index.php_kat_id=98_art_id=243.html.xml

Kristuskransen Kristuskránsa Utboren døpes Eahpáraš gásttašuvvo Jeg har en nabo son heter Nils Ámmá og selv heter jeg Bávval Niillas. Mus lea ránnjá gean namma lea Nils Ámmá ja mun ieš lean Bávval Niillas. Vi to gikk på ski og gjette rein om dagen. Moai leimme čuoigame ja guođoheame ealu beaivet. Når det begynte å bli kveld, skrek en utbor til oss noen ganger. Go veiggodii, de gullui eahpáraš bárggádeame moatte geardde munnuide. Det gjorde inntrykk på oss. Moai suorganeimme. En morgen vi skulle ut i marka, tok vi med oss salmebok og abc-bok som vi puttet i koftebarmen. Ovtta iđiđa leimme fas vuolgime meahccái, de válddiime sálbmagirjji ja Áppesa mielde maid nahkeheimme ohci. Det var tre unge jenter som lo av oss da de så at vi stakk salmebok og abc inn i koftebarmen. Das ledje golbma nuorra nieidda geat boagustedje munno go oidne moai válddime sálbmagirjji ja áppesa ohci. De sa at vi var blitt gudelige. Dat lohke munno šaddan ipmilbálolažžan. Da det ble kveld, begynte utboren å skrike. Go de eahkeduvai, de álggii eahpáraš bárgut. Vi ropte den frem fra tykke skogen. Moai čuorvvuime dan boahtit oidnosii suhkkes vuovddis. Da viste den seg for oss som et stykke av en fille. De bođii ja lei oaidnit dego liidnelurvu. Vi spurte etter faren og mora. Moai jearaime eahpáraččas geat leigga su eadni ja áhčči. Faren var en gift mann, mora en pike. Áhčči lei muhtin náitalan olmmoš, ja eadni lei nieida-olmmoš. Da befalte vi at den skulle gå til hvilestedet. Moai siđaime eahpáračča mannat iežas vuoiŋŋadanbáikái. Den gikk inn i tykke skogen og ble borte. Dat jávkkai dohko dan suhkkes vuovdái. Naboen min døpte den for Johánas. Mu ránnjá gásttašii su Juhanassan. Så tok han mose av en stein og kastet den dit utboren forsvant og jordfestet den. De son válddii jeahkála eret geađggis ja bálkestii dohko dan guvlui gosa eahpáraš jávkkái ja vitkai dan. Deretter hørte vi ikke mer. Das maŋŋil dat ii šat gullon.