hvem-kommer-inn-paa-sametinget.html.xml
Hvem kommer inn på Sametinget?
Gut Sámediggáj bæssá?
Det skal velges 39 mandater til Sametinget.
39 ájrrasa galggi Sámediggáj válljiduvvat.
Når valglokalene stenger, skal alle stemmer avgitt på forhånd og på valgdagen telles opp.
Gå válggalanjá giddiduvvi, galggi gájkka jiena ma lidjin árabut jienastimen vattedum ja válggabiejve lågåduvvat.
Valgoppgjøret skjer i to omganger.
Válggaboados tjadáduvvi guovten vuoron.
Det skal først avgjøres hvor mange representantplasser det enkelte parti eller den enkelte liste skal ha i Sametinget.
Vuostak galggá mierreduvvat galla ájrassaje juohkka belludagán jali juohkka listan galggá Sámedikken liehket.
Deretter må man avgjøre hvilke kandidater fra partiet/listen som skal ha disse plassene (kandidatkåringen).
Dassta maŋŋela hæhttu mierredit guhtimuttja belludagás/listas galggi dajt sajijt oadtjot (ájrrasijt válljim).
Fordeling av mandatene
Ájrasjuohko
Systemet baserer seg på at representantplassene skal fordeles forholdsmessig mellom partiene/gruppene etter stemmetallet som tilfaller den enkelte valgliste.
Vuogádahka le vuododum dasi, ájrassaje galggi juogaduvvat gasskavuohtalågoj milta belludagáj/juohkusij gaskan dan jienastuslågo vuodon majt juohkka válggalissta oadtju.
Prinsippet kalles forholdsvalg.
Prinsihppa gåhtjoduvvá gasskavuohtalågoj válgga.
Mandatfordelingen mellom de ulike listene foretas ved hjelp av den samme matematiske metode både ved stortingsvalg, fylkestingsvalg og kommunestyrevalg.
Mandáhtajt juogadibme iesjgeŋga listaj gaskan dagáduvvá sæmmi matematihkalasj vuoge milta gå stuorradiggeválgan, fylkadiggeválgan ja suohkanstivrraválgan.
Metoden kalles St. Laguës modifiserte metode.
Vuohke gåhtjoduvvá hiebadum St. Laguë vuohken.
Den går ut på at den enkelte listes stemmetall først divideres med tallet 1,4 og deretter med tallene 3-5-7-9 osv. Ved disse divisjonene fremkommer en rekke tall, såkalte kvotienter.
Dat merkaj, iesjgeŋga lista jienastimlågo vuostak juogaduvvi lågojn 1,4 ja dassta maŋŋela lågoj 3-5-7-9 jná. Dáj juogadimij baktu båhti moadda lågo, nav gåhtjoduvvam kvotienta.
Kvotientene ordnes etter størrelse.
Kvotienta ásaduvvi stuorrudagá milta.
Representantplassene fordeles til de listene som har de største kvotientene.
Ájrassaje juogaduvvi dajda listajda majn li stuorámus kvotienta.
Det første mandatet går til den listen som har den største kvotienten, mandat nr. to til den som har den nest største kvotienten osv.
Vuostasj mandáhtta manná dan lisstaj man le stuorámus kvotiænnta, nubbe mandáhtta dan lisstaj man la nubbe stuorámus kvotiænnta jná.
Kandidatkåringen
Ájrrasijt válljit
Når representantplassene er fordelt på listene, skal en foreta kandidatkåringen.
Gå ájrassaje li listajda juogadum, galggi ájrrasa válljiduvvat.
Den foregår på følgende måte:
Dát dáhpáduvvá dán láhkáj:
Ved kandidatkåringen teller man først bare de navn som står som nr. 1 på stemmesedlene.
Ájrrasijt válljimin lågåduvvi dåssju da namá ma li vuostasj sajen jienastimlistajn.
Den som får flest stemmer ved denne opptellingen blir valgt.
Dat guhti ienemus jienajt dán låhkåmin oadtju, válljiduvvá.
Deretter telles de som står som nr. 2 på stemmesedlene.
Dassta maŋŋela lågåduvvi dav guhti li nubben jienastimlistajn.
Den kandidaten som får flest stemmer når man legger sammen resultatene fra begge opptellingene og ser bort fra den som allerede er valgt, blir valgt.
Dat ájrasasses guhti ienemus jienajt oadtju gå biejaduvvi aktij båhtusijt goappátjij låhkåmis ierit sij gudi li juo válljidum, válljiduvvi.
Slik fortsetter man til alle kandidater er valgt.
Náv joarkeduvvá desik gájkka ájrrasa li válljidum.
For at velgernes endringer på stemmesedlene skal ha virkning på personvalget, må over halvparten av partiets velgere ha gjort endring ved den samme kandidaten.
Jus jienastiddje rievddadime jienastimlistan galggá máhttet vájkkudit persåvnnåválljimij, hæhttuji ienep gå bielle belludagá jienastiddjijs li dahkam rievddadime sæmmi ájrasassá gáktuj.