raad_om_korona_til_foreldre_barn_og_unge.html.xml

Råd om korona til foreldre, barn og unge - helsenorge.no Rávvagat korona birra váhnemiidda, mánáide ja nuoraide - helsenorge.no Råd om korona til foreldre, barn og unge Rávvagat korona birra váhnemiidda, mánáide ja nuoraide Råd til foreldre om lek og hvordan mestre hverdagen, hvordan snakke med barna om korona og hvordan ta vare på barn og unges psykiske helse. Rávvagat váhnemiidda mánáid stoahkama birra, movt mánáiguin hupmat korona birra ja movt áimmahuššat mánáid ja nuoraid psyhkalaš dearvvašvuođa. Barn og korona Mánát ja korona Barn ser ut til å tåle sykdom med koronavirus bedre enn eldre. Mánát orrot buorebut gierdame buohcat koronavirusa geažil go boarráseappot. Men barn kan smitte andre. Muhto mánáin sáhttá dávda njoammut earáide. Det er først og fremst barn og voksne med symptomer som er smittsomme, og smittsomheten er størst idet symptomene oppstår og 1-2 døgn før man får symptomer. Leat vuosttažettiin mánát ja rávisolbmot geain leat dávdamearkkat, geat njoammudit viidáseappot, ja stuorámus njoammunriska lea dalle go dávdamearkkat leat easkka ihtán. Ettersom barn har mindre symptomer enn voksne, vil smittsomheten deres også være lavere. Go mánáin leat geahppaset dávdamearkkat go rávisolbmuin, de sii maiddái njoammudit hárvvibut go rávisolbmot. Hvilke anbefalinger gjelder for lek og samvær i barnehage og skole? Makkár rávvagat leat stoahkama ja ovttastallama hárrái mánáidgárddis ja skuvllas? Nå som barnehager, skoler og SFO er åpnet, er det laget veiledere for smittevern i barnehager og skoler. Dál go mánáidgárddit, skuvllat ja skuvlaastoáiggeortnet leat rabas, de galget dat čuovvut njoammuneastadanbagadusaid mat leat ráhkaduvvon mánáidgárddiide ja skuvllaide. Utdanningsdirektoratet har informasjon til foreldre og barn. Oahpahusdirektoráhtas leat dieđut váhnemiidda ja mánáide. Denne informasjonen finnes også tilgjengelig på flere språk. Dát dieđut gávdnojit maiddái máŋgga eará gillii. Her finner du smittevernveiledere for skolene: Dáppe gávnnat njoammuneastadanbagadusaid skuvllaide: Smittevernveilederen for ungdomsskole og videregående skole kan du lese her. Njoammuneastadanbagadus nuoraidskuvlii ja joatkkaskuvlii. Hvilke anbefalinger gjelder for lek og samvær på fritiden? Makkár rávvagat leat stoahkamii ja ovttastallamii astoáiggis? Selv om barna nå kan være sammen med flere andre i barnehager og skoler, er det viktig at vi fortsatt følger smittevernrådene og reduserer antall personer som dere er nært sammen med på fritiden. Vaikko mánát dál sáhttet ovttastallat eambbo eará mánáiguin mánáidgárddis ja skuvllas, de lea deaŧalaš ahte mii ain čuovvut njoammuneastadeami rávvagiid, ja ráddjet man gallásiin mii servvoštallat astoáiggis. Fordi små barn ikke greier å holde avstand, anbefales det at de er sammen med andre barn i små grupper. Go smávva mánát eai nagot doallat gaskka, de lea ávžžuhus ahte sii ovttastallet dušše unna jovkkožiin. Eldre barn som kan overholde avstandskravet, kan være flere i gruppen. Boarráset mánát geat máhttet doallat gaskka, sáhttet leat eanebut ovtta joavkkus. Det er en fordel at barna i hovedsak er sammen med de samme barna som de er i kohort (gruppe) med i barnehagen eller på skolen. Lea ovdamunnin ahte mánát ovttastallet vuosttažettiin daid mánáiguin geaiguin leat seamma kohortas (joavkkus) mánáidgárddis dahje skuvllas. Unngå å leke med mange øvrige barn utenom de som barnet er sammen med i barnehage eller på skole. Mánát eai galggaše stoahkat ja ovttastallat olu eará mánáiguin go daiguin geaiguin leat ovttas mánáidgárddis dahje skuvllas. Bakgrunnen for det er å redusere smitterisiko. Dát rávvagat leat danne vai unnidivččiimet njoammuma. Dersom et barn blir sykt og får bekreftet koronavirus, blir alle barnet har hatt nærkontakt med de siste 48 timer før symptomutbrudd, satt i karantene. Jus mánná buohccá ja koronavirus duođaštuvvo, de biddjojuvvojit buot mánát karantenii geaiguin son lea servvoštallan maŋemus 48 diimmu ovdal go dávdamearkkat ihte. Da er det en fordel at barnets omgangskrets har vært begrenset. Dalle lea ovdamunnin ahte son ii livčče nu oallugiiguin servvoštallan. Søsken kan omgås som normalt, dette gjelder også barn fra skilte familier som har flere hjem. Seamma bearraša mánát gal ožžot dábálaččat servvoštallat, maiddái earránan váhnemiid mánát geain leat moadde ruovttu. Hovedmålsettingen er likevel å redusere antall kontakter til et så lavt nivå som mulig. Váldoulbmilin lea liikká eanemus lági mielde unnidit logu geaiguin servvoštallet. Det viktigste er at alle tar hensyn og sørger for at vi ikke utsetter oss selv eller andre for smittefare, og da må vi øke avstanden mellom oss og begrense hvor mange vi er sammen med av gangen. Deaŧaleamos lea ahte buohkat leat várrogasat, vai alcceseamet ja earáide ii njomoše dávda, ja danne fertet doallat gaskka ja ráddjet man oallugiiguin leat lahkalaga hávális. Begrens antall barn man leker tett med på fritiden Mánát eai galggaše nu máŋgasiin stoahkat ovttas friddjaáiggis. Det anbefales å begrense antall barn som samles til leketreff eller felles aktiviteter som ikke tilhører samme kohort (gruppe). Ávžžuhuvvo ahte ráddje galle máná gávnnadit stoahkat dahje doaimmaide jus eai gula seamma kohortii (jovkui). Målet er å hindre smittespredning. Ulbmilin lea hehttet njoammuma. Anbefalingen er å holde mer avstand enn vanlig, minst en meter. Ávžžuhuvvo doallat guhkit gaskka go dábálaš, unnimusat ovtta mehtera. Bakgrunnen for disse anbefalingene er at risikoen for smitte øker med antall personer vi er nært sammen med, tiden vi er sammen og jo mindre avstanden mellom oss er. Dáid ávžžuhusaid duogáš lea ahte njoammunriska lassána mađi eanet olbmot leat čoahkkanan, mađi guhkit leat ovttas ja mađi lahkalagabut mii leat. Det er bedre å møtes for lek utendørs enn innendørs. Lea buoret gávnnadit olgun stoahkat go siste. Lekeplasser med mange barn samtidig bør unngås. Berre garvit stoahkanbáikkiid gos leat olu mánát oktanis. Anbefalingen om mer avstand enn vanlig gjelder også her. Maiddái doppe ávžžuhuvvo doallat mehtera gaskka earáide. Overnattingsbesøk med venner bør begrenses. Mánát ja nuorat eai berre idjadit earáid luhtte. Vask hender ofte, både før, under og etter lek, og ha god hostehygiene. Basset gieđaid dávjá, sihke ovdal ja maŋŋel stoahkama, ja gaskkohagaid vel, ja muitet gossannjuolggadusaid čuovvut. Barn og ungdommer med symptomer på luftveisinfeksjon holdes hjemme og bør ikke være sammen med andre barn og ungdommer utenfor familien. Mánát ja nuorat geain vuhtto vuoiŋŋahatinfekšuvdna berrejit dollojuvvot ruovttus eai ge servvoštallat mánáiguin ja nuoraiguin mat eai gula bearrašii. Dette gjelder også ved milde symptomer. Dat guoská maiddái dalle go leat gehppes dávdamearkkat. Barn og ungdom som er i hjemmeisolasjon eller hjemmekarantene skal ikke omgås barn og ungdom utenfor husstanden. Mánát ja nuorat geat leat ruovttuisolašuvnnas dahje ruovttukarantenas eai oaččo servvoštallat mánáiguin ja nuoraiguin geat eai gula bearrašii. Foreldre kan hjelpe til med å passe på at barna holder kontakt med hverandre på andre måter, gjennom telefon, videosamtaler og lignende. Váhnemat sáhttet veahkehit mánáid gulahallat eará mánáiguin eará láhkái, telefovnna ja videoságastallamiid bokte ja nu ain. Personer som er over 65 år rådes til å holde avstand til personer som man ikke bor sammen med, deriblant barn. Mii rávvet ahte olbmot geat leat badjel 65 jagi eai lahkonattaá olbmuid geaiguin eai oro ovttas, eai mánáid ge. Dette kan også gjelde de som er under 65 år og har kronisk underliggende sykdom. Dat sáhttá maid guoskat sidjiide geat leat vuollel 65 jagi ja geain lea eará bistevaš dávda. Personer som er under 65 år og er friske, har ikke samme risiko, og kan omgås andre så lenge de følger de generelle anbefalingene. Olbmuin vuollel 65 jagi geat dearvašat, ii leat seamma riska ja sáhttet servvoštallat earáiguin go fal čuvvot oppalaš rávvagiid. Ny kunnskap viser at barn blir sjeldnere syke og får lite symptomer. Ođđa dieđut čájehit ahte mánát hárve buohccájit ja sii ožžot unnán dávdamearkkaid. Det er først og fremst personer som har symptomer som er smittsomme. Njoammudit sáhttet vuosttažettiin sii geain leat dávdamearkkat. Det er viktig å snakke med barn og unge for å unngå frykt og for å skape trygghet nå som dagene er så annerledes. Lea deaŧalaš hupmat mánáiguin ja nuoraiguin vai sii dovdet oadjebasvuođa ja eastadan dihte balu dál go beaivvit leat nu earáláganat go dábálaččat. Snakk med barna om hvorfor skoler og fritidsaktiviteter er stengt. Ságastala mánáiguin manne skuvllat, mánáidgárddit ja astoáiggedoaimmat leat gitta. Forklar at det er for å passe på at koronaviruset ikke skal spre seg videre. Spør hva de har hørt eller lest om korona og om det er noe de bekymrer seg spesielt for. Čilge ahte dat lea dan dihte vai koronavirus ii njoamo šat eambbo. Jeara maid sii leat gullan dahje lohkan korona birra, ja leago mihkke maid erenoamážit ballet. Gi saklig og korrekt informasjon. Pass på at du hverken overdriver eller bagatelliserer. Atte áššálaš ja rievttes dieđuid. Várut fal ahte it balddit mánáid, muhto ale duššindaga ge duođalašvuođa. Sykdommen er alvorlig, men vi er godt forberedt i Norge. Dávda lea duođalaš, muhto Norggas leat mii bures gergosat dustet dan. Ikke stress barna unødig – hosting eller nysing er normalt, og de aller fleste som blir smittet av koronavirus får milde symptomer. Ale stresset mánáid dárbbašmeahttumit – gossan ja gastin lea áibbas dábálaš, ja eatnasat geaidda korona njoammu, eai buohccá garrasit. Snakk om at man ikke trenger å sjekke nyhetene hele tiden, og bli gjerne enige med barnet om hvor ofte. Muittut ahte ii leat dárbbašlaš iskat ođđasiid čađat, ja soaba eandalii mánáin man dávjá dan dahkabehtet. Det er viktig å lytte til barnet. Vær tilstede i samtalen, og la barnet snakke ferdig. Husk at særlig mindre barn «fyller ut» med fantasien når det er ting de ikke forstår. Atte buot beroštumi mánnái, ja divtte máná ráfis dadjat mii sus lea váimmu alde. Muitte ahte erenoamážit unnit mánát "oidnet" fantasiijagovaid jus lea juoga maid eai ipmir. Vær konkret, klar og tydelig. Gjenta gjerne på ulike måter. Leage konkrehta, muital čielgasit ja dárkilit. Gearddut iešguđet ládje. Forklar hvordan man blir smittet (dråpesmitte på nært hold) – og hvordan man unngår å bli smittet (god håndhygiene, nyse i albuekroken osv.) Čilge movt dávda njoammu (go nuppi olbmos riššá čolga du njeaiga) – ja movt sáhttá váruhit njoammumis (gieđaid bassat, gossat giehtagávvii jna). Vær tydelig på at det er lov til å være redd, lei seg eller sint når dagene blir så annerledes og man ikke kan gjøre som man pleier. Muital čielgasit ahte lea lohpi ballat, váivahuvvat dahje suhttat go beaivvit šaddet nu earáláganat, ii ge beasa dahkat nu go dábálaččat. Fortell at det er mange tusen leger og sykepleiere og andre som passer på at de som blir syke får god behandling. Muital ahte máŋga duhát doaktára ja buohccidivššára fuolahit buori divššu sidjiide geat buohccájit. Forbered barna på at endringer vil fortsette i ukene fremover, f.eks. at foreldre vil jobbe hjemmefra, at det blir mindre besøk av venner og familie, og at reiser, bursdagsfeiringer og lignende utsettes. Muital mánáide makkár rievdadusat ain bohtet boahttevaš vahkkuid, omd. ahte váhnemat barget iežaset barggu ruovttus, ahte skihpárat ja fuolkkit eai fina guossis, ahte mátkkiid, riegádanbeaivedoaluid ja eará ferte maŋidit. Forklar at denne situasjonen er for en periode, at ting vil bli som normalt igjen, men at vi ikke helt vet når. Čilge ahte ná šaddá muhtin áiggi, muhto ahte buot fas šaddá nu go láve leat, muhto eat dieđe vuos goas. Barn og unge søker ofte informasjon på internett. Sjekk barnas internettbruk. Spør gjerne om de har lest noe om koronaviruset på nettet i dag. Eanas mánát ja nuorat ohcet dieđuid Interneahtas. Iskka mánáid interneahttageavaheami. Jeara juohke beaivvi leago maide lohkan korona birra neahtas. Ungdom og tenåringer snakker ofte mest med jevnaldrende og kan få mye informasjon som ikke er riktig. Legg til rette for at de kan snakke med deg. Nuorat gulahallat dávjá seamma ahkásaččaiguin ja sáhttet nu oažžut olu dieđuid mat eai doala deaivása. Daga sidjiide álkin baicca duinna ságastit. Ikke glem at også ungdommer kan være engstelig og ha behov for å snakke med en voksen. Ale vajálduhte ahte maiddái nuorat sáhttet ballat ja dárbbašit ollesolbmuin hupmat. På ung.no finner du oppdatert og nyttig informasjon for ungdom mellom 13 og 20 år. Du finner svar på det du lurer på og du kan stille spørsmål på ung.no/oss . Neahttabákkis ung.no gávnnat ođđa ja ávkkálaš dieđuid nuoraide gaskkal 13 ja 20 jagi. Doppe gávnnat vástádusa ollu gažaldagaide ja sáhtát maid ieš jearrat gažaldagaid dáppe: ung.no/oss. Trenger du noen å snakke eller chatte med? Her finner du informasjon om hjelpetelefoner og chattetjenester. Dárbbašat go muhtimiin ságastallat dahje chattet? Dáppe gávnnat dieđuid veahkketelefovnnaid ja chattenvejolašvuođaid birra. Denne filmen er laget for barn og unge. Dát filbma lea ráhkaduvvon mánáide ja nuoraide. Man kan velge undertekster på en rekke språk ved å klikke på det lille hjulet i bunnlinjen. Klikk på det lille tannhjulet i basislinjen når du har åpnet filmen Sáhttá válljet teavsttaid iešguđet gillii go deaddilat unna juvllaža vuolemusas. Deaddil unna bátnejuvllaža vuođđolinjjás go leat rahpan filmma Dermed vises underteksten på det valgte språket (men lyd er fortsatt på norsk). De čájehuvvo teaksta válljejuvvon gillii (muhto jietna lea ain dárogillii). Vi kan ikke med 100 prosent sikkerhet stå inne for at oversettelsen er helt korrekt. Mii eat sáhte dáhkidit ahte buot lea 100 % riekta jorgaluvvon. Her er noen råd som kan være til hjelp for å mestre den nye hverdagen: Det er lurt å opprettholde normale rutiner for måltider og leggetider. Dá leat muhtin rávvagat dasa movt birget dán ođđa dilis: Gánnáha doalahit dábálaš boradan- ja nohkkanáiggiid. Fokuser på positive ting familien kan gjøre sammen – slik som å se film, høre på musikk, lese sammen, gå en tur eller spille spill. Fuomášehket positiiva ovttastallamiid bearrašis: filmmaid geahččat, guldalit musihka, lohkat ovttas, vázzit tuvrra dahje speallat juoidá. Pass på at dere samles rundt felles måltider. Čoahkkanehket eandalii ovttas boradit. Husk at du er en rollemodell for barna. Muitte ahte don leat mánáid ovdagovva. Hvordan du håndterer stress, hvordan dere voksne snakker om sitasjonen, og hvordan dere reagerer, påvirker barna. Dat čuohcá mánnái movt don hálddašat streassadili, movt ollesolbmot ságastallet dili birra, ja movt dii láhttebehtet. Følelser som redsel, panikk, tristhet og ensomhet er normale reaksjoner i slike spesielle situasjoner. Erenoamáš dilálašvuođain lea dábálaš dovdat panihka, váivvi ja aktovuođa. Barn er sensitive for voksnes følelser, og det er bedre å være åpen om følelsene sine enn å skjule dem. Mánát leat hearkkit ollesolbmuid dovdduid hárrái, ja lea buoret rahpasit muitalit iežat dovdduid go viggat daid čiegadit. Barn reagerer på forskjellige måter. Noen kan virke uberørt når du snakker med dem, men vise bekymring senere. Mánát reagerejit iešguđetge ládje. Muhtimat eai oro berošteame dalle go humat singuin, muhto dovddahit reakšuvnnaid maŋŋel. Vær særlig oppmerksom på kvelden og natten. Ane erenoamážit fuola eahkes ja ihkku. Mange barn blir ekstra engstelige da. Olu mánát leat erenoamáš balus dalle. Det er viktig å holde seg orientert, men det kan være lurt å begrense bruken av sosiale media og lignende hvis det fører til økt stress og unødig redsel. Lea deaŧalaš čuovvut mielde, muhto gánnáha ráddjet sosiála mediaid geavaheami ja dakkáriid, jus dat lasiha streassa ja dárbbašmeahttun balu. Søk støtte hos andre – Ikke vær redd for å be om hjelp. Dorvvas earáide – ale bala bivdimis veahki earáin. Snakk om hva dere skal gjøre i familien dersom noen føler seg dårlig og blir syk. Ságastallet maid din bearaš berre dahkat jus muhtin dis šaddá veajuheapme dahje buohcci. Dersom det blir aktuelt med karantene: forklar hva det betyr og snakk om hva dere kan gjøre for at det skal bli så hyggelig som mulig. Jus karantena šaddá áigeguovdil: čilge maid dat mearkkaša ja movt dii sáhttibehtet dan áiggi golahit buoremus lági mielde.