raad_til_gravide_og_ammende_om_koronavirus.html.xml

Hva vet vi om gravide og koronaviruset? ​Maid diehtit mii áhpehemiid ja koronavirusa birra? Gravide kan ha økt risiko for alvorligere forløp av enkelte virusinfeksjoner hvis de blir smittet, som for eksempel influensa. Áhpehemiin lea stuorát riska duođalaččat buohccát soames virusinfekšuvnnaid geažil, jus dat njommot, omd. influeansa. Vi vet ikke om dette også gjelder for koronavirussykdom. Mii eat dieđe vuos guoská go dat maiddái koronavirusdávdii. For å beskytte deg og andre, tar helsevesenet mange forhåndsregler med å redusere smitterisiko og sykdom. Suodjalan dihte du ja earáid, de leat dearvvašvuođaásahusain olu doaimmat unnidan dihte njoammunvára ja buozanvuođa. Basert på erfaringen vi har så langt om korona på verdensbasis, ser ut til at gravide tåler koronaviruset godt. Daid vásáhusaid vuođul mat mis leat koronavirusa birra dán rádjái, de orru leame nu ahte áhpeheamit girdet koronavirusa bures. Gravide er ikke særlig utsatt for alvorlig koronavirussykdom. Áhpehemiin ii leat stuora riska oažžut duođalaš koronavirusdávdda. For å forebygge smitte bør du følge samme råd som befolkningen for øvrig, slik som god håndhygiene og begrense kontakt med andre utenom familien. Eastadan dihte njoammuma, berret don čuovvut seamma rávvagiid go álbmot muđui, nu go bures ja dávjá bassat gieđaid, it ge ovttastallat earáiguin go iežat lagamuččaiguin. Alle gravide i 2. og 3. trimester anbefales sesonginfluensavaksine. Er du i 1.trimester og har risikofaktorer, anbefales også sesonginfluensavaksine. Jus leat 2. ja 3., dahje 1. trimesteris ja dus leat riskadilálašvuođat, de ávžžuhit du váldit dábálaš influeansaboahkubeami. Disse anbefalingene gjelder uavhengig av koronavirusinfeksjon. Dat ráva guoská beroškeahttá koronadávddas. Hva skal jeg gjøre hvis jeg er gravid og i risiko? Maid galggan dahkat jus lean áhpeheapme ja riskadilálašvuođas? Dersom du har kronisk sykdom eller svangerskapskomplikasjoner bør du diskutere med din lege om det er grunn til å utvise ekstra forsiktighet og behov for tilrettelegging på arbeidsplassen. Jus dus lea bissovaš dávda/buozanvuohta dahje váttisvuođat áhpehis dili geažil, de berret gulahallat iežat doaktáriin dan birra berret go leat erenoamáš várrogas ja leago dárbu lágidit dilálašvuođaid du bargosajis. Du trenger ikke sykemelding med mindre det ikke er mulig å tilrettelegge din arbeidssituasjon. Don it dárbbaš buohccindieđihuvvot eará go jus ii leat vejolaš heivehit du bargodilálašvuođa. Jobber du som helsepersonell og er gravid, bør du ut fra et føre-var-prinsipp, avklare med din arbeidsgiver at det tilrettelegges for at annet helsepersonell tar prøver av og behandler personer med mulig koronavirussykdom (covid-19-sykdom), så langt det er mulig. Jus don leat dearvvašvuođabargi ja áhpeheapme, de berret ovdalgihtii-várrogasvuođa-prinsihpa mielde čielggadit iežat bargoaddiin ahte lágiduvvošii nu ahte earát váldet iskosiid ja dikšot olbmuid geain sáhttá leat koronavirusdávda (covid-19-dávda), dan muddui go vejolaš. Kan viruset smitte fra meg til barnet før eller under fødsel? Sáhttá go virus njoammut eatnis mánnái riegádahttimis, dahje ovdal dahje maŋŋel? Vi vet ikke sikkert om koronaviruset kan smitte fra mor til barn før eller under fødsel. Odne lea vuos eahpesihkar sáhttá go koronavirus njoammut eatnis mánnái ovdal dahje maŋŋel riegádahttima. Foreløpig ser det ut som du ikke trenger å bekymre deg. Vuos ain it oro dárbbašeame ballat. Ut ifra kunnskapen vi har så langt, er det ikke påvist smitte via morkaken og det er heller ikke bekreftet at barnet smittes under fødselen. Dan muddui go odne diehtit, de ii leat gávnnahuvvon ahte dávda njoammu vuossamáddaga bokte, ii ge leat gávnnahuvvon ahte dávda njoammu mánnái riegádahttima vuolde. Det betyr at du kan føde på vanlig måte. Dat mearkkaša ahte sáhtát riegádahttit dábálaš vuogi mielde. Skal jeg følge mitt vanlige svangerskapsprogram? Galggango čuovvut iežan dábálaš áhpehisvuođaprográmma? Tilbud om svangerskapskonsultasjoner i helsestasjonen skal opprettholdes med normal aktivitet. Áhpehisvuođadárkkisteamit dearvvašvuođaguovddážiin galget čađahuvvot nu go dábálaččat. Vi anbefaler deg å følge vanlige svangerskapskonsultasjoner og holde avtaler du har med din jordmor eller lege. Mii ávžžuhit du čuovvut dábálaš dárkkistemiid ja soahpamušaid čalbmeetniin. Du bør også ta kontakt utenom avtalt tid, dersom du er bekymret for deg selv eller barnet i magen. Don berret maiddái muđui váldit oktavuođa jus fuolastuvat dahje balat iežat dahje máná dili geažil. Helsetjenesten er i en krevende situasjon, som kan medføre behov for midlertidige endringer på dine ordinære avtaler. Dearvvašvuođadoaimmahat lea gáibideaddji dilis, mii sáhttá dagahit ahte lea dárbbašlaš rievdadit du dábálaš soahpamušat. Du anbefales å kontakte jordmor/lege som vanligvis gjennomfører svangerskapskontrollene dine, for å få informasjon og råd om hvordan du skal forholde deg. Mii ávžžuhit du gulahallat čalbmeetniin/doaktáriin gean luhtte dábálaččat finat, vai oaččut dieđuid ja rávvagiid dasa movt don galggat dál dahkat. Hva gjør jeg hvis jeg tror jeg er smittet eller føler meg syk? Maid dagan jus jáhkán munnje lea njommon virus, dahje jus dovddan iežan buohccin? Har du symptomer på luftveisinfeksjon, eller en mistanke om at du er smittet av koronavirus, er det viktig at du kontakter helsetjenesten i forkant av avtalte kontroller for å avklare hvordan disse kan gjennomføres. Jus dus leat vuoiŋŋahatinfekšuvnna dávdamearkkat, dahje jáhkát ahte koronavirus lea dutnje njommon, de lea deaŧalaš ahte gulahalat dearvvašvuođabálvalusain ovddalgihtii, čielggadan dihte movt iskan sáhttá čađahuvvot. Vanlige symptomer på koronavirus er hoste, feber og kortpustethet. Koronavirusa dábálaš mearkkat leat gosahat, febar ja lossadit vuoigŋan/šieđđaluvvan. Er du bekymret for din egen helse eller barnet i magen, skal du ta kontakt med din lege/jordmor med en gang. Jus balat iežat dearvvašvuođa dihte dahje mánáin eatni heakkas, de galggat dakkaviđe váldit oktavuođa iežat doaktáriin/čalbmeetniin. Hva skjer når jeg skal føde? Mii dáhpáhuvvá go galggan riegádahttit? Er du ikke syk eller smittet går fødsler som normalt. Jus it leat buohcci, ii ge leat korona njommon, de riegádahtát dábálaččat. Dersom du får påvist koronavirus like før eller under fødsel, vil du få eget rom, personalet vil bruke smittebekledning og det kan være aktuelt også for deg å bruke munnbind. Jus dus gávnnahuvvo koronavirus ovdalaš dahje riegádahttima vuolde, de oaččut sierra lanja, bargit geavahit suodjebiktasiid, ja soaittát don maid fertet atnit njálbmeskuohpu. Du kan være sammen med barnet ditt etter fødselen med mindre du er alvorlig syk, eller barnet ditt er svært prematurt eller sykt. Mánná sáhttá leat du luhtte maŋŋel riegádeami jus don it leat duođalaččat buohcci, dahje jus du mánná ii leat olu ovdal áiggi riegádan dahje ii leat buohcci. Føde- og nyfødtavdelingene i Norge er beredt til å håndtere både deg og barnet ditt og har utarbeidet gode rutiner hvordan de best skal hjelpe. Norgga riegádahttin- ja easkkariegádan mánáid ossodagat leat gergosat dikšut sihke du ja du máná ja doppe leat buorit rutiinnat dasa movt buoremusat veahkehit. Kan jeg få besøk av familie og venner på sykehuset? Sáhttet go mu luhtte buohcciviesus fitnat bearaš ja ustibat? For å redusere risiko for deg, barnet ditt, og for andre fødende, nyfødte og for personell som trenger å være på jobb, har føde- og barselavdelingene på sykehusene innført restriksjoner på besøk. Unnidan dihte vára ja riskka dutnje, du mánnái, ja eará riegádahttiide, easkkariegádan mánáide ja bargiide geat dárbbašuvvojit barggus, de leat buohcciviesuid riegádahttinossodagat ráddjen gussiid fitnama. Det kan også være restriksjoner for ledsager. Sáhttet maiddái du mielčuovvu hárrái leat ráddjejumit. Dere bør gå inn på ditt sykehus sine hjemmesider og lese mer informasjon. Doai berrebeahtti buohcciviesu ruovttusiidduin lohkat dan birra ja gávdnat eambbo dieđuid. Smitterisiko både hos deg og din ledsager vurderes individuelt. Sihke du ja du mielčuovvu hárrái árvvoštallojuvvo njoammunriska sierra dudno dáfus. Dersom ledsager har luftveisinfeksjon/smitte/sitter i karantene kan ledsager dessverre ikke være med i fødselen. Jus mielčuovvus lea vuoiŋŋahatinfekšuvdna/sutnje lea njommon dahje jus lea karantenas, de son dađibahábut ii sáhte leat mielde riegádahttimis. Dersom du planlegger å være ledsager i nærliggende fødsel, oppfordres du til hjemmekontor som resten av befolkningen. Jus don plánet fargga čuovvut muhtuma su riegádahttimis, de ávžžuhuvvot bissut ruovttukantuvrras nugo álbmot muđui. Det kan være lurt å opplyse arbeidsgiver om at fødsel er nærliggende og at det er restriksjoner dersom du blir smittet av koronaviruset. Sáhttá gánnáhit muitalit bargoaddái ahte fargga galggat leat riegádahttimis mielde ja ahte dan oktavuođas leat ráddjejumit jus dutnje njoammu koronavirus. Hva vet vi om amming og koronaviruset? ​Maid diehtit mii njamaheami ja koronavirusa birra? Selv om du er syk av koronavirus eller smittet, anbefales det at barnet ditt ammes/får morsmelk. Vaikko livččet go buohcci koronavirusa geažil, dahje dutnje lea njommon, de ávžžuhuvvot njamahit/addit mánnái čižžemielkki. Det er ikke påvist koronavirus i morsmelk fra kvinner med koronainfeksjon der dette har blitt undersøkt. Ii leat gávdnon koronavirus čižžemielkkis go eatnis lea koronainfekšuvdna, doppe gos dat lea iskojuvvon. Det er rapportert om relativt få spedbarn med bekreftet koronasmitte. Koronavirus lea dieđihuvvon njommon áibbas unnán njuoratmánáide. De som har vært smittet, har hatt mild sykdom. Sii geaidda lea njommon, leat hui geahppasit buohcan. Kan viruset smitte fra mor til barn ved amming? Sáhttá go virus njoammut eatnis mánnái njamaheami bokte? Vi vet ennå ikke så mye om koronaviruset kan smitte fra mor til barn. Mii eat dieđe vuos nu olu das sáhttá go koronavirus njoammut eatnis mánnái. Det vi vet, er at amming beskytter barnet mot sykdom i tiden etter fødsel og også senere i spedbarnsalder og barneårene. Dat maid gal diehtit, lea ahte njamaheapmi suodjala máná dávddaid vuostá maŋŋel riegádeami ja maiddái njuoratmáná agis ja vel guhkit mánnávuođas. Morsmelk gir infeksjonsbeskyttelse ved at den overfører antistoffer fra mor til barn, og ved at den inneholder komponenter som er gunstige for utviklingen av barnets immunsystem. Čižžemielki suodjala infekšuvnnaid vuostá dan bokte ahte antiávdnasat sirdásit eatnis mánnái, ja go mielkkis leat ávdnasat mat leat ávkkálaččat máná immunasuodjalusa ovdáneapmái. Morsmelk og amming har en rekke positive helsefordeler både for barnet og for deg som ammer. Čižžemielkkis ja njamaheamis leat olu positiiva dearvvašvuođaovdamunit sihke mánnái ja dutnje gii njamahat. Hvilke råd gjelder for meg som ammer? Makkár rávvagat gusket dutnje gii njamahat? Hvis du er frisk uten symptomer på luftveisinfeksjon og/eller påvist smitte, bør du følge: Jus leat dearvvaš, eai ge leat vuoiŋŋahatinfekšuvnna mearkkat/ii leat duođaštuvvon njommon dutnje, de berret čuovvut: de generelle rådene om amming/spedbarnsernæring, som beskrevet i artikkelen Amming og morsmelk og i brosjyren Mat og måltider for spedbarn (helsedirektoratet.no). dábálaš rávvagiid njamaheami/njuoratmánáid biebmama birra, maid gávnnat artihkkalis Amming og morsmelk ja gihppagis Mat og måltider for spedbarn (helsedirektoratet.no). de generelle rådene til befolkningen om å forebygge smitte (fhi.no). dábálaš rávvagiid álbmogii njoammudávddaid eastadeami birra (fhi.no). Hvis du har luftveisinfeksjon og/eller påvist smitte Jus dus lea vuoiŋŋahatinfekšuvdna ja/dahje lea duođaštuvvon korona njommon: Hvis du har luftveisinfeksjon og/eller påvist smitte, bør du følge de samme generelle rådene som gitt over om amming og smitteforebygging, men også noen råd som gjelder spesielt ved amming: Jus dus lea vuoiŋŋahatinfekšuvdna ja/dahje dutnje lea duođaštuvvon koronavirus njommon, de berret čuovvut daid dábálaš rávvagiid mat leat dás bajábealde njamaheami ja njoammuneastadeami birra, muhto maiddái rávvagiid mat erenoamážit gusket njamaheapmái: Ta minst mulig på brystene, på samme måte som du ikke skal ta deg til ansiktet, for å unngå å overføre smitte fra hender til brystet (og deretter til barnet). Ale guoskkat čiččiid eambbo go dárbbašlaš, seamma ládje go it galgga iežat ámadaju guoskkahit, vai it njoammut maide gieđain čiččiide (ja dasto mánnái). Ved behov kan brystene vaskes med såpe og vann; Go lea dárbu, de sáhtát čiččiid bassat sáibbuin ja čáziin. sprit bør ikke brukes. Spriitain it berre bassat. Unngå å hoste eller nyse rett på barnet, for eksempel ved å holde litt avstand (utenom amming). Ale gosa ja gastte njuolga máná guvlui, ja daga dan guhkkin eret mánás (earret go leat njamaheame). Dersom du hoster eller nyser mens du ammer, bør du hoste eller nyse bort fra barnet og i papirlommetørklær som kastes. Jus gosat dahje gasttát go leat njamaheame, de berret gossat dahje gastit bábersihkaldahkii, man bálkestat. Rengjør/vask huset regelmessig, inkludert vask/desinfisering av overflater som du har vært i kontakt med, for eksempel dørhåndtak, mobiltelefoner med mer. Buhtis/basa viesu dávjá, ja basa/desinfisere buot maid leat guoskkahan, nugo uksageavjjaid, mobiltelefovnna ja eará. Hvis du/mor er alvorlig syk og ikke kan amme barnet direkte, er det veldig bra om du/mor kan få hjelp til å pumpe ut morsmelk til barnet, mens rådene for å forebygge smitte fortsatt følges. Jus eadni lea duođalaččat buohcci, iige sáhte njamahit máná njuolga, de livččii hui buorre jus eadni oažžu veahki bohčit čižžemielkki mánnái. Njoammuneastadeami njuolggadusat gal fertejit ain čuvvojuvvot. Amming hvis du er frisk og sendes tidlig hjem fra sykehuset etter fødsel Njamaheapmi jus leat dearvvaš ja sáddejuvvot jođánit ruoktot maŋŋel riegádahttima Dersom du har reist hjem fra sykehuset før ammingen er kommet ordentlig i gang, er det viktig at du tar kontakt med helsestasjonen, slik at du raskt kan få veiledning hvis du trenger det. Jus leat mannan ruoktot ovdal go njamaheapmi lea albma ládje boahtán johtui, de lea deaŧalaš ahte válddát oktavuođa dearvvašvuođadivššuin, nu ahte jođánit sáhtát oažžut veahki ja rávvagiid jus dárbbašat. I den vanskelige situasjonen vi er i nå, er det anbefalt at hjemmebesøk erstattes med konsultasjon på helsestasjon, med tolk ved behov (helsedirektoratet.no). Dan dilis go mii leat dál, de lea ávžžuhus ahte ruovttugalledeami sajis finat dearvvašvuođaguovddážis, gos maiddá lea dulka dárbbu mielde. (helsedirektoratet.no). Du kan få svar på mange spørsmål og god hjelp til å løse praktiske utfordringer av ammehjelpere via Ammehjelpens nettside eller deres Facebook-gruppe. Don sáhtát Ammehjelpen ruovttusiiddus dahje sin Facebook-joavkkus oažžut vástádusa (dárogillii) olu gažaldagaide ja buori veahki čoavdit geavatlaš hástalusaid. Det er viktig og bra om du får til å amme så mye som mulig den første tiden etter fødselen. Lea deaŧalaš ja buorre jus nagodat njamahit nu olu go vejolaš vuosttaš áiggi maŋŋel riegádahttima. Gi barnet så mye morsmelk som mulig og ikke noe annet med mindre det er behov for det. Atte mánnái nu olu čižžemielkki go vejolaš, ale ge maide eará jus ii leat dárbu. For de aller fleste er råmelken (den første gule melken) nok til å mette barnet de første dagene. Eatnasiidda lea njuoskamielki (vuosttaš fiskes mielki) doarvái gallehit máná daid vuosttaš beivviid. Råmelken kommer i små mengder av gangen, og det lages ny hele tiden. Njuoskamielki boahtá oalle unnán hávális, ja dat šaddá dađi mielde. Derfor er det viktig at barnet ditt får suge så ofte det vil. Danne lea hui deaŧalaš ahte du mánná beassá njammat nu dávjá go háliida. Jo oftere barnet ditt suger, desto mer melk får det i seg, og jo mer melk vil kroppen din produsere. Mađi dávjjit mánná njammá, dađi eambbo mielkki oažžu son heggii, ja dađi eambbo mielkki buvttada eatni rumaš. Det er helt normalt at nyfødte spiser 8–12 ganger i døgnet og noen ganger mer. Lea áibbas dábálaš ahte easkkašaddan mánná njammá 8-12 geardde jándoris ja muhtimat vel dávjjibut. Når melkeproduksjonen har kommet i gang (etter 2–4 dager), er det noen tegn du kan følge med på for å sikre at barnet får nok mat. Go mielke-buvttadeapmi boahtá johtui (2-4 jándoris) de leat muhtin mearkkat mat čájehit oažžu go mánná doarvái biepmu. Det viktigste tegnet er at barnet ditt går opp i vekt og følger vektkurven sin. Deaŧaleamos lea ahte du mánná lossu ja čuovvu iežas deaddomeriid. Dette får du hjelp med av helsestasjonen. Dan sáhttá dearvvašvuođaguovddáš iskat dutnje veahkkin. Hjemme kan du følge med på antall tissebleier (minst 5–6 våte bleier i døgnet). Ruovttus sáhtát lohkat galle lihpara mánná njuoskada (unnimusat 5-6 njuoskan lihpara jándoris). Den første måneden bør barnet vanligvis ha avføring to eller flere ganger om dagen, om det kun får morsmelk. Vuosttaš mánu berre mánná dábálaččat earánastit (baikit) guovtte dahje eanet gerddiid beaivvis, jus oažžu dušše čižžemielkki. Sjelden avføring de første ukene kan være et tegn på at barnet ikke tar til seg nok mat, men det kan også være en normal variasjon. Jus mánná hárve earánastá vuosttaš vahkkuid, de sáhttá dat leat mearkan dasa ahte mánná ii oaččo doarvái biepmu, muhto dat sáhttá maiddái leat dábálaš variašuvdna. Når du ammer, kan du være oppmerksom på at barnet ditt faktisk spiser, ved og se og høre at barnet svelger. Go njamahat, de berret čuovvut mielde ahte mánná duođai oažžu biepmu, ahte oidno ja gullo ahte son njiellá. Dersom du ved amming opplever at barnet ikke spiser godt, at det ikke svelger melk ved amming, hvis bleiene er tørre og/eller barnet virker trøtt og apatisk, kan det hende at barnet får for lite mat/væske. Jus don njamahettiin vásihat ahte mánná ii bora bures, ahte dat ii njiela mielkki go njammá, jus lihparat leat goikásat ja/dahje mánná orru leame váibbas ja veajuheapme, de sáhttá leat nu ahte mánná oažžu beare unnán borramuša/juhkamuša. Da må du kontakte helsestasjonen (eventuelt lege/sykehus) umiddelbart, samtidig som du forsøker å få i barnet morsmelk, alternativt morsmelkerstatning. De fertet dakkaviđe váldit oktavuođa dearvvašvuođaguovddážiin (vejolaččat doaktáriin/buohcciviesuin), ja berret maiddái geahččalit addit mánnái čižžemielkki, dahje njuoratmánáid váste vásedin goanstamielkki. Hvis du har forsøkt å amme og har fått god veiledning uten å få det til, eller hvis du ikke er frisk nok til å amme eller til å pumpe ut morsmelk, gis barnet morsmelkerstatning. Jus leat geahččalan njamahit ja leat ožžon buori bagadeami ja veahki, muhto liikká it sáhte njamahit, dahje jus ieš it leat doarvái dearvvaš njamahit dahje bohčit čižžemielkki, de addojuvvo mánnái goanstamielki. Vær ekstra nøye med hygienen. Leage erenoamáš čorgat ja dárkil buhtisvuođain. Her kan du lese mer om morsmelkerstatning. Dáppe sáhtát lohkat eambbo njuoratmánáid goanstamielkki birra.