grenseoverskridende-regionalt-samarbeid.html.xml

Grenseoverskridende regionalt samarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget Rijkajgasskasasj guovlolasj aktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget Grenseoverskridende regionalt samarbeid Rijkajgasskasasj guovlolasj aktisasjbarggo Ansvarlig politiker Politihkalasj åvdåsvásstediddje Sametinget jobber for: Sámedigge sihtá: Å delta aktivt gjennom SPR i EUs arbeid med urfolksspørsmål. SPR:a baktu dåjmalattjat oassálasstet EU:a álggoálmmukássjij bargguj. En styrket deltakelse fra Sametinget i det arktiske samarbeidet. Nannit Sámedikke oassálasstemav arktalasj aktisasjbargguj. En fast urfolksrepresentasjon i Barentsrådet, og for at de ulike urfolksgruppene har faste medlemmer i Barents regionråd. Stuoves álggoálmmukåvdåstibme Barentsráden, ja vaj iesjgudik álggoálmmukjuohkusin li stuoves ájrrasa Barents guovlloráden. Arktisk råd Arktalasj ráde Det arktiske samarbeidet involverer åtte stater i det sirkumpolare området, og omfatter både et samarbeid mellom de respektive statenes regjeringer og parlamentariske forsamlinger. Arktalasj aktisasjbarggo sisadná gáktsa stáhta polarbirrasasj guovlon, ja guosská sihki aktisasjbarggo iesjgudik stáhta ráddidusáj gaskan ja parlamentaj gaskan. Arktisk råd, som er et regionalt samarbeidsorgan, er etablert for å fremme samarbeid, koordinering og samhandling mellom de arktiske stater i felles arktiske saker, spesielt bærekraftig utvikling og miljøvern. Arktalasj ráde, mij le ráddidusáj aktisasjbarggoorgádna, le ásaduvvam åvdedittjat aktisasjbargov, koordinerimav ja avtastallamav arktalasj stáhtaj gaskan aktisasj arktalasj ássjijn, sierraláhkáj guoddelis åvddånime ja birássuodjalime gáktuj. I dette samarbeidet har seks urfolksorganisasjoner status som permanente deltakere. Dán aktisasjbargon li gudán álggoálmmukorganisasjåvnåjn sadje stuoves oassálassten. Arktisk råd består av Norge, Danmark/Grønland/Færøyene, Sverige, Finland, Island, USA, Canada og Russland. Arktalasj ráden li tjuovvovasj rijka: Vuodna, Danmárkko/Ruonáednam/Færsuollu, Svierik, Suobma, Islánnda, USA, Canada ja Ruossja. I tillegg deltar representanter for arktiske urfolk som permanente deltakere i rådet. Duodden arktalasj álggoálmmuga oassálassti stuoves ájrrasin ráden. Blant disse er Samerådet som representerer samene i Norge, Sverige, Finland og Russland. Daj gaskan le Sámeráde mij åvdet sámijt Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. De seks urfolksorganisasjoner som sitter rundt bordet sammen de åtte medlemsstatene med status som permanente deltakere er: Da guhtta álggoálmmukorganisasjåvnå ma bievde birra tjåhkkåhi aktan daj gávtsij ájrasstáhtaj stuoves ájrrasin li: Arktisk Råd er et konsensusorgan der de seks urfolksorganisasjonene som permanente deltakere har tale- og forslagsrett på linje med de åtte medlemsstatene, men de har ikke stemmerett. Arktalasj ráde le avtamielakvuohtaorgádna gånnå da guhtta álggoálmmukorganisasjåvnå bessi ságastit ja oajvvadit sæmmi láhkáj dagu da gáktsa stáhta, valla e besa jienastit. Urfolksorganisasjonene, de seks permanente deltakerne støttes av et eget sekretariat som er lokalisert i København: Indigenous Peoples Secretariat (IPS). Álggoálmmukorganisasjåvnå, da guhtta stuoves ájrrasa oadtju viehkev ja doarjjagav ietjasa dåjmadagás mij le Københámnan: Indigenous Peoples Secretariat (IPS) Frankrike, Tyskland, Nederland, Polen, Spania og Storbritannia har per november 2011 status som observatørstater. Frankrijkka, Dujsska, Nederlánnda, Polen, Spania ja Stuorra Britannia li 2011 basádismáno ájn váksjárájrrasa ráden. Arktisk råd ble opprettet i 1996 som en utvidelse av det arktiske miljøvernsamarbeidet (Arctic Environmental Protection Strategy, AEPS) fra 1991. Arktalasj ráde álgaduváj jagen 1996 ja lij vijddedibme dallusj arktalasj birássuodjalimaktisasjbargos (Arctic Environmental Protection Strategy, AEPS) mij lij 1991:n ásaduvvam. Formannskapet i rådet rullerer blant de åtte medlemslandene og varer normalt i to år. Ráde åvddånammadus sirddá daj gávtse ájraslándaj gaskan ja åvddånammadusájggudahka le dábálattjat guokta jage. Norge hadde sist formannskapet i perioden 2007-2009, Danmark i perioden 2009-2011, og Sverige har formannskapet i perioden 2011-2013. Ráde åvddånammadus lij Vuonan 2007 – 2009 jagijn, Danmárkon 2009 – 2011 ja Svierigin vas 2011 – 2013. Det er Ministermøtet som vedtar programmene og prosjektene som skal gjennomføres i regi av Arktisk råd. Minisstartjåhkanibme prográmmajt ja prosjevtajt mierret ma galggi Arktalasj ráde baktu tjadáduvvat. Ministermøtet avholdes annen hvert år. Minisstartjåhkanibme le juohkka nuppát jage. I perioden mellom ministermøtene avholdes det statssekretærmøter og møter mellom ledende embetsmenn (Senior Arctic officials, SAO). Minisstartjåhkanimij gaskan tjadáduvvi stáhtatjállij tjåhkanime ja tjåhkanime ámmátulmutjij åjvij gaskan (Senior Arctic officials, SAO). Selve arbeidet foregår i de seks permanente arbeidsgruppene som dekker følgende programområder: Barggo dåjmaduvvá dajn gudá stuoves barggojuohkusij tjadá masi tjuovvovasj prográmmasuorge gulluji: Handlingsprogram mot forurensing i Arktis (ACAP) Doajmmaprográmma nuoskodime vuosstáj Arktalasj guovlon Overvåkning av det arktiske miljø (AMAP) Arktalasj birrasa váksjudibme Bevaring av arktisk fauna og flora (CAFF) Arktalasj iellij ja sjattoj bisodibme Beredskap mot akutt forurensning (EPPR) Hæhkka nuoskodime gárvesvuohta Beskyttelse av det marine miljø (PAME) Áhpebirrasa suodjalibme Sametinget inngår i den norske delegasjonen til Arktisk råd og deltar på SAO-møter og på ministermøter. Sámedigge le fáron Arktalasj ráde Vuona rájadusán ja sæbrrá SAO-tjåhkanimijda ja minisstartjåhkanimijda. Det er etablert en praksis der Sametingspresidenten holder en del av det norske innlegget på ministermøter i Arktisk råd. Dakkir dáhpe le sajájduvvam jut Sámediggepresidænnta buktá oasev Vuona sáhkavuoros Arktalasj ráde minisstartjåhkanimijn. Forurensning har vært og er et viktig tema i arbeidet i Arktisk råd. Nuoskodibme le læhkám ja vilá le ájnas fáddan Arktalasj ráde bargon. I 1997 ble tilstandsrapporten om det arktiske miljøet presentert etter seks års samarbeid i AMAP. Gudá jage aktisasjbargo maŋŋela åvdedij AMAP barggojuogos 1997:n rapportav Arktalasj birrasa dile birra. Det ble dokumentert uakseptable nivåer av miljøgifter og tungmetaller i Arktis på tross av avstanden fra industrialiserte områder. Dat duodastij ilá alla dáse låssåmetállajs ja birásselgajs Arktisin vájku industriáliseridum guovlojs le guhkken ierit. Rapporten påviste blant annet at noen av miljøgiftene ender i Arktisk via langtransport og akkumuleres i dyr som blir brukt i tradisjonelt kosthold til urfolk. Rapporta vuosedij duola dagu muhtem birásselga guhkijt manádin Arktisij ja akkumuleriduvvin juhtusijda ma álggoálmmugijs biebbmuj aneduvvi. På 2000-tallet tok Arktisk råd også fatt i klimaendringer, og de omfangsrike rapportene rådets ulike arbeidsgrupper har produsert, har vært av stor betydning for å fremheve effekten av klimaendringer og hvor fort de finner sted. 2000-lågon Arktalasj ráde aj dálkádakrievddamij barggagådij, ja da vijddásasj rapporta majt ráde iesjguhtik barggojuohkusa li dahkam, li læhkám viehka ávkálattja gå li gåvvidam dálkádakrievddamij vájkkudusájt ja man háhppelit rievddama dáhpáduvvi. Klimastudien fra Arktisk Råd; Arktalasj Ráde dálkádakguoradallam; Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), ble lagt frem i november 2004. Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), åvddån biejaduváj 2004 basádismáno. ACIA er en utredning der de åtte arktiske landene – Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Russland, Sverige og USA – har gjennomført en omfattende vurdering og analyse av hvilke konsekvenser klimaendringer vil kunne ha for miljø og samfunn i Arktis. ACIA le guoradallam gånnå da gáktsa arktalasj lánda – Canada, Danmárkko, Suobma, Islánnda, Vuodna, Ruossja, Svierik ja USA – li vijddát guoradallam ja analyserim makkir vájkkudusá soajtti Arktisa birrasij ja sebrudagájda. Det er en omfattende vitenskapelig sammenstilling av tilgjengelig kunnskap om klimaendringer i Arktis og dens virkninger for regionen og verden for øvrig. Dat le stuorra diedalasj måsskim diedojs ma gávnnuji Arktisa dálkkádakrievddamij gáktuj ja gåktu dat soajttá guovlov ja væráldav ietján vájkkudit. Studien består av tre dokumenter – en omfattende vitenskapelig rapport, en sammendragsrapport og et policy dokument. Guoradallamin li gålmmå dokumenta – vijdes diedalasj rapportta, tjoahkkájgæsosrapportta ja policytjálos. Hovedfunnene i ACIA-studien er at Arktis nå gjennomgår noen av de raskeste og kraftigste klimaendringer på jorden. ACIA-guoradallama båhtusa li Arktisin le dálla akta dajs jåhtelamis ja duodalamos dálkkádakrievddamijs ednama nanna. Arktis er hjem for mange urfolk som har en kultur og levemåte tilpasset det arktiske miljøet. Arktis le sijddan moadda álggoálmmugijda majn le kultuvrra ja iellemvuohke mij le arktalasj birrasij hiebaduvvam. ACIA-utredningen har lagt vekt på å bruke urfolks kunnskaper, og kombinere disse med forskningsresultater. ACIA-guoradallam le dættodam álggoálmmugij diedov ávkkit, ja dajt dutkambåhtusij aktidit. I forhold til klimaendringer uttrykker urfolk bekymringer på internasjonale arenaer som Arktisk råd og under FNs klimakonvensjon. Dálkkádakrievddamij gáktuj álggoálmmuga mårråhi rijkajgasskasasj aktijvuodajn, duola dagu Arktalasj Ráden ja AN:a dálkkádakkonvensjåvnån. Det oppleves som et stort paradoks for urfolk at forbrenningen av olje, gass og kull fører til global oppvarming, som igjen fører til økt tilgjengelighet for petroleums- og gruvedriftsaktiviteter i urfolks land- og havområder. Duodas paradoksan le álggoálmmugijda gå uljo, gássa ja kålla buolldem væráltmiehtásasj lieggamav buktá mij vas rahpá ådå guovlojt petroleum- ja gruvvodåjmajda álggoálmmugij duobddagijn ja merraguovlojn. Samt til avbøtende tiltak mot klimaendringer som utstrakt utbygging i urfolksområder av fornybar energi som vannkraft og vindkraft som gir ulemper for tradisjonelle urfolks næringer som fiske, fangst og reindrift. Sæmmi båttå båhti dálkádakrievddamij binnedime dåjma dagu ållo tsieggim ådåsmahtte fámos dagu tjáhtjefábmo ja bieggafábmo álggoálmmukguovlojn ma árbbedábálasj álggoálmmukæládusájt hieredi dagu guolástusáv, bivdov ja boatsojsujtov. I tillegg kommer ulike former klimatilpasninger som kan gi negative effekter for berørte urfolk. Duodden båhti aj ietjá dálkádakhiebadime ma nievres láhkáj guoskavasj álggoálmmugijda vájkkudi. Urfolkene får først ulemper med global oppvarming (isen forsvinner, nye arter kommer til, været blir mer ustabilt, havnivået stiger; Álggoálmmuga vásedi vuostak gájkka nievres bielijt væráltmiehtásasj liegganimijn (jiegŋa gáhtu, ådå nále båhtali, dálkke ij le luohtádahtte, merra ahtsá; boplasser vaskes ut, m.m). årromsaje ierit dåjdeduvvi, ja vil ienep). Så risikerer urfolkene i neste omgang at mange av negative konsekvenser (økt forurensning, ny økonomi, samfunnsendringer, osv) som følger i kjølvannet av bedre arbeidsklima/temperatur for multinasjonale selskaper som skal utvinne naturressursene i området. Dan maŋŋela álggoálmmuga vásedi gájkka nievres bielijt (lasedum nuoskodibme, ådå økonomija, sebrudakrievddama, jnv) ma badjáni gå moatterijkak viddnudagá båhti guovlo luonndoressursajt ávkkitjit majda dálla le álkkep jåksåt dálkkádagá/temperatuvra diehti. Det er derfor viktig å sikre urfolkene reell medbestemmelse og en rimelig andel av de fordeler som den økte tilgangen til ressursene medfører. Danen le viehka ájnas sihkarasstet álggoálmmugijda almma oassálasstemav ja oasev boanndudagás gå sjaddá álkkep ressursajda jåksåt. I den senere tid har Arktisk råd - i tillegg til å håndtere forurensning og klimaendringer - snudd oppmerksomheten mot hvordan samfunnet kan tilpasse seg endringene som finner sted. Maŋemus ájge le Arktalasj ráde – dasi lassen ahte háldat nuoskodimev ja dálkádakrievddamijt – berustahttjám gåktu sebrudahka máhttá hiebaduvvat dajda rievddamijda ma dáhpáduvvi. I mai 2011 undertegnet medlemslandene den første juridisk bindende avtalen fremforhandlet i regi av Arktisk råd. 2011 moarmesmáno vuollájtjállin ájrasrijka Arktalasj ráde vuostasj lihtoduvvam juridihkalasj tjadne sjiehtadusáv. Avtalen etablerer et forpliktende rammeverk for samarbeid mellom medlemsstatene i Arktisk råd om søk og redning. Sjiehtadus ásat vuostasj vælggodiddje birástagáv Arktalasj ráde ájrasrijkaj gasskasasj aktisasjbargguj åhtsåma ja gádjoma gáktuj. Videre har det blitt besluttet å nedsette en arbeidsgruppe som skal utvikle et internasjonalt samarbeidsinstrument for beredskap mot oljeforurensning til havs i Arktis. Ja de vil le mierredum barggojuohkusav ásadit man barggo galggá liehket rijkajgasskasasj aktisasjbarggovædtsagijt Arktalasj ábe uljonuoskodime gárvesvuohtaj. Rådet har også foretatt omfattende vitenskapelige og miljømessige studier av skipsfart, olje- og gassvirksomheten og havforvaltning i Arktis. Ráde le aj tjadádam vijdes diedalasj ja biráslasj dutkamijt merrajåhtulagá, ulljo- ja gássaråggåma ja áhpeháldadime gáktuj Arktalasj áhpeguovlojn. På ministermøtet i Nuuk på Grønland i 2011 ble besluttet å opprette et permanent sekretariat for Arktisk råd i Tromsø. Minisstartjåhkanimen Nuukan Ruonáednamin jagen 2011 mierreduváj Råmssåj ásadit stuoves dåjmadagáv Arktalasj rádáj. Sekretariatet skal være operativt fra 2013. Dåjmadahka galggá jage 2013 rájes doajmmagoahtet. Inntil da fungerer det midlertidige sekretariatet (2006-2013) som er samlokalisert med Norsk Polarinstitutt på Framsenteret i Tromsø. Dallutjij doajmmá gasskabåddåsasj dåjmadahka (2006-2013) mij le sæmmi bájken dagu Vuona Polárainstituhtta, namálattjat Fram-guovdátjin Råmsån. Les mer om Arktisk Råd her. Lågå ienebuv Arktalasj ráde birra dáppe. Ansvaret for sammenkalling og ledelse av møtene går på omgang mellom de tre landene Tjåhkanimij gåhttjom ja jådedibme målssu daj gålmåj rijkaj gaskan.