Sametinget mineralveileder
Sámedikke minerállabagádus
Politisk sak: I juni 2010 vedtok Sametinget en mineralveileder for sikringen av hensynet til samiske kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv ved planer om faktiske undersøkelser, prøveuttak og drift av mineralressurser i tradisjonelle samiske områder.
Politihkalasj ássje: Biehtsemánon jage 2010 mierredij Sámedigge minerállabagádusáv bærrájgehtjatjit sáme kultuvra, æládusáj ja sebrudakiellema vieledusájt plánimij hárráj almma guoradallamijda, gæhttjalimválldemijda ja minerállaresursaj ávkástallamijda árbbedábálasj sáme guovlojn.
Mineralveilederen praktiseres i samhandlingen med mineralselskaper som vil undersøke og drifte på mineraler i samiske områder.
Minerállabagádus praktiseriduvvá avtastaládijn minerállavidnudagáj ma ájggu minerálajt guoradallat ja ávkástallat sáme guovlojn.
Mineralloven
Minerálláhka
Mineralloven
Minerálláhka
Mineralloven
Minerálláhka
Stortinget vedtok ny minerallov i 2009 uten Sametingets samtykke, og da heller ikke til de aktiviteter lovforslaget søker å regulere.
Stuorradigge mierredij ådå minerállágav jagen 2009 Sámedikke guorrasime dagá, ja aj mij guosská dájda dåjmajda majt láhkaoajvvádus galggá regulerit.
Grunnen til dette var at Sametinget anså at loven ikke oppfyllte statens folkerettslige forpliktelser overfor samene.
Sivvan dási lij Sámedikke vuojnno jut láhka ij dievde stáhta álmmukrievtesvuoda vælggogisvuodajt sámij gáktuj.
Dette knytter seg både til sikring av naturressursene, deltaking i beslutningsprosessen og del av nytteverdi ved virksomhet.
Dáv gå ij luonndoresursajt oaggi, ja oassálasstemav mierredimprosessaj ja dåjma ávkástagáj oassáj miededa.
Sametinget har samtidig gitt uttrykk for at en: ”…
Sámedigge le sæmmi båttå moalgedam jut: “..
ønsker en lovgiving som gir mulighet til utnyttelse av mineralressursene i tradisjonelle samiske områder.
sihti láhkaásadimev mij vaddá máhttelisvuodav minerállaresurssaj ávkástallamav árbbedábálasj sámij guovlojn.
Sametinget ønsker et lovverk som gir forutsigbarhet for alle parter og mulighet for sameksistens mellom tradisjonelle og nye næringer”.
Sámedigge sihtá láhkaásadimev mij vaddá guhkesájggásasj gåvåv gájkka bielijda ja árbbedábálasj ja ådå æládusájt máhtukvuodav aktisattjat doajmmat.”
Arbeidet med ny minerallov har for Sametinget pågått i over 10 år.
Sámedikke barggo minerállágajn le bissum badjel 10 jage.
Forslag til minerallov har vært behandlet av Sametingets plenum i 1997, 1999, 2003, 2008 og 2009.
Oajvvadus minerálláhkaj le giehtadaládum Sámedikke ållestjåhkanimes jagijn 1997, 1999, 2003, 2008 ja 2009.
Sametinget har uttalt seg til forslag i offentlige utredninger to ganger, til høringsforslag fra Regjeringen en gang og til lovforslag fra Regjeringen tre ganger.
Sámedigge le oajvvadussaj javllamusájt buktám almmulasj guoradallamij baku guokti, Ráddidusá guládallamoajvvadussaj akti, ja Ráddidusá láhkaoajvvadussaj gålmmi.
I perioden januar 2007 og juni 2008 var det konsultasjoner mellom Nærings- og handelsdepartementet og Sametinget om ny minerallov.
Ådåjakmános jagen 2007 ja biehtsemánnuj jagen 2008 lidjin konsultásjåvnå Æládus- ja oasestimdepartementa ja Sámedikke gasskala ådå minerállalága birra.
Konsultasjonene bar preg av manglende vilje til relle konsultasjoner for å finne løsnigner det kunnne være enighet om. Sametinget oversendte rapport våren 2009 rapport om regjeringens minerallovforslag til ILO, FNs spesialrapportør for urfolk og FNs Ekpsertmekanisme for urfolks rettigheter.
Konsultásjåvnåjn vádnunij sidot almma konsulterima tjoavddusijt gávnnat masi máhttin guorrasit. Sámedigge sáddij rapportav gidán 2009 Ráddidusá minerállalágaoajvvadusá birra ILO, AN álggoálmmugij Sierrarapportørraj ja ANa álggoálmmugij rievtesvuodaj Sierratjiehpijmekanissmaj.
Både ILOm og FNs spesialrapportør har bedt regjeringen om raskt å ta opp konsultasjonene med Sametinget med sikte på en lov som ivartar samiske rettihgeter i hele det samiske området.
ILO ja AN Sierrarapportørra guoppátjagá li Ráddidusáv gåhttjum ruvvaláhkáj Sámedikkijn vas konsulterigoahtet oattjotjit lágav mij bærrájgæhttjá sámij rievtesvuodajt åbbå sáme guovlon.
I tillegg til innledende bestemmelser i mineralloven er den i grove trekk bygget opp rundt fire hovedfaser i mineralaktiviteten.
Duodden álgadim mærrádusájda minerállalágan, de le dát tjanádum nielje oajvvedásijda minerálladåjmajn.
Disse knytter seg til 1) leting, 2) undersøkelsesrett og prioritet, 3) utvinningsrett og 4) driftskonsesjon.
Dá li tjanádum 1) åhtsåmij, 2) åhtsåmrievtesvuohtaj ja vuorrodibmáj, 3) ávkástallamrievtesvuohtaj ja 4) doajmmakonsensjåvnnåj.
Formålet med mineralloven er å fremme og sikre samfunnsmessig forsvarlig forvaltning og bruk av mineralressursene i samsvar med prinsippene om bærekraftig utvikling (§1).
Minerállalága ulmmen le åvdedit ja nannit sebrudahkaj vásstediddje háldadimev ja minerállláresursaj adnemav guoddelis åvddånahttema prinsihpaj gáktuj. (§1).
Loven har også egen bestemmelse om hensyn som skal ivaretas ved forvaltning av mineralressursene (§ 2).
Lágan le aj sierra mærrádus jut viledime galggi vuoseduvvat minerállaresursaj háldadimen (§ 2).
Bestemmelsen tydeliggjør hva loven skal være et virkemiddel for å oppnå, og hva som er de viktigste samfunnsoppgaver loven skal bidra til å løse.
Mærradus tjieggdahttá masi láhka galggá liehket vájkkudimnævvon jåvsåtjit, ja ma li ájnnasamos sebrudakdahkamusá majt láhka galggá tjoavddet.
§ 2 bokstav b viser til at det er en oppgave etter loven å ivareta naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv.
§ 2 bokstávan b vuoseduvvá jut lága milta le dahkamussan bærrájgæhttjat sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav.
Loven har også en egen bestemmelse som fastsetter at loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter (§ 6).
Lágan le aj sierra mærrádus mij mierret jut láhka galggá aneduvvat álmmukrievtesvuodaj njuolgadusáj gáktuj mij guosská álggoálmmugijda ja unneplågojda (§ 6).
Det siktes her særskilt til FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter av 1966 (SP) og ILO-Konvensjonen nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater (ILO 169), men også andre folkerettslige regler.
Dánna vuoseduvvá sierraláhkáj AN konvensjåvnnåj sivijla ja politihkalasj rievtesvuodajda jages 1966 (SP) ja ILO-Konvensjåvnnåj nr. 169 álggoálmmugij ja tjedalasjálmmugij iesjrádálasj stáhtajn (ILO 169), valla aj ietjá álmmukrievtesvuodaj njuolgadusájda.
Det vil i denne sammenhengen være relevant å nevne urfolkserklæringen vedtatt av FNs generalforsamling 13. September 2007.
Dán aktijvuodan de nammaduvvát viertti ANa-tjielggidus álggoálmmugij rievtesvuodaj hárráj mierreduvvam generaltjåhkanimes ragátmáno 13. b. 2007.
En kortfattet gjennomgang av minerallovens sentrale bestemmelser for forvaltning og bruk av mineraler staten hevder eiendomsretten til vil være at:
Oanegattjat åvddånbuktem minerállalága guovdásj mærrádusájt minerálaj háldadime ja ávkástallama birra, masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot, åvddånbuktá:
1. Leteretten i mineralloven er kvalitativt snevret inn i forhold til tidligere regelverk ved at leting ikke skal medføre skade.
1. Åhtsåmrievtesvuohta le minerállalágan kvalitatijvalattjat gartjeduvvam åvdep njuolgadustjoahkke gáktuj, dajnas gå åhtsåma e galga buktet vahágijt.
Samtidig er leteretten utvidet kvantitativt ved at den nå også omfatter grunneiers mineraler.
Sæmmi båttå de le åhtsåmrievtesvuoda kvantitatijvalattjat vijddádum gå dálla aj guosská ednamæjgádij minerálaj gáktuj.
Leting uten inngrep og skade kan utføres uten grunneiers og bruksrettshaveres samtykke(§§ 8 og 9).
Åhtsåma ma e buvte vájkkudusájt ja vahágijt máhtti dagáduvvat ednamæjgáda ja ávkástallerievtesvuodaj æjgáda guorrasime dagá (§§ 8 ja 9).
Leteren har imidlertid varslingsplikt (§10).
Åhttsen le huoman diededimvælggogisvuohta (§10).
2. Undersøkelsesretten for mineraler staten hevder eiendomsretten til krever tillatelse fra staten (§13).
2. Guoradallamrievtesvuohta minerálajda masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot gájbbet stáhtas loabev (§13).
Undersøkelsesrett med best prioritet er også vilkår for å få utvinningsrett.
Guoradallamrievtesvuohta buoremus vuorrodimijn le aj ækton ávkástallamrievtesvuodav oattjotjit.
Undersøker er pliktig til å varsle Direktoratet for mineralforvaltning, grunneier og bruker av grunnen tre uker før arbeid igangsettes (§18).
Guoradallen le vælggogisvuohta Minerálajháldadime direktoráhtav, ednamæjgádav ja ednamaddnev diededit gålmmå vahko åvddåla barggo álgeduvvá (§18).
Undersøkelsesrettens innhold knytter seg til hva som er nødvendig for å vurdere om det forefinnes drivverdige mineraler (§19).
Guoradallamrievtesvuodaj sisadno le tjanádum dasi ma li dárbulattjan árvustallat jus gávnnuji ávkástallamárvvo minerála(§19).
Mens leteren kun kan foreta begrensede arbeider i overflaten, kan innehaver av undersøkelsesretten bore kjerneprøver og grave hull i bakken.
Madin åhttse dåssju máhttá dahkat ráddjidum bargov bajeldisás, máhttá guoradallamrievtesvuodaj æjgát boarrit gæhttjalimijt ja rájgijt ednamin råggåt.
Videre omfatter undersøkelsesretten nødvendig tilgang til grunn for å foreta arbeider, herunder lagringsplass for nødvendig utstyr.
Vijddábut de le guoradallamrievtesvuodaj sisadno aj oadtjot dárbulasj ednamav bargojda, dán siegen aj ibbnomsajijt dárbulasj vædtsagijda.
Inngrepene skal likevel være begrensede og midlertidige og det kan ikke utføres slik at det kan medføre vesentlig skade.
Vájkkudusá ednamin galggi huoman liehket ráddjidum ja båddåsattja, ja e máhte dagáduvvat nav vaj bukti ilá vahágijt.
3. Utvinningsretten til mineraler staten hevder eiendomsretten til gis etter søknad til den som har undersøkelsesrett med best prioritet og som kan sannsynliggjøre at det i undersøkelsesområdet finnes drivverdige forekomst (§ 29).
3. Ávkástallamrievtevuohta minerálajda masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot vatteduvvá åhtsåma baktu dasi gænna le Guoradallamrievtesvuohta buoremus vuorrodimijn ja guhti máhtti jáhkedahttet ávkástallamárvulasj minerála guoradallambájken gávnnuji (§ 29).
Innehaver av utvinningsretten har rett til å ta ut og nyttiggjøre seg mineraler staten hevder eiendomsretten til (§32).
Ávkástallamrievtesvuodaj æjgádin li rievtesvuoda válldet ja ávkástallat minerálajt masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot (§32).
4. Driftskonsesjon fra Direktoratet for mineralforvaltning kreves for uttak av mineralforekomster på mer enn 10.000 m3 masse.
4. Doajmmakonsesjåvnnå Minerálajháldadime direktoráhtas gájbbeduvvá ávkástallat minerálajt ienebut gå 10.000 m3 suohkadis.
Driftskonsesjon kan bare gis til den som har utvinningsrett.
Doajmmakonsesjåvnnå máhttá dåssju vatteduvvat dasi gænna le ávkástallamrievtesvuohta.
Det kan settes vilkår for konsesjonen (§43).
Ævto máhtti tjanáduvvat konsesjåvnnåj (§43).
Lovens innledende bestemmelser har regler om ivaretakelse av samisk kultur (§2) og om at loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter (§6).
Lága álggomærrádusájn li njuolgadusá sáme kultuvrav bærrájgehtjatjit (§2) ja jut láhka galggá aneduvvat álmmukrievtesvuodaj gáktuj ma guosski álggoálmmugijda ja unneplågojda (§6).
Disse generelle bestemmelsene er ikke fulgt opp av konkrete regler som sikrer en slik oppfølging.
Dá åbbålasj mærrádusá ælla tjuovodum konkrehta njuolgadusáj ma nanniji dákkár tjuovvolimev.
Dette gjelder i første rekke for tradisjonelle samiske områdene utenfor Finnmark.
Dát gullu vuostatjin árbbedábálasj sáme guovloj gáktuj Finnmárko ålggolin.
Minerallovens § 17 har særskilte regler om saksbehandling og hensynstaking til berørte samiske interesser i Finnmark ved søknad om undersøkelsesrett (§17), utviningsrett (§30), driftskonsesjon (§43) og ekspropriasjon (§40) for mineraler staten hevder eiendomsretten til.
Minerállalága § 17an li sierra njuolgadusá ássjegiehtadallama ja vieledusáj hárráj guoskadallam sáme berustimij gáktuj Finnmárkon gå åhtsi guoradallamrievtesvuodajt (§17), ávkástallamrievtesvuodajt (§30), doajmmakonsesjåvnåv (§43) ja eksproprijerimav (§40) minerálajda masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot.
Vurderings- og vektleggingsregelen for hensynet til samisk kultur i Finnmark gjelder også ved ekspropriasjon av grunneiers mineraler.
Árvustallam- ja dættodahttemnjuolgadus sáme kultuvra vieledusá hárráj Finnmárkon doajmmá aj ednamæjgádij minerálaj eksproprierimij.
§ 17 innebærer at i Finnmark:
§ 17 merkaj jut Finnmárkon:
må søker om undersøkelsesrett, utvinningsrett og driftskonsesjon framskaffe opplysninger om direkte berørte samiske interesse.
hæhttu guoradallamrievtesvuodaj-, ávkástallamrievtesvuodaj- ja doajmmakonsesjåvnåj åhttse åvddånbuktet diedojt njuolgga guoskadallam sáme berustimijt.
må Direktoratet for mineralforvaltning i behandlingen av søknader både vurdere og legge vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur, reindrift, næringsutøvelse og samfunnsliv.
hæhttu Minerálajháldadime direktoráhtta åhståmij giehtadallamij sihke árvustallat ja biedjat nanos dættov sáme kultuvra vieledusájda, boatsojæládussaj, æládusájda ja sebrudakiellemij.
Søknader kan avslås om hensynet til samiske interesser taler i mot innvilgning.
Åhtsåma máhtti hilgoduvvat jus sáme berustime vuosteldahtti.
Innvilges søknad kan det settes vilkår for ivaretakelse av disse hensynene.
Jus åhtsåm miededuvvá máhtti ævto biejaduvvat dájt vieledusájt bærrájgæhttjat.
skal Direktoratet for mineralforvaltning ved behandling av søknad gi grunneieren, Sametinget, kommunene og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften anledning til å uttale seg.
galggá Minerálajháldadime direktoráhtta åhtsåmusá giehtadallamin vaddet ednamæjgádij, Sámediggáj, suohkanijda ja ájggeguovddelis boatsojæládusá guovllo- ja tjielldestivrraj máhttelisvuodav javllamusáv buktet.
skal søknaden avgjøres av departementet dersom Sametinget eller grunneieren går i mot at søknaden innvilges.
galggá åhtsåmus mierreduvvat debártementas jus Sámedigge jali ednamæjgát åhtsåmusáv vuosteldi.
gis Sametinget og grunneier klageadgang hvis departementet innvilger søknaden.
vatteduvvá Sámediggáj ja ednamæjgádij gujddimmáhttelisvuohta jus departemænnta åhtsåmusáv miedet.
Klagen har da oppsettende virkning.
Gujddimusán li maŋedimvájkkudusájt.
Lovens § 17 er begrenset til bare å gjelde i Finnmark.
Lága § 17 le ráddjidum dåssju Finnmárkon doajmmat.
Bestemmelsen er ikke tydelig på samenes rett til konsultasjoner med sikte på informert samtykke for tillatelse etter søknad om undersøkelsesrett, utvinningsrett og driftskonsesjon.
Mærrádus ij la tjielgas mij guosska sámij rievtesvuodajda konsulteritjit ájggomusájn oattjotjit diedim guorrasibmáj loabev oadtjot guoradallam-, ávkástallamrievtesvuohta ja doajmmakonsesjåvnå åhtsåma baktu.
Minerallovens § 58 har en særskilt regel om at departementet etter forskrift kan fastsette en forhøyet grunneieravgift for utvinning av mineraler staten hevder eiendomsretten til på Finnmarkseiendommens grunn.
Minerállalága § 58n le sierra njuolgadus jut departemænnta njuolgadusjállaga milta máhttá mierredit alep ednamæjgátdivudav minerálaj åvdås masi stáhtta æjggoreivtesvuodajt tjuottjot Finnmárkoåbmudagá ednamijn.
Bestemmelsen er fra Regjeringens side et forsøk på å imøtekomme kravene i ILO 169 artikkel 15 nr. 2 om urfolks rett til del av nytteverdien ved utvinning av mineraler staten hevder eiendomsretten til.
Mærrádus le Ráddidusá bieles gæhttjalibme miededittjat ILO 169 artihkal 15. Nr. 2 gájbbádusájt álggoálmmugij rievtesvuodav oassáj ávkástallamárvos minerálajs masi stáhtta æjggoreivtesvuodajt tjuottjot.
Regjeringen har i lovens forskrift fastsatt den forhøyede grunneieravgiften til Finnmarkseiendommen til 0,25% av omsetningsverdien.
Ráddidus le lága njuolgadustjállagin mierredam dát aledum Finnmárkoåbmudagá ednamæjgátdivudav 0,25% vuobddemárvos.