plan-og-bygningsloven.html.xml

Plan- og bygningsloven / Sametinget planveileder / Areal / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget Pládna- ja tsiekkadusláhka / Sámedikke pládnabagádus / Areála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget Sametinget planveileder Sámedikke pládnabagádus Politisk sak: Sametinget vedtok en planveileder i 2010. Politihkalasj ássje: Sámedigge mierredij plánimbagádusáv jagen 2010. Planveilederenlegger til rette for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger av plan- og bygningsloven plandel sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. Plánimbagádus láhtjá dilev nav vaj gájkka plána, vájkkudimguoradallama ja mærrádusá ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev nanniji sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav Plan- og bygningsloven Pládna- ja tsiekkadusláhka Plan- og bygningsloven Pládna- ja tsiekkadusláhka Plan- og bygningsloven Pládna- ja tsiekkadusláhka Sametinget og Miljøverndepartementet konsulterte seg fram til enighet om ny plan- og bygningsloven i perioden 2006-2007. Sámedigge ja Birássuodjalimdepartemænnta guorrasijga konsulterimij baktu ådå pládna- ja tsiekkadusláhkaj jagij 2006-2007. Loven trådte i kraft i 2009. Láhka bådij fábmuj jagen 2009. Noen sentrale elementer i plan- og bygningsloven for Sametinget er: Muhtem guovdásj elementa pládna- ja tsiekkaduslágan Sámediggáj li: Det er innført en klar formålsbestemmelse om at all planlegging etter loven skal sikre naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv er et viktig framskritt. Ådåsin lágan le jut gájkka plánimijn galggá ulmmemærrádusá pládna- ja tsiekkaduslága milta mij guosská luonndovuodov nannitjit sáme kultuvrraj, æládusájda ja sebrudakiellemij. Dát le åvddånibme. Samiske utmarksnæringer sammen med reindrift omfattes naturlig av dette. Sáme miehttseæládus aktan boatsojsujtto li luondulattjat dássta oassen. Sametinget er gitt innsigelsesmyndighet i alle arealplaner som kan ha vesentlig betydning for samisk kultur og næringsutøvelse noe som muliggjøre en reell samisk innflytelse for sikringen av det samiske naturgrunnlaget. Sámediggáj le vattedum vuosteldimfábmudahka gájkka areállaplánaj ma máhtti liehket ájnnasa sáme kultuvrraj ja æládusvuoduj, juoga mij máhttelisvuodav vaddá almma sáme vájkkudahttemav nannitjit sáme luonndovuodov. Denne bestemmelsen innebærer en gjennomføring av konsultasjonsplikten etter ILO 169 art. 6 og retten til å delta i den offentlig rettslige forvaltningen ved bruk, forvaltning og bevaring av naturressursene etter ILO 169 art. 15(1). Dát mærrádus buktá konsulterimvælggogisvuodav ILO 169 art. 6 milta rievtesvuodav oassálastátjit almmulasj rievtesvuodaj háldadimev mij guosská luonndoresursaj adnemij, háldadibmáj ja bisodibmáj ILO 169 art. 15(1) milta. Ved å ha innsigelsesmyndighet må ikke planmyndigheten bare vurdere tiltaks virkninger på samisk kultur og næringsutøvelse (jf. plan- og bygningsloven § 3-1 og finnmarkslovens § 4 Retningslinjer), men de må også søke å oppnå enighet med Sametinget gjennom forhandlinger og mekling i de tilfeller Sametinget går i mot et tiltak ved å reise innsigelse. Gå le vuosteldimfábmudahka, de ij pládnafábmudahka dåssju galga árvustallat dåjma vájkkudusájt sáme kultuvrraj ja æládusájda (bs. pládna- ja tsiekkaduslágav § 3-1 ja finnmárkolága § 4 Njuolgadusá), valla aj åttjudit Sámedikkijn semasvuodav sjiehtadallamij baktu, ja såbådallamij baktu daj ássjij jus Sámedigge le dåjmav vuosteldimfábmudagá baktu vuosteldam. Sametinget har imidlertid ikke en absolutt nektingsrett siden endelig avgjørelse kan bringes inn til behandling i Miljøverndepartementet. Sámedikken ij la huoman ájbas vuornnomrievtesvuohta gå loahppamærrádus máhttá mannat giehtadallamijda Birásdepartementan. Men også Miljøverndepartementets sluttbehandling skal skje etter konsultasjon med Sametinget. Valla Birásdepartementa loahppagiehtadallam galggá dáhpáduvvat Sámedikkijn konsulterimijn. Grunnlaget Sametinget reiser sine innsigelser på er det opp til Sametinget å utarbeide. Duogátjav majt Sámedigge ássjen buktá vuosteldimistis le Sámedikke ietjas duogen. Sametinget har ikke myndighet til å fastsette planretningslinjer for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. Sámedikken ij la fábmudahka mierredit plánimnjuolgadusájt annitjit luonndovuodov sáme kultuvrraj, æládusájda ja sebrudakiellemij. Det er likevel ingen ting som hindrer at departementet kan vedta slike planretningslinjer. Ij la huoman mige mij máhttá departementav hieredit dákkár plánimnjuolgadusájt mierredit. For Sametingets del må det i tilfelle forutsettes at slike retningslinjer bare kan vedtas etter forutgående konsultasjoner med og samtykke fra Sametinget. Sámedikke bieles de hæhttu vuordeduvvat dákkár njuolgadusá dåssju máhtti mierreduvvat gå li åvddålattjat konsulteriduvvam ja guorrasuvvam Sámedikkijn. Andre samiske interesser og lokalsamfunns rett til å bli konsultert i tiltak som direkte berører dem er dette ikke tatt inn i lovens bestemmelser. Ietjá sáme berustimij ja bájkálasjsebrudagáj rievtesvuohta konsulteriduvvat ássjijn ma njuolgga vájkkudi sijáv, ij la maŋen váldedum lágan. I merknadene til lovens § 5-1 i understrekes det imidlertid at det foreligger et særlig ansvar ihht ILO 169 for å bringe disse aktivt inn i planprosessen. Tsuojggidusájn § 5-1 dættoduvvá huoman sierra åvdåsvásstádus ILO 169 konvensjåvnå milta oadtjot dájt dåjmalattajt maŋen pládnaprosessaj. Synliggjøringen av reindriftas arealbruk i arealformålet LNFR (”Landbruk, natur og fritidsformål, samt reindrift”) ses også som viktig for å øke bevisstheten om reindrifta hos planmyndighetene. Boatsojæládusá areállaanov åvddånbuktem areállaulmen ELAB (LNFR) (”Ednambarggo, luonndo ja asstoájggeulme, ja boatsojæládus”) áneduvvá aj ájnnasin lasedittjat boatsojæládusá birra diedulasjvuodav pládnafábmudagájn. Dette vil være et bidrag til å styrke vernet av reindriftas arealer. Dát le oassen nannitjit boatsojæládusá áreálaj suodjalimev. Loven legger opp til en viss innstramming i muligheten for å gi dispensasjoner fra bestemmelser fastsatt i medhold av planloven. Láhka láhtjá dilev vissa máhttelisvuodav gártjedit sierraloabev vattátjit pládnalága mærrádusájs. Dette begrenser muligheten til en planløs utbygging som skjer gjennom utstrakt bruk av dispensasjoner, og som i sum utgjør store inngrep i samiske områder og dermed også endret bruk av utmarka. Dát gártjet máhttelisvuodav plánadis tsieggimijda ma dáhpáduvvi sierralåbij baktu, ja ma bukti stuorra iehtjájduhttemijt sáme guovlojn ja danen aj ietjá adnemav miehtses.