skal-sikre-samers-rettigheter_id_514911.html.xml

Skal sikre samers rettigheter - regjeringen.no Almmustahtti: Stáhtaministara kantuvra Regjeringen vil i større grad sette samiske brukeres møte med offentlig forvaltning og tjenesteyting på dagsorden. Ráđđehus áigu eambbo bidjat iežas bargolistui sámi geavaheddjiid dili go deaivvadit almmolaš hálddahusaiguin ja bálvalusdoaimmaiguin. Gode og likeverdige offentlige tjenestetilbud til den samiske befolkningen krever at offentlige virksomheter har kunnskap om samiske forhold innenfor egen sektor. Jos sámi álbmogii galget leat buorit ja norgalaččaiguin muđui ovttadássásaš bálvalusfálaldagat, de gáibiduvvo ahte almmolaš doaimmat dovdet sámi dilálašvuođaid mat gullet sin doaibmansurggiide. – Det offentlige må bli flinkere til å møte samiske brukere i hverdagen. Ráđđehus áigu eambbo bidjat iežas bargolistui sámi geavaheddjiid dili go deaivvadit almmolaš hálddahusaiguin ja bálvalusdoaimmaiguin. Dette er viktig fordi det gjelder den enkelte sames velferd og rettssikkerhet, sier statsminister Jens Stoltenberg. Jos sámi álbmogii galget leat buorit ja norgalaččaiguin muđui ovttadássásaš bálvalusfálaldagat, de gáibiduvvo ahte almmolaš doaimmat dovdet sámi dilálašvuođaid mat gullet sin doaibmansurggiide. I stortingsmeldingen om samepolitikken fokuser regjeringen på betydningen av å styrke samisk språk og samiskspråklig informasjon i offentlig forvalting og tjenesteyting. – Almmolašvuohta ferte čeahpput meannudit sámi geavaheddjiiguin maiguin deaivvadit árgabeaidilis. Dat lea dehálaš dannego das sorjá guđege sámi olbmo čálgu ja lágalaš oadjebasvuohta, cealká stáhtaministtar Jens Stoltenberg. Statsminister Jens Stoltenberg taler til Sametinget ved framleggelsen av stortingsmeldingen om samepolitikk. Foto: Sametinget. Sámepolitihka stuorradiggedieđáhusas ráđđehus čalmmusta dehálažžan nannet sámegiela ja buoridit sámegielalaš dieđuid mat bohtet almmolaš hálddahusas ja bálvalusdoaimmain. Tilstrekkelig personell med samisk språk og kulturkompetanse er avgjørende for samiske brukeres opplevelse av kvalitet i tjenestene, og for å gi et tilstrekkelig godt tilbud. Ahte leat doarvái sámegielalaš ja kulturmáhtolaš bargit, lea eaktu jos sámi geavaheaddjit galget vásihit ahte bálvalusdoaimmain lea buorre dássi, ja jos fálaldagat galget leat doarvái buorit. Dette er et ansvar alle offentlige organer har, selv om omfanget vil kunne variere. Dát lea dakkár ovddasvástádus mii gullá buot almmolaš orgánaide, vaikko dan viidodat sáhttá rievddaldit. I helsesektoren er det for eksempel slik at kommuner og helseforetak skal sørge for nødvendig tolkehjelp hvis helsepersonellet ikke har nødvendig språkkunnskap. Dearvvašvuođasuorggis lea omd. nu, ahte suohkan, suohkanat ja dearvvašvuođadoaimmahusat galget fuolahit dárbbašlaš dulkaveahki jos dearvvašvuođabargiin ii leat doarvái giellamáhttu. Manglende språkforståelse hos helsepersonell kan medføre feilbehandling og at alvorlig sykdom ikke blir oppdaget i tide. Go dearvvašvuođabargiin lea váillálaš giellaipmárdus, de dat sáhttá dagahit boastto divššu ja dan ahte bahás dávddat eai fuopmášuvvo doarvái árrat. Stadig flere offentlige virksomheter har tilpasset sitt tilbud til samiskspråklige brukere og den samiske befolkningen generelt. Dađistaga eanet almmolaš doaimmat leat heivehan iežaset fálaldagaid sámegielalaš geavaheddjiide ja sámi álbmogii oppalohkái. Samtidig er det fortsatt mange virksomheter, både kommuner, statlige organer og helseforetak som ikke i tilstrekkelig grad har foretatt en slik tilpasning, og undersøkelser viser dessverre at samisk språkkompetanse i offentlige organer er mangelfull. Seammás leat vel ain dálge ollu doaimmahusat, sihke suohkanat, stáhtalaš orgánat ja dearvvašvuođadoaimmahusat, mat eai leat doarvái heivehan iežaset, ja iskkadeamit čájehit dađe bahát ahte sámegielalaš máhttu lea váillálaš almmolaš orgánain. Dette gjelder både innenfor og utenfor forvaltningsområdet for samisk språk. Nu lea dilli sihke sámegiela hálddašanguovllu siskkobealde ja olggobealde. – For at samisk språk skal ha en sikker fremtid i Norge, er det nødvendig å se innsatsen for samisk språk samlet, og på tvers av sektorer og forvaltningsnivå. – Jos sámegillii galgá leat oadjebas boahtteáigi Norggas, de lea dárbu geahčadit sámegiela seailluhanbargguid oppalohkái, ja surggiid rájiin ja hálddahusdásiin beroškeahttá. Regjeringen vil derfor invitere Sametinget til et samarbeid om en handlingsplan for samisk språk, sier arbeids- og inkluderingsminister Bjarne Håkon Hanssen. Ráđđehus danne áigu bovdet Sámedikki ovttasbargat sámegiela doaibmaplánain, nu cealká bargo- ja searvadahttinministtar Bjarne Håkon Hanssen. Se egen pressemelding om handlingsplanen. Loga sierra preassadieđáhusa doaibmaplána birra. Sametingets stilling Sámedikki sajádat Regjeringen vil sette i gang et omfattende lovarbeid for å tydeliggjøre Sametingets formelle stilling. Ráđđehus áigu álggahit viiddis láhkabargguid mat čielggasmahttet Sámedikki formála sajádaga. Regjeringen er opptatt av å sikre Sametinget reell innflytelse på områder som er viktige for det samiske samfunn, og tydeliggjøre Sametingets frie stilling. Ráđđehusa áigumuš lea sihkkarastit Sámediggái duohtadilálaš váikkuhanválddi dain surggiin mat leat dehálaččat sámi servodahkii, ja čielggasmahttit Sámedikki friddja sajádaga. I dette arbeidet vil man bygge videre på erfaringene med konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og statlige myndigheter. Dan barggu lea áigumuš hukset daidda vásáhusaide mat leat Sámedikki ja stáhtalaš eiseválddiid gulahallamiin. Se egen pressemelding om Sametingets selvstendige stilling. Loga sierra preassadieđáhusa Sámedikki iešheanalaš sajádaga birra. Noen tiltak på sentrale samfunnsområder Muhtun doaibmabijut guovdilis servodatsurggiin – Samiske pasienters rett og behov for tilrettelagte tjenester må etterspørres og synliggjøres i planlegging, utredning og når beslutninger tas i de regionale helseforetakene. – Sámi divššohasaid vuoigatvuohta ja dárbu oažžut heivehuvvon bálvalusaid, lea dárbu ohcalit ja váldit vuhtii plánain, čielggademiin ja mearrádusain mat dahkkojuvvojit guvllolaš dearvvašvuođadoaimmahusain. Helse- og omsorgsdepartementet vil samtidig styrke veiledningen i forhold til kommunale og fylkeskommunale tjenester. Dearvvašvuođa- ja fuolahusdepartemeanta áigu seammás buoridit diehtojuohkima suohkanlaš ja fylkkasuohkanlaš bálvalusaid dáfus. – Regjeringen vil kartlegge i hvilken grad elever ikke får oppfylt sine rettigheter til et fullverdig opplæringstilbud i samisk, og hvordan dette eventuelt kan bedres. – Ráđđehus áigu kártet man muddui lea duohta ahte skuvlavážžiid vuoigtatvuođat oažžut dievas oahppofálaldagaid sámegielas eai ollašuva, ja dat vejolaččat galget buorránit. Kunnskapsdepartementet fremmer flere tiltak rettet mot grunnopplæring, samiske læremidler, voksenopplæring og rekruttering til samiske lærerutdanninger. Máhttodepartemeanta ovddida máŋga doaibmabiju vuođđooahpahusa, oahpponeavvuid, rávesolbmuid oahpahusa ja sámi oahpaheddjiidohppui háhkama várás. – Det legges generelt vekt på å videreutvikle det grenseoverskridende samarbeidet på nordisk nivå og i nordområdene, blant annet i tilknytning til språkarbeid, opplæring og læremidler, forskning og høyere utdanning, barn og unge, og næringsutvikling. Erenoamáš deaddu biddjojuvvo dasa, ahte buoridit rádjerasttideaddji ovttasbarggu davviriikkalaš ja davviguvllolaš dásis, ee. gielladoaimmaid, oahpahusa ja oahpponeavvuid, dutkama ja alit oahpahusa, mánáid ja nuoraid, ja ealáhusaid ovddideami oktavuođas. Regjeringen vil arbeide videre med å følge opp prosessen med å utvikle en Nordisk Samekonvensjon. Ráđđehus áigu joatkit barggu mainna áigumuš leat oažžut áigái davviriikkalaš sámekonvenšuvnna. – Regjeringen vil legge til rette for at Sametinget kan føre en selvstendig kulturpolitikk, og det blir foreslått at Sametinget får alt ansvar for å prioritere mellom aktuelle kulturbyggeprosjekter. – Ráđđehus áigu láhčit dilálašvuođaid Sámediggái, vai sáhttá jođihit iešheanalaš kulturpolitihka, ja árvaluvvo ahte Sámediggi galgá oažžut ovddasvástádussan vuoruhit áigeguovdilis kulturhuksenprošeavttaid. Det forelås at en som hovedregel tar i bruk husleieordningen i statlig finansiering av nye kulturbygg som prioriteres av Sametinget. Árvaluvvo váldonjuolggadussan ahte viessoláigoortnet geavahuvvo ođđa kulturviesuide maid Sámediggi vuoruha ja stáhta ruhtada. – Regjeringen ønsker å rette større oppmerksomhet mot hvordan samepolitiske målsettinger og etablerte rettigheter kommer til praktisk uttrykk innenfor velferdsstatens ordninger og tilbud, slik at samer kan ha trygghet for at deres behov imøtekommes. – Ráđđehus dáhttu eambbo fuomášumi dasa, mo sámepolitihkalaš ulbmilat ja vuođđuduvvon vuoigatvuođat bohtet geavatlaš ávkin čálgostáhta ortnegiin ja fálaldagain, vai sámit sáhttet luohttit dasa, ahte sin dárbbut váldojuvvojit vuhtii. – I styringsdialogen med statlige virksomheter må det arbeides med å synliggjøre samiske hensyn. – Stivrenráđđádallamiin mat leat stáhtalaš doaimmahusaiguin, ferte ulbmil leat oažžut oidnosii sámi dárbbuid. Et slikt arbeid er påbegynt blant annet overfor Arbeids- og velferdsetaten, regionale helseforetak og det statlige barnevernet. Dakkár áigumuš lea ee. Bargo- ja čálgoetáhta, guvllolaš dearvvašvuođadoaibmabijuid ja stáhtalaš mánáidsuodjalusa dáfus. – Bedre rekrutteringen av personell med samiskspråklig kompetanse. – Buoridit sámegielalaš fidnomáhtolaš olbmuid háhkama virggiide. Dette handler om å skape best mulig rekrutteringsgrunnlag samt å stimulere rekrutteringen til samiskspråklig utdanning på alle nivåer. Áigumuš lea oažžut áigái nu buori virgáiháhkanvuođu go vejolaš, ja movttiidit olbmuid váldit oahpu sámegielas buot dásiin. Regjeringen vil vurdere tiltak for å styrke rekrutteringen til høyere utdanning som gir kompetanse i samisk språk, for eksempel forkurs i nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk språk og stipendordninger. Ráđđehus áigu árvvoštallat doaibmabijuid mat buoridivčče rekruhttema alit oahpahussii mas ožžot máhtu sámegielas, omd. davvisámegiela, julevsámegiela ja lullisámegiela ovdakurssaid ja stipeandaortnegiid. – Mange har opplevd at det er vanskelig å få tak i nødvendig tolkehjelp. – Ollugat leat vásihan ahte lea váttis fidnet dulkaveahki. Regjeringen vil derfor, sammen med Sametinget og Samisk høgskole, gjennomgå dagens tolketjeneste og vurdere hvilke tiltak som vil være nødvendig for å etablere en velfungerende tolketjeneste. Ráđđehus danne áigu ovttasráđiid Sámedikkiin ja Sámi allaskuvllain geahčadit otnáš dulkabálvalusa ja árvvoštallat makkár doaibmabijuid lea dárbu álggahit vuođđudan dihte buresdoaibmi dulkabálvalusa. – Det er et stort behov for etter- og videreutdanning av ansatte i offentlig sektor knyttet til samiske forhold. – Stuorra dárbu lea lasse- ja joatkkaohppui sis guđet barget sámi dilálašvuođaide guoski almmolaš surggiin. Arbeids- og inkluderingsdepartementet vil i samråd med aktuelle departementer se på muligheten for at Samisk høgskole kan ha en sterkere rolle i kompetansegivende studietilbud rettet mot offentlig sektor, knyttet til for eksempel lærere, helse- og omsorgsarbeidere, saksbehandlere og ledere i offentlig forvaltning, politi og kriminalomsorg, arbeids- og velferdsetaten. Bargo- ja searvadahttindepartemeanta áigu ovttasráđiid áššeguovdilis departemeanttaiguin geahčadit makkár vejolašvuođat leat addit Sámi allaskuvlii eambbo váikkuheaddji sajádaga almmolaš surggiide guoski oahppofálaldagaid addi ásahussan, omd. oahpaheddjiide, dearvvašvuođa- ja fuollabargiide, almmolaš hálddahusaid áššemeannudeddjiide ja jođiheddjiide, politiijaide ja rihkkunbearráigehččiide, bargo- ja čálgoetáhtii. Sametinget har vært orientert om arbeidet med og innholdet i stortingsmeldingen. Sámediggi lea ožžon dieđuid dán barggus mii lea leamaš stuorradiggedieđáhusain ja dan sisdoaluin. Det vil bli konsultert med Sametinget om konkretiseringen og gjennomføringen av tiltakene som legges fram i meldingen. Sámedikkiin šaddet vel ráđđádallamat dieđáhusa doaibmabijuid duohtan deavdimis ja čađaheamis. Forrige stortingsmelding om samepolitikken ble lagt fram i 2001 (St. meld. nr. 55). Ovddeš stuorradiggedieđáhus sámepolitihka birra biddjojuvvui ovdan jagi 2001 (St. dieđ. nr. 55). En tilleggsmelding til denne kom i 2002 (St. meld. Lassdieđáhus bođii dasa jagi 2002 (St. dieđ. nr. 33).