sametingspresidentens-nyttaarstale-2014.html.xml

Sametingspresidentens nyttårstale 2014 / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget Sámediggepresidenta ådåjakhålla / Håla ja tjállaga / Sámedikkeráde / Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget Sametingspresidentens nyttårstale 2014 Sámediggepresidenta ådåjakhålla Sametingspresident Aili Keskitalo 1. januar 2014, NRK 1. Dánna máhttebihtit låhkåt sámediggepresidenta Aili Keskitalo ådåjakhålav. Hålla sáddiduvvá, NRK 1:n. Kjære alle sammen. Gieres gájkka divna. I 2013 ble sørsamiske Frode Fjellheim invitert til å delta med musikk på Disneys animerte, nye storfilm ”Frozen”. Jagen 2013 bivddiduváj oarjjelsáme Frode Fjellheim oassálastátjit musihkajn Disneya ådå, animeridum stuorfilmmaj ”Frozen”. Joiken Eatnemen Vuelie og Fjellheims musikalske talent får nå en hel verden til å lytte - til joik. Juojgga Eatnemen Vuelie ja Fjellheima musihkalasj vaddasa oadtju dal ålles væráldav gulldalittjat – juojgav. Vi ser det samme innen andre kulturuttrykk. Sæmmi aj vuojnnep ietjá kultuvrramoalgedimijn. Samisk kultur erobrer stadig nytt publikum. Sáme kultuvrra vuojttá aktelattjat ådå ulmutjijt. Vår kultur er rotfestet i våre bruks- og bosetningsområder. Mijá kultuvrra le giddidum ruohtsaj mijá ávkkim- ja årromguovlojda. Derfor foreslår vi fire kulturminne-områder i Varanger som et samlet verdensarvsted overfor UNESCO. Dan diehti oajvvadip UNESCO:j niellja kultuvrramujttoguovlo Várjjagin tjoahkkáj avta væráltárbbesadjen. Naturen rundt oss ”husker” og forteller den samiske historien gjennom kulturminner, stedsnavn, sagn og fortellinger i nåtid. Luonndo mijá birra “mujttá”, ja dálásj ájge subtsas sáme histåvråv kultuvrramujtoj, bajkkenamáj, båvaj ja giehtoj baktu. Men ofte opplever vi at fortellingene om oss fortelles av andre enn oss selv. Valla álu vásedip giehto mijájs giehtoduvvi iehtjádijs gå mijájs. De fortelles gjennom kritisk politisk retorikk, gjennom skandaler i mediene, og gjennom nettavisenes nådeløse kommentarfelt. Da giehtoduvvi kritihkalasj politihka retorihka baktu, skandálaj baktu medijajn, ja værmádakavijsaj ármodis javllamussajij baktu. Det formidles også gjennom det somikke fortelles om oss- på skoler og andre offentlige arenaer. Giehtoduvvá aj dan baktu massta ij giehtoduvá mijá birra – skåvlåjn ja ietjá almulasj arenajn. Ethvert folk ønsker å bli anerkjent og respektert for det beste, det kjæreste og det vakreste i sin kultur. Juohkka ájnna álmmuk hálijt dåhkkiduvvat ja vieleduvvat buoremusás, gærrásabmusis ja tjáppemusás mijá kultuvran. Det ønsker også vi. dav hálijdip mij aj. Så i dag vil jeg snakke til deg om heltene våre. Uddni de sidáv giehttot dunji mijá gievrajs. De som hver dag skaper og fornyer. Sijájs gudi juohkka biejve hábbmiji ja ådåstuhtti. Det er de som vever oss inn i det som er selve fibrene i vårt samfunn: vår historie, våre drømmer og vår opplevelse av å være oss. Sij li gudi gådi mijáv dan sisi mij la iesj sáradis mijá sebrudagán: mijá histåvrrå, mijá niego ja mijá vásádusá gudi mij lip. Jeg snakker om kunstnerne. Mån sáhkadav dájddárijs. Om foreldrene som bruker tid og engasjement på å etablere samiskundervisning der ingen tilbud finnes fra før. Æjgádijs gudi gålådi ájgev oassálassti ásadit sámegiellaåhpadusáv gånnå ij gávnnu åvdutjis. Ildsjelene som sikrer at de unge har et idrettstilbud også neste høst. Rahtjalis ulmutjijs gudi sihkarassti nuorajn la valástallamfállo aj boahtte tjaktjaj. Og om sønnen som hjelper sin samisktalende mor og legen til å forstå hverandre bedre og dermed sikrer best mulig behandling og verdighet for den syke. Barnes guhti viehket sámegielak iednes ja dálkudiddjev vaj dádjadibá nubbe nuppev buorebut ja dajna sihkarasstá buoremus sujtov ja værddogisvuodav sunji guhti le skibás. 24 unge helter meldte seg i høst frivillige som språkambassadører til Sametingets kampanje #Sámásmuinna. Guoktalåkniellja nuorra gievra diededin ietjasa mielastisá giellaambassadørran Sámedikke giellakampánnjaj #Sámástamunji vásse tjavtja. Det er i språket og fellesskapet vi definerer oss og verden rundt oss: hvem vi var, hvem vi er og hvem vi skal bli. Gielan ja aktisasjvuodan la gåktu mij definerip ietjama ja væráldav mijá birra: gudi lijma, gudi lip ja gudi sjaddap. En språkhelt er ikke den som nødvendigvis synes det er lett å bruke samisk. Giellagievrra ij la sån guhti hæhttu miejnnit giella le álkke ávkkit. Helten er den som gjør det, selv om det er vanskelig. Gievrra le sån guhti dahká dav, juska le gássjel. Det er nettopp når det er vanskelig, at ditt valg og innsats er viktigst. De le jur gå le gássjelamos, majt vállji ja majt daga le ájnnasamos. Det er vårt felles ansvar, et ansvar vi ikke kan overlate til andre. Dat la mijá aktisasj vásstádus, vásstádus mav ep mahte iehtjádijda dådjet. Jeg vil spesielt anerkjenne arbeidet for verdighet som utføres av representanter for våre egne minoriteter. Ållagattjat sidáv rámmpot værddogisvuohtabargov majt mijá unneplågo ájrrasa dahki. I dag må vi erkjenne at homofiles og lesbiskes rettigheter ikke har fått tilstrekkelig oppmerksomhet i samepolitikken. Uddni hæhttup dåbdåstit gå homofijlaj ja lesbaj rievtesvuoda ælla man ga rádjáj duodalattjat vieleduvvam sámepolitihkan. Mobbing og diskriminering skjer, også i våre skoler og i våre lokalsamfunn. Givseldime ja badjelgæhttjama gávnnuji, mijá skåvlåjn ja mijá bájkálasj sebrudagájn aj. For skeive samer betyr det at det blir umulig å leve fullverdige og gode liv i hjembygdene. Vinjo sámijda merkaj dat ij la máhttelis viessot dievalasj ja buorre iellemav sijddaguovlojn. Vi trenger flere unge og voksne helter som arbeider mot mobbing. Miján la dárbbo ienep nuorra ja ållesjattugis gievrajs gudi givseldimijt vuosteldi. Høsten 2013 ble det 7ende sametingsvalget gjennomført. Tjavtjan 2013 tjádaduváj giehttjit válgga Sámediggáj. I år er det 25 år siden Sametinget ble første gang åpnet av Kong Olav V. Sametinget er et resultat av en intens og engasjert, men allikevel fredelig rettighetskamp rundt Alta-saken. Dán jage le 25 jage dallutjis gå Sámedigge vuostasj bále rabáduváj Gånågisás Olav V. Sámedigge le boados garra ja vájmmelis, valla ráfálasj rievtesvuohtarahtjamusájs Áltá-ássjen. Idéen om et parlament for urfolket i Norge ble bygget av norske og samiske helter i lag. Ájádusá parlamentas Vuona iemeálmmugij ásaduvvin látte ja sáme gievrajs aktan. Av to folk som var villige til å akseptere løsninger, framfor fortsatt konflikt og undertrykkelse. Guovtet álmmugis gudi lijga miellusa guorrasittjat tjoavddusijda, ienni gå rijdojda ja niejddemijda boahtte ájgen. Vi kjemper fortsatt for undervisning i og på samisk. Mij oajbbop vilá åhpadime diehti sámegielan ja sámegiellaj. Våre språk er utrydningstruede. Mijá giela li ájtedum giela. Og tradisjonelle næringer som reindrift oppleves å være i økende konflikt med storsamfunnets ønsker om økt mineralutvinning. Ja árbbedábálasj æládusá, nåv gå ællosujtto, adnet li ienebut ja ienebut rijdduj boahtám stuorsebrudagá sávadusáj ienep minerálajt råggåt. De sjøsamiske bygdene trues gjennom reduserte muligheter til fiske og utkomme fra havet. Merrasámij sijda ájteduvvi binnep máhttelisvuodaj baktu guollitjit ja viessomuháv meras oattjotjit. Disse og en rekke andre utfordringer knyttet til forholdet mellom stat og urfolk er stadig uløste. Dá hásstalusá ja moadda ietjá hásstalusá tjanádum stáhta ja iemeálmmuga aktijvuohtaj li vilá tjoavdek. Vi har alle fått anledning til et innblikk i noen av de samiske heltene gjennom serien ”Den stille kampen” på NRK i høst. Mij lip gájka oadtjum máhttelisvuodajt gehtjastittjat muhtem sáme gievrajda rájdo baktu”Den stille kampen” NRK:an vásse tjavtja. Vi har sett at det er helter i alle lokalsamfunn og på mange samfunnsområder. Vuojnnám lip gievra gávnnuji juohkka bájkálasj sebrudagán ja moatten sebrudaksuorgen. Men noen spør hvor lenge skal vi fokusere på fornorskningspolitikk og undertrykkelse av samer? Valla muhtema gatjádi man guhkev galggap tjalmostahttet dárojduhttempolitihkkaj ja niejddemijda? Sannheten er at fornorskning og undertrykkelse er vår felles historie, samer og nordmenn. Duohtavuohta le dárojduhttem ja niejddem le mijá aktisasj histåvrrå, sáme ja látte. Vi er begge folk ofre for den - hver på vår måte. Mij, goappátja álmmuga, lip vaháguvvama dassta – goabbák iehtjama láhkáj. Jeg har forståelse for at noen vil glemme og gjemme vekk. Mån dádjadav gå muhtema sihti vajálduhttet ja tjiehkat. Men vi lever i dag med konsekvensene av denne historien. Valla mij viessop uddni båhtusij dat histåvrås. Og så lenge den gjøres til kun et samisk anliggende, vil den vanskeliggjøre utviklingen, både for nordmenn og samer. Ja nåv guhkev gå dat sjaddá dåssju sáme ássjen, de dat gássjeduhttá åvddånahttemav, goappátjagá sámijda ja láttijda. To folk er traumatisert, hvert på sitt vis. Guokta álmmuga li vaháguvvam dáhpádusájs, goabbák ietjaska láhkáj. Tillit og kultur er gått i stykker. Luohtádus ja kultuvrra li tsuovkkanam. Å gjenopprette det som har gått i stykker vil kreve økt innsats fra både Sametinget og norske myndigheter. Divvot dav mij la tsuovkkanam gájbbet lasedum ratjástimijt goappátjaga Sámedikkes ja Vuona oajválattjajs. Jeg inviterer derfor norske myndigheter til nye samtaler om, og partnerskap, for frihet til økt samisk livsutfoldelse og nye former for samisk selvbestemmelse. Mån bivddiv dan diehti Vuona oajválattjajt ådå ságastallamijda, ja oasálasjvuodav, friddjavuohtaj ienedittjat sáme iellemsjuvesvuodav ja ådå sáme iesjráddimhámijda. Sommeren 2013 Inviterte Sametinget 600 representanter fra alle verdens urfolksregioner til Alta. Giesen 2013 bivddij Sámedigge 600 ájrrasa divna værálda iemeálmmukguovlojs Áltáj. Der ble verdens urfolk for første gang enige om en felles prinsipiell plattform. Danna båhtin værálda iemeálmmuga ájgás aktisasj prinsihpalasj vuodudahkaj. En unik historisk hendelse, som nå gjør at verdens urfolk i høst deltar likeverdig med statene på årets konferanse om urfolks rettigheter i regi av FNs generalforsamling. Dat lij sierra lágásj histåvrålasj dahpadus, mij dálla vájkkut værálda iemeálmmuga oassálassti avta buohta stáhtaj dán jage konferánssaj iemeálmmugij rievtesvuodaj birra AN:a oajvvetjåhkanime ásadime baktu. Sametinget viderefører sitt internasjonale engasjement, og skal de neste årene være ledende i arbeidet for rettferdighet og anerkjennelse av urfolks rettigheter i verden. Sámedigge joarkka rijkkagasskasasj bargojt, ja galggá boahtte jagijt liehket åvdemusán barggamin rievtesferdukvuoda diehti ja iemeálmmugij rievtesvuodaj dåhkkidime diehti. De som forandrer verden, er de som tror at verden kan endres. Sij gudi ietjájduhtti væráldav, li gudi jáhkki værált máhttá ietjájduvvat. Det er plass til mer rettferdighet og mer frihet til livsutfoldelse. Sadje gávnnu ienep rievtesferdukvuohtaj ja ienep iellemsjuvesvuohtaj. Vær en helt i 2014. Åro gievrran jagen 2014.