kronikk-reindrift-i-et-hundreaarsperspektiv.html.xml

Kronikk: Reindrift i et hundreårsperspektiv Ællosujtto tjuohte jagi perspektijvan Vi har nettopp feiret 100-års jubileet for den samiske samlinga i Tråante. Áttjak lip ávvudallam 100-jage ávvudimev vuostasj sáme tjåhkanimes Tråanten (Roandemin). 6. februar 1917 ble det første samiske landsmøte avholdt, initiert av reindriftskvinnen Elsa Laula Renberg. Guovvamáno 6.biejve 1917 álgij vuostasj vuostasj sáme rijkatjåhkanibme, álgadum ællosámenissunis Elsa Laula Renberg. I jubileumsuka nå i 2017 sto mange av de samme sakene på dagsorden som i 1917. Ávvudimvahkon dálla 2017 lidjin ållo daj sæmmi ássje ássjelistan jur gåktu lij 1917. På samhandlingskonferansen for reindriftsnæringa ble arealutfordringene og det altfor store rovdyrpresset drøftet. Aktisasjbarggokonferánsan boatsojsujttoæládussaj areállahásstalusá ja ilá stuorra urudisnággo dágástaláduvvin. I diskusjonen kom det tydelig fram at virkeligheten oppfattes ulikt fra reindriftas og myndighetenes ståsted. Dágástallamin tjielggasit åvddån bådij, almmavuohta ij la sæmmi boatsojæládusá vuojnos gå oajválattjaj vuojnos. Derfor må vi nå, i etterdønningene av den storslåtte feiringen i Tråante, for alvor diskutere hva som skal til for at reindrifta skal være en livskraftig næring også i framtida. Danen midja dálla hæhttup, maŋŋela dan sierralágásj tjáppa ávvudimes Tråanten, duodaj dágástallat makkir … ma hæhttuji sajenisá jus boatsojsujtto galggá rávas æládussan adjáj boahtteájge liehket. Det er viktig å løfte blikket og se framover – vi skal være her om 100 år og vi skal drive reindrift her om 100 år. Ájnas le gæhttjat åvddålijguovlluj – mij galggap dáppe liehket 100 jage duogen ja mij galggap ællosujton barggat 100 jage duogen. For Sametinget er det viktig å arbeide for at reindrifta har gode rammebetingelser tuftet på reindriftas egenart som en kulturspesifikk samisk næring. Sámediggáj la ájnas barggat vaj boatsojsujton li buorre rámmaævto vuododum boatsojsujto sierralágásjvuoda nanna kultuvralasj sáme æládussan. Dette innebærer at framtidens løsninger – de som skal stå seg 100 år framover i tid - skal utvikles med basis i reindrifta. Dát buktá jut boahtteájge tjoavddusa – da ma galggi 100 jage tjuodtjelij guovlluj bissot – galggi åvddånahteduvvat boatsojsujto vuodon. Den samiske reindrifta har en lang historie i nordområdene. Sáme boatsojsujtto la guhka histåvrrå nuorttaguovlojn. Reindrifta har vokst fram som en næring gjennom et samspill mellom rein, mennesket og det landet man har til disposisjon. Boatsojsujtto le æládussan sjaddam aktijvuodan boahttsujn, ulmutjijn ja dan ednamijn majt adná. Næringa er basert på en allsidig ressursutnyttelse i et karrig arktisk landskap. Æládus le vuododum gájkbelak luohkkoávkástallamis tjierre arktalasj ednamin. I dag har reindriftsnæringa en stor betydning for samisk kultur, språk og samfunnsliv. Dálásj ájge le boatsojæládus ihkeva ájnas sáme kultuvrraj, giellaj ja sebrudakiellemij. Reindrifta har unike produkter å tilby, både som kjøttprodusenter og som reiselivsaktører. Boatsojsujton li sierralágásj buktaga majt fálli, bierggobuvtadiddjen ja mannoæládusoassálassten. Mulighetene for økt verdiskaping er mange. Ållo máhttelisvuoda li lasedam árvvoháhkuhibmáj. Reindriftas utfordringer Boatsojæládusá hásstalusá Men i jubileumsåret 2017 fremstilles ofte reindrifta som en næring helt ute av stand til ivareta sine egne interesser. Valla ávvudimjagen 2017 álu boatsojæládus gåvviduvvá æládussan mij ij gudik goassak máhte ietjas berustimijt bærrájgåhtset. Staten må gripe inn for å beskytte reindrifta mot seg selv. Stáhtta hæhttu dåmadit vaj boatsojæládus ietjas vuosstáj várjjaluvvá. Reintall reguleres og kontrolleres. Boatsojlåhko hiebaduvvá ja dárkestuvvá. Samtidig forventes det at reindrift til stadighet må vike for storsamfunnets interesser, og ikke være en festbrems i industrialiseringsjubelen i nordområdene. Sæmmi ájge vuordeduvvá boatsojsujtto aktelattjat galggá mæhtjánit stuorsebrudagá berustimij åvdås, ja ij liehket åvddånimhieredussan industrialisierimsjålledimen nuorttaguovlon. Den statlige reindriftspolitikken har i lang tid vært basert på at reindriftsnæringen hadde en tålt bruk, som måtte vike for jordbrukets interesser og for storsamfunnets utbyggingsbehov. Stáhta boatsojæláduspolitihkka la mælggadav læhkám vuododum dan nanna, boatsojæládusán lij loahpe guovlov adnet, ja de hæhttuj mæhtjánit ednambargo berustimijs ja stuorsebrudagá biggimdárbojs. Selv om reindrifta etter hvert har fått et sterkere rettslig vern, så har man gang på gang måtte avgi beiteland til andre. Jus ga boatsojæládus maŋenagi le stuoráp riektásuodjalimev oadtjum, de moaddi hæhttum guohtomednamij iehtjádijda vaddet. Særlig har sørsamisk reindrift blitt rammet av energi- og industriutbygginger. Ållagasj le oarjjelsáme boatsojæládus boadádallam energijja- ja industrijjabiggimijda. Et annet kjennetegn ved den statlige reindriftspolitikken synes å være et regulerings- og kontrollbehov, der politikerne lenge har vært spesielt opptatt av reindriftssamenes reintall. Nubbe dåbddomærkka stáhta boatsojæládusá politihkan vuojnnet le regulerim- ja dárkestimdárbbo, gånnå politihkkára mælggat ájgev sierraláhkáj li berustam ællosujtárij boatsojlågojs. Særlig fra 80-tallet har reintallet i deler av Finnmark virkelig blitt ansett som et problem og det å ta kontroll over dette har vært styrende for de fleste reindriftspolitiske grep som er blitt tatt siden. Ållagasj 80-lågo rájes li boatsojlåhko guovlojn Finnmárkon anedum gássjelisvuohtan ja dav lågov dárkestit li dat rájes stivrrim ednagav boatsojpolitihkan. En rekke forskere på samisk reindrift har påpekt at et gjennomgående trekk over tid ved den norske reindriftsforvaltningen har vært mangelen på innsikt i samiske driftsformer og kunnskapsgrunnlag. Ållo boatsojsujttoåtsådiddje li tsuojgodam, aktelasj dåbddomærkka Vuona boatsojæládusháldadimen la mælggadav læhkám vádnu dádjadus sáme doajmmajådedimes ja máhtudakvuodos. Reindrifta har ikke blitt forvaltet ut i dens særegenhet som en naturbasert næringstilpasning, tuftet på den samiske kulturen, men sett på som en variant av jordbruket. Boatsojæládus ij la háldaduvvam sierralágásjvuodas milta vuododum miehtseluohkoj nanna ja hiebadam dan milta, vuododum sáme kultuvra nanna, valla gehtjadum variánntan ednambargos. Dette har ført til en utvanning av de interne reguleringsfunksjoner i reindrifta tradisjonelt har hatt, blant annet ved innføring av fellesbeiter og driftsenheter/konsesjoner som igjen har ført til økt konkurranse om beiteområdene og posisjonering med reintall. Dát la buktám slájvvim sisŋeldis regulierimdåjmajt majt boatsojsujtto dábij milta la adnám, duola dagu álgadum aktisasj guohtomednama ja sijda/konsesjåvnå ma vat li buktám lasedam gilpustallama guohtomednama nanna ja posisjonierim boatsojlågoj. Underlig nok har ikke det vært samme interesse fra styrende myndigheter for å få avklart rettigheter til beiteområdene som er grunnlaget for reintallsfastsettinga. Imálasj le gå ij la sæmmi berustibme oajválattjajs tjielggitjit rievtesvuodajt guohtomednamijda ma li vuodon boatsojlågov mierredittjat. Stegvise endringer Rievddadime maŋenagi En ny reindriftslov i ble vedtatt i 2007, etter et grundig forarbeid med reindriftsamisk medvirkning. Ådå boatsojæládusláhka mierreduváj 2007, maŋŋela dárkkelis åvddåbargos massta ælloniehke aj oassálasstin. Med et tydelig mål om økt privat autonomi for reindrifta etter år med stor grad av offentlig styring, var det høye forventinger. Tjielgga ulmijn lasedam priváhta autonomijjajn boatsojæládussaj, maŋŋela moadda jage gånnå almulasjvuohta ålov li stivrrim, lidjin ållo vuorddemusá. Fra myndighetshold så man kanskje fram til at reindriftsnæringa selv ryddet opp i de problemene som hadde vokst fram og som de selv ikke hadde fått bukt med? Oajválattjaj bieles vuorddin dávk boatsojæládus iesj tjoavddin dajt gássjelisvuodajt ma lidjin ihtam ja majt iehtja ællim nahkam tjoavddet? Ti år etter ser vi at forventingene ikke er innfridd. Lågev jage maŋŋela vuojnnet, vuorddemusá ælla ållidum. Myndighetene mener det interne selvstyret svikter, næringa mener de ikke har verktøyene for å styre. Oajválattjaj mielas sisŋeldis iesjrádálasjvuohta ij dåjma, æládusá mielas ælla siján vædtsaga stivrritjit. Forskningen og Riksrevisjonens rapport fra 2012 peker på en feilslått offentlig forvaltning over lang tid. Åtsådibme ja Rijkadárkastusá diedádus jages 2012 vuosádalli boasto almulasj háldadibmáj guhka ájgev. En rapport som ble offentliggjort i desember 2016 om utfordringer for selvstyre i reindriftsnæringa viser at slik situasjonen var da loven trådte i kraft, så var det en krevende oppgave for reindriftsnæringa å ta ansvaret for å få på plass interne kjøreregler knyttet til beiterettigheter og reintall i ei næring som var sterkt preget av rasjonell tilpasning og konkurranse. Diedádus mij almoduváj javllamáno 2016 hásstalusáj birra boatsojæládusá iesjstivrrimij vuoset jut nav gåktu dille lij dalloj gå láhka bådij, lij låsså barggo boatsojæládussaj åvdåsvásstádusáv válldet sadjásis åttjudit sisŋeldis njuolgadusájt tjanádum guohtomrievtesvuodajda ja boatsojlåhkuj æládusán bájnnim jergalasj hiebadahttemis ja gilpustallamis. Faktorene som kunne bidra til et internt selvstyre som kunne lykkes, var altså ikke på plass. Faktåvrå ma galgalulun viehkedit sisŋeldis iesjstivrrimij mij luluj vuorbástuvvat, ællim nappu sajenisá. For å bøte på dette har vi de siste årene sett at statlige myndigheter gjør stegvise endringer i reindriftslov og forvaltningen av reindrift. Dav buohttitjit lip mij maŋemus jagijt vuojnnám gå stáhta oajválattja maŋenagi boatsojæláduslágan rievddat ja boatsojæládusáv háldadimen. Dette gjøres uten å se de enkelte endringer i et helhetlig perspektiv, slik Sametinget har tatt til orde for gjentatte ganger. Dát dagáduvvá váni gehtjastak juohkka rievddadimev åbbålasj perspektijvan, nav gåktu Sámedigge moaddi la sihtam. Det er nødvendig med en helhetlig analyse og strategi for å oppnå målet om en bærekraftig reindrift. Dárbbo le åbbålasj guoradallamij ja strategijaj jåvsådittjat ulmmáj guoddelis boatsojæládussaj. Det er naturlig å starte med å evaluere implementeringen og virkningene av 2007-loven, og se på behovene for lovendringer i sammenheng. Luondulasj le álgget árvustallamin 2007-lága doajmmajbiedjamijn ja dan vájkkudusáj, ja gehtjadit dárbojt lágav rievddadittjat dan aktijvuodan. Hør de samiske stemmene Gulldala sáme jienajt I reindriftspolitikken finnes det mange eksempler på at de reindriftssamiske stemmer ikke når fram og beslutninger tas over hodet på reindriftsamene selv. Boatsojæláduspolitihkan li moadda buojkulvisá gå ælloniehkij jiena e jåvsåda ja mærrádusá dagáduvvi ælloniehkij ietjasa åjvij badjel. Sametinget og reindriftsnæringa må ha reell innflytelse, og myndighetene må nå lytte på hvilke løsninger som presenteres. Sámedikken ja boatsojæládusán galgalulun oalle vájkkudimfábmo, ja oajválattja hæhttu gulldalit makkir tjoavddusa dal åvddåj biejaduvvi. Beslutninger og prosesser som er nødvendig for en livskraftig reindrift i et langsiktig perspektiv må ha legitimitet i reindrifta og i det samiske samfunnet. Mærrádusá ja prosessa ma li dárbulattja rávas boatsojæládussaj guhkesájggásasj perspektijvan viertti legitimitehtav ællobargon ja sáme sebrudagán adnet. Jeg har tro på at reindriftssamisk og samisk medvirkning er kjernen for å finne gode løsninger på dagens utfordringer i reindrifta. Muv miela milta ællosáme ja sáme oassálasstem la vuodon buorre tjoavddusijt gávnatjit dálásj ájge hásstalusájn boatsojæládusán. Dette har vist seg å være vellykket i forvaltninga av fellesressurser verden over, og det vil også være vellykket for reindrifta. Dakkir oassálasstem le vuogas tjoavdos aktisasj luohkojt háldadittjat væráldav miehtáj, ja dat luluj aj mávsulasj boatsojæládussaj.