samisk-samarbeid.html.xml

Samisk samarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget Sáme aktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget Søk tilskudd Åtså biednikdårjav Samisk samarbeid Sáme aktisasjbarggo Samene er et urfolk i fire land. Sáme li álggoálmmuk nieljen rijkan. Den grenseoverskridende dimensjonen er derfor en del av det samiske samfunnslivet. Rijkajgasskasasj dimensjåvnnå luluj danen oassen sáme sebrudakiellemis. Sametinget i Norge har deltar aktivt i samarbeidet mellom de nordiske sameting og samiske organisasjoner på russisk side. Vuona Sámedigge le dåjmalattjat oassálasstám aktisasjbargguj aktan nuorttarijkaj sámedikkij ja ruossja biele sáme organisasjåvnåj. Ansvarlig politiker Politihkalasj åvdåsvásstediddje Aktuelt Jur dálla Samisk stormøte i Umeå Sáme stuortjåhkanibme Ubbmemin Torsdag 20.februar samles sametingsrepresentanter fra Finland, Norge og Sver... Duorastagá guovvamáno 20. b tjåhkani sámediggeájrrasa Suomas, Vuonas ja Svie... Les mer Lågå ienebuv Vis alle saker Vuoseda divna ássjijt Sametinget jobber for: Sámedigge dáj ássjij barggá: Et utstrakt samarbeid mellom samene over landegrensene Vijdes aktisasjbarggo sámij gaskan rijkkarájáj rastá At samiske folkevalgte organer får representere seg selv i internasjonale beslutningsprosesser som er av direkte betydning for urfolk og samer. Vaj sáme almmukválljidum orgána bessi ietjasa åvdåstit rijkajgasskasasj mærrádusprosessajn ma njuolgga álggoálmmugijda ja sámijda guosski. Å styrke Samisk parlamentarisk råd sin rolle for utviklingen av det samiske samfunnet i Norden og Russland Sáme parlamentáralasj ráde rållav nannit sáme sebrudagá åvddånahttemin Nuorttarijkajn ja Ruossjan. Samisk parlamentarisk råd Sáme parlamentáralasj ráde Sametingene i Finland, Sverige og Norge har opprettet et felles samarbeidsorgan, Samisk parlamentarisk råd. Suoma, Svieriga ja Vuona Sámedikke li aktisasj orgánav ásadam, Sáme parlamentáralasj rádev. Rådet er et institusjonalisert samarbeid mellom sametingene i saker som berører samer i flere stater eller samene som ett folk. Ráde le institusjonaliseridum aktisasjbarggo sámedikkij gaskan ássjin ma guosski sámijda moatten stáhtajn jali sámijda avta álmmugin. Sekretariatsfunksjonen følger det sameting som har presidentvervet. Tjálledoajmmá tjuovvu dav sámedikkev gænna le presidenntaámmát. Samisk parlamentarisk råd vil være et viktig organ i det nye nordiske samarbeidet framover, og vil også ha betydning i en internasjonal sammenheng. Sáme parlamentáralasj ráde sjaddá ájnas orgádna dán ådå nuorttarijkaj aktisasjbargon åvddålijguovlluj, ja aj rijkajgasskasasj aktijvuodan. Det er derfor viktig at rådet har gode samarbeidsvilkår og utviklingsmuligheter Danen le ájnas ráden le buorre aktisasjbarggoævto ja åvddånahttemvejulasjvuoda. Sametinget på norsk side har sammenliknet med sametingene i de andre nordiske landene flere ressurser og gjennom dette har Sametinget i Norge større muligheter for å arbeide med samiske rettigheter i Norden. Sáme parlamentáralasj ráden ij la sierra dåjmadahka gånnå le máhtudahka ja fábmo dåjmalattjat rijkajgasskasasj dásen barggat. Dåj ietjá nuorttarijkaj sámedikkij vuoksjuj le Vuona sámedikken vijddásap vejulasjvuohta sáme riektáj bárggat Nuorttarijkajn. Sammen med sametingene i Finland og Sverige er det derfor viktig at sametinget i Norge har et bevist forhold til å ivareta allsamiske urfolksinteresser. Danen le viehka ájnas vaj Vuona sámedigge aktan Suoma ja Svieriga sámedikkij gájksábmelasj álggoálmmukberustimijt vuorodi. Samerådet Samerådet er en fellessamisk kulturpolitisk og politisk institusjon ved at det er et samarbeidsorgan for de samiske organisasjonene i Finland, Norge, Sverige og Den Russiske Føderasjon. Sámeráde le gájksábmelasj kultuvrrapolitihkalasj ja politihkalasj ásadibme navti váj le áktisasjbarggoásadussan sáme organisasjåvnåjda Suoman, Vuonan, Svierigin ja Ruossja føderasjåvnån. Internasjonal betegnes Samerådet som en NGO, non-governmental organization. Rijkajgasskasattjat aneduvvá Sámeráde NGO:an, non-governmental organization. Rådets overordnede målsetning er å ivareta samenes interesser som ett folk, styrke samenes samhørighet over grensene og arbeide for at samene også i framtiden erkjennes som ett folk. Ráde gájkbadjásasj ulmme le sámij berustimijt avtan álmmugin nannit, nannit sámij aktijvuodav rijkkarájáj rastá ja barggat dan vuoksjuj vaj sáme boahtteájggáj aj avta álmmugin aneduvvi. Samerådet er en svært viktig og anerkjent urfolksaktør internasjonalt. Sámeráde le viehka ájnas ja dåbdos álggoálmmukaktørra rijkajgasskasattjat. Samerådet har både høy kompetanse og et bredt internasjonalt nettverk. Sámeráden le alla máhtudahka ja vijdes rijkajgasskasasj værmástahka. Sametinget og Samerådet samarbeider på en del internasjonale saksområdet, og har litt ulike roller som i stor grad utfyller hverandre. Sámedigge ja Sámeráde aktan barggi muhtem rijkajgasskasasj suorgijn, ja iesjgeŋgalágásj rollaj ma buorre mudduj nuppe nubbáj hiehpi. Det sees som viktig at dette videreføres og videreutvikles. Ájnas le dát joarkká ja åvddånahteduvvá. Sametinget samhandler og samarbeider også med andre samiske- og urfolks organisasjoner, institusjoner og nettverk som jobber grenseoverskridende. Sámedigge aj aktan doajmmá ja bárgga ietjá sáme- ja álggoálmmukorganisasjåvnåj, ásadusás ja værmástagáj ma rijkkarájáj rastá bárggi. Informasjonsutveksling og et kreativt samspill med de frivillige organisasjonene og institusjonene vil være avgjørende for å nå fram med samiske posisjoner på den internasjonale arenaen. Diehtojuohkem ja sjuggelis aktisasjbarggo luojvojdis organisasjåvnåj ja ásadusájn le viehka ájnas jus sáme vuojnoj galggá rijkajgasskasasj arenan åvddån boahtet. Sámediggeráde sihtá dáj iesjgudik orgánaj ja aj ådå ásadusáj aktisasjbargov nannit. Rådet sammensettes av 15 medlemmer hvorav fem er fra norsk side, fire fra svensk side, fire fra finsk side og to fra russisk side. Ráden li 15 ájrrasa, vidás vuona bieles, nieljes svieriga bieljes, nieljes suoma bieles ja guovtes ruossja bieles. Les mer om Samerådet her. Lågå ienebuv Sámeráde birra dáppe. Samene på russisk side Samene på russisk side har så langt ikke et eget folkevalgt organ. Ruossja biele sáme Dá rádjáj ælla ruossja biele sámijn sierra álmmukválljidum orgána. Det er viktig å bidra til at samene i Russland styrker forutsetningene for bevaring og utvikling av sitt språk, kultur og samfunnsliv. Ájnas le viehkedit vaj Ruossja sáme oadtju buorep ævtojt nannit ja åvddåanahttet gielaska, kultuvraska ja sebrudagáska. Samene på russisk side har fått en stemme i Samisk parlamentarisk råd. Ruossja biele sáme li oadtjum jienav Sáme parlamentáralasj ráden. Det er naturlig på sikt å videreutvikle deres innflytelse i dette forum. Luondulasj le maŋenagi sijá fámov dán forumin nannit. Sametingsrådet har en generell målsetning om å bidra til å legge til rette for at urfolk selv setter i gang tiltak for samfunnsutviklingen i egne områder og lokalsamfunn i nordområdene, for å sikre det materielle grunnlaget for sin kulturutøvelse. Sámedikkeráden le åbbålasj ulmmen dilev láhtjet váj álggoálmmuga ietja dåjmajt jåhtuj biedji sebrudakåvddånahttema diehti ietjasa guovlojn ja bájkalasj sebrudagájn nuorttaguovlojn, váj sijá materiálalasj vuodo kultuvra hárráj sihkarasteduvvá. Slektsbånd i urfolkssamfunn er tradisjonelt veldig sterke. Fuolkkevuohta le agev læhkám ájnas álggoálmmuksebrudagájn. Kvinnene er sentrale i denne sammenheng og regnes ofte for å være de viktigste tradisjons- og språkbærere. Nissuna li sierráláhkáj ájnnasa ja li álu ajnnasamos árbbedáhpe- ja giellaguodde. Tiltak rettet mot kvinner vil derfor ha positiv virkning for hele urfolkssamfunnet. Danen li dåjma ma guosski nissunijda viehka ávkálattja ålles álggoálmmuksebrudahkaj. Sametinget i Sverige Sametinget i Sverige ble opprettet i 1993. Sámedigge Svierigin Sámedigge Svierigin ásaduváj jagen 1993. Sametinget i Finland I Finland ble delegasjonen for samesaker opprettet i 1973. Sámedigge Suoman Suoman ásaduváj sámegatjálvisáj nammadus jagen 1973. Etter opprettelsen av sametingene i Norge og Sverige ble delegasjonen omgjort til sameting i 1996. Maŋŋela sámedikkij ásaduvvamij Vuonan ja Svierigin, sjattaj nammadus Sámediggen rievddadum jagen 1996. Sametinget i Norge har deltar aktivt i samarbeidet mellom de nordiske sameting og samiske organisasjoner på russisk side. Vuona Sámedigge le dåjmalattjat oassálasstám aktisasjbargguj aktan nuorttarijkaj sámedikkij ja ruossja biele sáme organisasjåvnåj.