tale-ved-samisk-hoegskoles-30-aars-jubileum.html.xml

Tale ved Samisk høgskoles 30 års jubileum Hålla Sáme allaskåvlå 30 jage ávvudime aktijvuodan Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsens tale ved Sámi allaskuvla/Samisk høgskoles 30 års jubileum: Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsena hålla Sáme allaskåvlå 30 jage ávvudime aktijvuodan: Godtfolk! Gieres venaga. Tusen takk for invitasjonen! Gijtáv de gåhttjoma åvåds! Det er en stor glede for meg å få anledning til å komme hit og feire 30-års jubileet til Sámi allaskuvla sammen med dere. Stuorra ávon la munji boahtet diehti ávvudalátjit Sáme Allaskåvlå 30 jage dijá siegen. For meg er det spesielt artig fordi jeg nå er med på det tredje minneverdige 30-års jubileet i dette herrens år 2019. Munji la viehka suohtas gå dálla mån sebrav goalmát 30 jage ávvudallamij dán jage 2019. Feiringa startet allerede 22. april for meg – da fylte jeg 30 år, den fortsatte så 25. september med Sametingets 30-års jubileum; med taler fra Sametingets talerstol, og den kule konserten med ISÁK på Sametinget i Karasjok. Munji ávvudallam álgij juo vuoratjismáno 22. bijeve – Dan biejve mån iesj dievddiv 30, ja de jårkij dat Sámedikke 30-jage ávvudallamijn: Dalloj lidjin hávsskes håla sámedikken, ja sierralágásj buorre konsærtta ISAKijn Sámedikke tsiekkadusán Kárásjågån. Og nå er vi kommet fram til feiringa av 30-års jubileet for Sámi allaskuvla - som jeg er sikker på blir en minneverdig feiring. Ja dalla vas, lij jåvsådam 30.jage ávvudallam Sáme Allaskåvlån, mav vil jáhkáv la ávvudallam mij mujttuj dæhppu. Vi er alle 3 blitt 30 år. Mij lip divna gålmås dævddám 30 jage. Jeg har reflektert litt over denne alderen. Ja usjudallam lav vehik dan álldara birra. Betyr det å fylle 30 år det samme for en gutt født i 1989, som for institusjoner som blir like gamle? Le gus dat sæmmi dievddet 30 jage báhttjaj riegáduvvam 1989, dagu instutisjåvnåjda gudi lij aj 30 jage vuoras. Gamle? Valla vuoras? Hva har skjedd med gutten og institusjonene på 30 år? Mij la dáhpáduvvam dajna báhtjajn ja institusjånåj 30 jagij sinna? Er gutten blitt gammel? Le gus dat báhttja vuorastuvvam? Jeg vil nok ikke si at jeg er gammel, men kanskje ikke ung heller – voksen er vel det begrepet jeg vil bruke om meg selv. Iv la mån dal bárep vuorastuvvam, valla iv la ga huoman ållu nuorra – Soajttá ållessjattuk la dat báhko mij buoremusát hiehpá. Enn Sámi allaskuvla og Sametinget? Na Sáme Allaskåvllå ja Sámedigge? Kan man kalle Sámi allaskuvla og Sametinget for gamle og ærverdige institusjoner? Máhttá gus adnet Sáme allaskåvlåv ja Sámedikkev vuoras ja guddneværddogis institusjåvnnå? Nei, en 30 år gammel institusjon er etter min menig ikke gammel og ærverdig – det kan vi sikkert si om institusjonene om 70 år, når de fyller 100? Nei, ij la 30 jáhkásasj institusjåvnnå ij la muv mielas guddneværddogis - dat oadtju vuorddet desik da institusjåvnå dievddi 70 jage. Enn gutten om 70 år – er han også blitt gammel og ærverdig? Le gus dalloj de vuoras ja guddneværddogis jali kánnu gåk iennisgiellaj javlli elders? Jeg vet ikke helt, men min konklusjon etter disse refleksjonene er at både jeg og institusjonene har vokst kraftig siden 1989. Iv gåjt mån diede, muv konklusjåvnnå le dáj ájadusáj baktu le at sihke mån ja institusjåvnå lij sjaddam viehka ålov 1989 jage rájes. Jeg tror dere kan være enig med meg i at vi er blitt voksne og adskillig mer modne alle 3 på disse 30 åra. Ehpit gus guorrasa gå javlav at lep dal ållessjattugin ja lip dagu láddam divna gålmås dáj 30 jagij? I invitasjonen til å holde dette innlegget lå det ved 3 utfordrende og spennende spørsmål: Gå gåhtjoduvviv hållat uddni, tjuovvun 3 hásstaliddje ja mielagiddis gatjálvisa: Hva betyr Sámi allaskuvla for meg? MIj la sáme allaskåvllå munji? Mine tanker om Sámi allaskuvlas framtid? Makkira lij muv ájádusá Sáme allaskåvlå boahtteájge birra? Sámi allaskuvla om 70 år, i år 2089? Ja makkir la Sáme allaskåvlå 70 jage dásátjis, jagen 2089? Disse spørsmålene har virkelig utfordret meg – kanskje det siste aller mest. Dá gajtálvisá lij duodaj hásstalam muv - soajtta manemus gajtálvis ienemusát. Hva betyr så Sámi allaskuvla for meg? Mij la merkaj Sáme Allaskåvllå munji? For meg personlig fremstår Sámi allaskuvla som et flaggskip i Sápmi – med andre ord det beste og mest betydningsfulle innen samisk høyere utdanning og forskning. Jus persåvnålasj bieles vásstedav, de la Sáme Allaskåvllå åvddåmærkkan Sábmáj. Ietjá bágoj, dat la ájnnasamos institusjåvnåjs sáme sebrudagán mij goasská alep åhpadusáv ja dutkamav. Men jeg har også et forhold til Sámi allaskuvla på et helt personlig plan. Valla mujna la aj lagáp aktijvuohta Sáme Allaskåvllåj. Selv har jeg ikke vært student her, men jeg har en søster som er doktorgradsstudent i lulesamisk her ved allaskuvla. Juska mån iv la dánna gaddtsam åhpadusávm de la mujna oabbá ja mánávuodaráddna gudi libá dánna stipendiahttan. Og jeg er veldig stolt av henne. Ja mån dal goarsástaláv sunnus! På det profesjonelle plan har jeg som sametingsråd, hatt flere gode og spennende møter med ledelsen her. Jus gehtjav ienep bargo tjalmij baktu, gå mån sámediggeráden, de l3 mujna læhkam moadda buorre tjåhkanime dánna. Sametinget og Sámi allaskuvla har en god dialog som vi har utviklet over flere år. Jeg håper at det vil fortsettes slik framover. Sámedigge ja Sáme Allaskåvllå la dahkam buorre ságastallamav moadda jagij badjel, ja mån savav ja doajvov dat joarkká dan láhkáj. Vi har gjensidig nytte av hverandre selv om vi har ulike roller som samfunnsaktører. Danna la læhkám ávkálasjvuohta nubbe nuppes mij la buorijt buktám juska la sierra dahkamusá ja goabbák åvdåsvásstásebrudagán. Et godt eksempel på dette er prosessen i forkant av at regjeringa bevilget midler til oppstart av en sykepleierutdanning i regi av Sámi allaskuvla og UiT Norges arktiske universitet. Buorre buojkulvissan dasi la prosæssa mij dalloj gå ájgojma tsieggit sáme skihppijsujttáråhpadusáv sáme allaskåvllåj ja Tråmså universitiehttaj. For Sametinget var det viktig å få i gang en samisk sykepleierutdanning fordi det er så stor mangel på samiskspråklige sykepleiere. Sámediggáj lej ájnas oadjot sáme skihppijsujttáråhpadusáv dan diehti gå dajs la vádno. Derfor var vi med på møter med allaskuvla og UiT, og ga penger til et forprosjekt. Dajnas lej luondulasj tjåhkanaddat Same allaskåvlåjn ja Uitajn ja duodden ruhtadit åvddåprosjevtav. I tillegg løftet vi saken overfor regjeringa ved mange anledninger – og til slutt kom resultatet: 25 studieplasser til sykepleierutdanning for samiskspråklige studenter. Duodden ságastalájma dáv ássjev ráddidusájn – ja de vuorbástuvájma. 25 åhpadussaje sáme skihppijsujttáråhpadussaj. Sametinget har i etterkant av at regjeringen ga grønt lys til sykepleierutdanninga, bedt om at det fastsettes en nasjonal retningslinje for samisk sykepleierutdanning. Sámedigge la tjuovvolam dav prosessav ja ádnum at mierreduvvá njásjonálla njuolgadusá sáme skihppijsujttáråhpadussaj. Sametinget ønsker med dette at det blir en samisk profesjonsutdanning – en samisk sykepleierutdanning som setter den samiske pasienten i fokus, og ikke en vanlig nasjonal sykepleierutdanning på samisk. Mij sávvap at dat sjaddá sáme profesjåvnnååhpadus – sáme åhpadus gånnå sáme pasiænnta ja addne la guovdátjin, ja ij ieme násjonálla skihppijsujttáråhpadus mij åhpaduvvá sámegiellaj. Konklusjonen etter denne prosessen er at det nytter å samarbeide - for sammen er vi sterke! Dan baktu vuosedip man ávkálasj la aktan barggat – Aktan lip gievra. Det andre spørsmålet handler om hvilke tanker jeg har om Sámi allaskuvlas framtid. Nubbe gajtálvis gatját makkir ájádusá munji lij allaskåvlå boahttájge birra. Jeg går ut i fra at dette favner om en nær og ikke så fjern framtid, siden siste spørsmål definitivt er på såkalt «lang sikt» – hele 70 år. Árvvedahtte la sáhka lagáp ja guhkep ájggeperspektijvan. Sámi allaskuvla er den eneste samiske kompetanseinstitusjonen som driver både med utdanning og forskning. Sáme Allaskåvllå la ájnna sáme máhtudakinstitusjåvnnå mij åvdet åhpadusáv ja dutkamav. Dette vil også være tilfellet for framtida, i alle fall så langt jeg kan se i dag, siden det ikke finnes noen planer om oppstart av tilsvarende institusjoner noen steder i Sápmi. Nav dat sjaddá aj boahtteájgen, edesik nav guhkas gåk mån buvtav gehtjadit uddni, gå ælla uddni plána dahkat sæmmilágásj institisjåvnåv sámeednamin. Sámi allaskuvla som vår eneste utdannings- og forskningsinstitusjon, må framover omfavne og inkludere Sápmi bredere. Sáme Allaskåvllå, gå la ájnna åhpadus ja dutkaminstitusjåvnnå, hæhttu boahtteájge buorep láhkáj dagu fármudallat Sámeednam. Jeg sier dette fordi jeg av og til får hentydninger om at allaskuvla er for nordsamisk og for influert av å ligge i Norge. Mån javlav dáv dan diehti gå muhttijn dagu gullu at Sáme Allasvkållå le bátsám nuorttasábmáj ja bájnnum dassta at la ásaduvvam Vuonarijkkaj. Det er synd - derfor må vi i fellesskap arbeide for økt kapasitet innen utdanning og forskning - samtidig som vi jobber for visjonen om å utvikle Sámi allaskuvla til et urfolksuniversitet. Dat la åvvå vájvve – hæhttup de aktan barggat vaj lasedip åhpadusvejulasvuodajt ja dutkamvejulasjvuodajt – sæmmi båttå gå hábbmigoahtep Sáme Allaskåvlåv iemeálmmukuniversitiehttan. Sámi allaskuvla må fortsette å tilby samiske utdanninger og drive samisk forskning. Sáme allaskåvllå hæhttu joarkket sáme åhpadusfálaldagáv ja buktet sáme dutkamav. Hvilke utdanninger som skal tilbys og hvilken forskning som skal foregå, avhenger av behovene i det samiske samfunnet. Makkir åhpadusá galggi fáladuvvat ja makkir galggá dutkam le mierreduvvam sáme sebrudagás, ja daj dárbojs ma lij sáme sebrudagán. Derfor er dette noe som allaskuvla må tilpasse og endre etter de behov som til enhver tid framkommer. Dasi hæhttu sáme allaskåvllå hiebadit, ja rievddat fálaldagáv ájggáj ja bájkkáj. Det samiske samfunnet er ikke statisk – det endres som andre samfunn. Det betyr at allaskuvla må ha et blikk utover og følge med på hva som skjer i Sápmi. Sáme sebrudahka ij la makkirak statisk sebrudahka ja rievddá nav gåk ietjá sebrudagá – dat sihtá javllat at sáme allaskåvllå hæhttu gehtjadit ålggolin dáj siejnij ja åmastit dav dárbov mij la sámeednamin ja dassta mij dáhpaduvvá sámen. Introverte og lite endringsvillige institusjoner stivner, og kommer i utakt med samfunnet rundt. Introvert ja rievddamáhtes institusjåvnå dagu bátsudallá jali bátsudissan sjaddá. Dette må ikke skje med Sámi allaskuvla – mitt råd er; ha ører og øyne vidåpne, for å se og forstå hva som foregår rundt dere. Dát ij galga dáhpaduvvat Sáme Allaskåvlåjn ja muv ráde la dajnas tsieggit bieljijt ja tjalmijt váj vuojnnebit ja dádjadihpit mij dáhpaduvvá miehtá sámeednamin. Sámi allaskuvla er vårt samfunns kompetanse-ener. Sáme Allaskåvllå la mijá sebrudagá kompetansenjunjusj. Og da mener jeg en ener og autoritet på utdanning og forskning, og ikke minst på kompetanse om og for det samiske samfunnet. Ja de giehtov njunjusj ja autoritiehtta åhpadusán ja dutkamin, ja aj dasi mij gullu máhtudahka sáme sebrudagá åvdås ja máhtudahka sáme sebrudahkaj. Der er hit vi, Sametinget; skal henvende oss når vi trenger forskning og eksperthjelp som grunnlag for våre politiske beslutninger. Gå sámedikkes dárbahip dutkamav ja eksperjat, de la Sáme Allaskåvllåj gåsi galggap jårgidit gå galggap politihkalasj mærrádusájt dahkat. Her støtter jeg fullt og helt en autoritet på området – tidligere sametingspresident og professor emeritus Ole Henrik Magga. Dán ássjen de doarjov ietjá autoritiehtav dáj ássjij nanna. Åvdep Sámediggepresidænnta ja professor emeritus Ole Henrik Magga. Jeg hørte ham på finnmarksendinga 9. oktober, på dagen for Sametingets åpning i 1989. Mån gulliv suv radiosáddagin gålgådismáno 9. biejve, dan biejve gå sámedigge rabáduváj 1989. På spørsmål om hvilke forventninger han hadde til Sametinget framover, svarte han blant annet at «… Sametinget bruker eksperter utenfra. Gå sujsta gatjádin makkir vuorddemusá sujna lij Sámediggáj, de vásstedij dale náv: «Sámedigge adná ålgoldis tjehpudagáv, Sámedigge hæhttu ienep adnet ietjama tjehpudagáv. » Magga sa ikke «Sámi allaskuvla», men jeg velger å tro at han blant de samiske ekspertene også mente kompetansemiljøet Sámi allaskuvla. » Magga ittjij nammada Sáme Allaskåvlåv, valla jáhkáv sån dalloj aj giehtoj dav tjehpudagáv mij la buojkulvissan Sáme Allaskåvlån. Sámi allaskuvlas kompetansemiljø er viktig også med hensyn til lokale, regionale og nasjonale utviklings- og endringsprosesser. Sáme Allaskåvllå máhtudakbirás la ájnas bájkálasj, regonalalasj ja násjonála åvddånahttem ja rievddamprosessaj. Noen ganger er det naturlig at Sametinget er delaktig, andre ganger kan og skal vi ikke delta i slike prosesser. Muhttijn la åvvå luondulasj at Sámedigge sæbrra dasi, ietjá bálij ep galga ja et ga bierri sæbrrat dakkir prosessajda. Dette henger sammen med hvilken rolle Sametinget som politisk aktør og samisk myndighet har eller tar. Dasi sivvan le dat roalla mij la Sámedikken galggá politihkalasj aktørran ja sáme mierrediddjen. Sametinget er derfor avhengig av at det finnes andre som også kan ivareta samiske interesser i ulike sammenhenger. Sámedigge danen dárbaj at soames iehtjádav gut buktá bærráj gæhttjat sáme vuojnov duon dán aktijvuodan. Sámi allaskuvlas kompetansemiljø er derfor uvurderlig for Sametinget. Sáme Allaskåvlå máhtudakbirrasa dagi ep mij bierggi sámedikken. Jeg håper derfor at betydningen av denne rollen tas på alvor og at den utvikles i tiden framover med tanke på innhold og kapasitet. Mån sávav danen dan roalla merkadus duodaj aneduvvá badjen ja åvddånahteduvvá mij goasská sisadnuj ja kapasitiehttaj. Og så over til det siste spørsmålet - og det jeg har gledet meg mest til å dele med dere: Sámi allaskuvla som 100-åring! Ja de manemus gatjálvissaj, masi lav ienemusát ávvudallam vásstedit. Sáme Allaskåvllå 100 jáhkásattjan! Se for dere Sámi allaskuvlas 100-årsjubileum på Diehtosiida i 2089: i en fullsatt Sáhkáskáidi, sitter det mer eller mindre prominente gjester. Jus vuojnnebit Sáme allaskåvlå 100 jage ávvudallamav dánna diehtosijdan jagen 2089. Danna la ja duot dát oajválasj. Jubileet åpnes av rektor, som forteller at de nå på storskjermen får se og høre innleggene fra 2019, da Sámi allaskuvla feiret sitt 30-års jubileum. Rektor ráhpa dav ávvudallamav ja subtsas sij dal galggi gæhttjat majt jagen 2019 giehttun gå 30 jagijt ávvudallin. Og der dukker den unge sametingsråd Mikkelsen opp på skjermen - sjøl sitter den spreke hundreåringen på første benk som æresgjest. Dale dan skjærmmaj ihtá hæhkkat Sámediggeráde Mikkelsen - dat sjabes ja doajmmelis 100 jagák Mikkelsen la iesj danna tjuovvomin, diedon vuostasj rádan dánna guddneguossen. Forsamlingen følger særlig spent med på hva Mikkelsen tenkte om Sámi allaskuvla som hundreåring – klarte han å se inn i fremtiden? Da gudi lij danna 100 jage ávvudallamin vuorddi dal majt Mikkelsen javlaj 70 jage dássta åvddålas - Lej gus sån gájkdiehtte ja diedij gus sån gåktu sjattaj boahtteájgge? Og dette var det han sa i 2019: Ja dála boahtá majt Mikkelsen javlaj jagen 2019 gå sáme allaskåvllå dievdij 30 jage: Siden jeg ikke er synsk og dermed ikke kan se 70 år fram i tid, har jeg sett for meg flere mulige scenarier for Sámi allaskuvla i 2089. Gå iv ja gájkdiehtte ja iv ga diede mij vuorddá mijájt de lav mån dahkam muhtem senario mij guosská Sáme Allaskåvlåv jagen 2089. 75-års jubileet for frigjøringen av Øst-Finnmark i forrige uke, fikk meg til å tenke på tidsaspektet bakover i tid og like langt framover i tid. Gå lij åvdep vahko 75-jage dat rájes gå Finnmárkko bessaj soades ja doaros, de mån ájádallagåhtiv ájggeperspektijvav dålutjij ja åvddålijguovlluj. For 70 år siden hadde nettopp store deler av Sápmi opplevd en forferdelig katastrofe med drap av sivilbefolkning, deportering og den brente jords taktikk. 70 jage udnátjis de lej stuorra oasse sámes vássedam katastrofajt gånnå gåddålin ulmutjit, deporterijuvvin ja buolldin ålles Finnmárkov. De som rømte til fjells og overlevde, og de som overlevde og kom tilbake etter evakueringa, sto midt i en oppbyggings- rehabiliteringsfase. Báhtarin várrijda ja nav de bessin værámusás, ja da gudi báhtsin ja båhtin ruopptot evakuerimis tsieggigåhtin vas ietjasa sebrudagáv. Vi mistet mye, men i dag 70 år senere lever de fleste av oss gode liv. Viehka ållo gádoj ja láhppuj, valla uddni de la miján moaddásijn buorre dille. Klimaendringene vi ser konturene og virkningene av i dag, har eskalert. Klimarievddama la stuorrum. Produksjonen av mat har sunket dramatisk og har ført til kollaps i matforsyningene i alle deler av verden. Biebbmobuvtadibme la binnum huj ålov ja ij gávnnu desti biebbmo ålles væráldin. Jorda preges av sultkatastrofer og epidemier, og befolkningstallet stuper i de fleste land. Ednamin la nælggo ja skihpudahka, ja ulmusjlåhko binnu juohkka rijkan. Infrastruktur og samfunnsstrukturer kollapser – jorda er i krise. Infrastruktuvrra ja sebrudaksturktuvra ælla desi. Ednamin la tjielgga hiehtedille. Også Sápmi er rammet og står overfor den totale kollaps. Sámeednamin aj. Konsekvensen for Sámi allaskuvla har også vært katastrofal – ansatte får ikke lenger lønn og ingen ser seg i stand til å lenger å studere. Dat buktá át sáme allaskåvllåj la aj læhkám hiehtedille, bargge e oattjo bálkáv ja e aktak vuojne gåktu galggi åhpadusáv gaddtsat. Det blir ingen 100-års feiring. Ij de sjatta 100-jage ávvudallam. Regjeringens samepolitikk hardner – en ny tid med fornorskingspolitikk mener mange. Ráddidusá sámepolitihkka garru ja gáhtu. Moaddásij mielas la ådå dárojduhttem vas álggám. Regjeringen benekter dette, og sier at dette ikke har noe med samepolitikk og gjøre. Ráddidus ij dasi guorrasa ja tjuottjot at dát ij gullu sámepolitihkkaj. Regjeringen har derimot besluttet at alle særordninger i statsbudsjettet skal strykes. Ráddidus la aj mierredam at divna særrettigheter ja særordninger galggá gáhtot. Dette er en total endring av det vi i dag oppfatter som velferdsordninger. Mange mener raseringen av velferdsstaten startet allerede 2013. Dát la gåmedam majt mij uddni adnep velferdsordningin, ja moaddásij mielas dát rasering av velferdsstaten álgij juo 2013. Endringene i budsjettet har etter hvert også ført til at alle samiske tiltak er strøket. Rievddamusá budsjehtan le gåjt dahkam at sáme dåjma ælla desti. Sametinget og Sámi allaskuvla er nedlagt. Sámedigge ja Sáme Allaskåvllå e desti gávnnu. Sámi allaskuvla tilbyr flere lærerutdanninger og helse- og sosialfagutdanninger. Sáme Allaskåvllå fállá ienep åhpadiddjeåhpadusájt ja varresvuoda ja sosialfágalasj åhpadusájt. I tillegg er det opprettet samisk politiutdanning og samisk rettsvitenskapelig master. Duoddan la boahtám sáme politijaåhpadus ja sáme riektádiedalasj masteråhpadus. Det er doktorprogrammer innenfor flere områder. Doktorgradáprogramma gávnnuji moadda suorgen. Og fagene reindrift, duodji og árbediehtu har alle utdanningsløp til og med doktorgrad. Ja dágu boahttsusujttim, duodje ja árbbediehto lij divna åhpadusá gitta doktorgrada dássáj. Forskningsaktiviteten er stor innenfor alle fagområdene. Duktambarggo la vallje juohkka suorgen. Sámi allaskuvla sliter likevel fortsatt med å rekruttere studenter fra områder utenfor det nordsamiske. Sáme Allaskåvllå huoman e buvte rekrutterit oahppijt ålgobiel nuorttasáme guovlo. En av årsakene er at få ansatte behersker andre samiske språk enn nordsamisk. Akta sivva dasi le at Sáme Allaskåvlån ælla barggu gudi bukti ietjá sámegielajt gå davvisámegielav. Allaskuvla har et utstrakt samarbeid nasjonalt og internasjonalt. Allaskåvlån la stuorra ja vijdes aktijsasjbarggo násjolalalattjat ja internasjonalalattjat. Sámi allaskuvla er et urfolksuniversitet, og heter nå Sámi eamiálbmotuniversitehta. Allaskåvllå la universitiehtta, ja namma la dálla Sáme Iemeálmmukuniversitiehtta. På det samiske urfolksuniversitetet høres alle samiske språk, og alle språkene er synlige på skilt mm. Samiske og andre urfolks verdier og tenkesett gjennomsyrer universitetets virksomhet. Sáme iemeálmmukuniversitiehtan gulluji ja divna sámegiela, ja divna giela lij vuojnnusin galpajn ja skiltaj. Sáme ja ietjá iemeálmmuga árvo ja ájadusvuoge la tjadá universitiehta dåjman. Universitet er ledende i verden på urfolksundervisning og -forskning. Universitiehtta la njunjutjin sáme iemeálmmukåhpadusán ja dutkamin. Det er særlig klimaforskning og árbediehtu som har gitt Sámi eamiálbmotuniversitehta sitt internasjonale ry. Til universitetet strømmer det studenter både fysisk og virtuelt. Sierraláhkáj klimadutkamin ja árbbediehto la buktám Sáme Iemeálmmukuniversitiehtav alla dássáj. Studentajs la vallje, sihke fysalasj ja virituella hámen. Det store antallet skyldes kanskje at samiske språk er blitt obligatoriske i grunnopplæringen. Dat stuorra oahppelåhko la árvvedahtte dan diehti gå sámegiella la sjaddam bággulasj fáhkan vuodoåhpadusán. Alle elevene skal velge et av de samiske språkene i Norge, og de har undervisning i samisk på lik linje med engelsk. Juohkka oahppe vuonarijkan hæhttu válljit avtav sámegielav, ja dat åhpadus la sæmmi dásen dagu iennisgiella. Det syder av liv på universitetet og Diehtosiida er for lenge siden blitt for liten. Dánna nav ållo dáhpaduvvá studentaj ja barggij gaskan at udnásj diehtosijdda la ilá unne. Da Diehtosiida ble åpnet for 80 år siden, 3. november 2009, sa daværende sametingspresident Egil Olli følgende: «Diehtosiida er først og fremst bygget for allaskuvla, og ikke som et kontorbygg, for eksempel for Sametinget». Gå Diehtosijdda rabáj jagen 2009 de Sámediggepresidænnta Egil Olli javlaj náv: Diehtosijdda la tsieggiduvvam Sáme Allaskåvlå diehti, ij la dat kontorsadje duola dagu sámediggáj». Det gikk troll i ord - Sametinget måtte flytte ut av Diehtosiida for flere år siden. Og Diehtosiida har fått tilbygg i flere etapper. Egil Ollin sjattaj riekta, sámedigge la jåhtåm ålgus Diehtosijdas juo ájggá ja diehtosijdda la stuorrum moaddamoadda etjásaj. Det er sikkert ikke vanskelig å forstå at jeg håper det siste scenarioet er det jeg opplever er blitt en realitet når jeg sitter her på første rad i 2089! Ij la galla gássjel didjij dádjadit mån sávav at dát manemus senario le dat mij ålliduvvam gå mån danna vuostasj rádan tjåhkkåhav gå sáme allaskåvllå dævddá 100 jage. Takk for oppmerksomheten! Gijtto berustime åvdås.