kronikk-universitetene-i-nord-i-front-med-unike-studietilbud.html.xml

Kronikk: Universitetene i nord i front med unike studietilbud Kronihkka: Universitiehta nuorttan åvdemussan sierralágásj oahppofálaldagáj En samisk sykepleierutdanning og samiske lærerutdanninger gir de to nordligste universitetene en enda sterkere regional profil og relevans, skriver sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen i denne kronikken. Sáme skihppijsujttáråhpadus ja sáme åhpadiddjeåhpadusá vaddi da guovte nuorttalamos universitiehttaj ájn nannusap guovlolasj ja hiebalgis profijlav, sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen dán kronihkan tjállá. De to nordligste universitetene har satt i gang eller er i gang med planlegging av samiske studier. Da guokta nuorttalamos universitiehta li jåhtuj biedjam jali biedjamin sáme åhpadusájt. Nord Universitet er godt i gang med lulesamisk og sørsamisk grunnskolelærerutdanning, og en samisk arbeidsplassbasert barnehagelærerutdanning står på trappene. Nuortta Universitiehtta l jåhtuj boahtám julevsáme ja oarjjelsáme vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusájn, ja sáme barggosadjevuododum mánájgárddeåhpadiddjeåhpadus la boahtemin. Universitetet i Tromsø og Samisk Høgskole er i gang med planleggingen av en samisk sykepleierutdanning. Romsa Universitiehtta ja Sáme Allaskåvllå li gárvedime sáme skihppijsujttáråhpadusáv. Det er lange steg som nå blir tatt for å møte store og sentrale samiske samfunnsutfordringer. Mij lip dálla guhkás boahtám duostutjit stuorra ja guovdásj sáme sebrudakhásstalusájt. Vi står midt i en alvorlig mangel på lærere med samisk språkkompetanse både til skolene og barnehagene. Miján la duodaj åhpadiddjevádne sáme giellamáhtudagájn skåvlåjda ja aj mánájgárdijda. Sametinget får daglig tilbakemeldinger fra barnehager og skoler som har utfordringer knyttet til rekruttering av samisk lærerkompetanse. Bæjválattjat Sámedigge diededuvvá mánájgárdijs ja skåvlåjs majn li hásstalusá tjanádum sáme åhpadiddjemáhtudagáv rekruttieritjit. Dette er akutte utfordringer vårt samfunn står i, men i et lengre perspektiv er løsningene på plass. Dá li hæhkka hásstalusá mijá sebrudagán, valla guhkesájggásattjat li tjoavddusa sajenisá. Derfor er det godt å se at Nord Universitet lykkes i sin satsing med både studiested i Bodø og Levanger for de samiske grunnskolelærerutdanningene. Danen la buorre vuojnnet gå Nuortta Universitiehtta vuorodimijnis vuorbástuvvá oahppobájkij goappátjagá Bådådjon ja Levangerin sáme vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusájda. Her har fusjonen fra 2016 vært sentral for å kunne gjennomføre og starte et slikt studie, og det har ført til en positiv utvikling av Nord Universitets regionale forankring i sør- og lulesamisk område. Danna l aktidibme 2016 læhkám guovdátjin dakkir åhpav tjadádittjat ja álgadittjat, ja buktám la positijva åvddånahttemav Nuortta Universitiehta guovllotjanástahkaj oarjjel- ja julevsáme guovlojda. Opprettelsen av en samisk sykepleierutdanning fra UiT og Samisk høgskole er like viktig. Ásadit sáme skihppijsujttáråhpadusáv UiT ja Sáme allaskåvlå baktu la sæmmi ájnas. Legg merke til at det ikke er en sykepleierutdanning med litt samisk innhold, men en samisk sykepleierutdanning. Biedjit mujtojda, dát ij la skihppijsujttáråhpadus binná sáme sisanujn, valla sáme skihppijsujttáråhpadus. Dette tilbudet er et bidrag til det store nasjonale behovet for sykepleiere, men har i tillegg en helsamisk dimensjon med rekrutteringsmuligheter fra samisk side av Sverige og Finland. Dát fálaldahka la viehkken mijá rijka stuorra dárbbuj skihppijsujttárijda, valla duodden la gájksáme dimensjåvnnå gå la máhttelis Svieriga ja Suoma sáme bielijs rekruttierit. Samtidig er den samiske sykepleierutdanningen en erkjennelse av prinsippet om at den samiske befolkningen har krav på likeverdige helsetjenester og svarer til behovene som den den samiske befolkningen har i møte med helsevesenet. Sæmmi bále la sáme skihppijsujttáråhpadus duodastussan prinsihppaj jut sáme álmmugin la riektá gájbbedit avtaárvvusasj varresvuodadievnastusájt ja dat vásstet dajda dárbojda ma li sáme viesajdiddjijn varresvuodadåjmadagá gáktuj. Dette er tre sentrale samiske utdanningsinstitusjoner som sammen møter store samisk samfunnsbehov. Dá li gålmmå guovdásj sáme åhpadusinstitusjåvnå ma aktan stuorra sáme sebrudakdárbojt duosstu. Utdanningsinstitusjonene utvikler nå sin profil og gjør seg relevant med egenartede studier, som vil generere særlig kompetanse på områder internasjonalt. Åhpadusinstitusjåvnå dálla ietjasa profijlajt åvddånahtti, ja ietjasa guoskavattja dahki sierralágásj åhpadusáj, ma rijkajgasskasattjat sjaddi åttjudit sierra máhtudagáv iesjgeŋga suorgen. Sametinget ønsker å samarbeide med utdanningsinstitusjonene for å videreutvikle og jobbe fram flere samiske studier. Sámedigge sihtá aktan barggat åhpadusinstitusjåvnåj åvddånahtátjit ja åttjudittjat ienep sáme åhpadusájt. Vi vil være en pådriver for at etablerte strukturer, lovverk og forskrifter ikke skal stå som hinder for at samiske samfunnsbehov skal løses. Mij sihtap danen barggat vaj dálásj struktuvra, lága ja njuolgadustjállaga e galga hieredit sáme sebrudagá dárbojt tjoavddemav. Vi skal ta vår del av ansvaret med rekruttering til studiene med stipendordninger og aktiv rekruttering av elever i videregående skoler. Mij galggap iehtjama oasev åvdåsvásstádusás válldet, rekruttieritjit åhpadusájda stipænndaårnigij ja dåjmalattjat joarkkaskåvllåoahppijt rekruttierit. Som sametingsråd berømmer jeg et godt og solid arbeid fra institusjonenes side. Sámedikkeráden rámmpov buorre ja vuodulasj bargov institusjåvnåj bieles. Jeg ser med glede på det samarbeidet som etablerer seg mellom de tre institusjonene, og venter i spenning på de neste samiske utdanningene som vil komme på plass. Mån ávvudaláv dat aktisasjbargos mij la boahtemin daj gålmå institusjåvnåj gaskan, ja ávos vuordáv dajt boahtte sáme åhpadusájt ma sadjihij båhtali. Samtidig vil også Sametinget følge opp initiativet fra utdanningsinstitusjonene med å foreslå fast samisk representasjon i styrene til universitetene. Sæmmi bále sihtá Sámedigge álgadimev åhpadusinstitusjåvnåjs gåtsedit, oajvvadime stuoves sáme ájrastuhttemav universitiehtaj stivrajda. Det befester universitetenes plassering regionalt og tydeliggjør universitetenes nedslagsfelt. Dat nanni universitiehtaj sajev guovlojn ja universitiehtaj doajmmaguovllo tjielgastuhttá. Vi trenger slike institusjoner og vi trenger deres vilje for å møte samiske samfunnsbehov. Mij dárbahip dákkir institusjåvnåjt ja mij dárbahip daj sidodav sáme sebrudagá dárbojt duostutjit.