internasjonalt-urfolkssamarbeid.html.xml

Internasjonalt urfolkssamarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget Rijkajgasskasasj álggoálmmukaktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget Søk tilskudd Åtså biednikdårjav Internasjonalt urfolkssamarbeid Rijkajgasskasasj álggoálmmukaktisasjbarggo Sametinget samhandler og samarbeider med andre samiske og urfolks organisasjoner, institusjoner og nettverk som jobber grenseoverskridende. Sámedigge aktan barggá ja avtastallá ietjá sáme- ja álggoálmmukorganisasjåvnåj, ásadusáj ja værmástagáj ma rijkkarájáj rastá barggi. Ansvarlig politiker Politihkalasj åvdåsvásstediddje Aktuelt Jur dálla Les mer Lågå ienebuv Vis alle saker Vuoseda divna ássjijt Sametinget jobber for: Sámedigge sihtá: At de nordiske landene underskriver en Nordisk samekonvensjon som anerkjenner urfolks rett til selvbestemmelse. Nuorttarijkaj lánda vuollájtjálli Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnåv mij dåhkkit álggoálmmugij riektáv iesjmierredibmáj. En styrking av menneskerettighetene for urfolk. Álggoálmmugij almasjrievtesvuodajt nannit. En bærekraftig utvikling som trygger det materielle grunnlaget for samisk og andre urfolks kultur. Guoddelis åvddånahttemav mij sámij ja ietjá álggoálmmugij kultuvra materiálalasj vuodov nanni. Nordisk samekonvensjon Behov for en overnasjonal beskyttelse og overnasjonal tilretteleggelse av et regelverk som tar hensyn til den samiske befolkning i våre tradisjonelle om råder, har vært et stadig tilbakevendende tema når samiske organisasjoner har vært samlet. Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnnå Dárbbo badjelnasjonálalasj suodjalibmáj ja njuolgadusáj hiebadibme váj sámijt ietjamij árbbedábálasj guovlojn vielet, le fáddan læhkám gå sáme organisasjåvnå li tjåhkanam. Dette har skjedd med bakgrunn i at samefolket tradisjonelle områder gjennom historiens løp har blitt delt opp slik at vi bebor områder i fire land. Dáv dan diehti gå mijáj sámij árbbedábálasj årromguovlo li dal nielje rijkaj gaskan juogeduvvam histåvrå tjadá. I fire land med til dels ulik lovgivning, ulik politikk og ulike preferanser. Ja dá li niellja rijka majna le muhtem mærráj iesjgeŋgalágásj lága, politihkka ja ájggomusá. Preferanser som i ulik grad tilgodeser samenes posisjon som urfolk og minoritet. Ájggomusá ma målsudahkes láhkáj bærrájgæhttji sámij sajev álggoálmmugin ja unneplåhkoálmmugin. Under Nordisk Råds sesjon i Reykjavik i 28. februar 1995 besluttet de nordiske ministrene med ansvar for samiske spørsmål å inngå et samarbeid med sikte på en nordisk samekonvensjon. Nuorttarijka Ráde sesjåvnån Reykjavikan guovvamáno 28. biejve 1995 mierredin nuorttarijka minisstara gudi sáme ássjijs vásstedi, aktan barggát nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå vuoksjuj. Denne arbeidsgruppen fremmet sin innstilling i juni 1998. Dát barggojuogos ietjas árvvalusáv buvtij 1998 biehtsemáno. Arbeidsgruppen skulle ikke legge fram forslag til konvensjonstekst, men komme med anbefalinger vedrørende den videre prosessen. Barggojuogos ittjij galga konvensjåvnnåtevstav ævtodit, ájnat buktet árvustallamijt vijddásap prosessa gáktuj. Arbeidsgruppen konkluderte med at det er grunnlag og behov for en nordisk samekonvensjon og at dette arbeidet burde videreføres ved å oppnevne et ekspertutvalg med mandat til å utarbeide et forhandlingsutkast. Barggojuogos gávnaj vuodo ja dárbbo le nuorttarijkaj sámekonvensjåvnnåj ja dát barggo luluj joarkket ássjediehttenammadusáv nammadijn manna lij mandáhtta sjiehtadallamoajvvadusáv buktet. De respektive ministrene med ansvar for samiske spørsmål besluttet på møtet i Stockholm 7. november 2001 å nedsette en ekspertgruppe med oppgave å utarbeide forslag til en nordisk samekonvensjon. Iesjguhtik minisstara gudi sáme ássjijs vásstedin mierredin muhtem tjåhkanimen Stockholman basádismáno 7. biejve 2001 ássjediehttejuohkusav ásadit man ulmme lij nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusáv dahkt. Høyesterettsjustitiarius Carsten Smith ble oppnevnt som ekspertgruppens leder. Alemusriektájustitiarius Carsten Smith nammaduváj ássjediehttejuohkusa jådediddjen. De øvrige medlemmer og vara-medlemmer representerte alle framstående ekspertise inne folkerett og internasjonal urfolksrett. Ietjá ájrrasa ja sadjásattja lidjin gájka álmmukriektá ja rijkajgasskasasj álggoálmmukriektá åvdemus ássjediehtte. I 2005 la ekspertgruppen fram et forslag til en nordisk samekonvensjon. Jagen 2005 buvtij ássjediehttejuogos nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusáv. Konvensjonsforslaget har som målsetting å sikre en bedre og tryggere framtid for samene både som et folk i Norden og som enkeltindivider innenfor de respektive nordiske land. Konvensjåvnnåoajvvadusá ulmme le buorep ja jaskadabbo boahtteájgge sámijda álmmugin Nuorttarijkan ja ájnegis ulmutjin iesjguhtik nuorttarijka lándan. Konvensjonsforlaget etablerer ingen krav eller utfordringer i forhold til de stater samene bebor ut over krav om nødvendig respekt for samisk identitet, språk, kultur og levesett. Konvensjåvnnåoajvvadus ij makkirak gájbbádusájt jali hásstalusájt buvte daj stáhtaj gáktuj gånnå sáme årru ietján gå gájbbet hæhttu sáme identitehtav, gielav, kultuvrav ja iellemvuogev vieledit. Dette er rettigheter som allerede er søkt tilstrebet i allerede eksisterende internasjonale rettslige standarder som gjelder minoriteter og som alle de nordiske land bekjenner seg til. Dá li riektá majt le juo åvdutjis gæhttjalam ållidit udnásj rijkajgasskasasj riektá baktu ma unneplågojda goasski ja majt divna nuorttarijkaj lánda li dåhkkidam. Videre gjelder det rettigheter samene har som urfolk i Norden. Vijddábut goasská sámijda álggoálmmugin Nuorttarijkan. Rettigheter som skal sikre mot fortrengsel og fremmedgjøring i forhold til de områder og de materielle forutsetninger for samenes egen kultur og levesett. Riektá má galggi gáhttit jut sáme galggi bessat ietjasa kultuvrav ja iellemvuogev bisodit váni ierit gártjeduvvat ja amástuvvat ietjasa duobddágijs. Erkjennelsen av den historiske tilstedeværelse av flere folk innenfor de respektive lands grenser skaper utfordringer med hensyn til gjensidig respekt og anerkjennelse av den enkelte folkegruppes opprinnelse, språk, kultur og levesett, og forplikter til aktiv handling fra statens øverste organer, og om nødvendig til samarbeid med andre stater dersom det er nødvendig for å realisere målsettingene. Gå dåhkkit ájgij tjadá li moadda álmmuga iesjguhtik lánda rájáj sisbielen årrum de badjáni hásstalusá ma goasski guhtik guojmeska vieledit ja dåhkkidit juohkka álmmukjuohkusa álgov, gielav, kultuvrav ja iellemvuogev, ja gájbbet stáhta bajemus orgána dåjmalattjat juojddáv dahki, ja jut jus dárbulasj de hæhttuji ietjá stáhtaj barggat váj ulmijda jåvsådi. Les mer om utkastet til Nordisk samekonvensjon her. Lågå ienep Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusá birra dáppe. I mars 2011 startet forhandlingene mellom Finland, Sverige og Norge om nordisk samekonvensjon. 2001 snjuktjamáno álgaduvvin sjiehtadallama nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå birra Suoma, Svieriga ja Vuona stáhtaj gaskan. En arbeidsgruppe vurderte konvensjonskastet fra ekspertgruppen, og avga i 2007 en rapport - " Gjennomgåelse av utkast til nordisk samekonvensjon — vurdering av forholdet til gjeldende folkerettslige forpliktelser og gjeldende nasjonal rett i Norge ". Barggojuogos le árvustallam ássjedåbddejuohkusa konvensjåvnnåoajvvadusáv, ja åvdedij 2007:n rapportav – “Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusá árvustallam – árvustallama dálásj álmmukriektálasj vælggogisvuodaj ja dálásj Vuona nasjonála riektá aktijvuodaj gáktuj”. Arbeidsgruppen bestod av medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet, Justisdepartementet, Kommunal- og regionaldepartementet, Utenriksdepartementet, og Sametinget. Barggojuohkusin li ájrrasa Barggo- ja sebradahttemdepartementas, Justijssadepartementas, Suohkan- ja guovllodepartementas, Ålggorijkkadepartementas ja Sámedikkes. Forhandlingene mellom Sverige, Finland og Norge er organisert etter en toleddet modell. Sjiehtadallama Svieriga, Suoma ja Vuona gaskan li guovteladák modella milta organiseriduvvam. Den første fasen består av en gjennomgang av konvensjonsutkastet, hvor partene redegjør for sine synspunkter på de enkelte kapitler og artikler. Vuostasj dásen konvensjåvnnåoajvvadusáv gehtjadi, ja åvdåstiddje ietjasa vuojnojt åvdedi juohkka kapihttalij ja artihkkalij. Det vil ikke bli substansforhandlinger i denne fasen. Dán dásen e sisano gáktuj sjiehtadalá. I runde nummer to skal det gjennomføres reelle forhandlinger om konvensjonsutkastet. Nuppe dásen sjiehtadallagåhti sjielvvi konvensjåvnnåoajvvadusá sisano gáktuj. Det er en målsetning at hele prosessen skal være sluttført innen fem år. Ulmme le galggi ålles prosessajn vidán jagen ållit. Den norske forhandlingsdelegasjonen ledes av Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet og har for øvrig representanter fra Utenriksdepartementet og Sametinget. Vuona sjiehtadallamdelegasjåvnnå jådeduvvá Ådåstuhttem-, háldadus- ja girkkodepartementas ja danna li ietján ájrrasa Ålggirijkkadepartementas ja Sámedikkes. Biologisk mangfold Biologalasj valjesvuohta Det samiske samfunnet, og andre urfolkssamfunn, står overfor utfordringer som fordrer en dynamisk og sektorovergripende politikk og forvaltning der urfolksrettigheter, kulturvern og naturforvaltning må ses i sammenheng. Sáme sebrudagán, aktan ietjá álggoálmmuksebrudagáj, li hásstalusá ma gájbbedi dynámalasj ja suorgij rastá politihkav ja háldadusáv gånnå álggoálmmukriektá, kultuvrrasuodjalibme ja luonndoháldadibme aktan gullluji. Dette er viktig ikke bare fordi urfolks kultur kan sies å være nært knyttet til naturen, men også fordi internasjonale miljøkonvensjoner må ses i sammenheng med urfolksrettighetene. Dát le ájnas ij dåssju dan diehti gå álggoálmmugij kultuvrra álu le luonnduj tjanádum, ájnat aj navti jut rijkajgasskasasj biráskonvensjåvnå hæhttuji álggoálmmukriektáj tjadá dádjaduvvat. Bevaring av levesettet og kulturen til urfolk bidrar til bevaring av biologisk mangfold, og omvendt. Gå álggoálmmugij kultuvrav ja iellemvuogev bisot de sæmmi båttå biologalasj valjesvuodav bisot, ja nuppe guovlluj. Utvikling av miljøstandarder som trygger det materielle grunnlaget for samisk og andre urfolks kultur er viktig for å sikre en bærekraftig utvikling. Birásstandardijt åvddånahttet ma sámij ja ietjá álggoálmmugij kultuvra materiálalasj vuodov sihkarassti le ájnas guoddelis åvddånahttema gáktuj. Internasjonalt er det FNs konvensjon om biologisk mangfold fra 1992 og FNs miljøprogram (UNEP)som er toneangivende og styrende i forhold til bruk og vern av verdens naturressurser. Rijkajgasskasattjat le AN: 1992 biologalasj valjesvuohta konvensjåvnnå ja AN:a birásprográmma (UNEP) læhkám mierrediddje ja vuosediddje værálda luonndovalljudagáj ano ja suodjalime aktijvuodan. I dag er det 193 medlemsland som har ratifisert biokonvensjonen og som er forpliktet til å følge målene og formålet om bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold. Dálla li 193 ájrasrijka biokonvensjåvnåv dåhkkidam ja dan baktu li vælggogisá mihtojt ja ulmijt biologalasj valjesvuoda bisodime ja guoddelis ano gáktuj bærrájgæhttjat. Naturressursene representerer store verdier og gir grunnlaget til menneskers liv, kosthold og helse. Luonndovalljudagá li alla árvo ja li vuodon ulmutjij iellemij, biebbmuj ja varresvuohtaj. I FN jobbes det for bindende avtaler som skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturen gir. AN:an barggi dan vuoksjuj jut vælggodiddje sjiehtadusá ma sihkarassti jut buore majt luonndoadno buktá rievtugis láhkáj juogeduvvi. Konvensjonen om biologisk mangfold anerkjenner den nære avhengigheten som er mellom urfolk og natur. Biologalasj valjesvuoda konvensjåvnnå dåhkkit lahka aktijvuodav álggoálmmugij ja luondo gaskan. Det særlige tilknytningsforholdet mellom urfolks kultur og naturen er bakgrunnen for at Samerettsutvalget allerede i NOU 1984:18 foreslo regler for å beskytte samenes bruk av naturressursene. Álggoálmmugij lahka aktijvuohta luonnduj le aj duogásj gå Sáme riektájuogos juo VAT 1984:18:n oajvvadij njuolgadusájt ma suoddjiji sámij anov luonndovalljudagájs. Dette tilknytningsforholdet ble allerede vektlagt av FNs Spesialrapportør Josê R. Martinez Cobo i hans rapport som ble utarbeidet i tidsrommet 1972-1982. Dav lahka aktijvuohta dættodij AN: sierradiedediddje Josê R. Martinez Cobo raportastis mav 1972-1982 ájggudagán dagáj. I rapporten vektlegger Cobo viktigheten av å forstå og kjenne til hvilket tilknytningsforhold urfolk har til sine landområder. Raportan Cobo dættot man ájnas le dádjadit ja dåbddåt makkár gullevasjvuohta álggoálmmugijn li ietjasa ednamijda ja guovlojda. Naturen er basis for urfolks eksistens og for deres verdensforståelse, tro, sedvaner, tradisjoner og kultur som helhet. Luonndo le álggoálmmugij årroma ja bierggima, væráltgåvå, árbbedábij ja åbbålattjat sijá kultuvra vuodo. Tilknytningsforholdet er ikke bare relatert til rådigheten over land og ressurser eller hvor mye man kan utnytte disse, men like mye til andre aspekter av livet, slik som slektskap, overlevering av tradisjonell kunnskap og tilhørigheten til områdene. Gullevasjvuohta ij guoska dåssju ednamijda ja ressursaj háldadibmáj jali daj adnuj jali makta ávkástallá, ájnat sæmmi dásen aj iellema ietjá bielijda, dagu berajvuohta, árbbediedoj bisodibme buolvaj gaskan ja guovlojda gullevasjvuohta. Det samiske grunnsynet sier naturen bare er til låns og at den skal brukes på slik at den kan gå i arv til neste generasjon i samme tilstand som vi mottok den i. Denne tenkemåten er i samsvar med begrepet bærekraftig utvikling som er definert som en samfunnsutvikling som imøtekommer dagens behov uten å forringe mulighetene for kommende generasjoner til å få dekket sine behov. Sáme vuodovuojnno le ahte sij li luondov dåssju luojkan oadtjum ja jut dav galggá háldadit váj boahtte buolvajda bisoduvvá sæmmi dilen dagu dav oadtjun. Dát usjudallamvuohke vásstet guoddelis åvddånime moallánahkkuj mij tjielggiduvvá sebrudakåvddånibmen mij dálásj dárbojt ållit váni hilggomis boahtte buolvaj vejulasjvuodajt ietjasa dárbojt ållidahttet. Begrepet ble gjort kjent i norsk språk gjennom rapporten Vår felles framtid fremlagt i 1987 av FNs Verdenskommisjon for miljø og utvikling, bedre kjent som Brundtlandkommisjonen, som ble opprettet i 1983. Moallánahka badjánij dárogiellaj “Mijá aktisasj boahtteájgge” raporta baktu mav AN:a birrasa ja åvddånime væráltkommisjåvnnå 1987:n almodij, jali Brundtlandkommisjåvnå rapporta dagu nabdeduvvá, mij ásaduváj jagen 1983. FNs konvensjon om biologisk mangfold (CBD) AN:a biologalasj valjesvuoda konvensjåvnnå (CBD) Verdens naturressurser gir grunnlaget til menneskers liv, kosthold og helse. Værálda luonndoressursa li ulmutjij iellema, biebmoj ja varresvuoda vuodon. FNs konvensjon om biologisk mangfold (22. mai 1992) er ratifisert og trådte i kraft for Norge 29. desember 1993. AN-konvensjåvnnå biologalasj valjesvuoda gáktuj (moarmesmáno 22. biejves 1992) le ratifiseridum ja fábmuj bådij Vuona bieles javllamáno 29. biejve rájes 1993. Formålet med CDB er bevaring av biologisk mangfold, bærekraftig bruk av biologisk mangfold og rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av biologisk mangfold gir (artikkel 1). CDB:a ulmme le biologalasj valjesvuodav bisodit, biologalasj valjesvuoda guoddelis adno ja rievtugis juohkem dajs ávkijs majt biologalasj valjesvuohta vaddá (artihkkal 1). CDB anerkjenner den nære avhengigheten som er mellom urfolk og biologiske ressurser (forordet artikkel 12). CDB dåhkkit lahka aktijvuodav álggoálmmugij ja biologalasj valljudagá gaskan (artiihkkal 12 åvddåbágo). CDB sier at statene skal respekter, bevare, og videreføre urfolks tradisjonell kunnskap, fornying og sikker (praktiseringen) som er relevant for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold (artikkel 8 j), videre at sedvanemessig bruk av biologisk mangfold som er i tråd med kulturell utøvelse skal beskyttes og oppmuntres (artikkel 10 C), og at utveksling av informasjon som er relevant i forhold til bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold skal inkludere urfolk og tradisjonell kunnskap (artikkel 17.2). CDB javllá stáhta galggi vieledit, bisodit ja åvdådnahttet álggoálmmugij árbbediedojt, ådåstahttet ja sihkarasstet (dåjmadit) mij guosská biologalasj valjesvuoda bisodibmáj ja guoddelis adnuj (artihkkal 8 j), ja vil ahte biologalasj valjesvuohta dábij milta mij le kultuvralasj dåjma gáktuj galggá suodjaluvvat ja hasoduvvat (artihkkal 10 C), ja jut diehtolånudibme mij guosská biologalasj valjesuoda bisodibmáj ja guoddelis adnuj galggá sisadnet álggoálmmugijt ja árbbediedojt (artihkkal 17.2). Konvensjonen om biologisk mangfold er viktig fordi den anerkjenner urfolks tradisjonell kunnskap og slår fast at statene er forpliktet til å respektere, bevare og videreføre slik kunnskap som er relevant for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold. Biologalasj valjesvuoda konvensjåvnnå le ájnas danen gå dat dåhkkit álggoálmmugij árbbedábálasj máhtov ja dættot stáhta li vælggogisá vieledit, bisodit ja åvddånahttet dakkár máhtov mij guosská biologálasj valjesvuoda suodjalibmáj ja guoddelis adnuj. Videre sies det at sedvanemessig bruk av biologisk mangfold som er i tråd med kulturell utøvelse skal beskyttes og oppmuntres. Dasi duodden javladuvvá ahte biologalasj valjesvuohta sajájduvvam adno mij kultuvralasj doajmmaj gullu galggá suodjaluvvat ja måvtåstahteduvvat. Les mer om FNs konvensjon om biologisk mangfold her. Lågå ienep AN biologalasj valjesvuoda konvensjåvnå birra dáppe CBD jobbet mot 2010 mål for å hindre tap av biologisk mangfold. 2010 rádjáj bargaj CBD dajna ulmijn jut biologalasj valjesvuohta galgaj bisoduvvat. På Partsmøtet i 2004, COP 7, ble det gjort vedtak om arbeidsprogram for områdevern på land som skal sluttføres inne 2010 på land og 2012 for marine områder. Åvdåstiddjijtjåhkanimen jagen 2004, COP 7, mierreduváj barggoprográmma guovllosuodjalimes gátten mij galgaj ålliduvvat åvddål 2010 ja meran åvddål 2012. Det ble også gjort et vedtak (VII/28) om full og effektiv urfolksdeltakelse ved etableringer og forvaltning av eksisterende og nye verneområder innen 2008. Mærrádus lij aj (VII/28) álggoálmmuga galggin ållåsit ja dåbmarit oassálasstet gå udnásj ja ådå suodjalimguovloj ásadibme ja háldadibme galggá mierreduvvat. På partsmøtet i Japan i 2010, COP 10, ble det gjort vedtak på 49 ulike temaer. Åvdåstiddjijtjåhkanimen Japánan 2010:n, COP 10, mierredin 49 iesjguhtik fáhkasuorgen. Blant de viktigste temaene var vedtak en ny strategisk plan med 20 delmål under 4 strategiske hovedmål som skal nås innen 2020. Ájnnasamos fáttaj gaskan lij ådå strategalasj pládna manna li 20 oasseulme 4 oajvveulmij vuolen ma galggi ålliduvvat åvddål 2020. DELMÅL 18: Innen 2020 er urfolks og lokalsamfunns tradisjonelle kunnskap, innovasjoner og skikker relevant for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold respektert, i samsvar med nasjonal lovgivning og relevante internasjonale forpliktelser, og til fulle integrert og reflektert i implementeringen av Konvensjonen med full og effektiv deltakelse av urfolk og lokalsamfunn på alle relevante nivå. OASSEULMME 18: Åvddål 2020 li álggoálmmugij ja bájkálasj sebrudagáj árbbediehto, innovasjåvnå, dábe ma guosski biologalasj valjesvuoda suodjalibmáj ja guoddelis adnuj vieleduvvam nasjonála lágaj ja guoskavasj rijkajgasskasasj vælggogisvuodaj milta, ja ållåsit integreridum ja vieleduvvam gå Konvensjåvnnå jåhtuj biejaduvvá ålles ja dåbmaris oassálasstema baktu álggoálmmugij ja bájkálasj sebrudagáj bieles juohkka dásen. Naturen og kunnskapen om den representerer store verdier. Luonndo ja máhtudahka dan birra le stuorra árvvo. På partsmøtet, COP 10, ble Nagoya protokollen vedtatt. Åvdåstiddjijtjåhkanimen COP 10, Nagoya protokolla mierreduváj. Det er en internasjonal bindende protokoll under CBD som skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturens genressurser gir. Dat le rijkajgasskasasj tjadne protokolla CBD:a vuolen mij galggá rievtugis juohkemav sihkarasstet dajs buorijs majt luondo gednaressursa vaddi. Koblingen mellom tilgang til genressurser og urfolks tradisjonelle kunnskaper om dem er et sentralt element i protokollen. Tjanos gednaressursajt bessat ávkkit ja álggoálmmugij árbbediedo daj birra le guovdásj oasse protokollas. Selv om protokollen gir stor grad fleksibilitet til nasjonal tilpasning så styrker den urfolks rettigheter på mange områder. Vájku protokolla aj vaddá stuorra máhttelisvuodaj stáhtalasj hiebadibmáj de dat aj nanni álggoálmmugij riektájt moatten suorgen. Det slås blant annet fast at urfolk kan ha eiendomsretten til genressurser i sine områder og at andre ikke kan gis tilgang tradisjonelle kunnskaper uten at urfolket som besitter kunnskapen har gitt sitt forhåndsinformerte samtykke til det. Ierit ietján dættoduvvá ahte álggoálmmugijn máhtti liehket åmastimriektá gednaressursajda sijá guovlon ja iehtjáda e besa árbbediedojt oadtjot jus álggoálmmuk gesi diedo gulluji, ælla åvddålgiehtaj dasi miededam. Videre skal urfolks sikres en del av inntekten fra salget av varer laget fra genmaterialet fra planter eller andre organismer dersom urfolks tradisjonelle kunnskaper ble benyttes ved utnytting av genressursen. Duodden galggi álggoálmmuga oadtjot oasev sisbåhtusis gå gálvo vuobdeduvvi ma li gednaábnnasij sjattojs jali ietjá organismajs dagádum jus álggoálmmugij árbbediehto aneduváj gå gednaressurssa ávkkiduváj. Nagoya protokollen regulerer tilgang til genetiske ressurser og rettferdig fordeling av fordelene fra utnyttelsen av slike ressurser. Nagoya protokolla mierret gudi bessi genehtalasj ressursajt ávkkit ja dakkár ressursaj ávkástallama buorij rievtes juogadimev. Innholdet i Nagoya protokollen er av en slik karakter og viktighet i forhold til samiske rettigheter og samiske interesser at statene, i samarbeid med sametingene, må igangsette prosesser for å vurdere hvordan dette kan implementeres og lovhjemles ved endringer i eksisterende lovverk eller ved ny lovgivning om tradisjonell kunnskap. Nagoya protokolla sisadno ja hábme le nav ájnas sáme riektájda ahte stáhta, sámedikkijn guládijn, hæhttuji árvustallat gåktu dat máhttá implementeriduvvat ja láhkavuododuvvat dálásj lágaj rievddamijn ja ådå lágaj mierredimen árbbediedoj birra. Nagoya protokollen er viktig for samene fordi den anerkjenner og ivaretar rettighetene og interessene som urfolk har til genetiske ressurser og til tradisjonell kunnskap som knytter seg til genetiske ressurser, herunder at også urfolk skal ta del i de fordeler som skapes ved utnytting av genetiske ressurser. Nagoya protokolla le sámijda ájnas danen gå dat dåhkkit ja várajda válldá sámij riektájt ja berustimijt genehtalasj valljudagájda ja árbbediedojda ma genehtalasj valljudagájda gulluji, dasi gullu aj ahte álggoálmmuga galggi bessat ávkástallat dajt buorijt ma genehtalasj valljudagáj ávkástallam buktá. Nagoya protokollen slår fast at det innbyrdes forholdet mellom genetiske ressurser og tradisjonell kunnskap henger nøye sammen fordi urfolk besitter eierskap til dette. Nagoya protokolla dættot jut le lahka aktijvuohta genehtalasj valjesvuoda ja árbbediedoj gaskan danen gå álggoálmmuga dajt åmasti. Les mer om Nagoya protokollen her. Lågå ienebut Nagoya protokolla birra dáppe Sametinget har gjennom den norske delegasjonen deltatt i det internasjonale arbeidet med konvensjonen om biologisk mangfold og har blant annet bidratt til at statene er forpliktet til - så langt mulig og på den måte det er hensiktsmessig - å respektere, bevare og opprettholde - den tradisjonelle kunnskapen. Sámedigge le vuona delegasjåvnå baktu oassálasstám rijkajgasskasasj bargguj biologalasj valjesvuoda konvensjåvnåjn ja le duola dagu åvdedam jut stáhta galggi nav guhkás gå le vejulasj ja vuogas – vieledit, bisodit ja jårkadit árbbediedov. Jus dáv galggá nahkat tjuovvot de hæhttu diehtet diedo birra. En forutsetning for å kunne oppfylle denne forpliktelsen er kjennskap til kunnskapen. Dette innebærer bl.a. at de som innehar kunnskapen må bli hørt i beslutningsprosesser og politikkutforming om naturressurser i områder der urfolk bor og utøver sine næringer. Dát sihtá javllat duola dagu sij gejna le dát diehto galggi gullut gå luonndoressursaj mærrádusá ja politihkka hábbmiduvvá dajn duobddágijn gånnå álggoálmmuga årru ja ietjasa æládusájt dåjmadi. At partene skal sikre slik medvirkning blir understreket som helt sentralt i det arbeidet som skjer under CBD for å konkretisere innholdet i forpliktelsene i art. 8 (j) og 10 (c). Jut konvensjåvnnååvdåstiddje galggi dákkir oassálasstemav bærrájgæhttjat aneduvvá ållu vuodulattjan dan bargon mij dáhpáduvvá biovaljesvuodakonvensjåvnån gå galggá 8 (j) ja 10 (c) artihkkalij vælggogisvuodaj sisanov konkretiserit. I Norge har vi kommet forholdsvis langt med implementering av CDB artikkel 8(j) om tradisjonell kunnskap ved gjennomføringen av naturmangfoldloven, jf. særlig § 8 (kunnskapsgrunnlaget), men også § 1 (formål) om bruk og vern som grunnlag for samisk kultur og § 14 (vektlegging av samiske interesser) er relevant. Vuonan lip juo guhkás boahtám CDB:a artihkkal 8(j) implementerimin árbbediedo birra Luonndovaljesvuodalága tjadádime aktijvuodan, gehtja sierraláhkáj § 8 (máhttovuodo), valla aj § 1 (ulmme) adno ja suodjalibme vuodon sáme kultuvrraj ja § 14 (sáme berustimij dættodibme) dasi guosski. Paragraf 8 i naturmangfoldloven annet ledd sier at myndighetene skal legge vekt på kunnskap som er basert på generasjoners erfaringer gjennom bruk av og samspill med naturen, herunder slik samisk bruk, og som kan bidra til bærekraftig bruk og vern av naturmangfoldet. Luonndovaljesvuodalága 8 paragráffa nuppát lahtasin javladuvvá oajválattja galggi dættodit máhtov man vuodo li buolvaj åtsådallama anos ja aktisasjdoajmma luondos, dasi gullu aj dakkir sáme adno, mij máhttá viehkken luonndovaljesvuoda guoddelis adnuj ja suodjalibmáj. Les mer om naturmangfoldloven her. Lågå ienep Luondovaljesvuodalága birra dáppe Urfolksdeltakelsen i Norge reguleres av konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget som sier at det skal konsulteres om lover og tiltak som påvirker samiske interesser direkte. Álggoálmmukoassálasstem Vuonan mierreduvvá rádádallamsjiehtadusá baktu stáhta oajválattjaj ja Sámedikke gaskan gånnå tjuodtju galggi rádádallat gå li lága ja dåjma ma sámij berustimijda njuolgga guosski. Sametinget inkluderes også i internasjonale prosesser knytet til tradisjonell kunnskap gjennom deltakelse i Norges delegasjon og forberedelser til slike møter. Sámedigge gåhtjoduvvá aj rijkajgasskasasj prosessajda árbbediedoj birra ja le oassen Vuona delegasjåvnås ja gárvedimijs dákkir tjåhkanimijda. Både sett i lys av arbeidet som gjøres opp mot tradisjonell kunnskap i Verdens immaterialrettsorganisasjon (WIPO) og oppfølgingen av arbeidet i den mellomstatlige komitéen for Nagoya-protokollen under CBD. Sihke dan bargo gáktuj mij árbbediedoj gáktuj dåjmaduvvá Værálda dahkkeriektájorganisasjåvnån (WIPO) ja barggo stáhtajgasskasasj nammadusás Nagoya-protokolla gáktuj mij CDB:aj gullu. Sametinget er av den formening at en egen lovgiving om tradisjonell kunnskap må komme på pass i Norge i fremtiden dersom alle forpliktelsene skal kunne gjennomføres og implementeres nasjonalt. Sámedigge oajvvat sierra láhka árbbediedoj birra ruvámus láhkáj viertti mierreduvvat jus Vuodna ájggu dájt vælggogisvuodajt tjadádit ja implementerit. I tillegg finansierer Sametinget og Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet prosjektet Árbediehtu – Samisk Tradisjonell Kunnskap som gjennomføres i regi av Sámi allaskuvla/Samisk høgskole i Kautokeino. Duodden dasi ruhtadi Sámedigge ja Ådåstuhttem-, háldadus ja girkkodepartemennta prosjevtav Árbediehtu – Sámi Árbevirolaš Máhttu mij Sáme allaskåvlå baktu tjadáduvvá Guovddagæjnos. De samarbeider videre med Statens naturoppsyn om et prosjekt om tradisjonell kunnskap som finansieres av Miljøverndepartementet: ”Mennesket og naturarven. Vijddábut barggi aktan Stáhta luonndobærrájgæhttjijn árbbediedo prosjevtajn “Ulmusj ja luonndoárbbe” mav Birásgáhttimdepartemennta ruhtat. ” Árbediehtu er et partnerprosjekt om dokumentasjon og beskyttelse av samisk tradisjonskunnskap i samarbeid med fire samiske institusjoner i Norge: Saemien Sijte, Árran, RiddoDuottarMuseat og Sjøsamisk kompetansesenter. Árbbediehto le aktisasjbarggoprosjekta gånnå galggi duodastit ja suoddjit sáme árbbediedov manna niellja Vuona biele sáme ásadusá aktan barggi: Saemien Sijte, Árran, RiddoDuottarMuseat og Sjøsamisk kompetansesenter. Prosjektets hovedmål er å utvikle en metodologi for dokumentasjon, bevaring, beskyttelse og lagring av tradisjonell kunnskap. Prosjevta oajvveulmme le metodologijav åvddånahttet man milta árbbedábálasj máhtudagáv duodas, bisot, suoddji ja vuorkki. Les mer om Árbediehtu her. Lågå ienep Árbediehtu prosjevta birra dáppe Verdens immaterialrettsorganisasjon (WIPO) Værálda dahkkeriektáj organisasjåvnnå (WIPO) Urfolk har en kollektive og individuelle rett til beskyttelse av sin materielle, og immaterielle kultur. Álggoálmmugijn le aktisasj ja ájnegis riektá oadtjot ietjasa ábnnaslasj ja vuojŋŋalasj kultuvrav suoddjidum. Immaterielle rettigheter en fellesbetegnelse for rettsbeskyttelsen av intellektuelle frembringelser, som for eksempel musikk, kunst, bilder, litteratur, naturkunnskap og oppfinnelser. Dahkkeriektá le aktisasjnamma intellektuella dagoj riektásuodjalibmáj, duola dagu musihkka, dájdda, gåvå, girjálasjvuohta, luonndodiehto ja gávnadisá. Beskyttelsen av immaterielle rettigheter er lovbestemt i de fleste land. Vuojŋalasj riektá li lága baktu mierredum ienemus rijkajn. Internasjonalt er det organisasjonen World Intellectual Property Organization (WIPO), som arbeider for bruken og beskyttelsen av denne typen rettigheter. Rijkajgasskasattjat le organisasjåvnnå World Intellectual Property Organization (WIPO), mij dakkir riektáj ano ja suodjalime åvdås barggá. Organisasjonen er et såkalt specialized agency under FN, og administrerer i alt 23 internasjonale traktater som omhandler forskjellige aspekter av immaterielle rettigheter. Organisasjåvnnå le nav gåhtjodum specialized agency AN systeman, ja háldat tjoahkkáj 23 rijkajgasskasasj sjiehtadusá ma guosski vuojŋalasj riektáj iesjguhtik bielijda. 184 stater er medlemmer i WIPO. 184 stáhta li WIPO ájrrasa. Det forhandles nå under WIPO i mellomstatlige komité om en legalt bindende avtale på internasjonalt nivå for immaterialrett, genetiske ressurser, tradisjonell kunnskap og folklore (WIPO/GRTKF/IGC). WIPO aktijvuodan sjiehtadalli dálla stáhtajgasskasasj nammadusán lágalasj tjadne sjiehtadusájn rijkajgasskasasj dásen mij guosská dahkkeriektájda, genehtalasj valljudagájda, árbbediedojda ja álmmukdábijda (WIPO/GRTKF/IGC). Sametinget informeres og gis til innspill til Norges forhandlingsdelegasjon, samt deltar i delegasjonen ved behov og når vi har administrativ kapasitet tilgjengelig. Sámediggáj diededuvvá ja oadtju aj vejulasjvuodav oajvvadusájt buktet Vuona sjiehtadallamdelegasjåvnnåj, ja sæbrrat delegasjåvnå tjåhkanimijda gå miján le háldaduslasj kapasitehtta rabás. I forhandlingene støtter Sametinget Norges posisjoner om at det skal innføres effektiv rettslig beskyttelse av tradisjonell kunnskap og at et slikt internasjonalt regelverk skal være rettslig bindende. Sjiehtadallamijn doarjju Sámedigge Vuona árbbediedoj dåbmaris suodjalime gájbbádusájt ja ahte dákkár rijkajgasskasasj njuolgadusá galggi liehket riektálasj tjadne. Norge skal gå inn for at de berettigede i et beskyttelsessystem for tradisjonell kunnskap skal være de urfolkssamfunn eller lokalsamfunn som har utviklet (og utvikler) den tradisjonelle kunnskapen. Vuodna galggá doarjjot ahte sij gudi suodjaluvvi dákkár árbbedábálasj máhtudagá suodjalimsysteman galggi liehket da álggoálmmuksebrudagá jali bájkálasj sebrudagá ma li åvddånahttám (ja vilá åvddånahtti) árbbediedojt. Norge skal gå imot forslag om at staten eller andre myndighetsorganer skal være berettigede eller å ha rett til å peke ut de berettigede. Vuodna galggá vuosstálasstet oajvvadusájt ma javlli ahte stáhtta jali ietjá oajválasjorgána galggi válljit gejn le riektá. Arbeidet i WIPO/GRTKF/IGC ses i sammenheng med arbeid i andre relevante fora og allerede etablert relevant internasjonalt regelverk, bl.a. CBD og Nagoya-protokollen til denne og FAO-traktaten om plantegenetiske ressurser for mat og landbruk. WIPO/GRTKF/IGC barggo hæhttu gehtjaduvvat aktan ietjá forumij bargojn ja juo sajájduvvam rijkajgasskasasj njuolgadusáj, ierit ietján CBD ja dasi gullevasj Nagoya-protokolla ja FAO-sjiehtadus sjaddogenehtalasj ressursa biebmo ja ednambargo gáktuj. Norge skal i IGC - GRTKF arbeide for en minst like sterk beskyttelse som det som følger av Nagoya-protokollen, herunder at eventuelle resultater i IGC - GRTKF utfyller og utbygger Nagoya-protokollen på områder hvor den er taus eller ikke anses som tilstrekkelig. Vuodna galggá IGC – GRTKF baktu barggat dan vuoksjuj ahte jåkså sæmmi nanos suodjalibmáj dagu Nagoya-protokolla dahká, aj navti jut vejulasj IGC - GRTKF båhtusa ållidi ja vijdedi Nagoya-protokollav daj suorgijn gånnå ij majdik nammada jali ij le dågålasj. Tradisjonelle kulturuttrykk: Norge kan støtte at det innføres et effektivt system for rettslig beskyttelse. Árbbedábálasj kulturilmodime: Vuodna máhttá doarjjot ahte dåbmaris systebma álgaduvvá riektálasj suodjalime vuoksjuj. Det er en forutsetning at vernet er klart avgrenset og balansert. Ækton le ahte suodjalibme le tjielggasit ráddjidum ja dássedum. Tradisjonell kunnskap: Norge kan støtte at det innføres et effektivt system for rettslig beskyttelse som ligner på en immateriell rettighet, forutsatt at gjenstanden for beskyttelse er klart definert og avgrenset, og at det gjelder rimelige unntak. Árbbediehto: Vuodna máhttá doarjjot ahte dåbmaris systebma álgaduvvá riektálasj suodjalime vuoksjuj mij vuojŋalasj riektáv sulástahttá, jus dat mij galggá suodjaluvvat tjielggasit le tjielggidum ja ráddjidum, ja ahte li dádjadahtte tjuolldusa. Genetiske ressurser: Norge skal prioritere arbeidet for å få på plass et system med obligatorisk angivelse av opprinnelsen for genetiske ressurser og tradisjonell kunnskap i patentsøknader og søknader om plantesortsbeskyttelse. Genehtalasj valljudagá: Vuodna galggá vuorodit bargov sadjásis oadtjot systemav mij mierkki ahte patentasuodjalimåhtsåmusá ja sjaddoslájaj suodjalibme aktijvuodan le vælggogisvuohta genehtalasj valljudagáj ja árbbediedo álggovuodov ilmodit. Tradisjonelle kulturuttrykk (folklore): Norge støtter at det innføres et system for rettslig beskyttelse av tradisjonelle kulturuttrykk. Álmmukdábe: Vuodna máhttá doarjjot ahte álgaduvvá systebma árbbedábálasj álmmukdábij suodjalime vuoksjuj. Norge kan støtte at et slikt vern skal være rettslig bindende: forutsatt at det er klart definert og tydelig avgrenset mot den frie felles kulturarven (public domain). Vuodna máhttá doarjjot ahte dakkár suodjalibme galggá liehket riektálasj tjadne: ækton le ahte tjielggasit le tjielggidum ja ráddjidum friddja aktisasj kulturárbe gáktuj (public domain). Les mer om Verdens immaterialrettsorganisasjon/WIPO her. Lågå ienep Værálda dahkkeriektáj organisasjåvnå/WIPO birra dáppe UNESCO er FNs organisasjon for utdanning, vitenskap, kultur og kommunikasjon. UNESCO lea AN:a åhpadusá, diedalasjvuoda, kultuvra ja guládallama organisasjåvnnå. Organisasjonens mandat er å bidra til fred og sikkerhet ved å fremme samarbeid mellom nasjoner innen de fire fagområdene. Organisasjåvnå mandáhtta le barggat ráfe ja sihkarvuoda vuoksjuj aktisasjbargo åvddånahttema baktu nasjåvnåj gaskan daj nieljijn fáhkasuorgijn. Arbeidet med UNESCOs konvensjonen for vern og fremme av et mangfold av kulturuttrykk, er relevant i forhold til det arbeidet som gjøres i WIPO. Barggo UNESCO konvensjåvnåjn kulturilmodimij moattevuoda suodjalime ja åvdedime åvdås, le mávsulasj dan bargo gáktuj mij WIPO:n dagáduvvá. Fra samisk hold er gamle samiske symboler å anse som en felleseiendom, og det strider mot samisk rettsoppfatning å gi enerett til dem. Dette fordrer en tosidighet vedrørende symbolbruk. Sáme adni dålusj sáme symbåvlåjt aktisasj åbmudahkan, ja dajda vaddet akturiektáv le sáme riektádádjadusá vuosstij. Symbåvllåanoj aktijvuodan gájbbeduvvá guovtebielakvuohta. Det er viktig å beskytte uønsket bruk og kommersialisering som ikke kommer samiske samfunn til nytte. Ájnas le suoddjit sávadahkes ano vuosstáj ja ahte da kommersiáliseriduvvi váni sáme sebrudagájda ávkken. Og det er viktig å ikke hindre nyttig samisk bruk av symbolene. Sæmmi båttå le ájnas ahte ij symbåvlåj ávkálasj anov hiereda. Samiske kunstnere og andre må ikke hindres i å bruke samisk fellesarv og hukommelse. Sáme dájddára ja iehtjáda e galga hiereduvvat sáme aktisasjárvov jalik mujtov adnemis. I forhold til patentmyndigheter er det viktig at dem viser varsomhet og forståelse på dette feltet. Patentaoajválattjaj gáktuj le ájnas ahte sij dán suorgen várrogisvuodav ja dádjadusáv vuosedi. Sametinget vil ha et internasjonalt fokus på dette sakskomplekset fremover. Åvddålijguovlluj ájggu Sámedigge rijkajgasskasattjat dáv ássjesuorgev tjalmostahttet. Det har grenseflater mot andre temaer som for eksempel opphavsrettigheter til tradisjonelle joiker og samisk tradisjonelle kunnskaper. Dánna li biele ma ietjá fáttajda guosski dagu dahkkeriektá árbbedábálasj juojgajda ja sáme árbbediedojda. Sametinget vil holde seg oppdatert på dette arbeidet. Sámedigge ájggu bargov dán ássjesuorgen åvddålijguovlluj tjuovvot. Les mer om UNESCO her. Lågå ienep UNESCO birra dáppe Klimaendringer Dálkádakrievddama Klimaendringer angår urfolk i aller høyeste grad fordi urfolk ofte lever nært naturen og således i fronten av klimaendringene. Dálkádakrievddama tjielggasit álggoálmmugijda vájkkudi danen gå álggoálmmuga álu luondo lahka viessu ja navti li dálkádakrievddamij åvddågietjen. Dette gjelder særskilt for urfolk i Arktisk der klimaendringene skjer raskest. Sierraláhkáj guosská dát Arktalasj álggoálmmugijda gånnå dálkádakrievddama ruvámusát dejvadi. I tillegg er selvsagt regnskogene og andre skogområder viktige leveområder for mange av klodens over 300 millioner urfolk som lever i rundt 70 land. Diehttelis le dasi duodden harvvevuovde ja ietjá vuovddeguovlo ma li ájnas viessomguovlo ållusijda værálda badjelasj 300 millijåvnå álggoálmmugijda gudi birrusij 70 rijkajn årru. Verdenssamfunnet har gjennom FN slått fast at hovedutfordringene for en bærekraftig utvikling er fattigdom, tap av biologisk mangfold, spredning av miljøgifter og menneskeskapte klimaendringer. Væráltsebrudahka le AN:a baktu dættodam ahte guoddelis åvddånahttema oajvvehásstalusá li hæjosvuohta, biologalasj valjesvuoda massem, birásselgaj givnnjahibme ja ulmusjvájkkudum dálkádakrievddama. Dersom de skadelige klimaendringene ikke bekjempes så vil det få katastrofale konsekvenser for menneskeheten. Jus vahágahtte dálkádakrievddamijt ij nagáda ganugahttet de da duodalattjat gájkajda vájkkudi. Det er et paradoks at de som gjorde minst for å skape klimaendringene rammes først og hardest. Mij le iesjvuosteldiddje le ahte sij gudi li binnemusát dálkádakrievddamijda vájkkudam li sij gudi álgo rájes ja garrasamos sjaddi gierddat. Et klima i endring fører til store skader. Dálkádakrievddam vahágahttá ålov. Utviklingsland, urfolk og små øystater er i en særskilt utsatt stilling og karakteriseres som de mest sårbare for klimaendringer. Åvddånimrijka, álggoálmmuga ja smáv suollustáhta li sierralágásj várnnahis dilen ja li ienemus ájteduvvam dilen dálkádakrievddamij aktijvuodan. Sametinget er først og fremst et politisk organ og må derfor arbeide aktivt og vi legger premisser for å komme til politiske løsninger på de endringene som skjer. Sámedigge le vuostatjin politihkalasj ásadus ja hæhttu danen dåjmalattjat barggat ja ævtojt biedjat váj gávnná politihkalasj tjoavddusijt dajda rievddamijda ma dal dejvadi. Dette gjør Sametinget på tre fronter; Dáv Sámedigge gålmån dásen dahká; Vi er aktive for å få gode forpliktende internasjonale avtaler om reduksjon av klimagasser. Barggap dan vuoksjuj váj oadtjop buorre vælggodiddje rijkajgasskasasj sjiehtadusájt ma dálkádakgássajluojttemijt giehpedi. Vi støtter strategier for avbøtende tiltak i form av alternativ energiproduksjon, dersom disse også er rettferdige for urfolk. Doarjjop strategiajt ma vájkkudusájt binnedi dagu ietjá fábmobuvtadibme, jus dá li rievtugisá álggoálmmugijda aj. Vi er aktive i arbeidet med utforming av nasjonale tilpasningsstrategier for klimaendringer, og påser ikke påvirker samiske interesser negativt. Dåjmalattjat oassálasstep bargguj nasjonála hiebadamstrategiaj dálkádakrievddamij vuosstij, ja bærrájgæhttjap jut da e sáme berustimijt nievres láhkáj vájkkuda. Til pkt 1: 1. tjuoggáj: Sametinget arbeider for å oppnå internasjonale forpliktende avtaler om reduksjon av klimagasser. Sámedigge barggá dan vuoksjuj váj oadtjop buorre vælggodiddje rijkajgasskasasj sjiehtadusájt ma dálkádakgássajluojttemijt giehpedi. Dette gjør vi internasjonalt, sammen med andre urfolk og sammen med norske myndigheter. Dáv rijkajgasskasattjat dahkap, aktan ietjá álggoálmmugij ja Vuona oajválattjaj. Vi har deltatt på urfolks globale toppmøte om klimaendringer i Anchorage i april 2009, og på mellomforhandlingene i Bangkok og Barcelona i forkant av klimatoppmøte i København under FNs klimakonvensjon. o Sæbrram lip álggoálmmugij væráltvijddásasj oajvvetjåhkanibmáj dálkádakrievddamij birra Anchoragen 2009 vuoratjismáno, ja gasskasjiehtadallamijda Bangkokan ja Barcelonan åvddål Københámna dálkádakoajvvetjåhkanime AN:a dálkádakkonvensjåvnå aktijvuodan. Vi deltok i Norges delegasjon i København, Cancun og Durban på partsmøtene under FNs klimakonvensjon, både fra politisk og administrativt nivå. o Oassálastijma Vuona delegasjåvnnåj Københámnan, Cancunin ja Durbanin åvdåstiddjijtjåhkanimijn AN:a dálkádakkonvensjåvnå aktijvuodan, sihke politihkalasj ja háldaduslasj dásen. Vi samarbeider også om klimapolitiske strategier i Samisk Parlamentarisk Råd som er et grenseoverskridende samisk samarbeidsorgan for samene i Norge, Sverige, Finland og Russland. o Aktan barggap dálkádakpolitihkalasj strategiaj Sáme Parlamentáralasj Ráden, mij le rádjárasstididdje sáme aktisasjbarggoorgádna sámijda Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. Vi har tett dialog med Naturvernforbundet og Regnskogfondet i det internasjonale klimaarbeidet. o Miján le lahka guládallam Vuona Luonndogáhttimlihtojn ja Harvvevuovddefåndajn rijkajgasskasasj dálkádakbargo aktijvuodan. Til pkt. 2: 2. tjuoggáj: Sametinget støtter nasjonale strategier for avbøtende tiltak for reduksjon av klimagasser. Sámedigge doarjju nasjonála strategiajt ma dálkádakgássajt binnedi. Alternativ energiproduksjon og utvikling av klimavennlig teknologi er viktig. Ietjá fábmobuvtadibme ja dálkádakvuogas teknologija åvddånahttem le ájnas. Vi arbeider for at avbørtende tiltak må iverksettes gjennom full respekt for urfolks rettigheter i form av deltakelse i beslutninger og sikring av naturgrunnlag. o Barggap dan vuoksjuj jut dåjma ma dálkádakrievddama vájkkudusájt binnedi hæhttuji jåhtuj biejaduvvat dan láhkáj váj álggoálmmuga galggi bessat oassálasstet luonndovuodov sihkarasstet ja mierredit. Avbøtende tiltak må være rettferdige. o Dákkir binnediddje dåjma galggi liehket rievtuga. Det kan ikke være slik at vi som har gjort minst for å skape klimaendringene, nå rammes hardest både av disse endringene og av de avbøtende tiltakene. Ij máhte navti liehket ahte mij gudi lip binnemusát dálkádakrievddamij vigálattja galggap ienemusát gierddat rievddadusájs ja dájs binnediddje dåjmajs. Dette er det dessverre krevende å få forståelse for. Luodjomláhkáj le gássjel ja gájbbediddje dási doarjjagav oadtjot. Til pkt. 3: 3. tjuoggáj: Sametinget bidrar i det nasjonale arbeidet for å utvikle tilpasningsstrategier for klimaendringene. Sámedigge oassálasstá bargguj åvddånahttet nasjonála hiebadamstrategiajt dálkádakrievddamij vuosstij. Vi ble enig med Miljøverndepartementet om mandat og sammensetning av et eget offentlig utvalg som nå utredet samfunnets sårbarhet og tilpasning til konsekvensene av klimaendringene. o Guorrasam lip Birásgáhttimdepartementajn makkár mandáhtta ja ájrastibme galggá sierra almulasj nammadusán mij dálla tjielggadij sebrudagá várnnahisvuodav ja dálkádakrievddamij vájkkudusáj hiebadimev. Rektor ved Sámi allaskuvla Steinar Pedersen sitter i dette utvalget. Sáme allaskåvlå rektor Steinar Pedersen le dán nammadusá ájrrasin. Vi vil følge opp arbeidet med NOU 2010:10 Tilpassing til eit klima i endringVi satt i utredningsgruppen for delutredning 5: Tilpasning og avbøtende tiltak i Norwegian Arctic Climate Impact Assesment (NorACIA) som laget synteserapporten: Klimaendringer i norsk arktisk. o Ájggop tjuovvolit bargov VAT 2010:10 Hiebadibme dálkádahkaj mij rievddá. o Oassálastijma 5. Oassetjielggadime tjielggadimjuohkusij: Hiebadibme ja binnediddje dåjma Norwegian Arctic Climate Impact Assesment (NorACIA) mij syntesarapportav dagáj: Dálkádakrievddama Vuona arktalasj guovlon. Konsekvenser for livet i nord. Vájkkudusá iellemij nuorttan. Utgitt i mars 2010. Almoduvvam 2010 snjuktjamáno. Så må vi ikke glemme; o Ep ga galga vajálduhttet; opprettholdelsen av det samiske samfunnets fleksibilitet i form av tradisjonell ressursbruk og kombinasjon av næringsformer er den beste strategien for å kunne tilpasse oss endringer. sáme sebrudagá måssjkisvuodav bisodit árbbedábálasj resurssaano baktu ja tjoahkkeæládusáj baktu le buoremus strategija rievddamijt duostudit. Derfor er lovgiving som sikrer retten til fjord- og kystfiske, sikrer arealgrunnlag for utmarkshøsting og reindrift en god klimatilpasningspolitikk. Danen li láhkarievddama ma duodasti riektáv vuodna- ja merragáddeguolástussaj, miehttsestallama ja boatsojsujto duobddákdárboj sihkarasstem buoremus dálkádakhiebadimpolitihkka. Dette arbeider vi med daglig. Dáj ássjij bæjválattjat barggap. Nå omfatter de også tiltak for å øke tilveksten av trær i skog som er forringet - og områder som tidligere var avskoget. Dálla gulluji aj dåjma ma galggi ådå muorajt sjattadit njárbbidum vuovdijda – ja guovlojda ma åvddåla lidjin tjuoladum sjalla. Denne utvidelsen er symbolisert ved et plusstegn etter navnet REDD, altså REDD+. Dán vijdedime symbåvllån le plussamærkka REDD namá duohkáj biejadum, váj sjaddá REDD+. Forkortelsen REDD og REDD+ brukes nå som en referanse til arbeid for å redde de tropiske skogene. Oanedime REDD ja REDD+ dálla aneduvvi referánssan dáj trohpalasj harvvevuovdij suodjalime bargguj. Sametinget forsøker å påvirke både Norge andres rolle i REDD+ i utviklingen av det internasjonale rammeverket, slik at det både bidrar til å redusere utslipp av klimagasser, stanser tapet av biomangfold og fremmer en bærekraft utvikling for urfolk som lever av og med de tropiske skogene. Sámedigge gæhttjal vájkkudit sihke Vuona ja iehtjádij rollav REDD+ dåjman rijkajgasskasasj birástagáj åvddånahtedijn, váj dat sihke dahká ahte dálkádakgássaj luojttem giehpeduvvá, ja ganugahttá biologalasj valjesvuoda binnedimev ja åvdet guoddelis åvddånahttemav álggoálmmugijda gudi trohpalasj vuovdijn viessu ja bierggiji. Sametinget vil at Norge fremstår som en spydspiss for menneskerettighetene i klimaforhandlingene, og at ILO konvensjon nr. 169 om urfolk legges til grunn for Norges posisjoner i forhold til rettighetene til urfolk. Sámedigge sihtá Vuodna galggá åvdemusán almasjrievtesvuodaj gáktuj dálkádaksjiehtadallamijn, ja ahte ILO-konvensjåvnnå 169 álggoálmmugij vuoksjuj le vuodon Vuona posisjåvnåjda álggoálmmukriektáj gáktuj. Og at urfolksperspektivet fremmes der det er relevant. Ja ahte álggoálmmukperspektijvva åvdeduvvá gånnå hiehpá. Les mer om FNs klimakonvensjon (UNFCCC) her. Lågå ienebut AN:a dálkádakkonvensjåvnå (UNFCCC) birra dáppe