raad_for_koronahverdagen.html.xml

Råd for koronahverdagen - helsenorge.no Rávvagat koronadilis - helsenorge.no Unntakssituasjonen med Covid-19 begynner etter hvert å bli den nye hverdagen. Erenoamáš dilálašvuohta Covid-19 oktavuođas lea šaddagoahtán min dábálaš eallimin. Selv om vi nå åpner samfunnet gradvis, må vi innstille oss på at det unormale vil være normalen en god stund fremover. Vaikko mii dál rahpat servodatdoaimmaid dađi mielde, de fertet liikká rehkenastit ahte eahpedábálaš dilli bistá ain guhká. Det kan være krevende å holde avstand til andre og stort sett holde seg hjemme. Sáhttá leat oalle váttis doallat gaskka eará olbmuide ja eanas áiggi orrut ruovttus. Noen føler seg ensomme, mens andre syns det er utfordrende å være tett på familien over tid. Muhtimat dovdet oktonasvuođa, ja earáid mielas ges lea gáibideaddji leat nu lahkalaga iežas lagamuččaiguin guhkes áiggi. Både for dem som må jobbe hjemmefra, og dem som permitteres fra jobben, kan dagene bli ekstra tunge. Beaivvit sáhttet leat lossadat sihke sidjiide geat fertejit bargat ruovttus, ja sidjiide geat leat permiterejuvvon barggus. Det kan være nyttig for alle å gjøre noe aktivt for å ta vare på den psykiske helsen, så vel som den fysiske. Sáhtášii leat buohkaide buorre rumašlaččat aktiviseret iežaset, áimmahuššan dihte sihke psyhkalaš ja rumašlaš dearvvašvuođa. Sosial støtte og kontakt mellom mennesker er viktig Sosiála doarjja ja gulahallan earáiguin lea deaŧalaš Hold kontakt med familie og venner via telefon eller skjerm. Gulahala fulkkiiguin ja ustibiiguin telefovnna dahje šearpma bokte. Gjør noe hyggelig alene, sammen med en venn, eller med familien. Daga juoidá mii du mielas lea suohtas ja buorre, akto, ovttas ustibiin dahje bearrašiin. Det kan handle om alt fra å se en film, gå en tur, eller rydde i et skap. Dat sáhttá leat vaikko mii, filmma geahččat, vázzit olgun, čorget skábe ja nu ain. Benytt gjerne anledningen til å lære deg noe nytt. Geavat eandalii dán vejolašvuođa oahppat juoidá ođđasa. Les mer om små grep som kan styrke den psykiske helsa og livskvaliteten. Loga eambbo dáppe movt sáhtát nannet psyhkalaš dearvvašvuođa ja eallinmovtta. Gå en tur eller gjør andre aktiviteter utendørs Vázzin ja eará olgodoaimmat Velg aktiviteter du liker og som lett kan gjennomføres. Vállje doaimmaid maidda liikot ja maid lea álki čađahit olgun. La aktiviteten bli en del av hverdagsrutinene, da er det lettere å få det gjort. Daga olgodoaimmaid beaivválaš vierrun, vai álkibut šattat daid čađahit. Husk at du kan gjøre aktiviteter sammen med en venn eller nabo så lenge dere holder en meters avstand og unngår kollektivtransport så mye som mulig. Muitte ahte sáhtát dan dahkat fárrolaga eará olbmuin go fal muitibeahtti doallat 2 mehter gaskka, eahppi ge geavat kollektiiva sáhtu jus vejolaš. Her finner du noen gode råd for å bli mer fysisk aktiv. Dáppe leat eambbo rávvagat dasa movt šaddat eambbo rumašlaččat aktiiva. Et sunt og variert kosthold er viktig for trivsel og helse, fordi det bidrar til at immunforsvaret fungerer best mulig. Dearvvašlaš ja máŋggalágan borramušaid borran doalaha olbmos movtta ja buori dearvvašvuođa, danne go dat dahká ahte immuna-suodjalus doaibmá bures. Prøv å få i deg mye grønnsaker, frukt og bær, grove kornprodukter og fisk, og begrensede mengder bearbeidet kjøtt, rødt kjøtt, salt og sukker. Geahččal borrat olu ruotnasiid, šaddosiid ja murjjiid, roavva gordnebiepmuid ja roavva láibbi ja guoli, unnibuš meriid rukses bierggu, ja unnán sáltti ja sohkkara. Les mer om å spise sunt og variert: Loga eambbo dearvvašlaš ja iešguđetlágan borramušaid birra: Hvordan sette sammen et sunt måltid Movt lea dearvvašlaš borramuša čoahkkádus Mange i Norge er nå i fastemåneden ramadan. Oallugat Norggas dollet ramadan-fásttu. Les mer om ramadan og helse for konkrete råd, særlig i forbindelse med koronavirussykdommen covid-19. Loga eambbo ramadan ja dearvvašvuođa birra jus háliidat rávvagiid, erenoamážit koronavirusdávdda covid-19 oktavuođas. Ved frykt og usikkerhet er det lett å bli fristet av historier om mirakelmat og kosttilskudd som sies å kunne kurere eller hjelpe mot sykdom. Go olmmoš ballá ja lea eahpesihkar, de sáhttá leat álki dorvvastit borramušaide ja dálkasiidda mat fállojuvvojit dan nammii ahte dat sáhttet buoridit dahje eastadit dávdda. Ingen mat, drikke, tilskudd eller diett kan gi beskyttelse mot eller kurere infeksjoner med COVID-19. Eai makkárge borramušat, juhkamušat, dálkasat dahje goansttat sáhte várjalit COVID-19 dávdda vuostá dahje buoridit das. Vær kritisk til hvor informasjonen kommer fra og gå til troverdige kilder for oppdatert informasjon fra myndighetene. Leage kritihkalaš dasa gos diehtu boahtá ja oza baicca jáhkehahtti dieđuid maid eiseválddit almmuhit áigges áigái. Mattilsynet har laget en egen artikkel med informasjon om at kosttilskudd ikke stopper koronavirus. Biebmobearráigeahčču lea almmuhan sierra artihkkala dan birra ahte borramušlasáhusat eai bisset koronavirusa. Det er lurt å stå opp til omtrent samme tid hver dag, også i helgen. Gánnáha lihkkat sullii seamma áigái juohke beaivvi, maiddái vahkkoloahpaid. Forsøk å få minst 30 minutter med dagslys hver dag. Geahččal leat goit 30 minuhta beaivečuovgga ovddas juohke beaivvi. Her finner du flere gode råd for bedre søvn. Dáppe leat eambbo rávvagat buriid nahkáriid birra. Her kan du lese mer om alkohol og helse Dáppe leat eambbo dieđut alkohola ja dearvvašvuođa birra. Tenker du på å slutte å røyke? Jurddašat go heaitit borgguheamis? Forsøk å være raus med deg selv og andre Geahččat leat árvvas sihke iežainat ja earáiguin Den uforutsigbare og uvante situasjonen vi er i kan legge press på relasjoner og forhold. Eahpesihkkaris ja eahpedábálaš dilli mii dál lea, sáhttá leat hástalussan ovttaseallimii sihke bearrašiin ja guimmiin. Aksepter at denne perioden kan være en belastning både for deg og de rundt deg. Dohkket ahte dát áigodat sáhttá leat lossat sihke dutnje ja du lagamuččaide. Prøv å ikke ha for store forventninger. Geahččal muddet vuordámušaid. Del opp dagen din, og sett deg mål underveis. Husk å legge inn pauser og gled deg over det du får til. Juoge beaivvi áigodagaid mielde, ja muitte váldit bottuid ja oainne ilu das mainna lihkostuvat. Søk støtte hos andre – ikke vær redd for å be om hjelp Ane eará olbmuid doarjjan – ale bala bivdimis veahki Når ting blir vanskelig og du trenger noen å snakke med, eller du er bekymret for en som ikke har det bra, finnes det noen du kan kontakte. Go dilli šaddá lossat ja don dárbbašat soapmásiin ságastallat, dahje fuolastuvat muhtimiin geas ii oro leame buorre dilli, de gávdno veahkki. Her er en oversikt over telefonnumre og chattjenester som kan hjelpe deg. Dáppe leat telefovdnanummarat ja chatten-fálaldagat gos sáhtát veahki gávdnat. Man kan fortsatt ha sex med fast partner dersom begge er friske. Dus sáhttá ain leat sex guimmiin geainna lávet, jus goappašagat leat dearvašat. Dersom man er syk med luftveissymptomer skal man holde avstand også til de nærmeste og da bør man ikke ha sex. Jus olmmoš lea buohcci ja lea nuorvu dahje vuoiŋŋahagain dávdamearkkat, de galgá doallat gaskka maiddái lagamuččaide, ja maiddái garvit sexa. Det er ikke kjent per nå om koronaviruset smitter seksuelt. Dál eai leat dieđut mat čájehit man muddui koronavirus njoammu sexa bokte. Koronaviruset smitter gjennom dråpesmitte og kan smitte ved kyssing dersom man har viruset. Koronavirus njoammu rišihemiid mielde ja sáhttá njoammut cummástallama bokte jus olbmos lea virus. Ellers kan det smitte ved virus på hendene som så kommer i kontakt med slimhinner i nese og munn. Muđui sáhttá virus njoammut gieđaid mielde njuoskaoččiide njunis ja njálmmis. Å vaske hendene er derfor et godt råd enten man har sex med seg selv eller andre. Danne lea deaŧalaš bassat gieđaid ovdal ja maŋŋel sexa, leažžá dál sexa akto dahje earáiguin. Nyt deg selv og egen kropp. Návddaš iežat ja iežat rupmaša. Du er selv din tryggeste seksualpartner – onani vil ikke spre koronavirus. Don leat ieš iežat sihkkareamos sexaguoibmi – onaniija ii njoammut koronavirusa. Vask sexleketøy godt både før og etter. Basa sexaduhkorasaid sihke ovdal ja maŋŋel. Hold deg helst til en partner og unngå tilfeldige partnere. Návddaš sexa iežat fásta guimmiin. Dersom du allikevel har oralsex, bruk kondom/slikkelapp for å unngå spytt. Várut cummástallamis ja oral-sexas ja geavat kondoma/ njoallunsuoji vai čolga ii guoskka. Ikke del sexleketøy. Allet juogat sexa-duhkorasaid. Hvis du vanligvis treffer sexpartnere online, via sjekkeapper og lignende, kan du vurdere å ta en pause fra å møte personer fysisk. Jus dábálaččat gávnnat sexa-guimmiid online, appaid ja dakkáriid bokte, de ávžžuhit ahte dál it deaivvat singuin albma ilmmis. Videodating, sexting og chatrom kan være spennende alternativer. Husk nettvett! Video-dating, chatrom ja sexa neahta bokte sáhttet leat gelddolaš molssaeavttut. Muitte neahtta-jierpmálašvuođa! Følg smittevernrådene Čuovo njoammuneastadeami rávvagiid Vi har blitt vant til å høre dem, men disse rådene er fortsatt veldig viktige for koronahverdagen: Vaikko leat juo hárjánan gullat, de dáid rávvagiid lea ain hui deaŧalaš muittuhit ja čuovvut korona dilis: Vask hendene ofte og grundig Basa gieđaid dávjá ja dárkilit Hold god avstand Doala gaskka Hold deg hjemme hvis du er syk Biso ruovttus jus leat buohcci Følg anbefalingene fra helsemyndighetene Čuovo eiseválddiid ávžžuhusaid