kronikk-skal-vi-toerre-aa-se-paa-historien.html.xml

Kronikk: Skal vi tørre å se på historien? Kronihkka: Galggap gus duosstat histåvråv gehtjadit? De historiske sårene til det samiske folk stikker dypt og vi trenger en egen renselsesprosess for å bli leget. Sáme álmmuga histåvrålasj háve li tjiegŋalisá ja mij dárbahip sierra rájnnidimprosessav jus da galggi savvet. Det er beklagelig at den norske regjeringen ikke tør å se på historien sammen med oss, skriver sametingspresident Vibeke Larsen i denne kronikken. Luodjomláhkáj Vuona ráddidus ij duosta histåvråv aktan mijájn gehtjadit, tjállá sámediggepresidænnta Vibeke Larsen dán kronihkan. En forkortet versjon av denne kronikken ble publisert på NRK Ytring 12.04.17. Oanedum versjåvnnå dát kronihkas almoduváj NRK Ytring:an 12.04.17. Den kan du lese her. Dáv máhtá dánna låhkåt. Så slapp endelig katta ut av sekken – regjeringen vil ikke ta initiativ til en sannhetskommisjon om fornorskningen av samene fordi de er redde for å skape forventninger om nye tiltak. De vijmak bigoduváj – ráddidus ij sidá álgadit duohtavuodakommisjåvnåv sámijt dárojduhttemis dajnas gå balli dat vuorddemusájt ådå dåjmajda buktá. Jeg kan ikke si jeg er overrasket, men like fullt veldig skuffet. Iv máhte javllat alvaduvviv, valla huoman hármmadit hådjåniv. Skuffet, fordi et godt samkvem mellom nordmenn og samer forutsetter at vi er villig til å se på historien som vi har felles. Håjen, danen gå buorre aktijvuohta dáttjaj ja sámij gaskan gájbbet mij lip miellusa mijá aktisasj histåvråv gehtjadittjat. Villig til å se på de konsekvenser statens politikk overfor samene har hatt, og hva det har gjort med oss som folk og enkeltmennesker. Miellusa gehtjadittjat båhtusijt majt stáhta politihkas sámij vuoksjuj, ja vájkkudimijt midjij álmmugin ja ájnegis ulmutjin. I det samiske samfunnet er det mange historier som ikke er blitt fortalt og mange sår som ikke har fått gro. Sáme sebrudagán li moadda subttsasa ma ælla subtsastuvvam ja moadda háve ma ælla savvám. Historier om ei tid hvor det å gi opp sin identitet, språk og kultur ble en kamp om være eller ikke være – for mange. Subttsasa ájges gå ietjas identitiehtav, gielav ja kultuvrav sloanjerdit sjattaj oajbbomin viessot vaj ij viessot – ållusijda. Fortellinger om sår som har satt seg i kroppene og sinnene til folk, og som kan være med på å forklare hvorfor nåtiden oppleves som den gjør. Subttsasa hávij birra ma li dæhppum ulmutjij rubmahij ja miellaj, ja ma máhtti liehket siegen tjielggimin manen dálásj ájgge åtsådaláduvvá nav gåktu åtsådaláduvvá. For hva er det egentlig Sametinget ber om? Majt duodaj la dal ájn Sámedigge ádnomin? La meg gjøre det helt klart: Dette er ikke et innspill til en budsjettdebatt, hvor Sametinget ber om økte bevilgninger fra staten. Tjielggasit mån sidáv diededit: Dát ij la makkirak árvvalus budsjæhttadágástallamij, gånnå Sámedigge ienep ruhtadimev stáhtas ádnu. Vi ønsker en åpen prosess, hvor staten tar initiativ til å se på fornorskningen, og hvilke konsekvenser det har hatt for mennesker og samfunn. Mij sihtap rabás prosessav, gånnå stáhtta álgadimev dahká dárojduhttemav gehtjadittjat, ja makkir vájkkudimijt dat la ulmutjijda ja sebrudahkaj buktám. Hva resultatene blir og hvordan dette skal håndteres, er noe som må tas standpunkt til da. Makkir båhtusa sjaddi ja gåktu daj dåmadit, vierttip dalloj mierredit. Vi kan ikke foregripe resultatet av et kommisjonsarbeid. Mij ep diede majt kommisjåvnå barggo buktá. Vi må ha is i magen til å vente. Vierttip loajtoj vuorddet. Dette handler for oss om muligheten til å arbeide seg ut av århundrer med undertrykking og lav selvfølelse. Midjij la dát máhttelisvuohtan besatjit jahketjuodijs badjelgæhttjamis ja vuollegis iesjdåbdos. Dette handler om veien videre for oss som nasjon og folk. Midjij la dát gæjnnon nasjåvnnån ja álmmugin. Det samiske folk har ikke tenkt å grave seg ned i offerrollen. Sáme álmmuk ij galga ietjas vaháguvvama roallaj biedjat. Så vil mange si: Dere har mulighet for demokratisk representasjon gjennom Sametinget og konsultasjonsdialogen med regjeringen, som gir samene rett til å uttale seg om saker som angår oss. Mij sihtap åvddålijguovlluj lávkkit mihás álmmugin tjielggam gasskavuodajn iehtjama histåvrråj. De moattes sjaddi javllat: Diján la máhttelisvuohta demokráhtalasj åvdåstibmáj Sámedikke ja rádádallamsjiehtadusá baktu. Kong Harald har bedt dere om unnskyldning på vegne av det offisielle Norge. Gånågis Harald la dijás ándagis ádnum almulasj Vuonarijka åvdås. Er ikke det nok? Ij la gus dat nuoges? Nei, det er ikke nok. Ij la, dat ij la nuoges. Staten har bidratt til å opprette Sametinget og vernet oss gjennom grunnloven. Stáhtta la viehkedam Sámedikkev ássat ja mijáv vuodolága baktu suodjalam. Men våre historiske sår stikker dypere enn som så, og trenger en egen renselsesprosess for å bli leget. Valla mijá histåvrålasj háve li stuorábun, ja dárbahi sierra rájnnidimprosessav savvánittjat. Forutsetningene for en forsoningsprosess er at sannheten må dokumenteres. Ævto såbadusprosæssaj le, duohtavuohta hæhttu duodastuvvat. Her kan vi lære av store menn som Desmond Tutu og hans arbeid for forsoning. Mij máhttep gudnálasj ålmmåjs oahppat dagu Desmond Tutu bargostis såbadime birra. Sannheten måtte dokumenteres og det som var urettmessig tatt fra menneskene måtte leveres tilbake. Duohtavuohta hæhttuj duodastuvvat, ja da ma vierret lidjin ulmutjijs váldedum hæhttujin ruoptus vatteduvvat. Det samiske folk har også opplevd å bli fratatt sin kultur, språk og levesett. Sáme álmmuk la aj vásedam, kultuvrra, giella ja viessomvuohke le ierit váldeduvvam. Det som er urettmessig tatt fra oss er ennå ikke blitt levert tilbake. Da ma vierret li mijás váldedum ælla ájn ruoptus vattedum. Bååstede prosjektet er ett eksempel på det. Bååstede-prosjækta la akta buojkulvis dasi. Gjennom århundrer har samiske gjenstander blitt hentet fra det samiske samfunn og plassert i museer. Jahketjuodij tjadá li sáme dávvera sáme sebrudagás viettjadum ja dávvervuorkájda biejadum. Nå er vi i en prosess hvor vi ber om å få levert dette tilbake til samiske museer. Mij lip dálla prosessan gånnå gåhttjop dajt ruoptus sáme dávvervuorkájda máhtsaduvvat. Men dette kan ikke skje før staten er villig til å ta regningen for denne tilbakeføringen og oppbevaringen i samiske museer. Valla dat máhtsadibme ij máhte dáhpáduvvat åvddåla stáhtta miedet máhtsadimes ja vuorkudimes sáme dávvervuorkájda mákset. Reparasjon av et vennskap kan aldri skje om du stjeler fra din venn og ber om tilgivelse uten at du er villig til å gi tilbake det du har stjålet. Åbddit ráddnavuodav ij gudik goassak dagáduvá jus rádnastat suoláda ja ándagis áno ja dån i miededa ruoptus vaddet dav majt la suoládam. Samiske kirkegårder har gjennom historien blitt plyndret av forskere, med velsignelse av kirke og stat. Sáme girkkogárdijt li histåvrå tjadá åtsådiddje rievvum, buorissjivnnjedum girkkos ja stáhtas. Det har ført til at levningen av mange av våre forfedre i dag er oppbevart i et lukket magasin i Oslo. Dat la buktám, bátsidisá moatte mijá ájttegis vuorkuduvvi dahpadum vuorkudagán Oslon. Dette er dype sår i den samiske folkesjelen, som må renses gjennom at staten er villig til å ta ansvar for tilbakeføring. Dá li tjiegŋalis háve sámijn, ma hæhttuji rájnniduvvat dan baktu jut stáhtta miedet máhtsadime åvdås åvdåsvásstádusáv válldet. Sorgen over tapt språk, identitet og mangel på kunnskap om egen historie, oppleves hardt for mange. Surggo massám gielas, iesjdåbdos ja vádna máhtudahka ietjas histåvrås, la låssåt ållusijda. Det er en sorg som vi trenger statens bistand for å reparere. Dav surgov dárbahip stáhtas viehkev divutjit. Den samiske selvfølelsen har vokst seg sterkere de siste årene. Sáme iesjdåbddo la sjaddam nannusabbo maŋemus jagijt. Så sterk at vi tør å bryte tabuer og snakke om forhold i vårt eget samfunn som ikke er bra. Nav nanos vaj duosstap tabu:ajt doadjet ja ságastit ássjij birra mijá sebrudagán ma ælla vuohkasa. Marion Knutsens åpenhet om seksuelle overgrep i Tysfjord har vært banebrytende for mange andre. Marion Knutsena rabásvuohta seksuála råhtsatjimij birra Divtasvuonan la læhkám árvulattjan moaddásijda. Vi har nettopp presentert forskningsrapporten: «Om du tør å spørre, tør folk å svare. Mij lip jur almodav åtsådimdiedádusáv: «Jus duosta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit». » Rapporten viser at vold i det samiske samfunn er et stort tabu, og at historiske traumer fra fornorskningen er en av forklaringsfaktorene. Diedádus vuoset, vahágahttem la duodaj tabu:an sáme sebrudagán, ja histåvrålasj trauma dárojduhttemis la akta tjielggimfaktåvråjs. Vi ber om et samarbeid med regjeringen for å arbeide aktivt mot volden, og komme til bunns i hva dette skyldes. Mij gåhttjop aktisasjbargov ráddidusájn dåjmalattjat vahágahttema vuosstij bargatjit, ja duodaj sivájt dasi gávnnat. Foreløpig har vi ikke fått noen svar. Valla ep la dán rádjáj vásstádusáv oadtjum. Men det er andre parter som ser det samme behovet for oss. Valla ietjá oassálaste vuojnni sæmmi dárbov. Samisk kirkeråd vil være en aktiv part i en sannhetskommisjon. Sáme girkkoráde sihtá dåjmalasj oassevállden duohtavuodakommisjåvnån liehket. Kvenene har også en historie, som trenger å bli sett nærmere på. Guojnajn li aj iehtjasa histåvrrå, masi la dárbbo tjiegŋodit. Saken er også løftet i Stortinget av representanter, som ser et behov for å få sannheten på bordet. Ássje la aj bajedum Stuorradikken ájrrasijs gudi dárbov vuojnni duohtavuodav bigodittjat. I den globale urfolksverden er dette et kjent tema. Globála álggoálmmukværáldin la dát oahpes tiebmá. Canada har våget å ta sin koloniseringshistorie på alvor, og anerkjenner at den har påført urfolk store lidelser. Kanada la duosstam ietjas kolonisierimhiståvråv duodaj válldet, ja dåhkkit jut dat la álggoálmmugijda ållo vaháguvvama buktám. Vi vil være en aktiv part i en slik sannhets- og forsoningsprosess. Mij sihtap dåjmalasj oassevállden dakkir duohtavuoda- ja såbadimprosessan liehket. Det vil være en prosess som vil være vond for oss også, men vi mener tiden er inne for å ta den nå. Dát sjaddá låsså prosæssa midjij aj, valla mijá mielas la ájgge láddam dálla dav tjadádittjat. Da er det beklagelig at den norske regjeringen ikke tør å se på sannheten sammen med oss. Luodjomláhkáj Vuona ráddidus ij duosta duohtavuodav aktan mijájn gehtjadit.