Min erfaring med samisk i skolen i Alta
Mu vásáhusat sámegielain Álttá skuvllain
Heidi A. Persen er født i 1963 og er oppvokst på Repvågstranda i Nordkapp kommune.
Heidi A. Persen (r. 1963) bajásšattai Stránddas, Reihvági lahka Davvenjárgga gielddas.
Hun har gått grunnskole i Honningsvåg og duodjilinja på Samisk videregående skole i Kautokeino.
Vuođđoskuvlla Heidi váccii Honnesvágis ja duojioahpu Sámi joatkkaskuvllas Guovdageainnus.
På høgskolen i Alta har hun tatt førskolelærerutdanning med tillegg i pedagogisk arbeid på småskoletrinnet og spesialpedagogikk.
Allaskuvllas Álttás váccii ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu ja lassioahput leat pedagogalaš bargu smávvaskuvlaceahkkái ja erenoamášpedagogihkka.
2012 gikk hun på samisk studiekompetansekurs på Samisk høgskole.
2012:s son logai sámegiela lohkanbadjeoahpu Sámi allaskuvllas.
Siden 1987 har hun bodd i Alta, der hun har arbeida i barnehage og skole, i kommunen og litt ved samisk språksenter.
Heidi lea Álttás orron 1987 rájes. Son bargá mánáidgárddis ja skuvllas, suohkanis ja veahá giellaguovddážis.
Hennes fire barn har gått på forskjellige skoler i Alta.
Su njeallje máná vázzet iešguđet skuvllas Álttás.
Her forteller hun om erfaringene de har gjort når hun har bedt om samiskundervisning for barna.
Heidi muitala vásáhusaid mánáidis sámegieloahpahusain.
Mine foreldre var begge samisktalende, og samisk ble brukt hjemme, så jeg lærte en god del samisk.
Mu váhnemat leigga sámegielagat, ja ruovttus lei sámegiella, ja nu mun ohppen olu sámegiela.
Men jeg gikk i norsk skole, hadde norsktalende venner, og det var aldri tilbud om samiskundervisning for meg og mine søsken.
Muhto mun vázzen dárogiel skuvlla ja mus ledje dárogielat ustibat. Sámegiel oahpahus ii fállojuvvon munnje iige mu oappáide ja vieljaide.
Som mor har jeg erfaring med tre ulike skoler i Alta kommune.
Mus leat mánát golmma skuvllas Álttá suohkanis ja das vulget mu eadnevásáhusat.
Alle barna mine har fått opplæring etter læreplanen «Samisk andrespråk 3» (tidligere «Samisk språk og kultur»), jenta har etterhvert gått over på «Samisk andrespråk 2».
Mu mánáide lea addojuvvon oahpahus «Sámegiella nubbingiellan 3»-fágas (ovdal gohčodedje dan), nieiddaš lea dađis vázzán «Sámegiella nubbingiellan 2»-fága.
Kaiskuru skole fra 1990
Gáiskegura skuvla 1990 rájes
Første gang jeg fikk erfaring med samisk i skolen for mine barn var i 1990.
Mun vásihin sámegiela skuvllas mánáide vuohččan 1990:s.
Da begynte min eldste sønn på skolen.
Dalle álggii mu boarraseamos bárdni skuvlii.
Jeg var veldig glad da jeg fikk skriv hjem om jeg ønsket at mitt barn skulle få samiskundervisning.
Mun illosin go skuvllas bođii jearaldat ahte dáhtun go sámegieloahpahusa mánnái.
Det at sønnen min kunne få samisk undervisning syntes jeg var veldig flott, da både min og guttens fars familie er samer.
Mu mielas lei hui buorre go bártnáš beasai sámegiela oahppat, danin go sihke mu ja bártnáža áhči bearrašat leat sápmelaččat.
Guttens fars familie er fra Kautokeino.
Bártnáža áhči bearaš lea eret Guovdageainnus.
I 1990 var det kanskje ikke så akseptert å ha samisk som i dag.
Jagis 1990 ii dáidán seammá dohkálaš go odne ahte sámegiella lei.
Sønnen min fikk stadig kommentarer når han skulle ut i samiskundervisning, blant annet «hvor er skallene dine»?
Mu bártnáš gárttai olu gullat dajaldagaid nu mo «gos du gápmagat leat?» go manai sámegiel oahpahussii.
Dette ble tatt opp med skolen, men til svar fikk jeg at «Det finnes ikke noe samiskhets her på skolen».
Dán dili váidalin skuvlii, muhto vástiduvvui ahte «dán skuvllas ii gávdno sápmelaččaid ciellan».
Og dermed var også tema borte og udiskutabelt.
Nu šattai dát fáddá jávkosii ja veadjemeahttun digaštallat.
Dette gikk imidlertid så mye inn på gutten at han ønsket å slutte med samisk.
Dilli čuzii goit nu sakka bártnážii ahte háliidii heaitit sámegielain.
Han sa stadig at han ikke ville at familien fra Kautokeino skulle komme fordi de hadde kofter på, og de måtte ingen se.
Dávjá son dajai ahte bearaš Guovdageainnus ii galggaše boahtit danin go sis leat gávttit ja dan ii ábuhan oktage oaidnit.
Da skolen heller ikke tok fatt i saken, så måtte jeg gi etter.
Mun fertejin vuollánit áššiin go juo skuvllas ge eai lahkonan dán áššái.
Kaiskuru skole fra 2004
Gáiskegura skuvla 2004 rájes
Mange år senere i 2004, stiftet vi igjen bekjentskap med samiskundervisning i Alta.
Olu jagiid maŋŋil, jagis 2004, lei fas midjiide sámegieloahpahus áigeguovdil Álttás.
Da begynte den andre sønnen min på skolen i Kaiskuru.
Dalle álggii mu nubbe bártnáš Gáiskegura skuvlii.
Han hadde samisk i en måned.
Sus lei sámegiella ovtta mánu.
Han har lettere funksjonshemning, og det lot seg ikke gjøre å få samiskfaget tilpasset til hans behov.
Sus lea veaháš doaibmahehttehus, ja ii lean vejolaš sámegielfága heivehit su dárbbuide.
Dermed var samisk utelukket for hans del.
Nu lei sutnje veadjemeahttun oažžut sámegiela skuvllas.
Nestemann begynte på skolen i 2007.
2007:s álggii ges nubbi bártnáš skuvlii.
Da jeg skulle melde han opp til samisk i første klasse på Kaiskuru skole og ringte og bad om skjema til det, fikk jeg beskjed av inspektøren om at jeg ikke kunne melde han opp til samiskundervisning, fordi det var ikke samiskundervisning for førsteklassinger.
Mun riŋgejin skuvlii dieđihit máná sámegieloahpahussii vuosttaš luohkás Gáiskegura skuvllas. Mun dáhtton ohcanskovi, ja inspektevra dajai ahte in sáhte máná dieđihit sámegieloahpahussii, danin go sis ii leat sámegieloahpahus vuosttaš luohkás.
Jeg stusset jo litt over det, men tenkte at det hadde sikkert blitt forandringer med samisk, for det var det jo stadig.
Mun imaštallen dan veahá, muhto jurddašin sámegiela dilli lea sihkkarit rievdan, álo han rivdet áššit.
Året etter ble han meldt opp til samisk på Kaiskuru skole.
Nuppi jagi dieđihuvvui son sámegieloahpahussii Gáiskegura skuvllas.
Og jeg var veldig glad da det viste seg at han trivdes godt i disse timene.
Munnje lei nu somá go oidnen ahte son lovttii áiggi bures dáin diimmuin.
Da min yngste begynte i første klasse på Kaiskuru skole i 2010, sa inspektør til meg at min datter hadde selvfølgelig rett til samiskundervisning i første klasse, så det skulle hun få.
2010:s álggii mu nuoramus vuosttaš luohkkái Gáiskegura skuvlii. Inspektevra muitalii ahte mu nieiddažis dieđusge lea riekti oažžut sámegiela vuosttaš luohkás, ja lohpidii dan.
Etter hvert grunnet jeg mer og mer over dette, at gutten ikke hadde rett til samisk, men jenta hadde det.
Dađistaga mun imaštallen eambbo ja eambbo manne mu bártnážis ii lean dat seammá riekti sámegillii, muhto nieiddažis lei.
Dette ble så tatt opp med inspektør et par ganger uten at det ble gitt svar på det.
Dán jerren inspektevrras moddii, muhto ii vástiduvvon dasa mihkkege.
Samtidig la jeg merke til at samisktimer forsvant uten at man fikk beskjed om det.
Seammás mun fuomášin ahte sámegieldiimmut jávke almmá dieđikeahttá munnje áššis.
Noe forsvant til sangstund, leseuker, men så kom gutten også hjem og fortalte at de hadde ikke samisk, for samisklæreren måtte være vikar i en annen klasse.
Muhtin oassi diimmuin adnojedje lávlunbottuide, lohkanvahkuide, muhto de muitalii maid bártnaš ruovttus ahte sis ii leat sámegiella. Sámegieloahpaheaddji lei šaddan bargat sadjásažžan eará luohkás.
Samiskelevene mista altså timer fordi deres lærer ble tatt ut som vikar i andre fag.
Sámegieloahppit masse oahpahusdiimmuid danin go skuvla geavahii sin oahpaheaddji sadjásaš oahpaheaddjin eará fágaide.
Jeg kontaktet Sametinget angående samiskundervisning, og fikk der vite at elevene skulle ha 2 ½ time samisk i uka.
Mun gulaskudden Sámedikkis sámegieloahpahusa birra. Sii muitaledje ahte ohppiin galgá leat 2 ½ diimmu sámegiella vahkkui.
Jeg skreiv brev til skolen om dette, og bad om redegjørelse samtidig som jeg klaget på at samisktimer falt bort.
Mun čállen skuvlii reivve, ja bivden sin čilget ášši ja seammás váiden go sámegieldiimmut massojedje.
Jeg fikk svar tilbake at skolen dessverre hadde gitt elevene for få samisktimer pr uke.
Skuvla vástidii ahte sii ledje dađibahábut addán ohppiide ilá unnán sámegieldiimmuid vahkkui.
Elevene skulle da på et halv år ta igjen masse timer som var tapt i løpet den høsten.
Oahppit galge de jahkebealis duohpat dievva diimmuid maid masse čavčča áigodagas.
De timene som hadde forsvunnet som følge av vikar, sangstund etc ble ikke nevnt.
Diimmut maid oahppit masse lávlunbottuide, sadjásaš oahpaheaddjidili dihtii ja nu ain, eai namuhuvvon.
Jeg var i kontakt med skolen flere gang angående samisk, og ved et tilfelle nevnte jeg igjen for inspektør at min sønn ikke fikk samisk i 1. klasse, men det hadde altså min datter rett til.
Mun ledjen oktavuođas skuvllain máŋgii sámegiela hárrái, ja ohpihii namuhin inspektevrii ahte mu bártnáš ii ožžon sámegiela 1. luohkás, muhto mu nieiddaš gal lei vuoigadis dan oažžut.
Jeg ønsket en forklaring på det.
Mun bivden čilgehusa áššis.
Med en liten latter sa inspektøren til meg: «– du skjønner, det er ikke alltid det er samiskundervisning for 1. klassinger».
Inspektevra bohkosii ja dajai munnje: «– gal don dieđát, ii leat álo sámegieloahpahus 1. luohká ohppiide».
Fra Sametinget fikk jeg imidlertid klar beskjed om at alle har rett til samisk fra første klasse, og jeg ble anmodet om å sende inn klage, noe jeg også gjorde.
Sámediggi lei goit munnje čielgasit muitalan ahte buohkain lea vuoigatvuohta oažžut sámegiela 1. luohká rájes. Sii ávžžuhedje mu váidit, ja nu mun dahken.
Klagen ble sendt våren 2011, men etter 1 1/2 år har det fortsatt ikke kommet svar fra kommunen.
Mun sáddejin váidaga 2011 giđa. Bealnot jagi maŋŋil ii leat vel suohkan vástidan munnje.
Derfor har jeg nå vært nødt å klage videre til Fylkesmannen.
Danin lean bággehallan váidit Fylkkamánnái.
Hvor mange timer gutten har mistet har jeg ikke oversikt over, det er hele det første skoleåret, samt en rekke timer fra 2. og 3. klasse på grunn av for få timer.
Mun in dieđe man olu skuvladiimmuid mu bártnáš lea massán. Olles vuosttaš skuvlajagi ja olu diimmuid 2. ja 3. luohkás go addojedje menddo unnán diimmut.
De har hatt samme lærer i samisk.
Sis lea leamaš oktahat oahpaheaddji sámegielas.
En lærer som var veldig strukturert og sendte lekser hjem hver gang, slik at man kunne følge med. Imidlertid, etter at to år var gått, syntes jeg ikke gutten hadde lært noe særlig.
Oahpaheaddjis lei nana struktuvra ja sáddii bargobihtáid ruoktot juohke háve, nu ahte beasaimet čuovvut mielde. Almmatge, go guokte jagi ledje vássán, de ii bártnáš lean olus oahppan.
Kanskje en og anna sang, eller et vers.
Sáhtii leat ovtta ja guokte lávlaga, dahje ovtta vearssa.
Jeg ble jo også klar over at samisktimer forsvant fra timeplanen, når skolen hadde sangstund, turer, leseuker eller andre ting skjedde.
Mun fuomášin ahte sámegieldiimmut jávke diibmoplánas go skuvllas lei lávlunboddu, mátkemohkážat, lohkanvahkut dahje go lei eará mii galggai dahkkot.
Jenta har også lært veldig lite.
Nieiddaš oahpai maid hui unnán.
Hun syntes etter hvert at samisk ble vanskelig, og da jeg tok dette opp med lærer, mente hun at min datter kunne slutte på samisk.
Su mielas sámegiella dađistaga šattai váttisin. Mun ságastallen dán birra oahpaheddjiin, ja su oaivil lei ahte mu nieiddaš sáhttá heaitit sámegielain.
Mitt inntrykk er at skolen ikke så på samisk som et like viktig fag som de andre fagene.
Mu mielas ii oro skuvla oaidnimin sámegielfága nu dehálažžan go eará fágaid skuvllas.
Det samiske har ikke kommet frem på noen måte, verken i elevarbeid eller tegninger når skolen har hatt utstilling.
Dat mii gullá sámegillii, ii leat oidnosis guđege láhkái, ii ohppiidbargguin dahje teŋŋegiin go skuvllas leat čájehallamat.
Da jeg klaget på at samisktimer forsvant pga sangstund, begynte skolen å la samisk elevene synge på samisk i sangstunda og det setter jeg veldig pris på.
Dalle go váiden ahte sámegieldiimmut jávket lávlunbottuide, álge oahpaheaddjit sámegielohppiid diktit lávlut sámegillii lávlunbottus ja dasa attán ánssu.
Hjemmelekse i samisk andrespråk, Alta 2012
Ruovttubargu sámegielas nubbin giellan, Áltá 2012.
Min datter har vært veldig i mot det samiske, hun ville ikke ha kofte, ikke skaller eller noe annet.
Mu nieiddažis lea leamaš vuostemiella sámivuhtii. Son ii hálit gávtti, ii gápmagiid dahje eará.
Hun syntes ikke det var greit at jeg gikk i kofte.
Su mielas ii lean buorre go mun vázzen gávttiin.
Så hadde de om samer på skolen.
Sis lei sápmelaččaid birra fáddá skuvllas.
Hun fikk lov å si de samiske fargen i klassen, og det var det bare hun som kunne.
Son beasai luohkkálanjas muitalit sámi ivnniid birra, ja dan máhtii dušše son.
Hun er den eneste i klassen som har samisk.
Son lea áidna iežas luohkás geas lea sámegiella.
Så om kvelden var hun så stolt, og hvisket til meg:
Eahkedis lei son dainna movttet, ja savkalii munnje:
Og så ville hun at jeg skulle strikke samegenser og lue til henne.
Ja son háliidii ahte mun galggan sutnje gođđit sámebusira ja gahpira.
Dagen etter fant vi frem skaller, og hun løp rundt med dem i stua, og på vei til skolen sa hun «Og kofta mi skal være rød»!
Nuppe beaivvi moai ozaime gápmagiid, ja son viegadii daiguin stobus. Skuvlii manadettiin dajai «Ja mu gákti galgá leat ruoksat!»
Slik ble alt forandret den dagen hun fikk si fargene på samisk og fikk en stolthet over det hun kunne og det hun er.
Buot rievddai dan beaivvi go beasai muitalit sámi ivnniid ja oaččui movtta das maid máhtii ja gii son lea.
Etterhvert har skolen lagt bedre til rette.
Dađistaga lea skuvla buorebut láhčán dili.
Nå ser det ut til at det går bedre, men jeg har altså måttet mase kjempemye.
Dál orru mannamin buorebut, muhto mun lean gártan hui olu vuorjat ja váidalit.
Elvebakken skole
Joganjálmmi skuvla
I Alta må barna må bytte skoler etter hvert som de blir eldre.
Álttás gártet mánát lonuhit skuvlla dađistaga go sturrot.
Elvebakken skole har vist seg svært vanskelig i forhold til samisk.
Joganjálmmi skuvla čájehuvvui leat hui váttisin sámegiela ektui.
Den nest eldste gutten begynte etter hvert da med samisk i 5. klasse der.
Nubbi boarráseamos bárdni álggii sámegielain 5. luohkás doppe.
Noen plan så jeg aldri og aldri en bok, på spørsmål fikk jeg vite at de jobbet, men noen utskrift av oppgaver eller noen vurdering fikk vi aldri.
Go jerren de dadje ahte sii barget «neahtas». Moai ean goassege oaidnán bargobihtáid dahje makkárge árvvoštallama.
På de to årene han gikk på Elvebakken skole lærte han ikke noe samisk.
Mu bárdni ii oahppan sámegiela dan guovtti jagis go Joganjálmmi skuvllas váccii.
Da den andre gutten flyttet over dit, fikk han bok, men jeg har aldri sett noe skriftlig arbeid.
Go mu nubbi bárdni sirddii dohko, de son oaččui girjji, muhto in leat goassege oaidnán čálalaš bargguid.
Lærer er rett som det er borte, det blir ikke satt inn vikar og vi får ikke beskjed om at undervisningen faller ut.
Oahpaheaddji lea dávjá eret, ii boađe sadjásaš oahpaheaddji ja midjiide eai dieđit ahte oahpahus massojuvvo.
Det blir ikke laget målplan for samisk på ukeplanen, slik det gjøres for alle andre fag.
Vahkkoplánas ii leat mihttoplána sámegiela várás nu mo eará fágain.
Jeg har etterlyst halvårsplan i samisk og målplan, og har da fått målplan for en og annen uke, men stadig er det borte.
Mun lean váillahan ja jearahan sámegiela jahkebealplána ja mihttoplána. De lean ožžon mihttoplána soames vahkuide, muhto hui dávjá ii leat plána.
Ofte får ikke gutten beskjed om at det er samisk og mister timen.
Dáhpáhuvvá dávjá ahte bártnáš ii oaččo dieđu ahte lea sámegiella ja nu son massá diimmu.
Jeg har tatt dette opp med skolen mange ganger og med skolekontoret, og fått løfte om at timer skal taes igjen og at det skal være plan, men ingenting skjer.
Máŋgii lean mun skuvllain ja skuvlakantuvrrain dán váldán ovdan. Munnje lohpiduvvo massojuvvon diimmuid duohpat ja ahte galgá leat plána, muhto ii dáhpáhuva mihkkege áššis.
De er bare 4 elever i gruppa og tre stykker har ikke møtt opp pga gruppearbeid de vil ha, og når min gutt møter opp til samisk får han ikke vanlig undervisning men blir satt foran pc for seg sjøl, mens lærer holder på med sine ting på pc.
Golmmas sis eai leat boahtán go sis lea joavkobargu maid galget bargat. Go mu bártnáš boahtá sámegieldiibmui, de ii leat dábálaš oahpahus, muhto galgá čohkkát PC ovddas iešheanalaččat, ja oahpaheaddji fas bargá iežas áššiid PC ovddas.
Føler seg fremmede
Dovdet iežaset vierisin
Jeg er jo opptatt av at barna får en trygghet på seg selv og sin identitet.
Mun beroštan das ahte mánát dovdet iežaset oadjebassan dasa geat sii leat ja sin identitehta dáfus.
Da jeg vokste opp lærte vi på skolen kun om reindrifta og at samene bor på vidda.
Bajásšattadettiin mun ieš ohppen skuvllas dušše boazodoalu birra ja ahte sápmelaččat orrot duoddariin.
For meg ble det et tomrom, vi var samer, men det stod ikke om oss, vi var usynlige.
Munnje bázii guorosvuohta, mii leimmet sápmelaččat, muhto min birra ii daddjon mihkkege, mii eat lean oidnosis.
Derfor vet jeg hvor viktig det er at ikke bare hjemmet, men også skolen støtter barnas identitet.
Danin dieđán man mávssolaš lea dat ahte ii dušše ruoktu, muhto maiddái skuvla doarju mánáid identitehta.
Dessverre så har jeg erfart at mine barn opplever det samme på skolen, som jeg selv gjorde da jeg var barn og dette gjelder alle skolene.
Mun dađibahábut vásihan ahte mu mánát muosáhit juste dan seammá maid mun ieš muosáhin mánnán. Dát guoská buot skuvllaide.
De lærer om reindrifta og at samene bor i Kautokeino og Karasjok.
Doppe ohppet boazodoalu birra ja ahte sápmelaččat orrot Guovdageainnus ja Kárášjogas.
Det er jo det som står i samfunnsfagbøkene, og hvor mye kan man forvente av lærerne?
Dat diehtu lea servodatfágagirjjiin, ja maid sáhteš olmmoš vuordit oahpaheddjiin?
De lærer ikke om sin egen bakgrunn, og føler seg fremmede i forhold til undervisningen.
Oahppit eai oahpa iežaset duogáža birra, ja dovdet iežaset vierisin oahpahusas.
Samisk har ingen prøveordning for å teste hva barna har lært, eller hvor de er faglig.
Sámegielas ii leat dárkkistanortnet mas iská maid mánát leat oahppan, dahje man dásis sii leat fágalaččat.
Det finnes ingen kontroll med denne undervisninga, selv om det er midler som skal gå direkte til slik undervisning.
Dát oahpahus lea áibbas bearráigeahču haga, vaikko leat ruđat mat mannet njuolga dán oahpahussii.
Jeg synes det er en kamp hele tiden, for å få timene, for å få skikkelig undervisning, få lekser til barna som i andre fag, og få tilbakemelding og samarbeid om faget.
Mu mielas lea rahča čađat gaskka oažžut diimmuid nu ahte sáhtášii šaddat albma oahpahus, oažžut bargobihtáid mánáide nu mo eará fágain, oažžut máhcahuvvot dieđuid ja ovttasbargu fága hárrái.
Jeg ser jo at barna ikke lærer språket.
Mun han oainnán ahte mánát eai oahpa giela.
For det første er det for få timer, for det andre er samiskundervisninga bare knyttet opp mot bøker og hefter.
Vuosttažettiin leat ilá unnán diimmut, nuppádassii lea sámegieloahpahus dušše čadnon girjjiide ja gihppagiidda.
De har ikke nok timer til at de kan ha praktisk arbeid som duodji eller andre ting de kan knytte språket til.
Sis eai leat doarvái diimmut nu ahte sáhtášedje oažžut praktihkalaš bargguid, nu mo duoji dahje eará bargguid maidda čatnet giela.
Ungdomsskolen
Nuoraidskuvla
Min nest eldste, som ikke hadde samisk undervisning på grunn av manglende tilrettelegging 1.–5. klasse, har nå samisk på ungdomsskolen.
Mu nubbin boarráseamos, geas ii lean sámegieloahpahus go lei váilevaš heiveheapmi 1.–5.luohkás, oažžu dál nuoraidskuvllas sámegiela.
Her har han fått hefte for 1. klasse, senere etter mas fra meg fikk han en bok tilpasset nybegynnernivå for ungdomsskolen.
Sus lea gihpa mii gullá 1. luohkkái. Mun vurjen ja maŋŋil son oaččui girjji mii lea heivehuvvon álgodássái nuoraidskuvlla várás.
Det viser seg jo at han er veldig flink i språk, men han har ikke lært noe samisk da han gikk i 5.–6. klasse på Elvebakken skole da han kun satt foran pc. Jeg ser jo også hvor veldig viktig det er at skolen sender hjem lekser, og ellers holder foreldre oppdatert på hvor barnet er faglig.
Čájehuvvo ahte son lea giellačeahppi, muhto son ii oahppan sámegiela go lei 5.–6. luohkás Joganjálmmi skuvllas go son čohkkái dušše PC ovddas. Mun oainnán man mávssolaš lea ahte skuvla sádde bargobihtáid ruovttubargun, ja minddarnai lagada váhnemiidda dieđuid máná fágalašvuođas.
Man ønsker jo å støtte barnet og øve der det trengs.
Váhnen han hálida máná doarjut ja hárjehit gokko ain dárbbašuvvo.
Også på ungdomsskolen blir de uten lærer uten å få vikar.
Maiddái nuoraidskuvllas báhcet sii oahpaheaddji haga ja eai oaččo sadjásaš oahpaheaddji.
Samisk tilbud for foreldre
Sámegiel fálaldat váhnemiidda
Jeg har selv tatt samisk språk for å bli bedre i samisk, og går nå på samisk semesteremne i Kautokeino.
Mun lean ieš lohkan sámegiela vai čeahpun sámegielas. Dál logan lohkanbadjeoahpu Guovdageainnus.
Håpet er å bli bedre i samisk og kunne bruke språket mer i forhold til mine barn enn jeg gjør nå.
Sávašin čeahpput sámegielas vai giela oahpan eambbo go dál ja beasan hupmat mánáiguin.
Selv om det ble snakket samisk hjemme og jeg lærte en god del samisk, så har jeg snakket lite samisk da jeg ble voksen.
Vaikko mu ruovttus lei sámegiella ja mun ohppen muhtin oasi, de lean unnán geavahan giela hupmamii rávisolmmožin.
Det har ikke vært samisktilbud.
Eai leat leamaš sámegielfálaldagat.
Ikke før i 1993 så jeg at det skulle være samiskkurs her, og da meldte jeg med på.
Eai ovdalgo 1993:s, dalle oidnen ahte lei sámegielkursa. Mun dieđihin dasa.
Jeg oppdaget at jeg var kommet lengre enn Davvin 1-boka, men fulgte likevel kurset.
Mun fuomášin ahte máhtten eambbo go Davvin 1-girji, muhto čuvvon kurssa goitge.
Det har vært veldig vanskelig å få tatt samisk i Alta fordi det ikke har vært tilbud etter det første Davvin-kurset.
Álttás lea leamaš hui váttis lohkat sámegiela go eai leat fálaldagat viidásit go Davvin 1- kursa.
Ikke før i 2011 fikk man ta eksamen her i Alta for å kunne gå videre i samisk språk i Kautokeino.
Easka 2011:s beasaimet váldit eksámena Álttás ja nu beassat viidáset lohkat sámegiela Guovdageainnus.
Jeg skulle ønske at det fantes et språktilbud på Høgskolen i Alta, fordi det er så mange som vil ta samisk.
Mun sávašin gávdnot giellafálaldaga Álttá allaskuvllas, danin go oallugat háliidit oahppat sámegiela.
Samisk burde vært et eget fagtilbud for de som tar førskolelærerutdanning, lærerutdanning osv. Selv har jeg annen høgskoleutdanning fra Alta og mangler samisk.
Sámegiella galggašii leat sierra fágafálaldat sidjiide geat vázzet ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu, oahpaheaddjioahpu ja nu ain. Mus alddán lea earalágan allaskuvlaoahppu Álttás ja váilu sámegiella.
Når jeg skal ta det, må jeg pendle til Kautokeino.
Go dan galggan lohkat, de ferten johtit Guovdageidnui.
Det gjør det hele mer tungvint når man har barn hjemme, og det blir dyrere.
Dat váddudahttá dili go mánát leat ruovttus, ja divruda maid.
Det gjør nok sitt til at mange ikke tar samisk.
Dat dagaha ahte oallugat eai álgge ohppui sámegiela oahppat.
Ikke foreldrenes ansvar
Ii váhnemiid ovddasvástádus
Samisk synes som et mindre viktig fag enn andre fag.
Sámegiella ii oro nu dehálaš fága go eará fágat.
Det virker som skolen tenker at det ikke er så nøye, og ser ikke at faget bygger jo på en progresjon.
Skuvla orru jurddašeame ahte ii leat jur nu dehálaš, ii ge oainne ahte fága hukse progrešuvdnii.
Særlig merkes det om høsten ved skolestart, alle andre fag kommer raskt i gang, bøker blir utdelt, men det kan godt gå 2–3 uker før samiskundervisninga kommer igang.
Dát lea hui oidnosis čakčat go skuvllat álget. Buot eará fágat bohtet johtui fargga, oahppit ožžot girjjiid, muhto sámegieloahpahus sáhttá ádjánit 2–3 vahku ovdalgo boahtá johtui.
Jeg er sikker på at i et anna fag ville dette ikke blitt godkjent, heller ikke at lærer blir borte uten vikar, at det mangler planer og tilbakemeldinger.
Mun lean vissis dasa ahte eará fágas ii livčče dát dohkkehuvvon, ii datge ahte oahpaheaddji jávká ja sadjásaš oahpaheaddji ii váldo, ja ahte váilot plánat ja váilu dieđuid máhcaheapmi.
Når jeg har snakket med skolekontoret i Alta er de veldig positive og ønsker å ordne opp.
Go lean leamaš oktavuođas skuvlakantuvrrain Álttás, de sii leat hui positiivvalaččat ja dáhttot njulget áššiid.
Men det virker ikke som de når fram.
Muhto sii eai oro olaheame áššiiguin dobbelii.
Jeg har snakket med andre foreldre om disse forholdene, og flere enn meg har opplevd det samme. Også andre foreldre som har barn med funksjonshemnninger har måttet velge bort samisk for sine barn.
Mun lean eará váhnemiiguin ságastallan dáid áššiid, ja maid earáin leat seammalágan vásáhusat go mus. Maiddái váhnemat geaid mánát leat doaimmashehttejuvvon, leat gártan guođđit iežaset mánáid sámegielfága.
Skolen skulle ta samme ansvar for samiskundervisninga som for andre fag.
Skuvla berrešii servodatovddasvástádusa atnit sámegieloahpahussii nu mo eará fágaide.
Vi foreldre skulle ikke behøve å belastes med hele tida å måtte passe på at barna våre får den opplæringa de har krav på.
Eai galggaše váhnemat dárbbašit noađuhuvvot čađat gaskka ja gozihit ahte mánát ožžot dan oahpahusa masa sis leat vuoigatvuohta.
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 6
Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 6-girjjis