hvordan-paaklage.353681.no.html.xml

Samenes rettigheter Sámiid vuoigatvuođat Utkast til nordisk samekonvensjon Davviriikalaš sámekonvenšuvdna evttohus Samefolkets grunnlovsvern Sámi álbmoga vuođđolágasuodjalus Samisk barnehagetilbud Sámi mánáidgárdefálaldat Grunnskole: rett til samisk opplæring Vuođđooahpahus: riekti sámegiel oahpahussii Videregående skole: rett til samisk opplæring Joatkkaoahpahus: riekti sámegiel oahpahussii Høyere utdanning Alit oahpahus Barnevern: samiske barns rettigheter Mánáidsuodjalus: sámi mánáid riekti Barns rett til å bli hørt Mánáid riekti ovddidit iežaset oainnuid Samenes språklige og sosiale rettigheter Sámi giella- ja sosiálavuoigatvuođat Samiske kvinners rettigheter Sámi nissoniid vuoigatvuođat Samiske eldres rettigheter Sámi vuoras olbmuid vuoigatvuođat Samenes land og ressursrettigheter Sámiid vuoigatvuođat eatnamiidda ja meahcceriggodagaide Samiske næringsrettigheter Sámi ealáhusvuoigatvuođat Samenes kulturelle rettigheter Sámi kultuvrralaš vuoigatvuođat Internasjonal samisk representasjon Sámiid riikkaidgaskasaš oassálastin Dersom kommunen, fylkeskommunen eller andre offentlige etater ikke tilbyr tjenester på samisk slik samelovens språkregler krever det, så kan du klage på dette. Jus suohkan, fylkkasuohkan dahje eará almmolaš ásahusat eai fála bálvalusaid sámegillii nugo leat geatnegahtton sámelága giellanjuolggadusaid mielde, de sáhtát don váidit dan. Dette følger av Samelovens § 3-11. Dát čuožžu Sámelága 3-11 §:s. Det er ikke bare enkeltpersoner som kan klage. Eai leat dušše ovttaskas olbmot geat sáhttet váidit váilevaš sámegielfálaldaga. Også landsomfattende samiske organisasjoner og landsomfattende offentlige organer med oppgaver av særlig betydning for hele eller deler av den samiske befolkningen, har klagerett på manglende samiskspråklig tilbud. Maiddái riikkaviidosaš sámi organisašuvnnain ja riikkaviidosaš almmolaš orgánain main leat doaimmat main lea erenoamáš mearkkašupmi sámi álbmogii, lea vuoigatvuohta váidit dakkár áššiin. De kan også klage selv om ingen enkeltperson er særlig berørt. Sii sáhttet maid váidit áššiin vaikko dat eai čuoza njulgestaga ovttaskas olbmui. Ved manglende samiskopplæring i grunnskolen eller videregående opplæring er det også Fylkesmannen som er klageorgan, jf. opplæringsloven kapittel 15. Váilevaš sámegieloahpahusa vuođđoskuvllas dahje joatkkaoahphausa sáhtát váidit, dat čuožžu oahpahuslága 15. kapihttalis. Klage på kommunale og fylkeskommunale tjenester Suohkana ja fylkkasuohkana bálvalusaid váidit Dersom du ønsker å klage på manglende samiskspråklig tilbud i en kommune eller i en fylkeskommune, så er det fylkesmannen som er klageinstans. Jus don háliidat váidit váilevaš sámegiel bálvalusaid suohkanis dahje fylkkasuohkanis, de lea Fylkkamánni váidinorgána. Sameloven Sámeláhka Ved manglende samiskopplæring i grunnskolen eller ved videregående opplæring er det skolen og Fylkesmannen som er klageorgan, jf. opplæringsloven kapittel 15. Jus don háliidat váidit váilevaš sámegiel oahpahusa vuođđoskuvllas dahje joatkkaoahpahusas, de lea Fylkkamánni váidinorgána, dat čuožžu oahpahuslága 15. kapihttalis. Klageprosessen er som følger: Váidinproseassa lea ná: Grunnskolen: 1. Vuođđoskuvllas: 1. Foreldre/foresatt skal sende klage om f.eks. manglende samiskundervisning til skolen hvor barnet er elev. Váhnen sádde váidaga skuvlii gos mánná vázzá. Skolen* skal først behandle klagen. Skuvla* galgá álggos meannudit váidaga. Dersom skolen ikke tar klagen til følge, så skal de sende saken videre til fylkesmannen. Jus skuvla ii váldde vuhtii váidaga muhto doalaha mearrádusa, de galget sii sáddet ášši viidáseappot fylkkamánnái. *I noen kommuner kan det være saksbehandlere i oppvekstetaten/utdanningsetaten som behandler klagen. *Muhtin suohkaniin lea bajásšaddanossodat/oahpahusossodat iige skuvla gii meannuda váidaga. 2. Dersom skolen ikke har tatt klagen til følge, så skal saken oversende fylkesmannen til videre behandling. 2. Jus skuvla ii váldde vuhtii váidaga, de sádde skuvla ášši viidásit fylkkamánnái. Fylkesmannen skal da behandle klagen. Fylkkamánni galgá de meannudit váidaga. De kan da enten opprettholde skolens vedtak, eller de kan ta klagen til følge. Fylkkamánni sáhttet juogo doalahit suohkana mearrádusa, dahje sii vuhtii váldet váidaga. Dersom fylkesmannen tar klagen til følge, så er skolen forpliktet til å innrette seg etter vedtaket fra fylkesmannen. Jus fylkkamánni váldá vuhtii váidaga, de lea skuvla geatnegahtton čuovvut dan mearrádusa. Fylkesmannens vedtak er endelig og kan ikke påklages. Fylkkamánni mearrádus lea loahpalaš mearrádus, iige dan sáhte váidit. Skolen* skal først behandle klagen. Skuvla* galgá álggos meannudit váidaga. Dersom skolen ikke tar klagen til følge, så skal de sende saken videre til fylkesmannen. Jus skuvla ii váldde vuhtii váidaga muhto doalaha mearrádusa, de galget sii sáddet ášši viidáseappot fylkkamánnái. *Dersom den videregående skolen er en fylkeskommunal skole, kan det være opplæringsavdelingen ved fylkeskommunen som behandler klagen. * Jus lea fylkkasuohkan gii oamasta joatkkaskuvlla, de sáhttá leat fylkkasuohkana oahpahusossodat gii meannuda váidaga. Váidda galgá goitge sáddejuvvot skuvllii. 2. Dersom skolen ikke har tatt klagen til følge, så skal saken oversende fylkesmannen til videre behandling. 2. Jus skuvla ii váldde vuhtii váidaga, de sádde skuvla ášši viidásit fylkkamánnái. Fylkesmannen skal da behandle klagen. Fylkkamánni galgá de meannudit váidaga. De kan da enten opprettholde skolens vedtak, eller de kan ta klagen til følge. Fylkkamánni sáhttet juogo doalahit suohkana mearrádusa, dahje sii vuhtii váldet váidaga. Dersom fylkesmannen tar klagen til følge, så er skolen forpliktet til å innrette seg etter vedtaket fra fylkesmannen. Jus fylkkamánni váldá vuhtii váidaga, de lea skuvla geatnegahtton čuovvut dan mearrádusa. Fylkesmannens vedtak er endelig og kan ikke påklages. Fylkkamánni mearrádus lea loahpalaš mearrádus, iige dan sáhte váidit. Statlige videregående skoler: Samisk videregående skole i Karasjok og Samisk videregående skole og reindriftsskole i Kautokeino: Stáhta joatkkaskuvllat: Sámi joatkkaskuvla Kárášjogas ja Sámi joatkka- ja boazodoalloskuvla Guovdageainnus: Skolen skal først behandle klagen. Skvula galgá álggos meannudit váidaga. Dersom skolen ikke tar klagen til følge, så skal de sende saken videre til fylkesmannen. Jus skuvla ii váldde vuhtii váidaga muhto doalaha mearrádusa, de galget sii sáddet ášši viidáseappot fylkkamánnái. 2. Dersom skolen ikke har tatt klagen til følge, så skal saken oversende fylkesmannen til videre behandling. 2. Jus skuvla ii váldde vuhtii váidaga, de sádde skuvla ášši viidásit fylkkamánnái. Fylkesmannen skal da behandle klagen. Fylkkamánni galgá de meannudit váidaga. De kan da enten opprettholde skolens vedtak, eller de kan ta klagen til følge. Fylkkamánni sáhttet juogo doalahit skuvlla mearrádusa, dahje sii vuhtii váldet váidaga. Dersom fylkesmannen tar klagen til følge, så er skolen forpliktet til å innrette seg etter vedtaket fra fylkesmannen. Jus fylkkamánni váldá vuhtii váidaga, de lea skuvla geatnegahtton čuovvut dan mearrádusa. Fylkesmannens vedtak er endelig og kan ikke påklages. Fylkkamánni mearrádus lea loahpalaš mearrádus, iige dan sáhte váidit.