tale-paa-nasjonaldagen-2014.html.xml

Tale på nasjonaldagen 2014 / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget Aili Keskitalo hålla guovvamáno 6. biejve / Håla ja tjállaga / Sámedikkeráde / Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget Sametingspresident Aili Keskitalo, 6. februar, Porsanger. Aili Keskitalo hålla guovvamáno 6. biejve Kjære alle sammen. Gieres gájkka divna. Gratulerer med dagen. Vuorbbe biejvijn. I dag, 6. februar, feirer vi vår nasjonaldag sammen i Norge, Sverige, Finland og Russland. Uddni, guovvamano 6. biejve, aktan ávvudallap ietjama álmmukbiejvev Vuonan, Svierigin, Suoman ja Russlándan. Vi feirer den med flagg og nasjonalsang. Ávvudallap slávgájn ja álmmuklávllagijn. Med kunnskapen om vår historie og blikket på vår framtid. Diedoj ietjama histåvrås ja gehtjastagájn boahtteájggáj. Vi feirer med fest, god mat og mange ulike og varierte aktiviteter i de samiske lokalsamfunnene. Arvudallap hávsskudagájn, njálga biebmujn ja moatte lágasj dåjmaj sámij bájkálasj sebrudagájn. Vår nasjonaldag er forholdsvis ny, bare 21 år gammel. Mijá álmmukbiejvve le viehka nuorra, dåssju 21 jage vuoras. Feiringen tar mange former, det ser jeg når jeg besøker de ulike kommuner og steder. Ávvudallamijn li moadda háme, dajt vuojnáv gå guossidav duov ja dá suohkanav ja sajev. Noe samles vi rundt som felles symboler og aktiviteter, uansett hvor vi bor. Juoŋga birra tjåhkanip degå aktisasj gåvåstagáj ja dåjmaj. På samme måte som vi hele tiden former innholdet i vårt samfunn og kultur, former vi innholdet i vår – samenes – nasjonaldag. Sæmmi láhkaj gå mij gætjo ájge hábbmip ietjama sebrudagá sisanov, de hábbmip sisanov ietjama – sámij – álmmukbiejvev. I dag feirer vi at vi er hvem vi er. Uddni ávvudallap mij lip gudi lip. Vi er samer, og vi er det på hver vår måte. Mij lip sáme, ja dav lip mij guhtik ietjama láhkáj. Mye er felles, men mye er også forskjellig. Ållo le aktisasj, valla ållo le aj sierralágasj. 6. februar er naturligvis en dag for stolthet, men i like stor grad dagen for fellesskap, med mangfold og for raushet. Guovvamano 6. biejvve le diehttelis mihásvuoda biejvve, valla sæmmi ålov aktisasjvuoda biejvve, moattevuodajn ja valjesvuohtaj, Samene har feiret 6. februar som nasjonaldag siden 1993. Sáme li ávvudallam guovvamano 6. biejvev álmmukbiejvven jage 1993 rájes. Årets nasjonaldag er likevel spesiell for oss i Norge. Dán jage álmmukbiejvve le huoman sierralágásj midjij Vuonan. I år markerer vi både Sametingets 25 –års jubileum og og grunnlovens 200-års jubileum. Dán jage tjalmostahttep goappátjaga Sámedikke 25-jage ávvudimev ja vuodolága 200-jage ávvudimev. Det gir oss anledning til å tenke nøyere over folkestyret og våre demokratiske idealer. Dat vaddá midjij sjiehtes båttåv snivva ájádalátjit álmmukstivrav ja mijá demokráhtalasj ideálajt. Grunnlovens bestemmelser er demokratiets byggestener. Vuodoláhka le demokratija tsieggimgierge. Et uttrykk for våre beste og viktigste idealer. Moallánahkan mijá buoremus ja ájnnasamos ideálajda. Grunnloven balanserer interessene til individer, folkegrupper og staten. Vuodoláhka vedjadahttá ájnegisá, álmmukjuohkusij ja stáhta ássjijt. Allikevel gikk det altså 100 år fra den første utgaven av grunnloven til kvinner fikk allminnelig stemmerett. Valla huoman gållin 100 jage vuodolága vuostasj almodusás desik nissuna oadtjun gájkkásasj jienastimriektáv. Det gikk nesten 200 år før beskyttelse av urfolk og minoriteter ble en del av grunnloven. Gållin vargga 200 jage åvddål iemeálmmugij ja unneplågoj suodjalibme sjaddin oassen vuodolágas. Det viser at grunnloven først og fremst er et barn av sin tid, av det samfunnet den er ment å regulere. Dat vuoset vuodoláhka gájk åvdemusát le ietjas ájge mánná, dan sebrudagá majt dat galggá hiebadit. Den er uttrykk for våre aller beste idealer – slik vi til enhver tid definerer dem. Og den endrer seg etter hvert som samfunnet endrer sine idealer og verdier. Dat la moallánahkan mijá gájk buoremus ideálajs – nåv gåktu mij agev mierredip dajt. Ja dat rievddá maŋenagi gå sebrudahka rievddat ideálajt ja árvojt. I 1988, året før det første Sametinget åpnet, fikk grunnloven en ny bestemmelse som sikret det samiske folkets særskilte status og beskyttelse: Jagen 1988, jahket åvddåla gå vuostasj Sámedigge rabáduváj, oattjoj vuodoláhka ådå mærrádusáv mij sihkarastij sámij sierra stáhtusav ja suodjalimev: Det var radikale endringer i sin tid, og fremdeles oppleves denne anerkjennelsen av samene som urfolk som kontroversiell av enkelte. Da lidjin ájgenis tjiegŋalis rievddadime, ja vilá adni muhtema dát dåhkkidibme sámijs iemeálmmugin la rijddooarren. I dag er imidlertid Sametinget en del av kjernen i det norske demokratiske systemet. Valla uddni le Sámedigge vuona demokráhtalasj vuogádagá sisŋutja oasse. Det er ikke slutten på den samiske kampen for anerkjennelse, men snarere en fortsettelse. Dát ij la giehtjen dåhkkidime oajbbomis, valla ienebut joarkka. Vi står i år overfor en ganske stor bearbeiding av Grunnloven. Dan jage tjuodtjop mij vuodolága viehka stuorra rievddadimij åvdån. De grunnleggende menneskerettighetene skal inn i loven, og lovens språkdrakt skal moderniseres. Vuodulasj almasjrievtesvuoda galggi láhkaj tjáleduvvat, lága giellahábme galggá ådåstuhteduvvat. Vi samer er et folk, med rett og frihet til å selv definere vår egen framtid. Midja sáme lip akta álmmuk, rievtesvuodajn ja friddjavuodajn ietja mierredit ietjama boahtteájgev. Samisk og norsk er likeverdige språk i Norge. Sámegiella ja dárogiella li avtaárvvusasj giela Vuonan. Vi har all grunn til å forvente at dette speiles bedre i dagens grunnlov enn for 200 år siden. Miján li gájkka oare vuorddet dat gåvviduvvá buorebut udnásj vuodolágan gå 200 jage dás åvddåla. De grunnlovsfestede idealer om demokrati, rettssikkerhet, likeverd og ytringsfrihet gjorde det mulig for oss samer å utvikle vårt eget nasjonale parlament. Ideála demokratijas, rievtesihkátvuodas, buohtaárvos ja hållamfriddjavuodas ma li biejadum vuodoláhkaj dahkin máhttelissan midjij sámijda åvddånahtátjit ietjama nasjåvnålasj parlamentav. Grunnloven og Sametinget er garantistene for demokratisk deltakelse og for gradvis utvikling av våre friheter og rettigheter som folk. Vuodoláhka ja Sámedigge li sihkarvuohtan demokráhtalasj oassálasstemij ja mijá friddjavuodaj ja rievtesvuodaj mærrásasj åvddånibmáj nåv gå álmmuk. Vi feirer ikke alene i dag. Mij ep aktu ávvudalá uddni. Vi deler dagen med resten av verden, med resten av landet og resten av bygda. Juogatjip biejvev væráldijn, rijkajn, sijdajn. Vi inviterer alle våre naboer, venner og medborgere til å delta i feiringen. Gåhttjop gájkka rádnájt, rádnajt ja guojmmeviesádijt oassálastátjit ávvudallamijda. Dette er en dag til å vise stolthet for det vi er: ett folk i fire stater. Dát la biejvve vuosedittjat mihásvuodav dassta majt lip: álmmuk nieljen stáhtan. Ett folk som deler språk, historie, kultur og drømmer om vår felles framtid. Álmmuk mij juogasj gielav, histåvråv, kultuvrav ja mijá aktisasj boahtteájge niegojt. Språket trenger litt hjelp. Giella dárbaj vehik viehkev. Jeg håper den vil være til hjelp for dere som ønsker å lære og å bruke samisk. Doajvov dat sjaddá viehkken didjij gudi sihtabihtit ja ávkkit sámegielav. Min drøm er en framtid der unge med letthet kan velge en utdanning og bruke sitt språk i visshet om også samisk er et levende språk i verden. Muv niehko le boahtteájgge goassa nuora álkkes láhkáj máhtti åhpadusáv válljit ja ietjasa gielav ávkkit vissesvuodajn sámegiella le aj viesso giella væráldin. En framtid der det samiske språk og vår kultur et anses som rikdom og kompetanse, og ikke en byrde. Boahtteájgev goassa sámegiella ja mijá kultuvrra aneduvvá boanndudahkan ja mahttudahkan, ja ij noaden. Jeg drømmer om en framtid der det samiske samfunnet ikke anses som en bremsekloss for framskritt, men er en naturlig del av vår nasjonale og likeverdige sameksistens. Niegadav boahtteájgev goassa sáme sebrudahka ij aneduvá gåtsanin åvddånibmáj, valla le luondulasj oasse mijá nasjåvnålasj ja buohtaárvulasj aktanviessomis. Der vi tar på alvor det Kongen sa ved åpningen av Sametinget i 1997: at staten Norge er bygget på territoriet til to folk: nordmenn og samer. Daggu válldep duohtan majt Gånågis javlaj Sámedikke rahpambåttå jagen 1997: Vuona stáhtta le vuododuvvam guovte álmmuga duobddágijda: láttij ja sámij. I dag feirer vi. Det trenger vi, det har vi fortjent. Uddni ávvudallap. Dav dárbahip, dav lip ánssim. Men husk også at denne dagen er resultatet av mange menneskers kamp gjennom mange år for de frihetene og de rettighetene vi i dag har. Valla mujttit aj dat biejvve le boados moatte ulmutja oajbbomis moadda jage daj friddjavuodaj ja rievtesvuodaj åvdås ma li miján uddni. Vi vandrer i fotsporene til disse. Mij vájaldip sijáj luottaj milta. De har vist oss at verden alltid kan forandres til det bedre. Sij li vuosedam værált agev máhttá rievddaduvvat buorebuj. For de som forandrer verden, er de som tror den kan forandres. Danen gå sij gudi væráldav rievddadi, li dakkira gudi jáhkki dat máhtta rievddaduvvat. Gratulerer med dagen. Vuorbbe biejvijn.