barekraftig-landbruk_id_665432.html.xml

Bærekraftig landbruk - regjeringen.no Almmustahtti: Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta Natur i balanse er et mål i seg selv og en nødvendig forutsetning for all landbruksnæring. Luondu balánssas lea iešalddis mihttomearri ja lea dárbbašlaš eaktun buot eanandoalloealáhusaide. For å sikre at dagens befolkning og framtidige generasjoner har tilgang på nok og trygg mat, energi og virke fra skogen må landbruket drives på en miljømessig bærekraftig måte. Sihkkarastin dihte ahte dálá álbmogis ja boahtteáiggi buolvvain lea gávdnamis doarvái ja sihkkaris biebmu, energiija ja vuovddis muorat, de eanandoalu ferte doaimmahit birasceavzilis lági mielde. Ressursene må utnyttes i tråd med deres tåleevne og i et positivt samspill med naturen. Sihkkarastin dihte ahte dálá álbmogis ja boahtteáiggi buolvvain lea gávdnamis doarvái ja sihkkaris biebmu, energiija ja vuovddis muorat, de eanandoalu ferte doaimmahit birasceavzilis lági mielde. Se også video med Landbruks- og matminister Lars Peder Brekks kommentarer Geahča maiddái video Eanandoallo- ja biebmoministtariin Lars Peder Brekk kommentáraiguin - Norsk skog og jord er store karbonlagre, og råstoff fra skogen kan erstatte fossilt brensel. - Norgga vuovddit ja eatnamat leat stuora kárbonvuorkkát, ja vuovddi álgoávdnasat sáhttet geavahuvvot fossiilla boaldámušaid sadjái. Landbruket skal på denne måten være en del av løsningen på klimautfordringene, sier Lars Peder Brekk. Eanandoallo galgá maiddái dainna lágiin leat fárus čoavdime dálkkádathástalusaid, dadjá Lars Peder Brekk. Miljøgoder Landbruket har en viktig rolle som produsent av miljøgoder- og tjenester for samfunnet, spesielt viktig er skogens og jordas rolle som karbonlager i klimasammenheng, bevaring av biologisk mangfold og stell av kulturlandskap. Birasbuorit Eanandoalus lea dehálaš doaibma go servodahkii buvttada birasburiid- ja bálvalusaid, earenoamáš dehálaš lea vuovddi ja eatnama doaibma kárbonvuorkán dálkkádatoktavuođas, ja seailluhit biologalaš valljivuođa ja dikšut kultureanadagaid. Reindriftspolitikken bygger på en på en tredelt målsetting om økologisk, økonomisk og kulturell bærekraft, der økologisk bærekraft står sentralt. Boazodoallopolitihkka lea huksejuvvon golmmaoasát mihttomeari ala, ekologalaš, ekonomalaš ja kultuvrralaš ceavzilvuođa, mas deattuha ekologalaš ceavzilvuođa. Økologisk matproduksjon har en naturlig plass i Norge, b ��de i et miljøperspektiv og for å sikre mangfold til forbrukeren. Ekologalaš biebmobuvttadeamis lea lunddolaš sadji Norggas, sihke birasperspektiivvas ja vai sihkkarastá máŋggabealátvuođa geavaheaddjái. Regjeringen vil: Ráđđehus áigu: Vurdere behov for forsterkede juridiske virkemidler for å redusere jordbrukets miljøbelastning ytterligere. Árvvoštallat dárbbu nannejuvvon juridihkalaš gaskaomiide vai geahpida eanandoalu birasčuozahusaid vel eambbo. Redusere avrenning og tilførsel av næringsstoffer til vann. Geahpedit ealáhatstoffaid siigama ja beassama čáhcái. Det skal legges til rette for en mer målrettet miljøinnsats i skogbruket. Vuovdedoalus galgá láhčit dili nu ahte lea eambbo mearrediđolaš birasárjjaid dáfus. Kunnskap om tilstand og utviklingstrekk for skog- og miljøverdier vil bli sammenstilt og offentliggjort i en årlig rapport Bærekraftig skogbruk – næring og miljø. Máhtolašvuohta vuovde- ja birasárvvuid dili ja ovdánanbeliid birra ovttastahttojuvvo ja almmuhuvvo jahkásaš raporttas, Ceavzilis vuovdedoallu - ealáhus ja biras. Arbeide for at 15 pst av matproduksjonen og matforbruket skal være økologisk i 2020. Bargat dan ala ahte 15 proseantta biebmobuvttadeamis ja biebmogeavaheamis galgá leat ekologalaš jagis 2020. Lønnsom grasbasert matproduksjon og beiting skal fortsatt være hovedvirkemidlet for å bruke grasarealene og hindre gjengroing. Gánnáhahtti dási vuođul biebmobuvttadeapmi ja guohtun galget ain leat váldogaskaoapmin vai suoidneareálat geavahuvvojit ja eai šatta fas meahccin. For å kunne ivareta utsatte arealer bør dagens produksjonskrav i kulturlandskapstilskuddet avvikles. Dálá kultureanadatdoarjaga gáibádusaid berre heaittihit, vai sáhttá váldit vára uhkiduvvon areálain. Det betyr at arealene må holdes i hevd og enten høstes, beites eller slås minst én gang pr vekstsesong. Dat mearkkaša ahte areálaid ferte geavahit, juogo šattuid čohkket doppe, elliid diktit guohtut dahje láddjet unnimusat oktii juohke šaddanáigodagas. Øke kunnskapen om teknologi, drift og organisering knyttet til biogassproduksjon for å redusere kostnadene og øke lønnsomheten. Lasihit máhtolašvuođa teknologiija, doaimma ja organiserema birra biogássabuvttadeami dáfus vai geahpida goluid ja lasiha gánnáhahttima. Bevare og videreutvikle landbrukets genetiske mangfold med sikte på klimatilpasning og økte klimagevinster. Bisuhit ja viidáset ovdánahttit eanandoalu genehtalaš máŋggabealátvuođa dálkkádatheiveheami ja eanet dálkkádatvuoittuid áigumuša váras.