aarringene-forteller.html.xml

Årringene forteller Jahkegærdo subtsasti Det er ikke bestandig lett å finne ut hvor gammel en bygning er. Ij la agev nav álkke tsiekkadusá álldarav gávnnat. Ved hjelp av årringdatering har Sametinget funnet bygninger som er mye eldre enn først antatt. Jahkegærdojt låhkåma baktu la Sámedigge tsiekkadusájt gávnnam ma li oabmásabbo gå vuostak jáhkijma. Sametingets bygningsvernprosjekt registrerer samiske bygninger som er oppført i 1917 eller før, og som dermed er automatisk freda. Sámedikke tsiekkadussuodjalimprosjækta registrieri sáme tsiekkadusájt ma li tsieggidum jagen 1917 jali åvddåla, ja nav li automáhtalattjat ráfájduhtedum. En av disse bygningene finner vi i Salangen, på eiendommen Fjelltun. Akta dajs tsiekkadusájs la Siellagin, duobddágin Fjelltun. Her står det et stabbur som man først trodde var oppført på slutten av 1800-tallet, eller begynnelsen av 1900-tallet. Danna tsæggaj skiedjá mav álgon várudalájma 1800-lågo gietjen tsieggiduváj, jali 1900-lågo álgon. Ved hjelp av en metode som kalles dendrodatering - årringdatering - kunne man fastslå at stabburet egentlig var bygd rundt 1845/46, og det er det ikke mange andre samiske bygninger som er. Valla dendro-ájggemerustallamvuogijn – jahkegærdojt ájggemerustallam – máhtij merustallat juhte skiedjá duodaj la tsieggidum birrusij 1845/46, ja ælla nav vuojga ietjá sáme tsiekkadusá nav oabmása. – De fleste av de rundt 900 bygningene som vi har registrert er oppført på slutten av 1800-tallet og begynnelsen av 1900-tallet, da er det ekstra gledelig når vi finner så gamle bygninger som denne i Salangen, sier Mia De Coninck, prosjektleder for Sametingets bygningsregistreringsprosjekt. – Ienemusá dajs birrusij 900 tsiekkadusájs majt lip registrierim, li tsieggidum 1800-lågo gietjen ja 1900-lågo álgon, ja de la ihkeva suohtas gå gávnnap nav oames tsiekkadusájt gå dáv Siellagin, javllá Mia De Coninck, prosjæktajådediddje Sámedikke tsiekkadusregistrierimprosjevtan. Det er dendroøkolog Andreas Kirchhefer som på oppdrag fra Sametinget har undersøkt alderen på tømmeret. Dendroekolåvggå Andreas Kirchhefer la dat gen viddno Sámedikkes lij guoradallat dimmbarij álldarav. Etter å ha undersøkt bygningen utenfra tar han boreprøver som kan si noe om ikke bare alderen på bygningen, men også om materialet og kvaliteten på dette. Gå la ålggobieles tsiekkadusáv guoradallam, válldá boarrimgæhttjalimijt man vuodon máhttá tsiekkadusá álldarav merustallat, valla aj ábnnasij ja daj kvalitiehta birra. Dette gjøres ved å telle og analysere mønsteret i årringene. Dáv dahká gå låhkå ja snivva jahkegærdoj minsstarav guoradallá. For eksempel vil en varm sommer gi en bred årring, mens en kald sommer gir en smal årring. Buojkulvissan báhkka giesen sjaddi gåbdes jahkegærdo, ja sekka jahkegærdo gå la galmma giesse. På det stavreiste stabburet i Salangen ble det tatt prøver fra tre bjørkestokker som alle viste at de ble hogd årene 1844-46. Stabburet ble trolig bygd like etter det. Skiejás Siellagin mij la tsieggidum guoradallin gålmmå soahkemuora, ja da vuosedin juhte tjuoladuvvin jagijn 1844-46. Jáhkedahtte skiedjá tsieggiduváj dan maŋŋelattja. – Tømmer var et verdifullt materiale som gjerne ble gjenbrukt flere ganger. – Dimmbara lidjin divras ábnnasa majt álu ådåsis aneduvvin. Det er derfor mange bygninger som har stokker med forskjellig alder. Dan diehti li moadda tsiekkadusá tjåskåj iesjgeŋga álldaris. Vi kan lære noe av hvordan folk før i tiden tok vare på og gjenbrukte bygninger og materialer, sier fagleder i Sametingets bygningsvernavdeling, Elin Rose Myrvoll. Mij máhttep vehik dan birra oahppat gåktu ulmutja dålusjájge tsiekkadusájt ja ábnnasijt bisodin ja ådåsis dajt adnin, javllá fáhkajådediddje Sámedikke tsiekkadussuodjalimåssudagán, Elin Rose Myrvoll. Det er flere årsaker til at man bruker årringdateringsmetoden. Moatte sivá diehti dát vuohke aneduvvá. Enten råder det stor usikkerhet rundt bygningens alder og om den er oppført før eller etter fredningsgrensa i 1917, eller så er det for å få bekreftet muntlige opplysninger om alder. Juogu l iehpevissesvuohta tsiekkadusá álldarij hárráj ja le gus åvddåla vaj maŋŋela ráfájduhttemrájá 1917 tsieggidum, jali jus sihtap åttjudit duodastusáv álldaris njálmálasj diedoj hárráj. Av de rundt 900 fredete samiske bygningene er det kun tatt årringprøver fra 14 bygninger. Dajs birrusij 900 ráfájduhtedum sáme tsiekkadusás li válldám jahkegærddogæhttjalimijt dåssju 14 tsiekkadusás. Årringdateringer har blitt gjennomført i følgende kommuner (med antall bygninger i parentes): Kåfjord (2), Lyngen (2), Balsfjord (3), Salangen (2) og Karasjok (5). Jahkegærddoájggemerustallama li tjadádum tjuovvovasj suohkanijn (tsiekkaduslåhko parantesan): Gáivuotna (2), Ivgu (2), Báhccavuotna (3), Siellat (2) ja Kárášjohka (5). – Vi håper å kunne bruke denne metoden også i fremtiden for å få mer eksakte opplysninger om de automatisk fredete samiske bygningene, sier Mia De Coninck. – Mij doajvvop bessap dáv vuogev adjáj boahtteájge ávkástallat, åttjudittjat duolla diedojt automáhtalattjat ráfájduhtedum sáme tsiekkadusáj birra, javllá Mia De Coninck. KULTURMINNELOVEN: I henhold til kulturminneloven § 4 annet ledd er samiske bygninger fra 1917 eller eldre automatisk fredet. KULTURMUJTTOLÁHKA: Kulturmujttolága § 4 nuppát lahtasa milta li sáme tsiekkadusá jages 1917 jali oabmásabbo, automáhtalattjat ráfájduhtedum.