naturmangfoldloven.353664.no.html.xml

Naturmangfoldloven - Gáldu Luonddumáŋggabealatvuođaláhka - Gáldu Samenes rettigheter Sámiid vuoigatvuođat Utkast til nordisk samekonvensjon Davviriikalaš sámekonvenšuvdna evttohus Samefolkets grunnlovsvern Sámi álbmoga vuođđolágasuodjalus Samiske barn og unges rettigheter Sámi mánáid ja nuoraid vuoigatvuođat Samenes språklige og sosiale rettigheter Sámi giella- ja sosiálavuoigatvuođat Samiske kvinners rettigheter Sámi nissoniid vuoigatvuođat Samiske eldres rettigheter Sámi vuoras olbmuid vuoigatvuođat Samenes land og ressursrettigheter Sámiid vuoigatvuođat eatnamiidda ja meahcceriggodagaide Plan- og bygningsloven Plána- ja huksenláhka Naturmangfoldloven Luonddušláddjivuođaláhka/ Luonddumáŋggabealatvuođaláhka Reindriftsloven Boazodoalloláhka Mineralloven Minerálaláhka Finnmarksloven Finnmárkkuláhka Samerettsutvalget Sámi vuoigatvuođalávdegoddi Lov om fiskeretten i Tanavassdraget (Tanaloven) Láhka guolástanvuoigatvuođa birra Deanučázádagas (Deanuláhka) Fritt, informert samtykke Friddja, ovdalgihtii mieđáhus Kystfiskerettigheter Mearrabivdovuoigatvuođat Samiske næringsrettigheter Sámi ealáhusvuoigatvuođat Samenes kulturelle rettigheter Sámi kultuvrralaš vuoigatvuođat Internasjonal samisk representasjon Sámiid riikkaidgaskasaš oassálastin Naturmangfoldloven Luonddumáŋggabealatvuođaláhka Lov om forvaltning av naturens mangfold av 19. juni 2009 (naturmangfoldloven), er den mest sentrale loven innen naturforvaltning. Luonddumáŋggabealatvuođaláhka, geassemánu 19.b. 2009, lea dat deháleamos láhka luondduhálddašeamis. Loven regulerer forvaltning av arter, områdevern, fremmede organismer, utvalgte naturtyper og tar vare på leveområder for prioriterte arter. Láhka regulere šláddjivuođahálddašeami, guovllusuodjaleami, vierro organismmaid, dihto šlájaid, ja guovllusuddjema gos vuoruhuvvon šlájat leat gávdnamis. Loven erstatter den tidligere naturvernloven og deler av viltloven og lakse- og innlandsfiskloven. Láhka gokčá boares šláddjivuođalága, osiid fuođđolágas ja luossa- sáivaguollebivdolágas. Loven gjelder på land (inkludert innsjøer og vassdrag), og i sjø ut til grensen for sjøterritoriet, det vil si 12 nautiske mil. Láhka gusto gáttis (jávrriin ja jogain), ja mearas gitta mearraterritoriija ráje duohkai, 12 nautalaš miilla siskkobealde. Dette gjelder blant annet bestemmelsene om lovens formål (§ 1), forvaltningsmål for naturtyper og arter (§§ 4 og 5), flere av miljøprinsippene (§§ 7-10), samt tilgang til genetisk materiale (§14). Muhtin mearrádusat gustojit maid olggobealde mearraterritoriija ráji, earret eará: ulbmilparagráfa (§ 1), hálddašanmihttut dihto luonddusorttaide ja šlájaide (§§ 4 ja 5), máŋga birasprinsihpa (§§ 7-10), ja genehtalaš ávdnasat (§ 14). Naturmangfoldloven legger til grunn viktige miljørettslige prinsipper som skal gjelde for alle sektorer og bidra til å sikre bærekraftig bruk av naturen, jf. lovens §§ 7-10. Luonddumáŋggabealatvuođaláhka lea vuođđuduvvon dehálaš birasrievttalaš prinsihpaid ala mat gusket buot hálddahussurggiide ja galget sihkkarastet ceavzilis luonddugeavaheami, geahča §§ 7-10. Det innføres bl.a. krav om kunnskapsinnhenting før beslutninger fattes, økosystemtilnærming, føre-var-prinsipp og generell aktsomhetsplikt. Láhka gáibida maid ekovuogádat lahkaneami, ovdagihtii várrogasvuođa prinsihpa ja geatnegahttá obbalaš várrogasvuhtii. I tillegg slås det fast forvaltningsmål for arter og naturtyper som skal sikre langsiktig overlevelse innenfor det naturlige utbredelsesområdet. Dasa lassin leat lága bokte ásahuvvon hálddašanmihttut šláddjivuođa seailluheami váras. Beskyttelse av samisk kultur og næringsliv Sámi kultuvrra ja ealáhusa suodjaleapmi Målet med loven er en bedre forvaltning av norsk natur gjennom bærekraftig bruk og vern, også som grunnlag for samisk kultur, jf. § 1. Lága ulbmil lea nannet luondduhálddašeami riikas, ceavzilis geavaheami ja suodjaleami bokte ja vuođđun sámi kultuvrii, čuj. § 1. Loven pålegger vedtaksmyndighetene en særlig plikt ved avveiing av tiltak å ivareta hensynet til samisk naturgrunnlag, jf. § 14. Láhka geatnegahttá eiseválddiid doaibmabijuid vihkkedeamis erenoamážiid deattuhit sámi luondduvuođu, čuj. § 14. Disse bestemmelsene er i samsvar med viktige internasjonale forpliktelser om bevaring av naturverdier i bl.a. FNs konvensjon om biologisk mangfold, som er den sentrale konvensjonen for bærekraftig bruk og vern av naturens mangfold. Dát mearrádusat čuovvolit ge dehálaš riikagaskasaš geatnegasvuođaid luondduárvvuid seailluheames mat ee. leat gávdnamis ONa biologalaš máŋggabealat konvenšuvnnas, mii lea hui guovddážis ceavzilis geavaheami ja suodjaleami oktavuođas. Konvenesjonen forplikter staten til å beskytte og bevare samenes tradisjonelle bruk samt kunnskap relatert til biologisk mangfold. Konvenšuvdna geatnegahttá stáhtaid várjalit ja seailluhit sámiid árbevirolaš luonddugeavaheami ja máhtu mii guoská biologalaš máŋggabealatvuhtii. Lovens §§ 8 og 16 er også i tråd med konvensjonen, hvor myndighetene pålegges en særlig plikt å vektlegge tradisjonell kunnskap. Lága §§8 ja 16 geatnegahtte eiseválddiid deattuhit árbevirolaš máhtu, mii lea maid biokonvenšuvnna čuovvoleapmi. Dette kan eksempelvis være kunnskap om ulike måter å bruke og forvalte naturen på. Dát sáhttá omd. leat luonddugeavaheapmi ja luondduhálddašeapmi. Grunnlovens § 108 og ILO-konvensjonen 169 (ILO-169) forplikter staten til å sikre samisk deltakelse i saker som omhandler bruk, forvaltning og vern av naturressurser i samiske områder, jf. ILO-konvensjonen art. 15 nr. 1. Konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget skal også sikre urfolks deltakelse i saker som etablering av lover, administrative tiltak eller andre reguleringer i samiske områder. Vuođđlága § 108 ja ILO konvenšuvdna 169 (ILO-169) bokte lea stáhta geatnegahttojuvvon sihkkarastet sámiid oassálastima áššiin mat gusket luondduresurssaid geavaheapmái, hálddašeapmái ja suodjaleapmái sámi guovlluin, čuj. ILO-169 art. 15 nr.1. Konsultašuvdnašiehtadus gaskal stáhta eiseválddiid ja Sámedikki galgá maid sihkkarastit sámiid oassálastima jus ásahuvvot lágat, hálddahuslaš doaibmabijut dahje eará reguleremat sámi guovlluin. Statens forpliktelse overfor samene er bla. inntatt i lovens formålsparagraf hvor bærekraftig bruk og vern skal ivareta det samiske kulturgrunnlaget, jf. § 1. Luonddumáŋggabealatvuođalágas bohtet dát geatnegasvuođat ovdan ulbmilparagráfas gos daddjo ahte ceavzilis geavaheapmi ja suodjaleapmi galgá vuhtiiváldit sámi kulturvuođu, čuj. § 1. Loven legger også til rette for at myndigheten kan opprette verneområder, som er et viktig virkemiddel i naturernarbeidet. Lága bokte sáhttet eiseválddit ásahit suodjalanguovlluid, mii lea dehálaš gaskaoapmin luonddugáhttenbarggus. Også samiske kulturlandskap kan vernes etter loven, jf. § 36 første ledd, første punktum. Sámi kultureanadagat sáhttet maid suddjejuvvot lága bokte, čuj. § 36 vuosttaš ceahkki, vuosttaš cealkka. Samiske kultur og næringsinteresser skal ha særlig betydning i saksbehandling av vernesaker, jf. §§ 41 og 43. Sámiid kultur- ja ealáhusberoštumiin galgá erenoamáš mearkkašupmi leat go suodjalanáššit meannuduvvot, čuj. §§ 41 ja 43. Ny § 61 a (tilgang til og utnyttelse av urfolks og lokalsamfunns kunnskap knyttet til genetisk materiale) er en ny forskriftshjemmel tilføyd i 2013. 2013is lasihuvvui ođđa § 61 (álgoálbmogiid ja báikegottiid máhttu genehtalaš ávdnasiid birra) mii lea ođđa láhkaásahusvuođđu. Bestemmelsen skal legge til rette for at Nagoya-protokollen til konvensjonen om biologisk mangfold, om tilgang til genressurser og en rettferdig og likeverdig fordeling av fordeler som følger av bruken av disse ressurser (Nagoya-protokollen) kan oppfylles. Dát lasáhus galgá láhččit dili nu ahte lea vejolaš čuovvolit Nagoya-protokoallas dan oasi mii gullá genehtalaš resurssaid ávkkástallamii ja vuoiggalaš juogadeapmi dietnasis mii čuovvu dákkár ávkkástallama. Nagoya-protokollen inneholder flere forpliktelser som gjelder tradisjonell kunnskap knyttet til genetisk materiale. Nagoya-protokoalla bokte ásahuvvojit moanat geatnegasvuođat árbevirolaš máhtu ektui mat čatnasit genehtalaš ávdnasiidda. Brudd på naturmangfoldloven Luonddumáŋggabealatvuođalága rihkkun Ved overtredelse av lovens bestemmelser eller vedtak med hjemmel i loven, har myndighetene mulighet til å sette i gang en rekke tiltak. Dette kan eksempelvis være pålegg om å rette (§69) eller stanse (§69) ulovlige forhold, pålegge avbøtende tiltak (§69), pålegge tvangsmulkt (§73) mfl. Ved alvorlige tilfeller kan det pålegges miljøerstatning (§74) og straff med bøter og fengsel (§75) Jus luonddumáŋggabalatvuođalága rihkku, dahje jus rihkku mearrádusaid mat leat lága vuođul dahkkon, de sáhttet eiseválddit ee. gáibidit njulget dahje bissehit lobihis doaimmaid (§69), gáibidit geahpidit/váidudit doaimmaid (§69), bággosáhkku (§73) jna. Roavva rihkkumiid geažil sáhttet eiseválddit gáibidit birasbuhtadusa (§74) ja ráŋggáštit sáhkuin ja giddagasain (§75). Påklage vedtak Váidit mearrádusaid Prinsippene i lovens §§ 8-12 gjelder «ved utøving av offentlig myndighet. Lága prinsihpat §§ 8-12 gustojit “almmolaš válddi doaimmaheamis”. » Offentlig myndighetsutøving er bla. enkeltvedtak, fastsetting av forskrifter, tildeling av tilskudd og det offentliges forvaltning av egen fast eiendom. Almmolaš válddi doaimmaheapmi sáhttá ee. leat eaŋkilmearrádus, mearridit láhkaásahusaid, juohkit doarjagiid ja eiseválddiid opmodat hálddašeapmi. Prinsippene i §§ 8–12 skal legges til grunn som retningslinjer når det fattes vedtak som berører naturmangfoldet, jf. § 7. Mearrádusat mat gusket luonddumáŋggabealatvuhtii galget dahkkot lága prinsihpaid vuođul, čuj. §§ 8-12. Unnlatelse av å vurdere og vektlegge §§ 8-12 kan medføre at et vedtak anses ugyldig dersom feilen har hatt betydning for utfallet i saken. Jus prinsihpaid árvvoštallan ii dahkko de sáhttá mielddisbuktit fámohisvuođa, ja erenoamážiid jus lea váikkuhan loahpalaš mearrádussii. Klage over vedtak fattet med hjemmel i naturmangfoldloven følger de alminnelige regler for klage, herunder forvaltningslovens regler og eventuelle særregler gitt i loven. Mearrádusat dahkkon luonddumáŋggabealatlága vuođul čuvvot dábálaš váiddanjuolggadusaid, dákko bokte hálddahuslága váiddanjuolggadusaid ja sierranjuolggadusaid lágas. Hovedregelen er at alle enkeltvedtak kan påklages til overordnet forvaltningsorgan av enhver med rettslig klageinteresse innen lovens frist. Buot eaŋkilmearrádusaid sáhttá váidit bajit hálddašanorgánii vissis áigemeriid siskkobealde. Dát guoská buohkaide geain lea váidinsudja.