tale-ved-aufs-arrangement-22-juli-2012_id_696942.html.xml
Alle som ble drept så brutalt og uten nåde.
Lea fas buorre leat dáppe. Ja seammás lossat.
Alle som ble kvestet for livet.
Dovdat earenoamášvuođa go badjel 50 jagi dáppe lea leamašan eallinmokta ja reaškkas – beroštupmi ja nuorat.
Alle som ble jaget rundt.
Boahtit ruoktot.
Dette vil for alltid være Utøyas doble arv.
Dađi lossadet lea dovdat diimmá jagi bahávuođa diimmuid vuoiŋŋa.
I skjønnhetens skygge vil uhyggen hvile.
Buohkat geat hávváduvve eallinahkái.
Selv ett år etter er det knapt mulig å forstå lidelsen og frykten på Utøya 22. juli i fjor.
Dát boahtá agibeaivái leat Utøya duppal árbin.
Desto mer imponerende er det som har skjedd siden.
Danin lea eambbo hirpmáhuhtti dat mii dan rájes lea dáhpáhuvvan.
AUF reiste seg.
AUF badjánii.
Ungdom over hele landet sluttet rekkene.
Nuorat miehtá riikkas serve.
De fant seg ikke i at engasjement skulle avle død.
Sii eai dohkkehan ahte beroštumi geažil galggai massit heakka.
Og meldte seg til tjeneste for demokratiet.
Ja sii dieđihedje iežaset demokratiija bálvalussii.
Tusenvis har i løpet av året svart på vold med deltakelse.
Duháhiid mielde leat searvamiin vuosttildan veahkaválddálašvuođa.
Ikke bare i AUF.
Ii dušše AUF:s.
Også i Unge Høyre.
Maiddái Olgešbellodaga Nuorain.
I Natur og Ungdom.
Luonddu ja Nuorain.
I Norsk Folkehjelp.
Norgga Álbmotveahkis.
De er 22. juli-generasjonen.
Sii leat suoidnemánu 22.b.-buolva.
Landets framtid.
Riikka boahtteáigi.
Vårt håp.
Min doaivva.
En viktig lærdom skal vi alt nå hente fra dere unge.
Dehálaš oahpu áigut dál juo viežžat dis nuorain.
Vi skal aldri mer være likegyldige.
Mii eat goassege šat galgga leat berošmeahttumat.
Våre åpne demokratiske samfunn gir rom også for ekstremisme.
Min rabas demokráhtalaš servodat addá maiddái saji ekstremismii.
Nettet oversvømmes av sjikaner.
Neahtas gávdno ollu gutnehuhttin.
Vi har for lenge oversett hatefulle ytringer.
Mii leat beare guhká gidden čalmmiid vaššás cealkámušaide.
Vi kan ikke – og vil ikke lenger lukke øynene.
Mii eat sáhte – eat ge áiggu šat gokčat čalmmiid.
For likegyldighet kan lett oppfattes som taus aksept.
Berošmeahttunvuohta álkit sáhttá áddejuvvot leame jávohis dohkkeheapmin.
Det vet vi av historien.
Historjjás mii dan diehtit.
Framtiden vil med rette dømme oss hardt om vi ikke sier fra.
Boahtteáigi boahtá min sivahallat garrasit jus eat dieđit.
Om vi passivt lar hatet gi næring til vold.
Jus mii passiivvalaččat diktit vaši leat veahkaválddálašvuhtii vuođđun.
Møte det blinde hatet med kunnskap og argumenter.
Dustet čiegus vaši máhtolašvuođain ja ákkastallamiiguin.
Vise at demokratiet er sterkere enn den verste trusselen.
Čájehit ahte demokratiija lea nannoseappot go vearrámus áitta.
22. juli skal for all framtid knyttes til de som mistet livet.
Suoidnemánu 22. b galgá boahtteáiggis álohii gullat sidjiide geat masse heakka.
Våre døde kommer aldri tilbake.
Mis dat geat jápme eai boađe goassege ruovttoluotta.
Men vi skal minnes dem i takknemlighet.
Muhto mii galgat sin muittašit giitevašvuođas.
Igjen og igjen skal vi dele bildene av samhold og varme.
Fas ja fas ain galget juogadit oktiigullevašvuođa ja liekkusvuođa govaid.
Huske drømmene de bar på.
Muitit nieguid mat sis ledje.
Fortelle historiene med glede.
Muitalit historjjáid iluin.
Vi skal lære oss å huske livene de levde mer enn dødens øyeblikk.
Mii galgat oahppat muitit eallimiid maid sii elle eambbo go jápminbottu.
Vi skal være der for dere som bærer synlige og usynlige sår.
Mii galgan doarjjan didjiide geat guoddibehtet oinnolaš ja oaidnemeahttun háviid.
I små og store fellesskap skal vi se dere som ikke takler hverdagen.
Smávva ja stuora searvevuođain galgat mii oaidnit din geat ehpet nagot hálddašit árgabeaivvi.
Som ikke finner ro på skolen.
Geat ehpet gávnna jaskatvuođa skuvllas.
Som sliter.
Geat rahčabehtet.
Når kulden og mørket kommer skal vi være der for dere.
Mii galgat didjiide doarjjan go buolaš ja seavdnjadas boahtá.
Sammen skal vi søke lyset og gleden igjen.
Ovttas mii galgat ohcalit čuovgga ja ilu fas.
Møtet med så mye ung død har lært oss hvilken gave livet er.
Ii oktage leat árpmihuvvon. Maiddái nuorra váibmu sáhttá jaskkodit.
Derfor skal vi åpne sansene for livet her og nå.
Danin mii galgat rahpat dál ja dalán áiccuid eallimii.
Vi skal nyte smaken av sommer.
Mii galgat návddašit geasi smáhka.
Kose oss med lyden av by.
Naffát gávpoga jienaiguin.
Se storheten i en plagsom lillesøster.
Leat čeavlái dainna jus lea givssálaš unnaoappáš.
Og vi skal fortelle hverandre glade historier fra Utøya.
Ja mii galgat muitalit nubbi nubbái suohtas Utøya historjjáid.
De varme minnene kan ingen ta fra oss.
Liekkus muittuid ii sáhte oktage mis váldit eret.
De er våre i evighet.
Dat leat min agibeaivái.