statsministerens-nyttarstale-2012_id_667848.html.xml
For to måneder siden ble vesle Danica født i Manila.
Gieres gájka, Guovte máno rájes riegáduváj Danica Manilan.
Hun ble verdensborger nummer syv milliarder.
Sån sjattaj væráltviesát nummar gietjav millijárda.
Om noen måneder vil det bli født et lite barn som blir nordmann nummer fem millioner.
Muhtem máno duogen riegát mánásj guhtimusj sjaddá Vuonarijkak nummar vihtta millijåvnå.
Hvordan vil det gå med de to små?
Gåktu galggá dáj unnagattjaj gevvat?
Hvilken fremtid venter dem?
Mij sunnuv vuordasj dán iellemin?
Slik spør foreldre.
Nav æjgáda gatjádi.
Slik har foreldre spurt, til alle tider og i alle land, i det første møte med et nytt liv.
Nav li æjgáda gatjádam buolvaj miehtáj, juohkka rijkan, gå vuostasj bále buorástahtti ådå iellemav.
I dette magiske øyeblikket fødes en kontrakt for evigheten.
Dan sjivnnjedum båttå riegáduvvá lihtto ihkeven ájggáj.
En kjærlighets-kontrakt som tåler alt.
Lihtto gieresvuodas, mij gájkka gierddá.
Derfor er det så uendelig brutalt når et ungt menneske dør.
Danen le nav låssåt gå nuorra ulmusj jábmá.
Ingen mor er ment å miste en sønn.
Ij aktak ieddne galga bárnes láhppet.
Ingen far skal miste en datter.
Ij aktak áhttje galga niejdas láhppet.
22. juli i fjor ble mange rammet.
Snjilltjamáno 22. biejve moaddásij iellem ládaduváj.
Fedre, mødre, søsken og besteforeldre måtte gå den tunge veien til graven.
Áhtje, iedne, oarbbena, ádjá ja áhko vierttijin låssis mielajn rábo guoran tjuodtjot.
Det var så hjerteskjærende.
Dát gal vájmoma báktjij.
Jeg har tenkt på de overlevende og etterlatte hver dag siden.
Juohkka biejve lev usjudallam sijájt gudi hekkav bierggijin, ja sijájt gudi báhtsin.
Hvordan går det med dere?
Gåktu dijájn manná?
Hvorfor måtte dette skje?
Manen så lik dát dáhpáduváj?
Fem måneder etter trenger vi fortsatt å vite for å forstå.
Vihtta máno dán maŋŋela vierttip vilá diehtet vaj galggap dádjadit.
2012 vil gi nye svar.
2012 vaddá ådå vásstádusájt.
Først kommer rettssaken mot gjerningsmannen.
Vuostatjin álggá digge vierredahkke vuosstij.
Deretter skal kommisjonen fortelle sin usminkete og ærlige 22. juli-historie.
Dan maŋŋela galggá kommisjåvnnå subtsastit ietjas tjielgga ja duodalasj snjilltjamáno 22. biejve-subttsasav.
Det betyr at vi må takle gjensynet med ondskapen.
Dát merkaj mij vierttip nahkat bahudagáv vas duosstot.
Jeg er trygg på at vi klarer det.
Dav jáhkáv vissásit galggap nahkat.
For det norske folk skrev historie i fjor sommer.
Danen gå Vuonarijka álmmuk tjálij histåvråv dijmmá giese.
Først ble vi lamslått av bomben og skuddene.
Vuostatjin suorgganijma bombas ja skåttajs.
Så skjedde det noe.
De juoga dáhpáduváj.
Vi reiste oss, ristet av oss frykten og sto rakrygget opp for demokratiet.
Mij vuosteldijma balov, ja tjuodtjelijma demokratija åvdås.
Vi følte det i rosetog og i fakkeltog.
Besajma dåbddåt dav ruvssogárggájn ja loavggágárggájn.
I begravelser, kirker, moskeer og foran TV-skjermene.
Hávddádusájn, girkkojn, moskeajn ja TV-skjermajn.
Vi var ett folk.
Mij lijma akta álmmuk.
I møte med det verste i livet tok folk fram det beste i seg selv.
Duosstomin værámusáv iellemin, ulmutja vuosedin buoremusáv ietjastisá.
Det har styrket meg i troen på det gode i mennesket.
Dat le nannim muv jáhkov ulmutja buorrevuohtaj.
På håpet.
Dårvvuj.
Og på kraften i et folks vilje.
Ja fábmuj mij álmmuga mielav tjuovvu.
22. juli ble det også født barn i Norge.
Snjilltjamáno 22.biejve riegádin aj máná Vuonarijkan.
En av dem var Thomas.
Akta sijájs lij Thomas.
Han er i dag en blid og fornøyd liten gutt på Lillehammer.
Uddni le sån báhtjasj buorre mielan Lillehammerin.
Thomas må leve med at bursdagen hans forbindes med sorg.
Thomas viertti dåhkkidit ahte riegádimbiejvves le surgguj tjanádum.
Vi skal sørge for at det ikke bare blir slik.
Mij galggap bærrájgæhttjat vaj ij sjatta dåssju dan láhkáj.
Vi skal vise at krisen også løftet frem noe varmt og verdig i landet vårt.
Mij galggap vuosedit gåk dát hæhkkahiehte båvtij lieggavuodav ja værddogisvuodav ietjama rijkan.
Thomas og Danica skal bli voksne på hver sin side av en felles klode.
Thomas ja Danica galggaba bajássjaddat goabbák bielen aktisasj ednamin.
Vårt oppdrag er å vise dem hvor mye mer som forener dem enn som skiller dem.
Mijá dahkamus le vuosedit sunnuj man ållo aktit sunnuv, ienni gå mij sirát sunnuv.
At når vi viser vilje til å lære om hverandre, vokser vi som mennesker.
Gå le miella oahppat nubbe nuppes, de åvddånip ulmutjin.
Når vi har evne til å respektere ulikhetene, blir vi sterkere.
Gå nahkap sieradusájt vieledit, de gievrrop.
Når vi våger å ha tillit til hverandre, rekker vi lengst.
Gå duosstap nubbe nubbáj luohtedit, jåksåp guhkemusát.
En dag blir kanskje Thomas og Danica venner på fremtidens Facebook.
Avta biejve ihkap Thomas ja Danica sjaddaba rádna boahtteájge Facebookan.
Thomas lærer om Manila.
Thomas oahppá Manila birra.
Og Danica får bilder av noe hun aldri har sett før: hoppbakkene på Lillehammer.
Ja Danica oadtju gåvåjt massta goassak ij la vuojnnám: sasskamdievá Lillehammerin.
Dette er internett på sitt beste.
Dát le internehta buoremus bielle.
Internett på sitt verste er når totalitære forførere får snakke uimotsagt i mørke kroker på nettet.
Internehta værámus bielle le gå tjáddjididdje bessi ájádusájt juogadit internehta tjiegos bielijn.
Dette må vi møte med fasthet.
Dav vierttip nannusit duosstot.
Vi skal drive dem ut med kunnskapens lys.
Máhtudagájn galggap sijájt ierit rádjat.
Å ta til motmæle mot ekstremisme er å ta ansvar for fremtiden.
Gå vuosteldip ekstremismav de válldep åvdåsvásstádusáv boahtteájges.
Jeg oppfordrer alle til å bli gode digitale nabokjerringer.
Hástáv divnajt sjaddat buorre digitála ráddnááhkátja.
Ikke for å sensurere meninger eller kvele debattene.
Ij dan diehti gå galggap sensurerit jali hávkkadit ságastallamijt.
Vi skal tåle det ubehagelige.
Galggap gierddat vuorrástuvvat.
Det som irriterer, provoserer og endog sjokkerer.
Moasjev, assjmat ja mij alvaduhttá.
Men - vi skal ta igjen.
Valla –galggap mávsedit.
Vi skal svare.
Galggap vásstedit.
Det er å vise ytringsansvar å si: "Nei, du tar feil" Vi gjør det ved lunsjbordet på jobben.
Vuosedit moalgedisåvdåsvásstádusáv le javllat: “Boasstot le dujna” Dav dahkap bargon bårådijn.
Nå er tiden inne for også å gjøre det på nettet.
Dálle le muddo aj internehtan nav javllat.
Det nye året er snart ett døgn gammelt.
Ådå jahke le ruvva tijmma boares.
Vi skal bruke også 2012 på de store oppgavene:
Galggap jagev 2012 adnet stuor dahkamusájda.
Å bekjempe verdens fattigdom.
Oajbbot værálda hæjosvuoda vuosstij.
Arbeide for fred.
Barggat ráfe åvdås.
Og redde klimaet.
Gádjot dálkádagáv.
Det er lett å tro at det ikke nytter.
Álkke le usjudallat ahte ij lijssi.
Men det gjør det.
Valla dav de dahka.
Gjennom hardt arbeid, og ved å legge stein på stein, går verden fremover.
Låssis bargo baktu, gå giergge biejaduvvá gierge nali, de værált åvddån.
Mange hundre millioner mennesker er på få år befridd fra fattigdommens lenker.
Moadda tjuohte millijåvnå ulmutja li bessam hæjosvuoda giddagisás.
Færre dør i krig.
Binnebu doarojn jábmi.
Flere lever i frihet.
Ienebu friddjavuodan viessu.
Vi så det igjen under den arabiske våren.
Ielvijma mij dáhpáduváj árába gidá.
Folkeviljen kledde av regimenes løgner og tvang fram endringer.
Fábmo álmmuga mielan rihtsudij regijmaj gællásijt ja tjåhttij rievddadusájt.
Likevel.
Huoman.
Det som gjør meg personlig mest rørt, er at færre barn dør og flere mødre overlever.
Mij muv ienemusát duohtadallá, le gå binnep máná jábmi ja iedne rijbadi.
Fødselsdagen, den dagen hun gir nytt liv, er fortsatt den farligste dagen i mange kvinners liv.
Riegádimbiejvve, dalloj gå nissun ådå iellemav riegádahttá, le vilá várálamos biejvve moadda nissunijda.
Flere jordmødre, nye fødsels-klinikker og bedre hygiene gjør at mødrene overlever.
Ienep tsaggeiedne, ådå riegádahttemklinihka ja buorep rájnasvuohta viehket iednijt rijbadittjat.
Sist år reddet vi 600 000 flere barn.
Åvdep jage bierggijma 600 000 ienep máná.
Mange av dem bare med et sprøytestikk.
Moaddásijt dåssju dálkastsirkunijn.
600.000 dyrebare liv.
600 000 divras iellema.
Og Norge er en pådriver.
Ja Vuonarijkka le jådedime dáv.
Det kan vi alle være stolte av.
Dassta máhttep mihástallat.
FNs klimapanel advarer mot hyppigere og mer voldsomme uvær i fremtiden.
AN:a dálkádahkpanella várrot boahtteájge sieldes dálkes.
Uvær preget også romjulen i Norge.
Dálkke lij aj basijgaskan Vuonarijkan.
Først og fremst for dere som er rammet av orkanens ødeleggelser.
Dát vájkkudij vuostatjin dijájt gen æjggo biejsteduváj.
Men hele Norge har fulgt dere.
Valla ålles Vuonarijkka le dijájt tjuovvum.
Vi beundrer vestlendingenes evne til å takle så ekstreme situasjoner.
Vieledip allelahájt gudi rijbadin dákkir låssis dile tjadá.
Og jeg berømmer alle dere som har stått på for å hjelpe, redde og reparere.
Vierttiv rámmpot dijájt gudi lihpit viehkedam gájotjit ja divvot.
Dessverre gikk et liv tapt i arbeidet.
Luodjomláhkáj avtav láhpijma dán bargon.
Når jeg reiser til Vestlandet om få dager vil jeg drøfte beredskap med de som har stått i stormen.
Gå alás manáv muhtem biejve duogen, galgav rádodit sijájn gudi li stoarmo sinna læhkám gåktu agev gárvvásin liehket viehkijn.
Vi må ruste oss mot virkningene av klimaendringene.
Hæhttup ietjama gárvedit dálkkádakrievddamijda.
Men først og fremst må vi arbeide for å hindre dem.
Valla gájkinåvdemusát barggat váj e dáhpáduvá.
For klimaarbeidet var fjoråret en skuffelse.
Danen gå dálkadakássje lij dijmásj hådjånibme.
Det ble gjort fremskritt, men heller ikke møtet i Durban ga et gjennombrudd.
Åvddånijma ássjijn, valla tjåhkanibme Durbanin ittjij nagá ássjev låggnit.
Men vi kan ikke gi opp.
Valla ep máhte vuollánit.
Norge skal fortsatt være en pådriver for forpliktende avtaler.
Vuonarijkka galggá vilá jådedit bargov tjanátjit sjiehtadusájt.
Fordi det ikke finnes noe alternativ.
Ælla ietjá ráde.
Verden må gå sammen.
Værált hæhttu aktidit.
Ellers svikter vi Danica i Manila og Thomas på Lillehammer.
Jali de ep nagá doarjjot Danicav Manilan ja Thomasav Lillehammerin.
En annen utfordring i det nye året er den europeiske gjeldskrisen.
Ietjá hásstalus ådå jagen le europealasj vielggehiehte.
Den handler tilsynelatende om penger.
Vuojnnet dåssju biednigijda guosská.
Men egentlig handler den om mennesker.
Valla jus riekta de ulmutjijda guosská.
Igjen ser vi hærer av arbeidsledige i Europa.
Vilá vuojnnep man moaddása li bargo dagi Europan.
Mange unge er rett og slett i ferd med å miste troen på fremtiden.
Moatten nuoran ij la dårvvo boahtteájggáj.
Det kan Europa ikke tillate.
Dav ij Europa máhte dåhkkidit.
For oss i Norge handler det om å sikre arbeidsplassene våre og trygge boligrenten.
Vuonarijkan le dárbbo barggosajijt bisodit ja oaggit goahteræntojt.
Vi vet ikke hvor hardt vi blir rammet.
Ep diede gåk dát Vuonarijkav sjaddá guosskat.
Men jeg lover at vi skal handle når det trengs.
Valla loabedav galggap giehtadallat dilev gå le dárbbo.
Slik vi har gjort før.
Nav gåk åvddåla lip dahkam.
Det blir ingen trygg fremtid uten fred.
Boahtteájgev ij máhte åskeldit jus ij la ráfe.
Mange nordmenn deltar i fredsskapende arbeid rundt om i verden.
Moadda Vuonarijkaga barggi ráfe åvdås væráldav miehtáj.
Mineryddere.
Rádjamin gåddemijnajt.
Eller som pirat-jegere utenfor kysten av Somalia.
Jali piratajt oagodi Somália merragátten.
Ofte er det snakk om farlige oppdrag.
Álu li várálasj gåhtjodusá.
I fjor forsvarte norske flygere det libyske folk mot Gaddafi-regimets brutalitet.
Dijmmá hálediddje Vuonarijkas bælostin Libya álmmugav Gaddafi vuosstij.
Våre mannskaper var blant de dyktigste i en bred koalisjon, og har siden høstet fortjent ros fra våre allierte.
Mijá gádtse lij oasse tjiehpemusájs gåbdes koalisjåvnån, ja li tjavtja rájes ietjama guojmijs rámmpodum.
I Afghanistan har norske soldater bidratt siden 2001.
Afghanistanan li soahteålmmå oassálasstám 2001 rájes.
2012 blir året da vi starter nedtrappingen.
2012 sjaddá jahke gå gádtse galggá binneduvvat.
Jeg er fylt av stolthet over hva våre soldater har utrettet i Afghanistan.
Mån lev mihá dassta majt ietjama soahteålmmå li dahkam Afghanistanan.
Vi retter en varm takk til alle som er ute i fredsskapende oppdrag.
Gijttep sijájt gudi li barggamin ráfe åvdås.
Vi har igjen mistet noen av våre beste.
Lip vas muhtemijt mijá tjiehpemusájs massám.
Oberstløytnant Siri Skare døde i et angrep mot FN-kontoret i Mazer-i-Sharif.
Oberstløytnant Siri Skare jámij gå AN-kåntåvrrå Mazer-i-Sharifan ládaduváj.
Jurist Ingrid Midtgaard ble drept i et bombeangrep mot FN i Nigeria.
Jurissta Ingrid Midtgaard jámij gå AN bombiduváj Nigerian.
Vi mottok budskapene om deres bortgang med dyp sorg.
Gulájma sunnu jábmema birra låssis vájmoj.
De vil være med oss for alltid.
Libá agev mijá siegen.
I år vil jeg sende en ekstra varm hilsen til hans majestet kong Harald og hennes majestet dronning Sonja.
Dán jage sidáv liegga varrudagájt rádjat majestehtta gånågis Haraldij ja majestehtta dråtnigik Sonjaj.
Kanskje aldri i fredstid har kongefamilien stått nærmere sitt folk enn etter 22. juli.
Ihkap gånågisfámillja ij la guossak lagábu ietjas álmmuga læhkám ráfeájgen gå maŋŋela snjilltjamáno 22.biejve.
Med nærvær og varme ga de trøst.
Lahkavuodajnisá la lieggavuodajnisá jaskadin mijájt.
Kongen, dronningen og kronprinsparet.
Gånågis, drådnik ja kråvnnåprinssapárra.
Med kloke ord lindret de smerte.
Vijses bágoj báktjasijt giehpedin.
I år fyller både kongen og dronningen 75 år.
Dán jage dievddeba sihke gånågis ja drådnik 75 jage.
Fem millioner nordmenn vil takke, gratulere og ønske det beste for kong Harald og dronning Sonja i jubileumsåret.
Vihtta millijåvnå rijkav miehtáj sihti gijttet ja vuorbev sávvat gånågis Haraldij ja drådnik Sonjaj dán ávvojage.
Kjære alle sammen, 14. desember var jeg med og feiret Roald Amundsen og hans menn på Sydpolen.
Gieres gájka, Javllamáno 14.biejve oassálasstiv ávvudallamav Roald Amundsenis aktan ålmmås Oarjjepåvlån.
Det var et stort øyeblikk.
Stuorra dáhpádus lij.
Folk fra hele verden hyllet polarheltene og det norske flagget.
Ulmutja ålles væráldis ávvudallin suv ja Vuonarijka slávgáv.
Lyden av "Ja vi elsker" ble en del av den store hvite stillheten.
Jiedna álmmuklávllagis sjattaj oasse vielggis sjávodisvuodas.
Norge var så nær, enda vi var så langt borte.
Vuonarijkka lij lahkusin, juska lijma guhkken ierit.
Der, lengst borte, så jeg et Norge vi alle kan være stolte av.
Dåppe, guhkemusán ierit, vuojnniv Vuonarijkav massta máhttep mihástallat.
Et land med pionérer som har satt historiske spor.
Rijkka njunnjutjij gudi li luottajt histåvrråj dahkam
Et folk som evnet å møte ondt med godt da vi i sommer ble utsatt for de brutale angrepene.
Álmmuk mij nagáj duosstot bahávuodav buorrevuodajn gå giesen ládadalájma.
Og hverdagshelter som gjør et lite land stort.
Ja mihtoga árkkabiejven ma dahki ietjama rijkatjav stuorren.
La det være i den ånden vi former fremtiden.
Lehkus dát vuojŋŋanis majna boahtteájgev hábbmip.
Godt nytt år!
Vuorbbe ådå jagijn!