kronikk-ikke-vaer-taus.html.xml

Kronikk: Ikke vær taus Kronihkka: Allit sjávot åro Sametingspresident Vibeke Larsen har skrevet kronikk om lansering av forskningsrapporten vold i nære relasjoner i samiske samfunn 8. mars. Kronihkka guoradallamdiedádusá almodimes: vahágahttema birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagán snjuktjamáno 8. biejve. I dag, på kvinnedagen, presenterer Sametinget og Justisdepartementet en forskningsrapport om vold i nære relasjoner i samiske samfunn. Uddni, nissunbiejven, Sámedigge ja Justijssadepartemænnta åvddånbukti åtsådimdiedádusáv vahágahttema birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagán. Rapporten er basert på samtaler med fagfolk og hjelpeinstanser i Sapmi, og belyser hvordan samiske voldsutsatte blir møtt av hjelpeapparatet. Diedádusá vuodon li ságastallama fáhkabarggij ja viehkkeinstánsaj Sámen, ja tjalmostahttá gåktu sáme vaháguvvama viehkkeapparáhtas duostoduvvi. Hvorvidt det er forhold i og utenfor det samiske samfunn som påvirker forekomsten av vold, blir også behandlet. Jus li vidjura sáme sebrudagá sisbielen vaj ålgusjbielen ma vájkkudi galla vahágahttema dagáduvvi, adjáj dåmaduvvi. Vi husker Saminors forskningsrapport som ble lansert i 2015, som rapporte at opptil 49 % av samiske kvinner hadde vært utsatt for vold. Mij mujttep Saminor:a åtsådimdiedádus mij 2015 almoduváj, ja åvddånbuvtij jut 49% sáme nissunijs lidjin vaháguvvam. Disse tallene sjokkerte oss, og satte temaet høyt på den politiske dagsorden i Sapmi. Dá lågo mijáv alvaduhttin, ja biejaj tiemáv bajemussaj politihkalasj ássjelistan Sámen. Vi trengte å forstå hvorfor dette skjer? Mij dárbahijma dádjadit manen dat dáhpáduvvá? Fagfolk og politi har bidratt med viktige stemmer i rapporten. Fáhkaulmutja ja bulkke li oassálasstám ájnas jienaj diedádusán. Det er grunn til å berømme deres evne og vilje til å se kritisk på eget arbeid og utfordringer. Sivva le rámmpot sijá máhtukvuodav ja sidodav lájttálisát ietjasa bargov ja hásstalusájt gehtjatjit. Mye godt arbeid utføres på fagfeltet gjøres, men det pekes også på store utfordringer. Edna buorre barggo sijá fáhkasuorgen dagáduvvá, valla vuoseduvvá aj stuorra hásstalusájda. Hjelpeapparatet kjenner også på at dette er et område fylt av taushet og tabuer. Viehkkeapparáhtta diehtá aj dat la suorgge edna sjávodisvuodaj ja tabu:aj. Det er vanskelig å spørre konkret om vold. Gássjel la njuolgga gatjádit vahágahttema birra. Men som en behandler sier: «Om du tør å spørre, tør folk å svare.» Valla gåktu akta giehtadalle javllá: “Jus duosta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit”. Det pekes også på at det eksisterer særlige utfordringer i møte med utsatte med samisk bakgrunn. Vuoseduvvá aj, gávnnuji sierra hásstalusá duosstomin vaháguvvamijt sáme duogátjijn. Tilliten hos den samiske befolkningen til politi og hjelpeapparat er lav. Luohtádus sáme álmmugin bulkkáj ja viehkkeapparáhttaj ij la heva. Denne manglende tilliten må forstås i lys av en hard fornorsknings – og assimileringspolitikk mot samene. Dát vádna luohtádus viertti dádjaduvvat gåvvimin la garra dárojduhttem- ja mastadimpolitihkav sámij vuosstáj. Det ser ut til at også på dette området bærer vi med oss den tunge arven fra fornorskningspoltikken. Vuojnnet la nav, adjáj dán aktijvuodan guoddep dav låsså árbev dárojduhttempolitihkas. Som en av deltakerne i studien sier: «Jeg har ikke jobba særlig mye i et norsk miljø men jeg tror at vi mangler tilliten, det har litt å gjøre med historiske traumer fordi samer er blitt assimilert, det er brukt tvang for å snakke norsk. Gåktu akta oassevállde guoradallamin javllá: “Iv la nav vuojga láttij birrasin barggam, valla jáhkáv miján vádnun luohtádus, dat guosská histåvrålasj traumajda dajnas gå sáme li láttijda masstam, bákko tjadá hæhttujin dárustit. Vi stoler ikke på noen myndigheter – kirka og skole og vitenskapsforskere, altså slike personer har vi lært gjennom tidene at man ikke skal stole på.». Mij ep luohteda avtak oajválattjaj, girkko ja skåvllå ja diedaåtsådiddje, dakkir ulmutjijt gejda ájgij tjadá lip oahppam ij galga luohtedit”. Å snakke om dypt personlige krenkelser gjør man best på sitt eget morsmål til et hjelpeapparat som forstår hvilket samfunn du lever i. Ságastit sieldes illastimij birra buoremusát dahká iednegiellasis viehkkeapparáhttaj mij dádjat sebrudagáv gånnå viessu. Vi har en omfattende taushetskultur i mange av de samiske samfunnene. Moatten sáme sebrudagán la miján garra sjávodisvuodakultuvrra. Å si i fra om vold blir av mange ikke akseptert. Moattes e dåhkkida diededimev vahágahttema birra. Det kan skade hele familiens anseelse, ja kanskje også det samiske samfunns anseelse. Dat máhttá ålles familja árvov biejsstet, márjju ålles sáme sebrudagá árvov. Det er grunn til å tro at mange enkeltskjebner er blitt ofret for å holde den kollektive fasaden utad. Sivá li aj jáhkket moadda ájnegattja li vaháguvvam skámov tjiegadittjat. Den læstadianske menigheten er viktig for mange samer, men det kan aldri bli rett når religion brukes for å påføre offeret skam og skyld. Læstadiánarij tjoaggulvis la ájnas moatte sámijda, valla ij gudik goassak máhte riekta sjaddat gå åssko aneduvvá vaháguvvamav sivádittjat ja skámádittjat. Dette er forhold vi må tørre å si klart fra om. Vold i nære relasjoner er ikke en privatsak som skal løses internt. Dáj birra vierttip duosstat tjielggasit diededit. Vahágahttem ij la priváhta ássje mij sisbielen galggá tjoavdeduvvat. Bruk av vold er straffbart og skal håndteres av det rettssystemet også vi samer er en del av. Vahágahttem la siválasj stráffuduvvat ja galggá riektávuogádagán dåmaduvvat, dat vuogádagás massta mij sáme aj li oassen. Vi trenger også å ta et oppgjør med myten om den sterke samen, som skal tåle alt. Mij dárbahip aj låhpadit jahtov gievras sáme birra, guhti gájkka gierddat galggá. Trangsynte holdninger om at samiske jenter og kvinner skal tåle vold fra sine nærmeste må vi komme til livs. Gártjedam miellaguotto jut sáme næjtso ja nissuna galggi hæhttut gierddat vahágahttemav ietjasa lagámusájs hæhttup dåssjidit. Vi trenger et samfunn, hvor man er respektert for egne grenser og hvor det er nulltoleranse for vold. Mij dárbahip sebrudagáv, gånnå ulmutja priváhta rájá vieleduvvi ja gånnå vahágahttem ij gudik goassak dåhkkiduvá. Det kan ikke sies for ofte: ansvaret for vold og overgrep ligger hos overgriper, ikke hos offeret. Ij dåhkki ilá ednagit dættoduvvat: åvdåsvásstádus vahágahttemis la vahágahtte duogen, ij vaháguvvama. Med denne rapporten har vi tatt et steg videre i arbeidet med å bekjempe vold i nære relasjoner i det samiske samfunn. Dájna diedádusájn lip vijddásappot lávkkim, vahágahttema vuosstij oajbbot lahka gasskavuodan sáme sebrudagán. Forekomsten av vold blir ikke mindre av at det forskes på temaet, men vi er med på å bryte tabuer om temaet når vi diskuterer dette åpent. Vahágahttem ij binnu juska tiebmá guoradaláduvvá, valla mij lip siegen tabu:ajt tiemá birra doadjemin gå bihkusit ássjev ságastallap. Jeg tror at det samiske samfunn er klar for en slik debatt. Mån jáhkáv sáme sebrudahka l gárves dakkir dágástallamij. Men dette arbeidet kan vi ikke gjøre alene. Valla dáv bargov ep máhte galluga dahkat. På de to årene som er gått siden Saminor presenterte sine tall om forekomsten av vold i de samiske samfunn, har vi hørt lite fra sentrale myndigheter. Guokta jage dássta åvddåla Saminor ietjas lågojt åvddånbuktin. Dat rájes lip binnáv guovdásj oajválattjajs gullam. Kunnskapen vi nå besitter tilsier at det må konkrete tiltak til. Máhtudagájn mij dálla le miján, merkahi konkrehtalasj dåjma viertti doajmmaj biejaduvvat. Men vi trenger mer kunnskap på området, vi vet på langt nær ikke alt som vi trenger å vite på området. Valla mij dárbahip ienep máhtudagáv suorgen, ep åvvånis diede nav ålov gå dárbahip dan suorgen. Sametingsrådet vil følge dette opp videre i dialog med sentrale myndigheter. Sámedikkeráde sjaddá dáv gåtsedit guovdásj oajválattjaj ságastallamin. Vi må være tydelige på at vi trenger et særskilte tiltak for å møte dette problemet, og vi trenger handling nå. Vierttip tjielggasit diededit mij dárbahip sierra dåjmajt dáv gássjelisvuodav duostotjit, ja mij dárbahip dajt dåjmajt dálla. Når det samiske folk er klar for å bryte tausheten og skammen må ikke storsamfunnet svare med en øredøvende stillhet. Gå sáme álmmuk la gárves sjávodisvuodav ja skámov doajátjit ij stuorsebrudahka máhte tjielgga sjávodisvuodajn vásstedit.