forvaltningsomraade.html.xml

Forvaltningsområde / Språk / Forsiden - Sametinget Sáme giellaháldadimguovllo / Giella / Sámedigge - Sametinget Forvaltningsområde Sáme giellaháldadimguovllo I forvaltningsområdet for samisk språk er samisk og norsk likestilte språk. Sáme giellaháldadimguovlon li dárogiella ja sámegiella avtaárvvusattja. Det betyr at alle har rett til å bli betjent på samisk når de henvender seg til offentlige etater i forvaltningsområdet for samisk språk. Dat mierkki juohkkahattjan le riektá sámegiellaj dievnastuvvat gå válldi aktijvuodav álmulasj etáhtaj sáme giellaháldadimguovlon. Ansvarlig politiker Politihkalasj åvdåsvásstediddje Aktuelt Jur dálla Les mer Lågå ienebuv Les mer Lågå ienebuv Vis alle saker Vuoseda divna ássjijt De fire nordligste fylkeskommunene, Finnmark, Troms, Nordland og Nord-Trøndelag, er også omfattet av forvaltningsområdet. Niellja nuorttalamos fylkkasuohkana, Finnmárkko, Råmsså, Nordlánnda ja Nuortta-Trøndeláhka li aj sáme giellaháldadimguovlon. Forvaltningsområde: Sáme giellaháldadimguovllo: I forvaltningsområdet for samisk språk skal samelovens språkregler sikre retten til å: Sáme giellaháldadimguovlon galggi sámelága giellanjuolgadusá sihkarasstet riektáv: bruke samisk språk i kontakt med offentlige organ sámegielav adnet gå almulasj orgánaj guládallá møte samisk språk i offentlig sammenheng sámegielav almulasj aktijvuodan vuojnnet ja gullat I forvaltningsområdet for samisk språk gjelder følgende krav for offentlige virksomheter: Sáme giellaháldadimguovlon li tjuovvovasj njuolgadusá almulasj ásadusájda: Kunngjøringer fra offentlige organ som særlig retter seg mot hele eller deler av befolkningen i forvaltningsområdet, skal skje både på samisk og norsk. Diedádusá almulasj orgánajs ma gulluji ålles álmmugij jali muhtem oassáj álmmugis háldadimguovlon galggi gávnnut sámegiellaj ja dárogiellaj. Skjema til bruk overfor et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet skal foreligge både på samisk og norsk (§ 3-2). Sjiemájt majt galggi adnet bájkálasj jali guovlo almulasj orgánajn háldadimguovlon galggi gávnnut sámegiellaj ja dárogiellaj. (§ 3-2). Den som henvender seg på samisk til et lokalt offentlig organ i forvaltningsområdet, har rett til svar på samisk (§ 3-3). Sujna guhti sámegiellaj válldá aktijvuodav bájkálasj almulasj orgánajn háldadimguovlon, le rievtesvuohta vásstádusáv oadtjot sámegiellaj. (§ 3-3). Den som ønsker å bruke samisk for å ivareta egne interesser overfor lokale og regionale offentlige helse- og sosialinstitusjoner i forvaltningsområdet, har rett til å bli betjent på samisk (§ 3-5). Sujna gænna le miella sámegielav adnet gå le gåtsedime ietjas berustimijt bájkálasj ja guovlo almulasj varresvuoda- ja sosiálainstitusjåvnåj gáktuj háldadimguovlon, le rievtesvuohta dievnastusáv oadtjot sámegiellaj (§ 3-5). Tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet har rett til permisjon med lønn for å skaffe seg kunnskap i samisk når organet har behov for slik kunnskap (§ 3-7). Virgálattjajda bájkálasj jali guovlo almulasj orgánan háldadimguovlon le rievtesvuohta virggeloahpáj bálkájn allasis sámegielmáhtov åttjudittjat gå orgádna dárbaj dakkár máhtov (§ 3-7). Kommunestyret kan bestemme at samisk skal være likestilt med norsk hele eller deler av den kommunale forvaltning (§ 3-7). Suohkanstivrra máhttá mierredit sámegiella galggá liehket dássásasj dárogielajn ålles jali muhtem oasen suohkana háldadusán (§ 3-9). Opplæringsloven, barnehageloven, og stadnamnlova stiller også særlige krav til kommunene i forvaltningsområdet: Åhpadusláhka, mánájgárddeláhka ja bájkkenammaláhka buktá aj sierralágásj gájbbádusájt háldadimguovlo suohkanijda: Kommunen har ansvar for at barnehagetilbudet til samiske barn bygger på samisk språk og kultur (barnehageloven § 8) Suohkanin le åvdåsvásstádus bærrájgæhttjat vaj sámegielak mánáj mánájgárddefálaldagán le sámegiela ja kultuvrra vuodon (mánájgárddeláhka § 8) Den samiske læreplanen – Kunnskapsløftet-Samisk – skal brukes i skolen i kommunen (forskrifter til opplæringsloven, § 1-1) Sáme oahppopládna – Sáme máhttolåpptim – galggá suohkana skåvlåjn aneduvvat (åhpaduslága láhkaásadusá, § 1-1) Ved veiskilting der flerspråklige stedsnavn benyttes, skal det samiske navnet stå først (forskrifter til stadnamnlova, § 7) Gahttungalbajn daj guovlojn gånnå li moattegielak bájkkenama, galggá sámegielak bájkkenamma vuostatjin tjáleduvvat (bájkenammalága njuolgadustjála, § 7) Tilskudd til tospråklige kommuner og fylkeskommuner Doarjja guovtegielak suohkanijda ja fylkasuohkanijda Sametinget har i 2011 fordelt 46 mill. kroner i tospråklighetstilskudd til kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samelovens språkregler. Sámedigge le jagen 2011 juollodam tjoahkkáj 46 mill. kråvnå guovtegielakvuodadoarjjan suohkanijda ja fylkasuohkanijda sáme giellaháldadimguovlon. Kommunene får mellom 3 mill. kroner og 7,5 mill. kroner i tilskudd i 2011, mens fylkeskommunene får opp til 1,4 mill. kroner. Suohkana oadtju 3 mill. rájes 7,5 mill. rádjáj doarjjan jagen 2011 madi fylkasuohkana oadtju 1,4 mill. kråvnå rádjáj. I tillegg fordeler Sametinget midler til ti språksentre (5,7 mill. kroner i 2011), og til språktiltak i og utenfor forvaltningsområdet etter søknad (til sammen 7,6 mill. kroner i 2011). Duodden juohká Sámedigge rudájt lågev giellaguovdátjijda (5,7 mill. kråvnå jagen 2011), ja gielladåjmajda giellaháldadimguovlojn ja giellaháldadimguovloj ålggolin åhtsåmusáj milta (tjoahkkáj 7,6 mill. kråvnå jagen 2011). Sett i en språksammenheng er også Sametingets tilskudd til opplæring – dvs. læremidler, barnehager og stipend – svært viktige virkemidler for å nå de målene som er satt for utviklingen av samiske språk. Giellaaktijvuodan li aj Sámedikke doarjja åhpadibmáj – dsj. oahpponævo, mánájgárde ja stipenda – viehka ájnas vájkkudimnævo gå galggá jåksåt dajt ulmijt ma li biejadum sámegielaj åvddånahttema gáktuj. Sametinget har i 2010 satt av til sammen 31,3 mill. kroner til tilskudd til samisk opplæring. Sámedigge le jagen 2010 doarjjan biedjam tjoahkkáj 31,3 mill. kråvnå sáme åhpadussaj. I tillegg gir Sametinget tilskudd til museum, kultursentre og kulturhus, og tilskudd til tiltak innen helseområdet, som også har stor betydning for å skape de beste rammevilkårene for samisk språk. Duodden vaddá Sámedigge aj dårjav museajda, kulturguovdátjijda ja kulturviesojda, ja dårjav varresvuoda suorge dåjmajda, mij aj le viehka ájnas gå galggá sámegielaj dilev buoredit. Sametinget har i 2010 gjennomført en evaluering av tilskuddet for tospråklighet til kommuner og fylkeskommuner innenfor forvaltningsområdet for samelovens språkregler. Sámedigge le jagen 2010 árvustallam dårjav guovtegielakvuohtaj suokanijda ja fylkasuohkanijda ma li sáme giellaháldadimguovlon. Evalueringen skal være en del av grunnlaget for vurdering av blant annet beregningsregler og rapporteringskrav for tilskuddet. Árvustallam galggá vuodon gå mierret duola dagu dårja mierredimnjuolgadusájt ja rapporterimgájbbádusájt. Sametinget har løpende dialog med kommuner og de samiske språksentrene gjennom møter, seminarer og konferanser i arbeidet for bevaring og utvikling av samiske språk. Sámedigge aktelasj suohkanij ja sáme giellaguovdátjij guládallá tjåhkanimij, semináraj ja konferánsaj baktu gå le gatjálvis sámegielajt bisodit ja åvddånahttet. Disse er svært viktige aktører for Sametinget å samarbeide med. Dá li viehka ájnas aktisasjbarggoguojme Sámediggáj. Fordelingen av Sametingets tospråklighetstilskudd for 2011 framkommer av Sametingets budsjett 2011 punkt 5.2.1. Sámedikke guovtegielakvuodadårja juogadibme 2011 jahkáj vuojnnu Sámedikke 2011 budsjehta tjuoggán 5.2.1. Prosessen for innlemmelse i forvaltningsområdet Vuohke gåktu suohkana giellaháldadimguovlluj bessi Hvilke kommuner som er med i forvaltningsområdet for samisk språk, er fastsatt i en forskrift til sameloven. Sámelága njuolgadustjála mierret makkir suohkana sáme giellaháldadimguovlluj gulluji. Da samelovens språkregler ble vedtatt i 1990, var det seks nordsamiske kommuner som var med. I 2005 ble Tysfjord i Nordland innlemmet, i 2008 Snåsa i Nord-Trøndelag, og i 2009 Lavangen i Troms. Gå sámelága giellanjuolgadusá mierreduvvin jagen 1990, de lidjin guhtta nuorttasámegielak suohkana háldadimguovlon. Jagen 2005 bådij Divtasvuona suohkan Nordlándan fárruj, jagen 2008 Snåasa Nuortta-Trøndelágan ja jagen 2009 Loabat Råmsån. Røyrvik kommune i Nord-Trøndelag gjorde i juni 2010 vedtak om å søke om å bli innlemmet i forvaltningsormådet. Røyrvik suohkan Nuortta-Trøndelágan mierredij biehtsemánon 2010 åhtsåt vaj bessi giellaháldadimguovlluj. Når en kommune søker om innlemmelse i forvaltningsområdet, skjer dette gjennom følgende prosess: Gå muhtem suohkan åhtså giellaháldadimguovlluj bessat, de návti dáhpáduvvá: Kommunen gjør et vedtak om å søke om innlemmelse. Suohkan mierret åhtsåmusáv rádjat. Kommunene sender søknad til Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet Suohkana åhtsåmusáv sáddiji Ådåstuhttem- háldadus- ja girkkodepartemenntaj Departementet kontakter Sametinget som uttaler seg om kommunens søknad, også om størrelsen på tospråklighetstilskudd Departemennta válldá Sámedikkijn aktijvuodav guhti javllamusáv buktá suohkana åhtsåmussaj, ja aj makta máhtti vuorddet guovtegielakvuodadoarjjan Departementet gjør administrative og økonomiske vurderinger, og utarbeider høringssak Departemennta háldaduslattjat ja økonomalattjat ássjev árvustalli, ja guládallamássjev gárvet Et forslag til forskriftsendring sendes på høring til aktuelle høringsinstanser (høringsperioden er i utgangspunktet 3 måneder) Oajvvadus njuolgadustjállaga rievddamij sáddiduvvá guláskuddamij guláskuddamásadusájda (guláskuddamájgge le dábálattjat 3 máno) Departementet foretar en forskriftsendring som fastsettes ved kongelig resolusjon, det vil si at saken behandles i statsråd. Departemænnta njuolgadustjállagav rievddá mij gånågislasj resolusjåvnå baktu mierreduvvá, dat merkaj ássje stáhtaráden giehtadaláduvvá. Sametinget har som mål at samisk språk styrkes og at det blir en naturlig del av den norske offentligheten. Sámedikken le ulmme sámegielajt nannit vaj sjaddi luondulasj oassen vuona almulasjvuodas.