prm-sametinget-tar-samiske-spraak-til-europaraadet.html.xml

PRM: Sametinget tar samiske språk til Europarådet PRM: Sámedigge sámegielajt Europarádáj låppti De samiske språkene skal være likeverdige i Europarådets språkpakt, det er et av hovedargumentene i en egen rapport som Sametinget nå har oversendt Europarådet. Sámegiela galggi liehket avtadássásasj giela Europaráde giellalihton, dat la akta oajvveargumentajs sierra diedádusán mav Sámedigge dálla le Europarádáj sáddim. Ifølge Minoritetsspråkpakten som begynte å gjelde i Norge i 1998, er samisk definert som et region- eller minoritetsspråk. Unneplågogiellalihton mij doajmmagådij Vuonan 1998, merustaláduvvá sámegiella guovlo- jali unneplågogiellan. Språkpakten skal beskytte og verne om språkene og inneholder forpliktelser om språkrettigheter. Unneplågogiellalihtto suoddji dájt gielajt ja sisadná aj vælggogisvuodajt giellarievtesvuodaj birra. Norge rapporterer hvert tredje år til Europarådet på oppfølgingen av Den europeiske pakten om regions- eller minoritetsspråk, men i år så Sametinget seg nødt til å sende inn en egen tilleggsrapport for å synliggjøre de utfordringene som ligger i å styrke og utvikle de samiske språkene. Vuonarijkka diedet unneplågo gielaj dilij birra juohkka goalmát jage Europarádáj, valla dán jage vuojnij Sámedigge dárbov sisi sádditjit duodde diedádusáv Vuona diedádussaj tjalmostahtátjit hásstalusájt sámegielaj nannimis ja åvdedimes. Språkpakten er delt inn i tre deler, der den tredje delen inneholder flere regler og forpliktelser enn de to første delene. Giellalihtto le juogadum gålmå oassáj, man goalmát oasen li ienep vælggogisvuoda gå vuostasj ja nuppát oasen. Norge skriver i sin rapport at kun nordsamisk omfattes av bestemmelsene i den tredje delen. Vuodna diedádusás javllá, lihto goalmát oase dåssju nuorttasámegiellaj guosská. Sametinget argumenterer i sin tilleggsrapport for en likestilling av de samiske språkene i språkpakten, og ber om at også lulesamisk og sørsamisk blir inkludert i rapportens tredje del. Sámedigge duoddediedádusás tjuottjot, gájkajn sámegielajn galggá liehket sæmmi árvvo giellalihton, ja adjáj julev- ja oarjjelsámegiella galggi goalmát oassáj guoskadallat. – Det lulesamiske og sørsamiske språket er mer sårbart enn det nordsamiske, og nettopp derfor er det viktig at disse tre samiske språkene blir likestilt i språkpakten, sier sametingsråd Lars Filip Paulsen. – Julev- ja oarjjelsámegiela li ájn vil rasjep dilen gå nuorttasámegiella, ja jur dan diehti li sierralágásj ájnas, gájkka da gålmmå sámegiela li dássásattja giellalihton, javllá Sámedikke rádesebrulasj Lars Filip Paulsen. Sametinget henviser til NOU 2016: 18 Hjertespråket, hvor Samisk språkutvalg anbefaler at det opprettes et eget register over antall språkbrukere. Dárbbo giellaaddnijt tjáledit Sámedigge vuoset VAT 2016:18 Vájmogiella, man sáme giellanammadus javllá, viertti registar (lågos) giellaaddnijs dagáduvvat. Det ville gitt et bedre bilde på språksituasjonen og man ville kunne tilrettelegge på en bedre måte. Dát luluj vaddet buorep gåvåv giellaaddnijs ja luluj buorep giellaplánimav dahkat. - Det ville for eksempel blitt mye lettere å planlegge opplæring hvis man vet hvor mange samiskspråklige som finnes i området. – Buojkulvissan luluj álkkebut åhpadusáv gárvedit jus diehtá man galla sámegielaga li juohkka guovlon. Derfor ønsker Sametinget at det skal være mulig å registrere språk i folkeregisteret. Dan diehti sihtá Sámedigge, álmmuklågon galggá máhttet gielav tjáledit. For oss er det viktig at man kan registrere egen språkkompetanse og på hvilket nivå man er. Midjij la ájnas, man dásen juohkkahasj sámegielav máhttá, máhttá álmmuklåhkuj tjáleduvvat. Vi ønsker at man skal kunne registrere alle de samiske språkene, også det østsamiske og pitesamiske språket, sier rådsmedlem Lars Filip Paulsen. Mij aj hálijdip, juohkka gielav máhttá tjáledit, adjáj lulle- (gålldå-) ja bihtámsámegielav, javllá rádesebrulasj Lars Filip Paulsen. Invitert Europarådet til Sápmi Bivddám Europarádev Sábmáj Sametingets rapport er nå oversendt Europarådet, som har et eget ekspertutvalg som vil behandle rapporten. Sámedikke diedádus le dálla Europarádáj sáddidum, manna l sierra ássjediehttenammadus mij dav giehtadallá. Rapporten inneholder Europarådets anbefalninger for minoritetsspråkene, og Norge er forpliktet til å gi en tilbakemelding vedrørende anbefalningene innen tre nye år. Diedádusáj vuodon Europaráde vas Vuona stáhttaj tjállá, man li ávttjimusá stáhttaj unneplågogielaj gáktuj ja Vuona stáhtan la vælggogisvuohta diededittjat ávttjimusáj gáktuj gålmå jage duogen. Europarådet besøker også organisasjoner og foreninger som jobber med minoritetsspråk. Europaráde manná aj unneplågogielaj organisasjåvnåj ja siebrij lunna. Sametinget har nå for første gang invitert Europarådet til å besøke Sametinget. Sámedigge la dálla vuostasj bálláj bivddám Europarádev guossáj Sámediggáj. – Det ville vært en stor ære for oss dersom Europarådet ville avlagt oss et besøk, og de ville lært mer om de utfordringene som vi har med tanke på å bevare og styrke de samiske språkene i Norge, avslutter Paulsen. – Midjij luluj stuorra guddne jus mijá guossáj båhti. Sij lulun ienebut oahppat makkir hásstalusá miján li sámegielajt bisodime ja nannimin Vuonarijkan, låhpat Paulsen. For intervju, kontakt sametingsråd Lars Filip Paulsen, tlf: 916 18 561 Ságájdahtátjit, válde aktijvuodav sámedikke rádesebrulattjajn Lars Filip Paulsen, tlf: 916 18 561