!Sermitsiaq02_2008 02-1 Kuupik Kleist den mest populære partiformand IA’s politiske leder er den mest populære partiformand i Grønland. Siumuts Hans Enoksen får dumpekarakter i ny meningsmåling Af Erik Holmsgaard Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, er den mest populære partiformand i Grønland. Det fremgår af en ny meningsmåling, som HS Analyse har foretaget i samarbejde med Sermitsiaq. På en skala fra 1 til 10 er Kuupik Kleist topscorer med et gennemsnit på 6. Demokraternes formand, Per Berthelsen, scorer et gennemsnit på 5,1. Finn Karlsen, formand for landsstyrepartiet Atassut, scorer et gennemsnit på 4,5 og landsstyreformand og partiformand Hans Enoksen, Siumut, kryber kun lige over Karlsen med en gennemsnitsscore på 4,6. Repræsentativ analyse Undersøgelsen er gennemført i perioden oktober december 2007 som telefoninterview blandt 810 respondenter. De interviewede blev stillet følgende spørgsmål: »Vi vil bede dig give de fire partiledere karakter. Hvis du synes, at den pågældende er »meget dygtig,« skal du på en skala fra 1 til 10 give vedkommende 10, mens du skal give karakteren 1, hvis du synes, at vedkommende er »meget dårlig.« Karakteren 5 er således en neutral karakter, hvor vedkommende »hverken er god eller dårlig.«« Som det fremgår, er besvarelserne omregnet til »gennemsnitskarakterer.« Undersøgelsen viser imidlertid også og ikke særlig overraskende at partilederne klarer sig bedst blandt »egne« vælgere. Eksempelvis vurderes Kuupik Kleist til 7,3 point blandt alle Inuit Ataqatigiitvælgere, mens Finn Karlsen får 6,0 blandt Atassuts vælgere. erik@sermitsiaq.gl !Sermitsiaq02_2008 03-1 Enoksen & Karlsen mister flertallet Et valg i dag ville blive et katastrofevalg for Siumut. Det viser en ny vælgerundersøgelse. Siumut ville miste to mandater, og landsstyrekoalitionen ville miste flertallet i Landstinget Af Erik Holmsgaard Landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Atassut ville miste flertallet i Landstinget, hvis der var valg i dag. Det viser en ny meningsmåling, som HS Analyse har foretaget i samarbejde med Sermitsiaq. Ifølge vælgerundersøgelsen, der er gennemført i perioden oktober december 2007, vil Siumut gå fra ti til otte mandater i Landstinget, mens koalitionspartneren Atassut fastholder sine seks mandater. Dermed mister Siumut og Atassut flertallet i Landstinget, der har 31 medlemmer. Oppositionen får flertal Siumuts tilbagegang fører til fremgang for de to store oppositionspartier Demokraterne og Inuit Ataqatigiit. Begge partier går frem fra syv til otte landstingsmandater en fremgang, der kunne føre til en ny og usædvanlig flertalskoalition, hvis de to partier kunne nærme sig hinanden i et politisk samarbejde. Kandidatforbundet fastholder sit ene mandat i Landstinget. Siumut Vælgerundersøgelsen viser, at et valg til Landstinget i dag ville føre til en tilbagegang for Siumut fra 30,9 procent af stemmerne til 26,2 procent. Tilbagegangen betyder ikke blot, at partiet ville miste to mandater; partiet ville samtidig være tæt på at miste sin historiske status som landets største parti. Desuden afslører undersøgelsen, at Siumut har svært ved at få tag i de unge vælgere. Partiet har primært tilslutning hos de ældre vælgergrupper. Atassut Ved et valg i dag ville Atassut ifølge meningsmålingen 19,3 procent af stemmerne. Det er stort set samme resultat som ved valget i november 2005. Atassut henter lidt nye vælgere hos Siumut og afgiver nogle til Demokraterne. Som ved tidligere undersøgelser er en meget store del af Atassuts vælgere over 50 år. Det kan give partiet problemer på længere sigt, hvis ikke det formår at få nye tilhængere blandt yngre aldersgrupper. Ellen Kristoffersen exit fra politik gør næppe problemet mindre. Demokraterne Demokraterne får i undersøgelsen 25,1 procent af stemmerne en fremgang på 2,1 procentpoint og nok til at give partiet et ekstra mandat. Da usikkerheden i undersøgelsen er på cirka 2,5 procentpoint, og da tre partier ligger meget tæt i tilslutning, kan Demokraterne i dag være det største parti. Demokraterne får især stemmer fra vælgere under 40 år, og så har partiet et solidt tag i vælgere født uden for Grønland. Over 60 procent af denne befolkningsgruppe stemmer på partiet. Inuit Ataqatigiit Inuit Ataqatigiit står til en fremgang på 1,8 procentpoint. Det er nok til et ekstra mandat så partiet går fra syv til otte mandater i Landstinget. IA står som sædvanlig stærkt blandt den yngre del af befolkningen, men partiet får i dag stemmer fra alle aldersgrupper. Inuit Ataqatigiit er desuden det eneste parti udover Demokraterne, der tiltrækker vælgere født uden for Grønland Kandidatforbundet Kandidatforbundet ligger til en mindre tilbagegang, men er stadig i stand til at fastholde mandatet i Landstinget. Dette mandat er dog truet af Fisker-Fanger partiet, der især står stærkt i Ilulissat, som også er Kandidatforbundets stærkeste bastion. Fisker-Fanger Partiet Det nye parti har endnu ikke tilslutning nok til et mandat i Landstinget, men der skal ikke så mange flere stemmer til før det kan blive en realitet. Partiet har indtil videre kun tilslutning fra vælgere i nogle enkelte byer og her tager de især stemmer fra Siumut. !Sermitsiaq02_2008 04-1 Borgmester: Intet fordækt ved projekter Nuup Kommuneas borgmester, Nikolai Heinrich, Simut, understreger over for Sermitsiaq, at der ikke er lavet nogen forhåndsaftaler med virksomheder i forbindelse med en række store bygge og anlægsopgaver i kommunen, hvor der skal hyres konsulentbistand. Og borgmesteren beklager desuden, hvis nogen har misforstået formuleringerne i kommunens udbudsmateriale om opgaverne. Nikolai Heinrichs budskab kommer, efter at Grønlands Arbejdsgiverforening og Foreningen af Tekniske Rådgivere i Grønland har kritiseret kommunen, fordi der i udbudsmaterialet stod, at konsulenterne ikke behøvede at have base i Grønland. Det sker, at man er nødt til at hente bistand ude fra. Det skete for eksempel i forbindelse med opførelsen af kulturhuset Katuaq, Naturinstituttet og svømmehallen Malik. Men derfor er der ikke nogen skjult dagsorden. Vi ønsker at bruge grønlandske firmaer, hvor det er muligt, understreger Nikolai Heinrich. Se også Sermitsiaq Erhverv, forsiden IJ/Mads !Sermitsiaq02_2008 06-1 Toppolitiker i sex-sag En toppolitiker og en leder i en hjemmestyre institution anmeldt til politiet for seksuel krænkelse Af Irene Jeppson En kvinde, der er ansat i Landstingets Bureau, har anmeldt to personer for seksuel krænkelse. Den ene mand, der er blevet anmeldt, er en toppolitiker, mens den anden er leder i en større hjemmestyreinstitution. Overgrebet fandt sted i toppolitikerens private hjem i forbindelse med et arbejdsrelateret møde i foråret 2007. Ifølge flere kilder blev kvinden bedt om at komme med hjem til toppolitikeren sammen med nogle andre personer, fordi der skulle arrangeres nogle møder. I løbet af aftenen skulle kvinden på toilettet, og toppolitikeren fulgte efter hende og forulempede hende seksuelt. Senere forulemde en anden gæst kvinden, som gik i chok. Kvinden tøvede Sermitsiaq har talt med kvinden, som i første omgang tøvede med at anmelde overgrebene. Efter længere tids overvejelse besluttede hun dog at anmelde de to mænd. Kvinden har været så berørt af overgrebene, at hun har været til flere konsultationer og behandlinger på Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre. I følge flere kilder har kvinden anmeldt overgrebene til Nuuk Politi, men politiet har indstillet efterforskningen. Politiet mener ikke, at der er en sag. I følge Sermitsiaqs kilder er kvinden dog ikke tilfreds med politiets afgørelse; hun har derfor klaget til Rigsadvokaten. Ingen kommentarer Sermitsiaq har forsøgt at få en kommentar fra vicepolitimester Morten Nielsen. Ifølge vores kilder har I afsluttet sagen, fordi I ikke mener, at den vil føre til noget. Er det korrekt? Jeg har ingen kommentarer. Hvornår og i hvilke sager overgiver politiet sager til Rigsadvokaten? Der kan være mange grunde til, at en sag bliver sendt herfra til Rigsadvokaten. Vi gør det i alle vores foranstaltsningsændringssager, frakendelse af borgerlige rettigheder og endelig i de sager, hvor man søger erstatning for kriminalretlig forfølgning og i klager over vores afgørelser, siger Morten Nielsen. irene@sermitsiaq.gl !Sermitsiaq02_2008 07-1 Ud med manden! Vi kan ikke acceptere den form for opførsel, siger Jens B. Frederiksen fra Demokraterne Af Irene Jeppson Hvis Sermitsiaqs oplysninger er korrekte, så skal manden fyres fra politik med øjeblikkelig virkning. Også selvom manden skulle gå hen og blive frifundet, siger landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Han er dybt foragret over, at en toppolitiker er blevet anmeldt til politiet for seksuelle overgreb. Det er særdeles foruroligende, at en toppolitiker bliver anmeldt til politiet for seksuelle krækelser. Landstinget og landsstyret har krav på at få at vide, hvem der er blevet anmeldt til politiet, og hvornår overgrebet er sket. Vi kan ikke have politikere, der opfører sig på denne måde. Hvis oplysningerne er korrekte, så vil vi bede den pågældende politiker om at forlade sin post, siger Jens B. Frederiksen. Må gå af Finn Karlsen og Atassut kan heller ikke acceptere, at en toppolitiker er blevet anmeldt for seksuelle overgreb. Hvis det er korrekt, jamen så må personen gå af. Vi kan ikke have personer der begår lovovertrædelser. Også hvis det skulle være indenfor Atassuts regne rækker, siger Finn Karlsen. Kandidatforbundets Anthon Frederiksen der også har arbejdet som politimand i 27 år siger: – Love er til for at blive overholdt. Også selvom man er politiker. Jeg har slet ikke hørt om sagen, og derfor er det svært for mig at kommentere den. Men vi kan ikke have personer, der overtræder love, og det gælder ikke kun for politikere, siger Anthon Frederiksen. Forsigtig Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit er varsom med at dømme folk på forhånd. – Hvis det er korrekt, så må der køre en sag nu, og det vil så være op til retten at bedømme, hvad der skal ske. – Man skal passe meget på i sager som disse, for de kan have store omkostninger for de personer, det går ud over, siger Kuupik Kleist. Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra landsstyreformand Hans Enoksen. irene@sermitsiaq.gl !Sermitsiaq02_2008 10-1 Savner svar om aluminiumsprojekt Kommunalbestyrelsesmedlem vil have debat om de sundhedsmæssige konsekvenser Af Mads DollerupScheibel Hvad betyder et aluminiumsværk, når det gælder sundheden for borgerne? Det spørgsmål vil kommunalbestyrelsesmedlem i Nuup Kommunea, Karen M. Lynge, Demokraterne, have belyst. Hun rejser spørgsmålet efter et borgermøde tirsdag den 8. januar om aluminiumsprojektet. Borgermøderne bliver i denne tid afholdt i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut, da værket ventes placeret i een af de tre kommuner. – Jeg har som alle andre været begejstret over, at der er udsigt til, at der kommer en stor arbejdsplads, som kan give en masse skatteindtægter. Men lige nu er der for meget fokus på den økonomiske gevinst. Jeg savner viden om konsekvenserne, når det gælder sundheden for borgerne og miljøet, hvis værket bliver en realitet, påpeger Karen M. Lynge. Hun er medlem af kommunens udvalg for Teknik og Miljø og har i den forbindelse besøgt et aluminiumsværk i Norge som et led i arbejdet med at se på konsekvenserne, hvis et værk kommer til Grønland. Karen M. Lynge peger i den forbindelse på, at hun ikke er tilfreds med de svar, som den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa kunne give på borgermødet om netop disse forhold. Bliver undersøgt Projektleder Miki R. Lynge fra det hjemmestyreejede selskab Greenland Development, der assisterer hjemmestyret i forbindelse med aluminiumsprojektet, bliver eventuelle konsekvenser for folks sundhed og miljøet ikke glemt. Når det gælder emner som sundhed og miljø er disse undersøgelser et anliggende for myndighederne, det vil sige Direktoratet for Miljø og Natur og Sundhedsdirektoratet. Greenland Development undersøger udelukkende de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, påpeger Miki R. Lynge. Han oplyser desuden, at kortlægningen på sundhedsområdet sker i samarbejde med Alcoa, hvor virksomheden for eksempel bidrager med oplysninger om de ansattes sundhedstilstand. Hjemmestyret har produceret en omfattende rapport om strategisk miljøvurdering, der blandt andet behandler sundhedsspørgsmålene i forbindelse med aluminiumsprojektet. Rapporten kan hentes på www.aluminium.gl. Aningaasat kisiisa eqqarsaatigisinnaanngilagut. Kinguaassagut aamma aluminiuliorfimmit sunnigaasartussaapput, Karen M. Lynge taama isumaqarpoq. Vi skal ikke kun tænke på pengene. Vores efterkommere skal også kunne leve med et aluminiumsværk, mener Karen M. Lynge. mads@sermitisaq.gl !Sermitsiaq02_2008 11-1 1-årig pige død under familiepleje Politiet efterforsker sagen som en drabssag. Plejemoderen tilbageholdt Af Dorthe Heilmann En lille pige på 1 år døde den 3. januar i Nuuk, mens hun var i plejefamilie. Stationsleder Bent Heiselberg bekræfter overfor Sermitsiaq, at sagen efterforskes som en drabssag. Kvinden blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør i kredsretten onsdag formiddag, og hun er nu tilbageholdt i fire uger. Jeg kan ikke sige mere om sagen af hensyn til efterforskningen, siger Bent Heiselberg. Formanden for plejefamiliernes lokalforening i Nuuk, Ellen Sofie Chemnitz, er dybt berørt af det skete, og skriver i en pressemeddelse, at PLFNuuk tager stærkt afstand fra misrøgt af anbragte børn og unge, og i det hele taget misrøgt af alle børn og unge. I tre år har PLFNuuk indtrængende gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er, at man får kursus i pasningen af anbragte børn og unge, løbende hjemmebesøg, supervision, ja i det hele taget, at der bliver levet op til kravene i lovgivningen. Nu må vi igen gøre landets politikere opmærksomme på, at der skal ske en forbedring for os plejeforældre, så vi bliver bedre rustet til at tage os af de anbragte børn og unge. Og at der ved hver enkelt anbringelse skal vurderes, hvor mange børn, den enkelte plejefamilie kan tage ansvaret for, skriver PLFNuuk i pressemeddelsen. Plejefamiliernes lokalforening har bedt kommunen om et møde, hvor de forventer, at sagen bliver diskuteret igennem. i sidste ende godkender plejeforældrene. Når vi mangler plejeforældre, annoncerer vi efter plejeforældre i aviserne. Folk sender en ansøgning til Plejefamilieafdelingen i kommunen, som så tager på hjemmebesøg. Her snakker man med familien, om der er alkohol eller hashmisbrug, hvordan de har det med børn osv. Hvis Plejefamilieafdelingen godkender familien, bliver ansøgningen sendt videre til socialudvalget, som får alle de relevante papirer, hvor en ren straffeattest også indgår, fortæller Vibeke Møller Jensen. Når man bliver godkendt som plejeforældre, og får et barn i pleje, er der løbende tilsyn med familien, som får besøg af kommunen mindst én gang om året. Alle over 18 år kan blive plejeforældre, hvis de er godkendt af socialudvalget. Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra landstyremedlemmet for familier, Aqqalu Abelsen. dorthe@sermitsiaq.gl !Sermitsiaq02_2008 13-1 Juliane vil have Helsingfors traktaten moderniseret Hvorfor er Norge, Sverige og Finland modstandere af at revidere og modernisere Helsingforstraktaten? Og hvorfor afviser regeringerne modeller, der giver Åland, Grønland og Færøerne kompetencen i Nordisk Ministerråd dér, hvor Åland, Grønland eller Færøerne selv har lovkompetencen? Disse spørgsmål skal ministrene for nordisk samarbejde i Norge, Sverige og Finland besvare i denne måned. Spørgerne er landstings og folketingsmedlem Juliane Henningsen og det islandske altingsmedlem Kolbrun Halldorsdottir. De to parlamentarikere stiller spørgsmålene til de tre regeringer i konsekvens af den livlige debat om, hvordan man styrker Færøerne, Grønland og Ålands position i det nordiske samarbejde. En modernisering af Helsingfors traktaten blev også diskuteret på Nordisk Råds session i Oslo i efteråret 2007, men i den debat var de nordiske samarbejdsministre fra Norge, Sverige og Finland meget forsigtige. Så forsigtige, at de slet ikke svarede på Kolbrun Halldorsdottirs spørgsmål til dem. Nu har Kolbrun Halldorsdottir og Juliane Henningsen så taget sagen i egen hånd med de to direkte spørgsmål til regeringerne i Norge, Sverige og Finland. Helsingforstraktaten er grundlaget for de nordiske landes samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Åland, Færøerne og Grønland ønsker, at traktaten bliver moderniseret, så den også imødekommer områderne med selvstyre. Kravet støttes af Island og Danmark, men Norge, Sverige og Finland stritter imod, formentlig på grund af uafklarede forhold til de samiske mindretal. Kilde: »Norden i Dag« erik@sermitsiaq.gl !Sermitsiaq02_2008 13-2 Nye lederspirer på MBA-uddannelse Af Erik Holmsgaard Ti grønlandske lederspirer indleder i slutningen af februar MBA-uddannelsen på det anerkendte britiske Henley Management College. Det er det 2. hold grønlandske ledere, som nu skal gennemgå Henleys MBA-uddannelse, men det har holdt hård at få samlet et nyt hold, oplyser direktør Leif Bergmann, Henley Management College. Som man kan læse i den grønlandske presse, skal der fortsat satses på at uddanne grønlandske ledere på højt niveau, og det er her, Henleys internationale lederudviklingsprogram kommer ind siger Leif Bergmann. De 10 grønlandske lederspirer indleder uddannelsen med en studietur til Henley i England i slutningen af februar. Her er »ledertænkning« på skemaet, men ellers gennemføres uddannelsen på hjemmebanen her i Grønland. Blot en årlig rejse til »moderskolen« bliver det til, mens alle andre lektioner foregår herhjemme via mail og internet og Henley professorer på gæsteforelæsning. Leif Bergmann oplyser, at de engelske professorer står i kø for at komme til at undervise i Grønland. Det er fortsat meget eksotisk at blive sendt hertil, selv om de kyndige undervisere er vant til at arbejde over hele kloden. De studerende kommer fra offentlige og private virksomheder samt fra hjemmestyret. Flere store hjemmestyreejede selskaber har dog fravalgt Henley i denne omgang. Det første grønlandske hold MBA-studerende begyndte i januar 2006, og de 14 deltagere er efter planen færdige med studierne i løbet af i år. Uddannelsen har været en succes; de fleste af de studerende er blevet forfremmet i løbet af studietiden. !Sermitsiaq02_2008 14-1 Fiskeriet fortsætter trods islæg Royal Greenland fortsætter sin produktion og fiskerne fortsætter fiskeriet, selvom farvandet ud for Ilulissat en sjælden gang har vinteris Af Noah Mølgaard Udsigten i disse dage mod Qeqertarsuaq fra Ilulissat kunne minde om gamle dage, hvor man med hundeslæde kunne krydse Diskobugten. Men synet bedrager. Havisen er ikke tyk nok til, at stoppe fiskeriet og Royal Arctic Line har en plan om at sende et forsyningsskib til Diskobugten i slutningen af januar. Det er en meget uforudsigelig situation. Vi ved ikke rigtig om der kommer rigtig islæg eller om isen foran Ilulissat fjerner sig, når vinden skifter retning. Jeg tror mere på den sidste mulighed, siger fiskeri Jeremias Jensen (Jaajooq) om issituationen i Ilulissat. TV Avisen bragte et indslag søndag den 6. januar, hvor området ud for Ilulissat lå isfrit. Men udviklingen i vejret har overhalet billederne, der blev filmet i efteråret og kulden bed sig fast før jul. Kulden og islægget betød, at rederiet Disko Line A/S, der besejler Diskobugten med mindre passagerer skib, indstillede sejladsen. i Royal Arctic Line Ivalu Egede. Gode rejeforekomster Selv joller sejler stadig ud for Ilulissat, hvor fangerne skyder sæler og sejler nogle gange helt ned til farvandet ud for Qasigiannguit. Havisen er ny is, som større fartøjer kan bryde uden problemer og fiskerne melder om gode rejeforekomster. Flere fartøjer kommet hjem til Ilulissat med laden fuld af rejer, fortæller Jeremias Jensen, der selv er ejer af et fiskefartøj. Og Royal Greenlands produktionsplaner bliver ikke lagt på baggrund af udsigten, hvor antal kilo råvarer afgør om koncernen fortsætter sin produktion. Den tynde havis er ingen hindring for fiskeriet. Derfor fortsætter rejefabrikken i Ilulissat sin produktion. Og indhandlingen af hellefisk til Qasigiannguit fortsætter som situationen ser ud i dag og der er heller ikke kommet havis til Uummannaq fjorden, siger informationsmedarbejder i Royal Greenland Sofia Geisler. Selvom passagerer og godssejladsen er indstillet i vinterperioden står Royal Arctic Line klar med en plan om at sejle til Diskobugten i slutningen af januar. Men det er svært at forudsige på nuværende tidspunkt, hvordan is situationen vil udvikle sig de kommende dage. Isen kan fjerne sig i løbet af to tre dage, hvis vinden skifter retning. Men det kan stadig nå at blive koldere og dermed gøre havisen for tyk til sejlads med vores forsyningsskibe, siger marketingschef i Royal Artic Line Ivalu Egede. Kunderne betaler Men det er ikke uden risiko en sejlads til et område, der normalt er dækket af hav is på denne års tid bliver planlagt en måned forud. Vi har derfor været nødsaget til at beslutte, at kunderne kommer til at betale en eventuel sejlads til en anden havn end modtagerhavnen, siger Ivalu Egede. Men fiskerne tror ikke rigtig på, at hav isen kommer til at holde. Der er isfrit i Vajgat, der normalt er det sted i Diskobugten, der får det mest faste hav is, når der er is vinter. Jollerne sejler fra bygden Saqqaq uden problemer i Vajgat. Derfor tror jeg ikke på en is vinter, siger Jeremias Jensen, der selv kommer oprindeligt fra Saqqaq. noah@sermitsiaq !Sermitsiaq02_2008 17-1 Grønlandisering hadsk debat Debatten er kørt ud på et sidespor, mener borgmester Jess Svane i Qasigiannguit Af Irene Jeppson Borgmester Jess Svane i Qasigiannguit har det skidt med den seneste grønlandiseringsdebat. Debatten er negativ og helt hen i vejret. Debatten er kørt ud på et sidespor, siger han. Mange har fuldstændig misforstået debatten. Nu hedder det, at grønlænderne vil have, at danskerne skal rejse hjem. Men sådan hænger det ikke sammen. Den nuværende debat er hadsk og er med til at skabe splittelse blandt befolkningen. Tanken er god nok. Det er nødvendigt at grønlandisere. Der findes mange enkeltsprogede her i landet, som har svært ved at komme igennem Grønlands Hjemmestyre med deres synspunkter. Mange går frustreret hjem, når deres budskaber ikke bliver forstået. Der er mange personer i Nuuk, der er imod grønlandisering, men der er altså også langt fra Qasigiannguit til Nuuk. En grønlandisering er nødvendig, mener borgmesteren. Mange mennesker, der ikke kender til Grønland, kan hurtigt misforstå debatten, når de lytter til den ude fra, og derfor er det nødvendigt at informere om landet og informere om, at der altså er mange grønlændere, der er enkeltsprogede. Levet sammen i 100 år Vi har levet sammen med danskerne i hundrede år. Vi er i familie med dem og knyttet til dem. Jeg har selv danske halvsøskende. Jeg har danske venner. Min kommunaldirektør er dansker, og vi har aldrig haft problemer med det. Med med den nuværende debat prøver man at skabe splid imellem befolkningen. Istedet for at debattere på et så lavt niveau, burde vi gøre noget for at ændre forholdene til det positive. Vi skal skabe bedre muligheder for at lære sproget, så så mange som muligt kan følge med. Inden for rigsfællesskabet kræves det, at folk, der kommer ude fra, skal lære dansk, hvis de vil integrere sig i det danske samfund. Bare fordi vi kræver det samme, er der ramaskrig. Hvorfor kan vi ikke se grønlandiseringen som noget positivt istedet for at være så negative, spørger Jess Svane. !Sermitsiaq02_2008 20-1 Storm årets medarbejder Af Kurt Kristensen Center for arbejdsmarked og Kompetenceudvikling (CAK) i Nuuk har kåret formand for kommunens rengørings og pedel Storm Ludvigsen til Årets medarbejder 2007. Udnævnelsen fandt sted ved en sammenkomst i huset på Jens Kreutzmannip Aqq. i Nuuk, hvor personalet på CAK og Arbejdsmarkedsudvalget i Nuup Kommunea hyggede sig op til jul. Arbejdsmarkedsudvalgets formand Doris Jakobsen, Siumut, sagde i sin begrundelse for udnævnelsen til Årets medarbejder: Alle mennesker gennemgår en udvikling i deres liv, og Storm Ludvigsen har vist din beslutsomhed ved at videreudvikle sit liv på en måde, som er et forbillede for os alle. Storm har deltaget i en række initiativer indenfor arbejdsmarkedsområdet i Nuuk med bevidsthed om netop dette områdes vigtighed. Samtidig har han vægtet din egen personlige udvikling. Han har deltaget i kompetencegivende kurser, og han viderebringer som en loyal og engageret medarbejder gerne sin brede viden til sine kollegaer. Som noget ganske særligt skal nævnes, at Storm Ludvigsen til stadighed udfører et stort arbejde for at finde de bedste muligheder for de hjemløse i Nuuk, begrundede udvalgsformand Doris Jakobsen udnævnelsen af Årets medarbejder på Center for Arbejdsmarked og Kompetenceudvikling i Nuuk !Sermitsiaq02_2008 21-1 GBU mindes Knud Nygaard Af Lars Lundblad, formand for Grønlands Boldspil-Union Det er med stor sorg, vi har modtaget budskabet om Knud Nygaards død. Grønlands Boldspil-Union har gennem årene på mange måder oplevet Knud Nygaards store interesse for og opbakning omkring fodbolden og idrætten i Grønland. Som direktør for Carlsberg (Coca-Cola) i Grønland, var Knud parat til at støtte relevante initiativer, han formåede på en konstruktiv måde at gøre »ord til handling,« og altid var det med respekt og forståelse for de specielle forhold, der er i Grønland. Grønlandsk fodbold kan bl.a. takke Knud for følgende aktiviteter: Økonomisk støtte til at KNR kunne sende mange spændende og »store« internationale fodboldkampe på Grønlandsk TV I 2003 var Knud afgørende medvirkende til at GBU indgik et samarbejde med Coca-Cola Grønland, hvilket siden har været et godt økonomisk fundament for GBU’s mange aktiviteter. Sidst men ikke mindst tænker vi på GBU-Coca-Cola Fodboldskole, der første gang blev gennemført i 2005 og siden har udviklet sig med flot succes. I den forbindelse er det værd at nævne, at Knud sørgede for et ekstra økonomisk tilskud udover det allerede aftalte sponsorat, for at fodboldskoleprojektet kunne komme godt i gang. Desværre blev Knud ramt af smertefuld sygdom, som medførte, at han ikke fik mulighed for at nyde sin pensionisttilværelse, som han havde håbet og planlagt. Vores tanker er hos familien, hvor savnet må være stort. Forhåbentlig kan de mange positive og gode minder om Knud, være en trøst i denne svære tid. Æret være Knud Nygaards minde. !Sermitsiaq02_2008 22-1 Hulahula Tommy blev årets uvak 2007 Læserne var især imponerede over Tommy Marøs målrettede indsats over hele året for at vinde hædersprisen Af Kurt Kristensen Der er flere måder at vinde Årets uvakpå. Hædersprisen kan enten gives til en kandidat, som suverænt udfører årets største »kvajlight«, eller til en kandidat, som med sammenbidte tænder kæmper for udnævnelsen gennem hele året. Slyngelstuens trofaste og altid kritiske læsere har kåret landsstyremedlem Tommy Marø til Årets uvak 2007. Ikke for den enkeltstående præstation som for eksempel Jens Napaattooqs besøg på stripperbar på landskassens regning, men for den målrettede indsats i alle årets 365 dage for at vinde hæder og ære. Tommy Marø vidste, hvad han ville, da 2007 blev skudt ind. Han ville have fisk, friskfanget fisk. Og det får han. Friskfanget uvak fra Godthåbsfjorden. Blå blink og bastskørter Tommy Marø ryddede forsiden allerede den 19. januar, da Sermitsiaq med 7-tommer søm skrev: »Han lyver«. Tommy Marø henvendte sig efter hjemmestyrets julefrokost i december 2006 på politistationen for at blive kørt hjem en sen nattetime, hvor det var helt umuligt at opdrive en taxa. Enhver, der ser amerikanske kriminalfilm, ved jo, at der på døren af en politibil står »To protect and serve«. Det var et flot stunt, som Slyngelstuen efter en våd julefrokost såmænd også kunne have fundet på. Men så begyndte Tommy Marø at rode sig ind i et spind af løgne om den våde hjemmestyrejulefrokost, og det må man ikke altså lyve. Det skabte en del blæst, som efter en gang gule ærter, og den 9. februar var den gal igen med Tommy. Sermitsiaq ryddede forsiden: »Hulahula Tommy taler usandt om sit juledruk og flygter til Hawaii«. Jo, den var god nok. Tommy Marø var i spidsen for en større delegation rejst fra Grønland over København, London og San Francisco til Honolulu. Officielt på en 12 dage lang studietur, men landstyremedlemmet nød de solbeskinnede dage udenfor rækkevidde af den haglbyge af spørgsmål, som politiske venner og fjender i fællesskab bombarderede ham med. I en pressemeddelelse, underskrevet af rektor på Socialpædagogisk Seminarium, Nuka Kleemann, blev det eksotiske rejsemål undskyldt med indførelsen af den gode børnehave »Meeqqerivitsialak: Meeqqerivitsialak processen skal involvere lokalsamfund og børnefamilier i Grønland, som kan bidrage positivt og fremadrettet i arbejdet. Og for at møde lokalsamfundet og dets børnefamilier en kold februardag er man jo nødt til at rejse til de kridhvide strande på Hawaii... Den målrettede indsats 2007 var således skudt flot i gang for Tommy Marø med to forsidebaskere indenfor de første seks numre af Sermitsiaq. Belønningen kom da også den 1. juli, da Tommy Marø foruden kultur, undervisning, forskning og kirke også fik overdraget ansvaret for hele det sociale område. »Landsstyremedlem for Familie og Kultur« stod der nu på visitkortet. Men det var svært at holde dampen oppe, og i løbet af efteråret begyndte det at gå i kage for Hulahula Tommy. Han fik pressen på nakken, da han fyrede landsdommeren som formand for Pressenævnet til fordel for en formand, »der kender Grønland«. Underforstået et medlem af Siumut. Den pukkelryggede kamel måtte Hulahula Tommy sluge igen, så formanden for Pressenævnet heller ikke i fremtiden skal være en partikammerat, men en uvildig jurist. Bedre held havde Tommy Marø til gengæld med at ombygge Grønlands universitet Ilisimatusarfik til et discount universitet med en rektor, der ikke behøver at besidde forskningserfaring. Det fik de studerende på barrikaderne med slagord som »Vi har brug for forskere, ikke partikammerater«, men Tommy Marø affærdigede dem som en flok lemminger, der blindt fulgte rektor Ole Marquardt udover klippekanten. Det skulle Hulahula Tommy nok aldrig have gjort. Dagen efter måtte landsstyremedlemmet for studenteroprør haste med en undskyldning: Jeg trækker mine udtalelse tilbage og komme med en uforbeholden undskyldning til rektor Ole Marquardt, for jeg har fuld tiltro til, at de studerende på Ilisimatusarfik selv kan tænke. De mange vådeskud fik landsstyreformand og dobbelt uvak vinder Hans Enoksen til at overveje, om HulahulaTommy nu også var den rette mand det rette sted på det rette tidspunkt. Det så vi tydeligt ved efterårets store demonstrationer for et styrket kulturliv og et bedre børneliv i Grønland. Begge områder, kultur og børn, hører under Tommy Marøs vinger, men det var en smilende bygdepartisan Hans Enoksen, som tog imod demonstrationstogene på Landstingets trappe. I baggrunden stod Tommy Marø og lignede en pryglet hund. Selveste nytårsaften slog Hans Enoksen den sidste søm i ligkisten: Tommy Marø fik ved indgangen til det nye år frataget det politiske ansvar for familieområdet, og tilbage står han som landsstyremedlem for lidt af hvert. Til gengæld kan Hulahula Tommy nu skrive Årets uvak 2007 på sit visitkort. Og det er ikke så ringe endda. !Sermitsiaq02_2008 23-1 Uvakkens Top 10 Slyngelstuens trofaste læsere har kåret en flot Top 10 i kampen om årets uvak 2007: 1. og uvak vinder Tommy Marø for en målrette indsats gennem hele året. 2. 3. De to tidligere landsstyremedlemmer Johan Lund Olsen og Jørgen og... Wæver og... Johansen for deres roller i filmen »Flugten fra Grønland«. 4. Folketings og landstingsmedlem Lars-Emil Johansen for at blive dømt i kredsretten i Nuuk for plat og svindel med flybilletter og mobiltelefoner. 5. Borgmester i Nikolai Heinrich for at være fløjtende inhabil i sagen om en konkurrerende taxacentral i Nuuk. 6.-7 Filminstruktør Karen Litthauer for at skide i sin egen rede i Qaanaaq, og landsstyreformand Hans Enoksen for at gå i panik med en spirituslukning i Qaanaaq. 8. Grønlandsbanken for at have løst problemerne med sine pengeautomater ved at rive dem ned. 9. KNR med sin TV-avis Ragnerok. 10. Formanden for Demokraterne Per Berthelsen for at lade indflydelsen glide sig af hænde i både Landstinget i maj og kommunalbestyrelsen i Nuuk i december. !Sermitsaq02_2008 23-2 Præmier til læserne På Slyngelstuen fryder vi os over den store gruppe af læsere, som gennem hele året holder et vågent øje med plat og platheder i det grønlandske samfund. Vi ved, at vi kan regne med læsernes kritiske, men også humoristiske sans, når det gælder kåringen af Årets uvak. Blandt de mange indstillinger båret frem af posten og internettet har vi trukket lod om rødvin og aviser til vore trofaste læsere. 12 flasker god rødvin: Andreas Guldager, Box 1764, 3900 Nuuk. 6 flasker god rødvin: Hansine M. Johansen, Kongevej D-143, 3900 Nuuk. 3 flasker god rødvin: Amalie E. Heilmann, Blok 22-A-00, 3900 Nuuk. Et års abonnement på Sermitsiaq: Lars Johansen, Box 102, 3951 Qasigiannguit. Et halvt års abonnement på Sermitsiaq: Claus J. Clausen, Højvangshaven 55, 6700 Esbjerg. Tak for hjælpen alle sammen. Men husk, at et nyt år med nye tåbeligheder allerede er oprundet. Vi ses ved årets slutning! !Sermitsiaq02_2008 25-1 Nu har uddannelse og familie første prioritet Ellen Christoffersen trækker sig fra politik, men et comeback kan måske komme på tale om fem år Af Noah Mølgaard Stemmeslugeren hos Atassut, Ellen Christoffersen, tager en time-out fra det politiske liv. Hun vil i stedet bruge sin tid på sit arbejde, på videreuddannelse og frem for alt på familien. Men det bliver formentlig ikke et definitivt farvel til politik, som har fyldt Ellen Christoffersens tilværelse i 11 år. Hun gjorde komét-karriere og udviklede sig hurtigt fra en genert og stille pige til en af Atassuts mest markante politikere. Ellen Christoffersen fik sin første valgsejr, da hun i 1997 blev valgt i kommunalbestyrelsen i Nuuk. I 1998 blev hun valgt i Folketinget, og i 2002 blev hun medlem af Landstinget. Nu har hun imidlertid gjort alvor af overvejelser om at forlade politik for at hellige sig sit arbejde 100 procent som presse koordinator i Grønlands Turistog Erhvervsråd, hvor hun har været ansat siden 2004. Det har været mit ønske siden folketingsvalget i 2001, da jeg ikke blev genvalgt, at jeg vil tage en videreuddannelse, siger den HK-uddannede Ellen Christoffersen til Sermitsiaq. Nu undersøger jeg mulighederne for at læse kommunikation. I første omgang vil jeg tage en net baseret akademi uddannelsen inden for kommunikation. Og uddannelse i det hele taget har altid været et spændende område for mig, og mulighederne for at tage en videreuddannelse åbner sig endnu mere i disse år, hvor virksomhederne er blevet mere opmærksomme på at videreuddanne deres personale og give dem større kompetance, siger Ellen Christoffersen. Forældre-rolle og politik Ellen Christoffersen blev født i bygden Ikerasak i Uummannaq Kommune i 1972, og tiden i Aasiaat, hvor hun gik på GU, vakte hendes interesse for politik. Jeg må indrømme, at jeg ikke vidste ret meget om politik, da jeg begyndte i GU, men jeg blev hurtigt bidt af samfundsfag. Og min interesse for politik voksede endnu mere, da jeg som 19-årig blev mor for første gang, fortæller Ellen Christoffersen. Jeg blev som forælder opmærksom på mange forskellige ting i samfundet, netop fordi man som forælder skal tage et stort ansvar, som ikke bare kan overlades til andre. Og når man taler om ansvar, så kan jeg ikke komme uden om debatten om selvstyre og selvstændighed, der handler meget om at påtage sig et større ansvar. Det ligger meget klart i min tankegang, at vi som enkeltpersoner og som samfund i det hele taget skal være parate til at påtage os et større ansvar, der vil følge med, når vi skal indføre selvstyre og selvstændighed, siger Ellen Christoffersen. Lærerne troede ikke deres øjne Ordene flyder ud, og hun kunne sikkert blive ved i lang tid, når snakken netop rammer emner, der fanger hendes interesse. Ellen Christoffersen boede sammen med sine forældre i Danmark i fem år, indtil de flyttede tilbage, da hun var 14 år. Og hendes lærere i folkeskolen og andre, som har kendt hende i barndommen og teenageårene vil formentlig huske hende som en genert pige, der helst holdt sig i baggrunden. Jeg blev bedt om at holde en tale i min gamle skole i Danmark, efter at jeg blev medlem af Folketinget. Der fortalte mine tidligere lærere, at de faktisk havde været uenige, om det virkelig var mig, der var kommet ind i Folketinget. De kunne faktisk ikke forestille sig, at jeg skulle kunne deltage i en politisk debat, fordi de husker mig som en genert pige, siger Ellen Christoffersen. Gamle Lars som rådgiver Men tiden i Folketinget fra 1998 til 2001 bød på en række oplevelser, som har været med til at danne den Ellen Christoffersen, folk kender i dag. Jeg blev sat under et stort pres under debatten om den såkaldte »pinsepakke,« hvor min daværende partiformand Daniel Skifte og daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt prøvede at overtale mig til at stemme for pinse pakken, selvom den fløj, jeg sad med i Folketinget, stemte imod, fortæller Ellen Christoffersen. Jeg tog kontakt til tidligere formand for Atassut Lars Chemnitz og spurgte ham til råds, fordi jeg følte, at jeg ikke kunne stemme for forslaget. Hans råd til mig var: Hvis du vil kunne se dig selv med værdighed, så skal du følge din egen overbevisning. Det gjorde jeg, og det har jeg ikke fortrudt, siger Ellen Christoffersen. Hendes parti, Atassut, ærgrer sig over, at hun nu har besluttet at trække sig ud af politik og ikke stiller op til valg de næste par år. Men det kan være, at jeg bliver fristet til at stille op igen om fem år, men der kan sagtens gå op til 10 år. Det vigtigste for mig nu er at tage en videreuddannelse, koncentrere mig om mit arbejde og ikke mindst have mere tid til min familie. Jeg har ikke meldt mig ud af partiet Atassut. Det kan være jeg ind imellem vil bruge min demokratiske ret til at udtrykke mine meninger og enten skrive eller tale med mennesker, der er tæt på begivenhedernes centrum, siger den 35-årige Ellen Chistoffersen. Hendes ældste søn er nu 16 år, og hun har en søn på fire år og en datter på otte måneder. noah@sermitsiaq.gl !Sermitsisaq02_2008 26-1 Sprogkurser er tiltrængte De fleste slædekuske, der kører med turister, er fiskere, som kun taler grønlandsk. Derfor er sprogkurser tiltrængte og nødvendige Af Dorthe Heilmann Niels Gundel fra Ilulissat har været slædekusk for turister i 13-14 år, og i hele sin karriere har han kun været på ét sprogkursus i dansk og engelsk. Vi har længe haft brug for at komme på kurser, for jeg oplever mange gange, at de andre slædekuske trækker på mig, når de har brug for at kommunikere med turister, siger Niels Gundel. Han fortæller, at det første kursus, han var på for flere år siden, var et lille sprogkursus, men at det har medført, at han i dag mange gange er den, der oversætter og forklarer turisterne, hvad der skal ske på turen og de mest grundlæggende ting, der skal informeres om, når kusken har brug for hjælp. De fleste kuske er fiskere og taler udelukkende grønlandsk. Mange gange har jeg oplevet pludselig at være i centrum, fordi jeg skal oversætte for kusken og turisten. Derfor vil det være en stor hjælp, når de andre kuske, også kommer på sprogkursus, siger Niels Gundel. Niels Gundel har på sit sprogkursus lært at præsentere sig selv, fortælle om den kommende rute, om hundeslæden og hundene, hvad de forskellige steder hedder, om udsigten osv. Når man kommunikerer godt med turisterne, kommer de som regel tilbage, og jeg har flere gange oplevet, at de samme turister kan komme fire-fem gange igen, fortæller Niels Gundel, og tilføjer, at det altid er en stor fornøjelse, når turisterne kommer igen og man lærer dem at kende. Arktisk førstehjælp De første kurser der blev arrangeret af Destination Disko, blev gennemført i efteråret i Ilulissat, da slædekluskene kom på kursus i arktisk førstehjælp. Det var et meget givtigt kursus, og det er et kursus, vi har manglet. Der er heldigvis ikke sket noget alvorligt endnu, men når man er alene med turisterne ude i den store natur, føler man sig nogle gange lidt hjælpeløs, når man tænker på, at der kan ske et eller andet. Nu kan man så sige, at vi i hvertfald er godt rustet, hvis der skulle ske et eller andet på turene, siger Niels Gundel. Niels Gundel er dog lidt ked af, at kurserne blev annonceret for sent, og at det sker, mens fiskeriet er godt i gang i Ilulissat. Jeg er sikker på, at der ville have været mange flere på kurset, hvis det var blevet annonceret to uger før, og hvis man havde hængt det op på et opslag. Og så er det ærgerligt, at det sker, når fiskeriet er godt i gang, for mange har ikke tid til kurset, siger Niels Gundel. Når slædekuskene kører med turister, kan turene vare fra to timer til fem dage, og mange gange kan turisterne være helt alene med slædekusken langt fra by og mennesker. dorthe@sermitsiaq.gl !Sermitsiaq02_2008 27-1 »My name is Niels and I am your guide« Destination Disko arrangerer sprogkurser i dansk og engelsk for slædekuskene i Nordgrønland Af Dorthe Heilmann Destination Disko begyndte sidste år at arrangere kurser for slædekuske, der kører med turister. Der blev gennemført kursus i arktisk førstehjælp for slædekuskene, og i det nye år skal de igen på kursus. Denne gang i sprog og service. Der bliver flere og flere turister for hvert år, og for at følge med i udviklingen er det på sin plads også at give slædekuskene en chance for at følge med, siger projektleder i Destination Disko, Konrad Seblon. De fleste slædekuske er fiskere, og de taler kun grønlandsk. De skal på kursus i dansk og engelsk, og kurset kommer til at vare en uge. I de grundlæggende regler indenfor service skal de for eksempel lære om, hvordan man præsenterer sig, om høflighed, og om at fortælle lidt om hundeslæden og så videre. Indenfor sproget skal de lære nogle ord, de kan bruge indenfor en bestemt situation, for eksempel om at præsentere maden eller hvilke ord, man skal bruge, hvis man skal fortælle lidt om langlinefiskeri. Slædekuskene er meget dygtige til det, de kan, nemlig at køre med hundeslæde og styre hundene rigtig godt. Men indenfor sprog og kundeservice er det vigtigt at kunne give turisten/kunden den fulde tilfredshed og tryghed. Med de her kurser håber vi at kunne indføre en lidt mere ensartet kvalitet blandt kuskene. Vigtigst af alt er dog, at kuskene er villige og klar til at udvikle sig og være mere klar til det stigende antal krævende turister, siger administrerende direktør Klaus Berg, til Destination Diskos nyhedsbrev. Arktisk førstehjælp Hundeslædekuskene, der skal på sprogkursus, har også været på kursus i arktisk førstehjælp. Det er første gang, man arrangerer et kursus for slædekuskene, og alle deltagerne har været fuldt ud tilfredse med arrangementet, der er kørt over tre gange. Alle deltagerne fra de forskellige byer i Diskobugten har været meget begejstrede for kurset og siger, at alle burde komme på sådan et kursus, fortæller Konrad Seblon. Førstehjælpskurset er meget relevant, da slædeturene kan foregå langt væk fra den nærmeste lægehjælp. Ulykker behøver ikke ske for turister alene, men også for kuskene. Brækket ben, nedkøling og brandulykker kan og er sket blandt kuskene. Ulykkerne er dog heldigvis meget sjældne, og der har ikke været alvorlige ulykker blandt turister i de år, slædeturismen har stået på, siger Klaus Berg. !Sermitsiaq02_2008 28-1 Kulturen bliver ligestillet med sporten Værterne for Arctic Winter Games giver kulturen en synlig placering, når 4.000 mennesker fra Arktis samles i Yellowknife Af Noah Mølgaard De var gemt i et lille hjørne i Alberta og fik en mere synlig placering i Kenai, Alaska. Men nu bliver kulturen ligestillet med sporten, når Arctic Winter Games bliver gennemført i Yellowknife i den canadiske provins Nordvestterritoriet. Det var en skuffet kulturdelegation, der rejste hjem fra Arctic Winter Games i Alberta i 2004. De grønlandske deltagere optrådte i et hjørne af et indkøbscenter, og værterne gjorde ikke alverden for at annoncere kulturarrangementerne. Den oplevelse blev anledningen til at arbejde for at gøre kulturen mere synlig under Arctic Winter Games, der ellers under legene i Nuuk og Iqaluit i 2002 var blevet ligestillet med idrætten. – Det var faktisk alle kulturdelegationer fra de forskellige deltagerlande, der arbejdede sammen for at gøre kulturen mere synlig. Vi har også stillet krav til os selv, at kultur indslagene skal tilrettelægges professionelt. Jeg vil også nævne, at generalsekretær i Grønlands Idrætsforbund, Claus Nielsen, har været en stor støtte og en visionær partner for kulturens bestræbelser om at være mere synlig. Han har støttet vores ideer med et åbent sind, siger direktør i Nordens institut i Grønland, NAPA, Anders Berndtsson, til Sermitsiaq. Det er NAPA, der producerer Grønlands bidrag og sammensætter kulturdelegationen, ligesom det var tilfældet for to år siden, da Arctic Winter Games blev afviklet i Alaska. I 2006 blev Grønland repræsenteret af en danse-gruppe der opførte stykket »Ravnes kald,« der fik en god modtagelse i værtsbyen Kenai og blev anmelderrost i Grønland. Kulturen delt i fire dele AWG 2008’s kulturelle indslag er sammensat af fire lige vigtige dele: Filmfestival, visuel kunstudstilling, installationsudstilling og en teaterforestilling. Grønlands kulturelle indslag bliver i år filmforevisninger, udstillinger af traditionel grønlandsk kunst, udstilling af moderne kunst og en moderne danseforestilling, der binder fortid og nutid sammen. Det har været et ønske fra vores side, at repræsentere hele Grønland og vise flere facetter af den grønlandske kultur, og vi har i den anledning sammensat udstillinger og deltagere fra forskellige dele af Grønland, forklarer Anders Berndtsson. Kunstnerne Kristian Fly fra Ilulissat er kendt for sin unikke og banebrydende husflidskunst, mens 75-årige Thorvald Mikaelsen fra Kulusuk laver masker efter den traditionelle måde og laver hele arbejdet ved håndkraft. Den moderne kunst bliver leveret af den kendte kunstner Julie Edel Hardenberg, hvor hendes »spændetrøje,« der også viser en blanding af Danebrog og det grønlandske flag, står frit til fortolkning hos publikum. Flere korte film om Grønland vil også blive vist under en film festival under Arctic Winter Games. Og et stykke teaterdans opføres af en gruppe unge dansere under ledelse af Sørine Petersen, der er kendt fra Uaajee Teater fra Aasiaat. Sport og kultur hører sammen Den grønlandsk kulturdelegation har store forventninger til deres deltagelse; teaterdansen opføres i en teatersal med 350 siddepladser, og flere af de grønlandske kunstværker bliver udstillet ved sportsfaciliteterne. Arctic Winter Games er enestående blandt store sportsbegivenheder i hele verden. Det enestående ved det store arrangement er, at sport og kultur hører tæt sammen i for eksempel Arctic Sports og hundeslæde væddeløb, hvor inuit kulturen kommer til udtryk. Nu er det vores opgave at udnytte det link, der er mellem sport og kultur og udvikle de muligheder, der vil opstå i den sammenhæng, siger Anders Berndtsson. Arctic Winter Games i Yellowknife finder sted fra den 9. til den 15. marts. noah@sermitsiaq.gl !Sermitsiaq02_2008 30-1 Sund og livsforlængende motion Vi holder os i form ved at træne og gå ture, siger 74-årige Amalie Falck Petersen fra Qasigiannguit Af Irene Jeppson De hygger sig i hinandens selskab. Griner og små fniser mens de står udenfor i kulden og snakker med hinanden. Det er dejligt. Det er livsbekræftende, og så holder det os i gang, siger de ældre mennesker, der alle er medlem af foreningen Pequi. Medlemmerne, der tæller førtidspensionister og alle over 55 år, mødes to gange om ugen for at hygge og træne. Træneren, 74-årige Amalie Falck Petersen, fik for nylig Grønlands Idræts Forbunds lederlegat. Amalie Falck Petersen har siden foreningens start været med i bestyrelsen og har de sidste fem år været træner. Vi har 24 medlemmer. Vi træner hver mandag og torsdag fra klokken 10 til klokken 12 i hallen. Vi træner i cirka halvanden time og bruger den sidste halve time til at drikke en kop kaffe, hyggesnakke og synge med hinanden. Motionen holder os i gang. Vi laver forskellige bevægelser, som gør kroppen smidigere. Motionen er effektiv og giver os mere energi. Hvis vejret ikke er for koldt, eller hvis vejret ikke er dårligt, så går vi ture udenfor med vores stave. Vi har holdt fri mellem jul og nytår og starter snart igen med træningen. Vi er mange der glæder os til at komme igang igen. Har været på kurser Amalie Falck Petersen er primus motor i foreningen. Hun har ikke en træneruddannelse bag sig, men har deltaget i forskellige træner kurser. Jeg har været på forskellige kurser. Vi har også været på kursus med Makka Johansen, tidligere konsulent i Grønlands Idræts Forbund. Vi nyder motionen og hinandens selskab. Motionen er sund og livsforlængende, påpeger Amalie Falck Petersen. irene@sermitsiaq.gl !Sermitsiaq02_2008 31-1 Sisimiut vil være vært for DM Danmarksmesterskaberne i langrend bliver afviklet i Norge. Nu arbejder SSP fra Sisimiut på at blive vært for mesterskaberne i 2010 Af Noah Mølgaard Flere klubber sender deltagere til Danmarksmesterskaberne i langrend i begyndelsen af februar. Mesterskaberne bliver som regel ikke afviklet i Danmark, og nu vil skiklubben SSP i Sisimiut arbejde for, at mesterskabsstævnet bliver afviklet inden for rigsfællesskabet. Skiklubben i Sisimiut har vind i sejlene og kunne for nylig præsentere et nyt klubhus, der er opført af grønlandsk ler. Klubbens medlemstal faldt for nogle år siden til under 30, men nu får klubben tilmeldinger fra aktive og folk, der blot ønsker at støtte klubbens aktiviteter. I dag tæller medlemskaren over 70 skiløbere, og klubben håber at kunne fordoble antallet de næste par år. Nu har vi rettet skriftlig henvendelse til Dansk Skiforbund om, at vi er interesseret i at være værter for de danske mesterskaber i 2010, siger formanden for SSP Hans Lars Olsen til Sermitsiaq. Det kan ikke passe, at Danmarksmesterskaberne skal afvikles udenfor Danmarks grænser. Nogle vil måske umiddelbart mene, at det vil være for dyrt for deltagerne at komme til Sisimiut. Men jeg er overbevist om, at vi kan lave en fornuftig pris ved hjælp af sponsorer. Og Danmarksmesterskaber bliver ikke kun skiløb, for kulturlivet i Sisimiut kan byde de danske deltagere på spændende oplevelser. Vi kan også byde på slædeture eller ture med snescooter, siger Hans Lars Olsen. Han tager selv med til Danmarksmesterskaberne i begyndelsen af februar og til møde med ledelsen i Dansk Skiforbund. noah@sermitsiaq.gl !Sermitsiaq02_2008 32-1 Dumpekarakter Landsstyreformand Hans Enoksen får en forbløffende dumpekarakter af vælgerne. Kun Enoksens politiske tøjdyr, landsstyremedlem Finn Karlsen, scorer færre point i den undersøgelse af partiformændenes popularitet, Sermitsiaq offentliggør i dag. En anden del af undersøgelsen viser, at et valg i dag ville give Siumut en gevaldig lussing og tab af to mandater i Landstinget. Siumut ville gå fra ti til otte mandater, mens Atassut ville holde fast i sine seks mandater. Der er med andre ord god grund til, at det ledende landsstyreparti går i tænkeboks her blot få uger før partiets landsmøde. Nu ved vi godt, at Hans Enoksen normalt ikke har meget til overs for politiske meningsmålinger, og vi medgiver, at Sermitsiaqs jævnlige vælgerundersøgelser har taget fejl en enkelt gang. Men når en repræsentativ undersøgelse viser et tab af to mandater i Landstinget, så ligner det en klar tendens. Hvis der var valg i dag, viser vælgerundersøgelsen, at landsstyrekoalitionen af Siumut og Atassut ville miste flertallet i Landstinget. Otte plus seks er som bekendt 14, og det er ikke nok til et flertal i det 31 mand store landsting. Undersøgelsens resultat bør give anledning til mere end almindelig politisk granskning både hos koalitionspartierne og hos oppositionspartierne, hvor både Demokraterne og Inuit Ataqatigiit går frem med et mandat hver. Ifølge vælgerundersøgelsen kan Siumuts tid som landets største parti være forbi. Demokraterne er i overhalingsbanen, og det er tankevækkende, at Per Berthelsen & Co. især har tag i vælgere under 40 år og i den del af vælgerskaren, der er født uden for Grønland. Siumut og Atassut har derimod mange vælgere i de ældre aldergrupper. Vælgerundersøgelsen fortæller ikke noget om, hvorfor Siumut står til tilbagegang og Demokraterne samt Inuit Ataqatigiit til fremgang. Vi kan kun gisne: Afgiftsforhøjelserne i forbindelse med finansloven for 2008. En boligsag, der favoriserede toppolitikere og topfolk i hjemmestyreadministrationen. Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens ufattelige arrogance i samme sag. Landstings og folketingsmedlem Lars-Emil Johansens danskerfjendtlige retorik. Hans Enoksens klodsede lancering af den såkaldte grønlandisering og bureaukratiseringen af centraladministrationen med et nyt cheflag af departementchefer. Enoksens hastværk med en folkeafstemning om selvstyre. Alle disse sager samt en stribe uløste problemer inden for social, sundheds, undervisnings og trafikpolitikken har skabt utilfredshed i befolkningen. Det er ikke nok (og frem for alt ikke troværdigt) at stille os i udsigt, at når aluminiumssmelteværket kommer, når de næste fem seks miner åbner, når olien og gassen fosser op fra undergrunden så får vi det rigtig godt. Vælgerne har tilsyneladende mistet tilliden til det regime, som efter snart 30 år med hjemmestyre har skabt et polariseret samfund, hvor den mellemmenneskelige solidaritet kun har ringe kår. Vælgerundersøgelsen bør få Siumutpartiets medlemmer til at tænke sig om en ekstra gang, når de om kort tid for første gang skal vælge formand ved en urafstemning. En ny generation af Siumut politikere kan måske vende billedet af et politisk træt og overmatchet parti. Det haster. Og sker det ikke, er Siumut æraen i grønlandsk politik måske ved at rinde ud. !Sermitsiaq02_2008 34-1 Ilulissat som investor for Nordgrønland Bendt Kristiansen, 1. viceborgmester i Ilulissat, Inuit Ataqatigiit Alle kan vist være enige om, at de nuværende kommuner, som skal indlemmes i de kommende storkommuner, har store økonomiske forskelligheder. Hvis Avannaata Kommunia skal have en stærk og velfungerende økonomi, er det vigtigt at have faste indtægter (bl.a. skatteindtægter). Indtægterne skal hentes fra en by, der er i udvikling, for der ligger det stabile arbejdsmarked. Det er svært at forbigå Ilulissat, når man taler om en by i udvikling. Der er flere grunde til, at Ilulissat nu er en velfungerende by: Bygge og anlæg • Grunden til at byggebranchen fungerer godt er, at borgerne i Ilulissat er meget investeringsivrige. Det takker vi borgerne for. Grunden til at Ilulissat har en stærk og velfungerende økonomi er, at borgerne, uden større tilskud fra myndighederne, er begyndt at investere i egen bolig, efter at man stoppede (hvis man ser bort fra seks udlejningsboliger, som skal bygges i 2008) med at bygge de offentlige udlejningsboliger. Hvis borgerne ikke havde taget initiativ til at investere i egen bolig, ville byggebranchen i Ilulissat ikke have været stabil i dag. • I det sidste otte år har hjemmestyrets tilskud til Ilulissat Kommune været forholdsvis små tilskud til seks ældreboliger, tilskud til forbrændingsanlægget og dennes modtagestation, tilskud til en ny skole. Turisme • Turistbranchens utrættelige arbejde i Ilulissat betyder, at de fleste turister, der kommer til byen, er tilfredse. Indsatsen har gjort Ilulissat til en attraktiv destination. • Ilulissat Kommune har gennem samarbejde med hjemmestyret fået Kangia med på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det vil uden tvivl gavne den kommende storkommune. • En forlængelse af landingsbanen i Ilulissat er nødvendig, hvis turismen skal videreudvikles. Dog skal det sikres, at de enkelte byer, som tilbydes som turistmål, koordineres, og deri skal man ikke være i tvivl om, at Destination Disko vil klare sine opgaver tilfredsstillende. Stabilt fiskeri • Fiskerne i Ilulissat, med deres erfaringer igennem 100 år er utrættelige og stabile fiskere, der skaber arbejde på land og til søs, og det er kun naturligt, at der kommer udmeldinger om mangel på arbejdskraft i højsæsonen. Dette kan ses i ledighedsregisteret. Infrastruktur • Da Ilulissat er et knudepunkt for flytrafikken i Nordgrønland, er det på sin plads, hvis landingsbanen forlænges. • Efter at Kangia er kommet på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, er interessen blandt turister, der ønsker at opleve Ilulissat, steget. Det er derfor svært at komme udenom Ilulissat i lufttrafikreformen. Overnatning • I takt med det stigende antal turister i Ilulissat, gennem de sidste fire fem år har hotelejerne forøget antallet af værelser og forbedret konferencefacilititerne. Dog viser erfaringerne, at man i de kommende år skal etablere flere overnatningssteder. Andre erhverv • Forretninger, der er i stadig udvikling og som udbyder basale fødevarer for borgerne, ejes. • Der er stor erfaring i forskellige konkurrerende erhvervsmuligheder på land og til søs, og man er allerede begyndt at arbejde på at udvikle erhvervsmulighederne evt. gennem etablering af selskaber i samarbejde med nordgrønlandske kommuner. Kommunalt personale • Ilulissat Kommune har veluddannede og erfarne ansatte, der kan varetage vanskelige opgaver, der også kan relateres til hele nordgrønland. Hvis ovenstående begrundelser skal have en positiv effekt for den kommende store kommune, er det vigtigt, at bevare udviklingens positive retning. Viden og 30 100 års erfaringer fra folk, der har været med og som stadigvæk deltager aktiv i at udvikle erhvervsmuligheder på land og til søs og som er grundlaget for Ilulissat Kommunes løbende udvikling, kan gavne erhvervsmulighederne i hele nordgrønland. Boligbyggeriet i Ilulissat foregår på et højt plan, fordi bygherrerne er Ilulissat kommunes borgere. Boligfinansieringsordningen (10/40/50) benyttes blandt borgerne i Ilulissat kommune, og mindst 60 procent af udgifterne finansieres af bygherren selv, igennem realkrediteller banklån. I andelsboligerne er andelen cirka 27 procent. Hvis borgernes boligbyggeri i Ilulissat reduceres, vil det være et stort tilbageskridt i udviklingen af befolkningens muligheder for eget bolig, dette vil ikke være sund for Grønland. En by i udvikling Selvom landsstyret har udpeget Ilulissat som en vækstby, er det vanskeligt at sammenligne byen med Nuuk og Sisimiut. Der er ingen store offentlig ejede virksomheder med ansatte med høje indkomster i Ilulissat som i Sisimiut og Nuuk. Derfor har vi ikke høje og stabile skatteindtægter på det niveau. Erhvervsudviklingscenter På Ilulissat Kommunes onitiativ er der opnået enighed om at foreslå en ændring af Destination Diskos struktur og danne et erhvervsudviklingscenter i Nordgrønland (Nordgrønlands Videnhus). Indtil nu er projektet godt modtaget af de fleste nordgrønlandske kommuner, og Greenland Venture A/S har meddelt, at selskabet støtter idéen. Der er fire vigtige grundelementer i opbygningen af projektets struktur: Turisme, erhverv, kultur og uddannelse. Turismen, det første grundelement, er indtil nu gået meget godt som Destination Disko A/S. Erhverv, det andet grundelement, har gode erfaringer i samarbejdet mellem Ilulissat Kommune og Erhvervsrådet i Ilulissat, og af den grund ønsker man at udvide samarbejdet til hele nordgrønland. For ikke at være arrogant er det vigtigt at præcisere, at erhvervslivet i Ilulissat er selvbærende. Hvis hele nordgrønland skal have et stærkt erhvervsliv, er det vigtigt, at erfaringerne videregives til gavn for hele regionen. Dette for at opnå en økonomisk stærk region med gode erhvervsmæssige relationer med hinanden. Boligmangel Borgerne i Ilulissat Kommune kan være stolte over at have overtaget ansvaret for boligområdet, efter at landstyret stoppede offentlige tilskud til boligbyggeriet. Erfaringerne har dog vist, at dette alene ikke kan løfte boligmanglen i kommunen. Normalt er der mangel på arbejdskraft i bygge og anlægssektoren, inden for turismen, hotel og restaurationsbranchen og i fiskeindustrien. Konsekvensen af at erhvervslivet ikke kan bare flyttes til andre byer er, at oplagte udefra kommende arbejdskraft, der ellers ønsker at højne deres vilkår, flytter alligevel ikke til Ilulissat pga. boligmangel i byen. Ilulissat er den by i Grønland, hvor der er flest boligsøgende. Boligmanglen i Ilulissat må siges at være den største i Grønland, hvor cirka otte procent (cirka seks procent i Nuuk) af borgerne er boligsøgende. Derfor må man gøre en ekstra indsats for at komme problemet til livs. Efter at have sendt budskaber til byggefirmaer i Ilulissat om at efterlyse muligheder for boligbyggerier, der ikke er finansieret af myndighederne, må dette anses for at være mislykket. På nuværende tidspunkt efterlyser man for alvor forskellige finansieringsmuligheder for boligbyggerier, uanset om disse måtte findes udenfor landets grænser, men til nød accepterer, at dette er til fordel for mindskelse af boligmangelen. !Sermitsiaq02_2008 35-1 Åbent brev til Air Greenland Af Flemming Vestergaard Jessen, Fanø. Flyruten Billund Vagar (Færøerne) har allerede eksisteret i nogle år. Der er vist nok også oprettet ruter fra Billund til Reykjavik. Nu mangler vi kun, at de passagerer fra Kangerlussuaq, der har endelig destination på Fyn eller i Jylland kan slippe for den lidt besværlige (og dyre) omvej via Kastrup. For os andre, der nu rejser fra Jylland og skal via Kastrup, er det også en både besværlig og dyr omvej! Sådan rent geografisk må der vel også være cirka samme afstand fra Billund til København og omvendt. Jeg kan allerede se protesterne fra Københavnstrups beboere, hvis de nu skulle bevæge sig til Jylland for at rejse til Grønland. Men det kunne måske overvejes at fordele Atlantflyvningerne lidt mellem »hovedlandet« og Kastrup. Mon dette var noget, man kunne tænke sig at overveje i Air Greenland? !Sermitsiaq02_2008 40-1 Selvmord; tilværelsen slutter ikke Af Lars Mikkelsen, Skævinge, Danmark Mine tanker går ikke så sjældent til Nuuk, hvor jeg var GTO-ansat 196670. Den meste tid som driftsingeniør (hedder vist byingeniør nu). Det var en dejlig og oplevelsesrig tid med mange minder. Det gør mig særligt ondt, at en del unge i Nuuk begår selvmord. Hvad foregår der i disse unge menneskers følelser og tanker? Det er da noget af en beslutning at slå sig selv ihjel. Rent fysisk lider nogle ganske forfærdeligt af smerter ved vise former for mord, for andre går det måske nok hurtigt, men altså næppe smertefrit! Jeg har mødt en del mennesker, hvis nærmeste har dræbt sig selv. Oftest gør mordet et helt vildt stort indtryk på de efterladte børn, partner, kollegaer, forælder osv. En ulykkelig mor fortalte forleden, at hendes søn havde skudt sig selv, mens hun så det grufuldt. De efterladte bærer bagefter på store skyldfølelser. Var det nu ikke min skyld, var jeg ikke for ... Det er på den måde voldsomme ting en selvmorder lægger over på sine medmennesker. Nogle får delvist ødelagt deres fortsatte tilværelse. Tusinder og atter tusinder oplever i de senere årtier (noget der fuldstændig har ændret sig i forhold til tidligere tider hvad sker der af nyt?) at dø og blive vækket til live igen. Massevis beretter om, at de efterlod deres krop dernede, f.eks. i et biluheld eller på operationsbordet. Det hænder ikke kun for fantasifulde folk, men også for de helt jordbundne som f.eks. landmænd. De beretter hele tiden om (der er mange bøger om det), at de »lever« videre uden deres krop, at deres bevidsthed er fuldt intakt, ja endda ofte med en langt større formåen end før. Oftest er det ikke i mange minutter, at de er væk fra kroppen, men alligevel kan nogle nå at opleve rigtigt meget. »Lever« vi virkeligt videre efter døden? Det mener et stigende antal danskere. Jeg har set undersøgelser, hvor 25 procent mener dette. Kan over en million danskere tage helt fejl? Der findes forfattere, der i mange bøger har skrevet om, hvad der sker menneskene i tilværelsen mellem et liv og det næste liv. Det er meget detaljeret beskrevet. Den verden synes mindst lige så kompliceret som vores fysiske verden. En af disse forfattere advarer stærkt imod selvmord, idet denne fortæller, at der ikke rigtig er plads endnu i den åndelige verden, når man kommer, før det var meningen. Det efterlader derfor den døde i et art tomrum, der ikke er lige rart. Begår man selvmord, er man vel altid et dybt, dybt ulykkeligt menneske. Men ikke nok med at selvmorderen bringer store ulykker over de efterladte, måske kom han også selv i en kedelig situation. Måske håbede morderen, at alt er slut, når han er død som at falde i en bevidstløs søvn uden opvågning. Men altså masser af mennesker beretter noget andet. !Sermitsiaq02_2008 41-1 Grønlandisering, eller hvad? Af Finn Heilmann, Nuuk Den arabiske TV station Al Jazeera, har et slogan, der tilsiger, at man har én mening, og en anden (One Opinion And Another). Det siger jo lidt om den kurs, flere er vidende om fra landsstyreformandens side, der tillige er partiformand for Siumut. Lad det være sagt meget klart fra start af: Det er ikke partiet Siumuts politik, der skal skoses for det. Det prøver oppositionspartierne selvfølgelig at udnytte, og det er vel fair nok, for deres vedkommende, men at påstå, at partiet Siumut ikke har plads til alle, det er ikke fair, det er urigtigt. Det, der er bekymrende med hensyn til partiformandens fremfærd, med snak om såkaldt grønlandisering er, at han derved er godt i gang med at lukke en hel befolkningsgruppe ud af samfundssystemet alene med begrundelse om, at ingen bliver afskediget i forbindelse med etableringen af departementerne i Grønlands Hjemmestyre. Helt ærligt, det er vist det mindste problem vi har, det, at man ønsker, at ansætte departementschefer, der også behersker grønlandsk. Det er der jo intet nyt i, hvis man ser bort fra titlen. For når to ansøgere, hvoraf den ene behersker grønlandsk, og den anden ikke gør, men hvor begge har samme kvalifikationsniveau, så ansætter man vel til stadighed vedkommende, der behersker grønlandsk?! Grønlandisering er faktisk et elendigt begreb, men på grønlandsk, der hedder dig sig kalaalinngorsaaneq, hvilket en stolt grønlænder med sproget i behold ikke vil kunne anfægte, særligt med den historiske baggrund, der er for Grønland som tidligere koloni, afkoloniseringen, den danske administration, de tilkaldte med videre. Hvad med hvis vi vender den om: Danisering i Danmark. Så kan man vel bedre forstå, at danisering ikke sker i Danmark, med mindre man har tilbøjeligheder til Dansk Folkeparti, og deres ligestilledes fremmedfjendske synspunkter. Nej, i Danmark, der efterspørger man ligefrem veluddannede af anden etnisk baggrund til at tage arbejde i Danmark, ja, man tager for eksempel til Indien, og yder et intensivt sprogkursus, inden de pågældende læger kommer til Danmark. Se, hvad betyder det? Det betyder, at der er mangel på veluddannede i Danmark, hvorfor vi kan komme i en meget ulykkelig situation heroppe. At vi ikke kan tiltrække nok veluddannede, når vi får brug for dem. At vi ikke kan tiltrække veluddannede fra Grønland, der har brugt år på at uddanne sig i Danmark eller udenlands til at tage arbejde heroppe. For det man skal huske på er, at det ikke alene drejer sig om den offentlige administration, eller de offentligt ejede selskaber. For partiformandens signalværdi er så negativ, at det allerede er ved at få afsmittende virkning på andre brancher. Og der er det, vi bør finde balancen. Balancen for på den ene side, at ville sikre de grønlandske børn og unges muligheder for skoling og uddannelse og derved efterhånden deres muligheder for at tage de tilkaldtes arbejdsområder, og på den anden side kunne byde alle, vi har brug for, en plads i samfundet, og ikke selektere fra start af, at man i Grønland har en gruppe, der kan det grønlandske sprog til fingerspidserne (dem er der for i øvrigt få af), og andre med Grønland som baggrund, men som ikke behersker det grønlandske sprog på højere niveau, en sekundær betydning. Eller for at sige det som det er, det kan ende med, at vi mister vore egne. Så hellere det, som Steffen Brandt fra TV 2 anførte under DR’s Julehilsen til Grønland: Kan vi ikke bare være venner?! Socialisme »Et samfund er kendetegnet ved, hvordan dét behandler de svageste.« (Vagn Greve). Dette citat tilkom mig af et menneske, jeg respekterer højt. Og det er et citat, der for en tidligere pamper, må afstedkomme megen eftertænksomhed. Pressen i Grønland har tendens til at forespørge SIK om, hvorledes vi behandler de svage i samfundet, hvordan vi behandler de ufaglærte. Men lad mig gøre det klart: Det aner SIK intet om! SIK har ikke medlemmer, der ingen arbejde har! For dem, der ingen arbejde har, ingen bolig har, intet samliv, er handicappet, er dødelig syg, ingen fremtid har, dem er der ingen, der værner sig om. Som medlem af et socialistisk parti, da gruer jeg mig, at vi ikke kan tage et ansvar overfor de svageste inden for samfundet. At vi tror, at bare vi har en beværtning, vi tjener penge på, så kan gæsterne rende os i røven. At vi ser ned på vores medmennesker. Men, skal vi have plads til alle i samfundet, da må vi række hånden ud, således som vi ønsker at blive behandlet, den dag vi har brug for støtte. En grønlænder kan ikke grønlandiseres. Han eller hun er grønlænder i forvejen! !Sermitsiaq02_2008 42-1 Pause i opvarmningen? Af Jørgen Fleischer Det ser nu ud til, at vi i Grønland i denne vinter får en pause i den ekstreme og accelererende globale opvarmning. Vintervejret arter sig i denne omgang, som det plejede at være før den globale opvarmning. Det kan godt være, at vejrguderne af vanvare har trykket på en forkert knap, det gør de jo engang imellem. Så den med en pause i opvarmningen er ikke noget nyt. Det er nok bare et udslag af vejrgudernes luner. Temperaturerne i december og januar har i denne omgang været meget lavere, end det har været tilfældet i de senere år. Nu kan man pr. computer følge med i de daglige temperaturmeldinger i byer og bygder på kysten. Temperaturerne i Thule har i de sidste to måneder været helt nede på minus 35 grader. I Diskobugten har temperaturene i december og januar været nede på minus 25 og i Nuuk på minus minus 18. Selv i Sydgrønland klager man over streng kulde. KNR Radio fortæller således, at man i Narsaq har haft problemer med sommerfyringsolie, da temperaturen sank med minus 18. Og efter adskillige år uden vinteris er havisen begyndt at lægge sig i Nordgrønland til glæde for fangerne. Det bliver spændende at høre hvordan klimaforskerne tolker den afvigelse i den globale opvarmning. Man må sandelig ikke håbe, at klimaforskerne straks finder på, at ny istid er i anmarch. Der må da være en mindre alarmerende forklaring på den afvigelse i den nuværende galopperende, globale opvarmning, som ellers skulle gå mest ud over grønland og det øvrige Arktis. !Sermitsiaq02_2008 48-1 Frederik Elsner blev Årets idrætsmand Badminton spilleren Frederik Elsner blev hædret for sine gode resultater i Air Greenland Islands Badminton Event, AGIBE Af Noah Mølgaard Hans debut i Island Games i 2005 på Shetlandsøerne gav ingen medaljer, men blev alligevel en lærerig affære og den unge spiller fik endnu mere lyst til at træne og blive bedre. Belønningen for Frederik Elsner kom for alvor badminton turneringen Air Greenland Islands Badminton Event, AGIBE, hvor han vandt guld i herre single. Han sad selv på tilskuerpladserne i 2005, da Bror Madsen fra Ilulissat blev den første grønlænder, der vandt guld i badminton turneringen ved Island Games. To års ihærdig træning først i Århus og nu i København har båret frugt og har gjort Frederik Elsner til det bedste kort i herre single for landsholdet. Hans markante fremgang blev belønnet den 6. januar, da Nuuk kommune uddelte sportspriser, hvor Frederik Elsner blev kåret som Årets idrætsmand. Han får ud over en kontant belønning på 5.000 kroner fra Nuup kommunia og 4.000 kroner fra Brugsen. Frederik Elsner var ikke selv til stede, derfor modtog hans farmor Signe Elsner prisen på hans vegne. noah@sermitsiaq.gl !AG05_2008 02-1 Pålidelig formand Nuuk (LP) Kattusseqatigiit Partiiats eneste landstingsmedlem Anthon Frederiksen har ikke besluttet sig for, hvem han vil stemme på som ny landstingsformand. Men ligesom Atassut vil han vil ikke afvise, at det kan blive en fra oppositionen: Den udmelding Atassut kom med onsdag morgen tyder på, at partiet smider håndklædet i ringen. Partiet har åbenbart ikke nogen egnet kandidat til posten. Det er også ganske udmærket. Det er vigtigt, at pågældende er pålidelig og kan repræsentere Grønland udadtil. Det er ikke så vigtigt, at vedkommende kommer fra landsstyrekoalitionen, siger han og tilføjer. Jeg vil lægge vægt på at den nye landstingsformand også bliver formand for selvstyrekommisionen ligesom Jonathan Motzfeldt har været hidtil. !Ag05_2008 02-2 Langt over stregen Uanset om landstingsformand Jonathan Motzfeldt og Jens Jakobsen, den skolelæreruddannede leder af Inerisaavik, har begået de seksuelle krænkelser mod en 30-årig fuldmægtig i landstingets bureau eller ej, er det beskæmmende, hvordan bureauets direktør, Nikolaj Sørensen, har tacklet den pinlige sag. Med uhørt arrogance og nedladenhed har direktøren med misforstået leflen og skødhundsloren forsøgt at beskytte sin arbejdsgiver landstingsformanden. Det er i samme åndedrag betryggende at konstatere, at fagforeningerne SIK, AK og DJØF som et trekløver prompte reagerede overfor Nikolaj Sørensen, der brød al arbejdsgivermoral, da han i en tæerkrummende pressemeddelelse betegnede kvindens politianmeldelse, som noget der »ligner et inspireret forsøg på bagvaskelse«. En uhørt voldsom anklage i betragtning af, at sagen synes at være påstand mod påstand, og fordi Nikolaj Sørensen også er arbejdsgiver for fuldmægtigen, som har indgivet politianmeldelsen mod Motzfeldt og Jakobsen. Skaden bliver nærmest endnu værre, da Nikolaj Sørensen forsøger at gøre skaden god igen med endnu en pressemeddelelse. Den må i bedste fald betegnes som forvirring på et plan, hvor kun direktøren synes at befinde sig. Lad os citere en enkelt sætning: »Når vendingen »ligner det et inspireret forsøg på bagvaskelse« senere i pressemeddelelsen er anvendt, er der tale om en generel beskrivelse af en hypotetisk situation, hvor der foreligger en væsentlig tidsmæssig forskel på en retsstridig krænkelse og dens anmeldelse«. Jamen, det forklarer sørme alt, Sørensen…. Men selvfølgelig er sagen langt alvorligere. Spørgsmålet er blandt andet, om det ikke bør have konsekvenser for en direktør, når han angriber en ansat, der i forvejen – uanset ret eller uret – befinder sig i en yderst vanskelig situation. Det er ikke sådan bare uden videre at anklage Grønlands svar på Sydafrikas Mandela for seksuelle krænkelser. En leder, der ikke er i stand til at varetage sit hverv bedre i en prekær situation, er ganske enkelt dumpet. Nok er der fokus på Jonathan Motzfeldt og Jens Jakobsen. Det er forståeligt, ligesom det er forståeligt, at førstnævnte har trukket sig fra posten som landstingsformand. Men det er til gengæld uforståeligt, hvis Nikolaj Sørensen slipper for påtale eller skrappere sanktioner. Det kan ingen være tjent med. Allermindst medarbejderne i landstingets bureau, der må tvivle alvorligt på deres leders fairness og loyalitet. !AG05_2008 02-3 Endnu ingen kandidater fra koalitionen Nuuk (LP) Siumut og Atassut har ikke taget stilling til, hvem de vil pege på som landstingsformandskandidat. Der er dog kun få erfarne landstingsmedlemmer i de to partier, som ikke allerede er landsstyremedlemmer. Det gælder dog ikke for Ruth Heilmann fra Siumut og Augusta Salling fra Atassut. Vi holder møde i Siumutgruppen, når vi alle er ankommet til Nuuk torsdag eller fredag afhængigt af trafiksituationen. Vi har endnu ikke talt om, hvem der skal være vores kandidat. Hvis jeg bliver spurgt, vil jeg selvfølgelig sige ja, siger Ruth Heilmann til AG. Atassut er også afhængig af at få landstingsmedlemmerne frem til Nuuk, før partiet kan træffe en beslutning. Jeg har ikke overvejet om jeg vil sige ja, hvis jeg får tilbudt formandsposten. Jeg skal også tage hensyn til min borgmesterpost, siger Augusta Salling. !AG05_2008 02-4 AG stiger i pris (SS) Som følge af stigende portopriser over en længere periode på den ene side og faldende portostøtte til avisdistribution på den anden samt almindelige prisstigninger generelt i Grønland ser AG sig nødsaget til at hæve prisen på avisen til 23.50 kroner med virkning fra 1. februar. Prisstigningen gælder for både løssalgs- og abonnementsaviser på papir. Et abonnement sendt på den elektroniske avis koster 10,50 kroner pr. forsendelse fra 1. februar. !AG05_2008 03-1 Tuusi som landstingsformand IA og Demokraterne peger på Josef Motzfeldt som den nye samler af Landstinget Af Nicolai Stampe Qvistgaard Nuuk I morgen skal der vælges ny landstingsformand. Inuit Ataqatigiit, IA, og Demokraterne foreslår Josef Motzfeldt som den nye kandidat til posten. I kølvandet på Jonathan Motzfeldts aftræden som landstingsformand holder Landstinget i morgen ekstraordinær samling, for at vælge en ny på posten. Hos Inuit Ataqatigiit siger partiets formand Kuupik Kleist, at de er klar med en ny kandidat til formandposten, nemlig landstingsmedlem Josef Motzfeldt. Vi kunne jo i princippet pege på alle landstingsmedlemmer som kandidater. Men vi mener naturligvis, at det skal være en person med de rette evner og kvalifikationer. Yderligere skal personen også kunne repræsentere Landstinget udadtil, og det mener vi helt bestemt Tuusi kan, siger Kuupik Kleist til AG. IA har i en årrække ment, at der er mange ting ved Landstingets forretningsorden og bureau, som kan forbedres. Forholdet mellem Landstinget og befolkningen skal styrkes via en forbedring af information omkring Landstingets arbejde, siger IA`s formand. Demokrater har ikke »råd« Også Demokraternes formand Per Berthelsen, anser Josef Motzfeldt som en gyldig kandidat. De peger blandt andet på Tuusi, fordi partiet stiller et markant krav om, at personer der sidder på den post og som skal repræsentere et helt samfund helt åbentlyst ikke har nogen problemer med for eksempel alkohol. Vi ville da gerne kunne pege på en person i egne rækker, men det ville nok højest sandsynligt blive mig eftersom jeg har mest erfaring i det politiske liv. Og det er vi enige om, at det er der ikke »råd« til. Forstået på den måde, at Demokraterne stadig er et meget nyt og smalt parti, hvilket indebærer at samtlige medlemmer i truppen, er nød til at fokusere på de politiske opgaver. Jeg er simpelthen nød til at være en aktiv del af den politiske arena. Opgaven som landstingsformand indebærer blandt andet, at sidde i toppen af det demokratiske system, og forholde sig meget diplomatisk overfor alle. En sådan opgave, ville stække min rolle som formand for Demokraterne væsenligt, fortæller Per Berthelsen til AG. Påtager sig opgaven Josef Motzfeldt siger selv, at han er klar og parat til at påtage sig det store ansvar: Nu skal Jonathan lige have lov til at træde af, så vi ikke falder oven i hinanden, siger Josef Motzfeldt til AG. At partiet har peget på mig som kandidat, har jeg taget til efterretnig, og er naturligvis glad for det. Det er klart, at når partiet indstiller mig, så efterlever jeg det, og påtager mig opgaven. Hvis det bliver aktuelt, at jeg skal besidde posten, så vil jeg arbejde for at skabe flere debatter og mindre enetaler fra talerstolen. Vi også må også se i øjnene, at vi lever i en IT-alder, og det skal vi gøre større brug af, således at menigmand kan få et større indblik i Landstingets daglige virke, og dermed indblande befolkningen i det politiske arbejde, siger landstingsmedlem Josef Motzfeldt. Han understreger overfor AG, at behandlingen af sagen omkring Jonathan Motzfeldt har været direkte modbydelig og trist. Og jeg vil slet ikke gå ind i nogen diskussion omkring skyldsspørgsmål. Det blander jeg mig helt uden om, slutter han. Direktør på knæ for sin stilling Chefen for landstingets bureau, Nicolaj Sørensen, beklager grove beskyldninger i pressemeddelelse Af Christian Schultz-Lorentzen Nuuk Nicolaj Sørensen, direktør for landstingets bureau, der med en klunset og grov pressemeddelelse bidrog til Jonathan Motzfeldts fratrædelse som landstingsformand, beklager i en ny pressemeddelelse, at den første kunne give anledning til misforståelser. Her beskyldte han rask væk en ansat i landstingets bureau for »et inspireret forsøg på bagvaskelse«, fordi hun havde politianmeldt Jonathan Motzfeldt for sexkrænkelser. Direktørens offentlige anklage var så grænseoverskridende, at kvinden følte sig nødsaget til at svare igen gennem pressen med et langt og følelsesmæssigt deltaljeret indlæg om sexovergrebet, som hele Grønland nu fik førstehåndskendskab til. Først da tog sagen i virkeligheden for alvor fart. Når Nicolaj Sørensen nu går på banen for anden gang med en pressemeddelelse, skyldes det reaktionen fra de tre fagforbund SIK, AK og DJØF, der er rasende. De mener, at direktøren i sin første pressemeddelelse bagvaskede en af sine egne medarbejdere i landstingets bureau. »Landstingets bureau har med den udsendte pressemeddelelse klart svigtet sine forpligtelser som offentlig arbejdsgiver. Og menneskeligt har landstingets bureau også svigtet ved kynisk at rette et usmageligt og hensynsløst offentligt angreb mod en ansat, som i forvejen befandt sig i en yderst vanskelig og sårbar situation«, lyder piskesmældet fra SIK, AK og DJØF. Nicolaj Sørensen beklager som nævnt, hvis sprogbruget har givet anledning til misforståelser, ligesom han tager afstand fra »enhver form for retsstridig krænkelse og andre former for krænkelser, der kan påvirke det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«. Louise Amkær, formand for DJØF’s Fællesklub, hvor den sexkrænkede kvinde er organiseret, siger om direktørens beklagelser: Det er ikke så meget et spørgsmål om ord. Det handler, om at få oprettet tilliden mellem ledelse og medarbejdere i landstingets bureau, og dets anseelse uden for hjemmestyrets vægge. !AG05_2008 04-1 Afviser anklager om sex-overgreb Jonathan Motzfeldt og Jens Jakobsen, leder af Inerisaavik, overvejer retslige skridt mod fuldmægtig i landstingets bureau Af Christian Schultz-Lorentzen Nuuk Hvem har ret og uret? Har de gjort det eller ej? Der argumenteres og diskuteres flittigt. Selv afviser hovedpersonerne, landstingsformand Jonathan Motzfeldt og Jens Jakobsen, leder af Inerisaavik, i to særskilte pressemeddelelser alle beskyldninger om, at de skulle have forgrebet sig seksuelt på en 30-årig fuldmægtig fra landstingets bureau tilbage i april sidste år i forbindelse med en arbejdsrelateret sammenkomst i Motzfeldts hus. Kvinden har tidligere anmeldt episoden til Nuuk Politi, der ikke har fundet anledning til at rejse sigtelse. En beslutning, fuldmægtigen er utilfreds med og derfor har indbragt til rigsadvokaten. Den dramatiske sag førte til, at Jonathan Motzfeldt – med alle landstingets partiers forståelse og under stort mediepostyr – frivilligt trak sig fra posten som landstingsformand. Det skete efter et timelangt møde med Siumuts landstingsgruppe og hovedbestyrelse. »Den uro, de fremsatte beskyldninger har forårsaget, er egnet til at nedsætte landstingets anseelse i befolkningen og Grønlands omdømme i udlandet samt påvirke mit partis politiske virke. Af disse årsager ser jeg mig nødsaget til at træde tilbage som formand for Grønlands Landsting. Det er mig magtpåliggende at understrege, at min samvittighed er ren, og at jeg på ingen måde har forulempet den pågældende medarbejder. Jeg vil, med de retsmidler der står til min rådighed, søge at rense mig for de fremsatte beskyldninger«, skrev Jonathan Motzfeldt i en pressemeddelelse efter mødet. Han fortsætter som menigt medlem af landstinget, beholder sine tillidshverv og vil fortsat være formand for selvstyrekommissionen. Hvor frivilligt Motzfeldt opgav landstingsformandsposten kan der kun gisnes om. Koalitionspartneren Atassuts håndfaste og offentlige krav om øjeblikkelig exit fra formandsposten, ville have udløst et valg, såfremt Siumut skulle have stået fast på en anden løsning. Og et landstingsvalg på baggrund af den aktuelle og meget følelsesmæssige sag ville være som en invitation til politisk selvmål. Afhørt af politi Kvinden påstår, at Jens Jakobsen forulempede hende seksuelt, da de kørte væk fra Motzfeldts hjem i en taxa. AG forsøgte tidligere på ugen pr. telefon og mail at få en kommentar fra Jens Jakobsen til de alvorlige beskyldninger. Men først efter Motzfeldt havde opgivet sin langstingsformandspost modtog avisen en kortfattet mail fra lederen af Inerisaavik, Institut for uddannelsesvidenskab. Her bekræfter Jens Jakobsen, at han i forbindelse med sagen har været afhørt af politiet, som dog ikke har fundet grundlag for at sigte ham. »Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke har begået nogen form for seksuelt overgreb mod anmelderen, og jeg oplever anklagerne imod mig som dybt krænkende. Jeg overvejer i øjeblikket min situation med henblik på at blive fuldstændigt renset for dem«, skriver Jens Jakobsen. Umiddelbart har Jonathan Motzfeldt og Jens Jakobsen to muligheder for at rejse en sag, hvis de ønsker at blive renset for sex-beskyldningerne. De kan anmelde kvinden for falsk anmeldelse eller for at have fremsat ærekrænkende beskyldninger. I begge tilfælde er der tale om kriminalsager, der i givet fald skal efterforskes af politiet. !AG05_2008 05-1 Mistede sit tøj ved sex-overfald Fuldmægtigen i landstingets bureau fortæller her sin traumatiske version af, hvad der skete, da hun blev sexkrænket i landstingsformandens hjem: Nuuk »Foranlediget af pressemeddelelse af 11. januar 2008 udsendt fra Landstingets Bureau af direktør Nicolaj Sørensen, ser jeg mig nødsaget til på nuværende tidspunkt at kommentere sagen. Det har ellers ikke været i min interesse, at sagen skulle havne i pressen. Mit ønske er, at sagen bliver ordentligt efterforsket. Om selve hændelsesforløbet kan jeg oplyse følgende: I juli 2007 orienterede jeg ledelsen om en tildragelse overgået mig i landstingsformandens hjem efter afslutningen af en konference og en afslutningsmiddag i Katuaq i april måned 2007. Her ønskede landstingsformanden min hjælp til at planlægge et møde med en fagperson. I forlængelse heraf blev jeg og to fagpersoner inviteret. Under besøget i landstingsformanden hus fulgte han uden min viden efter mig ud på toilettet. Jeg hørte ham, og vendte mig forskrækket. Han tog hårdt fat i mig og befamlede mig og blev ved, selv om jeg sagde stop, og bad ham gå. Jeg kunne ikke frigøre mig. Herefter har jeg ingen klare erindringer om, hvad der efterfølgende skete, før jeg flere timer efter omtumlet blev placeret i en taxa. I taxaen var jeg stadigvæk uklar og sammen med en embedsmand, der ligeledes havde været tilstede i landstingsformandens hus. Han prøvede voldsomt at befamle mig i taxaen. Han blev ved med at komme med grove seksuelle tilnærmelser. Jeg afviste ham meget klart. Ved ankomsten til min bolig var jeg stadigvæk meget forvirret og opdagede dybt chokeret, at jeg var blevet iført et par alt for store herrebukser og manglede mine egne bukser og underbukser. Jeg havde derfor heller ikke mine nøgler og måtte gå hen til en kollega. Hun modtog mig i en ulykkelig forfatning. Dagen efter fortalte hun mig, at jeg havde virket dybt traumatiseret. I de følgende måneder forsøgte jeg gentagne gange at spørge efter mine bukser, underbukser og nøgler samt en forklaring, men blev skiftevis holdt hen, afvist eller ignoreret. Begge mænd bad mig holde mund og glemme. Meget på spil At jeg først anmeldte sagen til politiet efter nogle måneder skyldes, at jeg var dybt rystet og chokeret. Jeg frygtede at miste mit arbejde og min fremtid i Grønland, hvis jeg anmeldte hændelsen. Da jeg alligevel valgte at anmelde, var det fordi, det blev klart for mig, at det var nødvendigt med en afslutning på sagen. Dette uanset, at det kunne få alvorlige og ubehagelige konsekvenser for mig. Jeg meldte derfor sagen til politiet i august 2007. Siden modtog jeg et brev om, at politiet havde indstillet efterforskningen i sagen. Begrundelsen for afgørelsen var, at der efter politiets opfattelse ikke er rimelig formodning om, at der er begået kriminelle forhold, bl.a. fordi landstingsformandens befamlinger efter min egen forklaring ikke havde en sådan karakter, at de er at betragte som vold efter kriminalloven. Jeg var ikke tilfreds med denne afgørelse og mente ikke, at sagen var undersøgt tilstrækkeligt. Jeg har derfor brugt min ret som borger til at indgive en klage til Rigsadvokaten over politiets afgørelse. Rigsadvokaten har i brev af d. 5. december 2007 meddelt, at jeg kan forvente afgørelse inden for 60 dage. Den frygt jeg i starten havde for, at sagen skulle komme offentligt frem, har jeg ikke mere. At jeg skal udsættes for krænkelser, og oven i købet holde det skjult, d.v.s. dække over krænkerne, af frygt. Det vil jeg ikke. De anklager, jeg nu mødes med af min overordnede gennem pressen, kommer totalt bag på mig. Jeg har svært ved at forstå, at den fremgangsmåde skulle være nødvendig, ej heller kan jeg se, hvad formålet med det er. Jeg ønsker ikke at kommentere sagen yderligere for nuværende, og af hensyn til mig selv og min familie at være anonym i videst muligt omfang indtil videre«. !Ag05_2008 05-2 Da grænsen blev nået Atassut og Demokraterne krævede Jonathan Motzfeldts afgang som landstingsformand Af Christian Schultz-Lorentzen Nuuk Da Siumuts hovedbestyrelse og landstingsgruppe tirsdag mødtes for at diskutere Jonathan Motzfeldts fremtid som landstingsformand, var det især efter pres fra koalitionspartneren Atassut. Partiet havde forinden i en pressemeddelelse understreget alvoren i en sådan grad, at der reelt blev sat spørgsmålstegn ved et fortsat landsstyresamarbejde, såfremt Siumut ikke drog alvorlige konsekvenser af den omdiskuterede sag om landstingsformandens sexovergreb på en kvindelig ansat i landstingets bureau. »Vi vurderer fra Atassut, at landstingets troværdighed og omdømme har lidt stor skade, derfor vil vi fra Atassut kraftigt opfordre dig (Hans Enoksen, red.) til at kræve, at landstingsformanden øjeblikkeligt træder tilbage fra sin post. Vi vurderer sagen som værende meget alvorlig, derfor er det vores holdning i Atassut, at landstingsformanden skal stå til ansvar for sine handlinger. Det er vigtigt for os, at medarbejderne i landstingets bureau skal kunne fortsætte deres arbejde i tryghed. Derfor bør Landstingsformanden under alle omstændigheder træde tilbage fra sin post, uanset hvordan kvindens anmeldelse til politiet efterfølgende er blevet behandlet af politiet«, lød den kontante opfordring fra Atassuts formand, Finn Karlsen. Også fra oppositionspartiet Demokraterne var der ingen formidlende omstændigheder omkring sexanklagerne. Ingen vej udenom »Demokraternes ufravigelige krav til formanden er blandt andre en god etisk holdning, god moral, ædruelighed og at kunne fungere som Landstingets respektable ansigt udadtil såvel inden som uden for landets grænser. Jonathan Motzfeldt var nødsaget til at give en undskyldning til undertegnede i forbindelse med sin opførsel i beruset tilstand ved en officiel sammenkomst ved landstingets åbning september 2007. Nu er den gal igen. Dog med en anmeldelse af langt alvorligere karakter end tidligere kendte hændelser. Igen en hændelse, der er sket i beruset tilstand. Demokraterne lader naturligvis retsvæsenet passe sit arbejde. Om der så finder en frifindelse sted, er de fremkomne oplysninger ikke en landstingsformand værdig. Der er derfor ingen anden løsning end at Jonathan Motzfeldt trækker sig som formand for Landstinget og fra sin plads i landstinget«, skriver Demokraternes landstingsmedlem Jens B. Frederiksen i en pressemeddelelse. !AG05_2008 06-1 Jonathan på retræte Jonathan Motzfeldt trækker sig frivilligt som landstingsformand – spørgsmålet er om det var hans sidste toppost i en lang politisk karriere Af Christian Schultz-Lorentzen Nuuk Jonathan Motzfeldt valgte tirsdag at forlade posten som landstingstingsformand. Spørgsmålet er, om den frivillige beslutning samtidig er Siumutpolitikerens endelige exit fra en toppost i landspolitikken, som han har været en markant del af gennem generationer. Afgangen kommer efter, at en fuldmægtig i landstingets bureau har anmeldt Motzfeldt og en direktør i en hjemmestyrejet institution til politiet. Kvinden mener, at de to mænd i april sidste år begik seksuelle overgreb mod hende i forbindelse med en sammenkomst i Motzfeldts hjem. Politiet har afvist at rejse sigtelse mod de to mænd, der begge nægter sig skyldige. Den dramatiske sag har de seneste dage tiltrukket sig massiv medieopmærksomhed i både Grønland og Danmark. I særlig grad kom der benzin på bålet, da direktøren for landstingets bureau, Nicolai Sørensen, i en pressemeddelelse overskred almindelig embedsmandsskik og i grove vendinger beskyldte den krænkede kvinde for forsøg på bagvaskelse af landstingsformanden, fordi hun havde omtalt sagen offentligt. Det fik harmen op i mange. Også hos den forulempede kvinde, der svarede igen med en pressemeddelelse, hvori hun udførligt beskriver, hvad hun husker fra den famøse aften. Umiddelbart efter fremsatte Demokraterne og Atassut krav om, at Jonathan Motzfeldts skulle gå af som landstingsformand. Dræberinstinktet Det er langt fra første gang, at den 69-årige Jonathan Motzfeldt er midtpunkt i et personligt og politisk stormvejr. Der har tidligere været skandalesager. Blandt andet med misbrug af repræsentationskontoen og et alvorligt alkoholmisbrug. Det har længe været en offentlig hemmelighed, at han efter flere års tørlægning heller ikke længere er afholdsmand. Trods modgang er det gang på gang lykkedes den præsteuddannede Jonathan at komme tilbage i rampelyset. Han er den politiker, der sammenlagt har siddet flest år som landsstyreformand, ligesom han har bestridt en lang række andre topposter og har opnået udenlandsk anerkendelse som æresdoktor i politisk videnskab ved University of Alaska. Der er ingen tvivl om, at storfangerens søn fra Qassimiut vil kæmpe for et comeback på politisk topplan. Men det bliver stejlt op ad bakke. Politiske iagttagere har sammenlignet hans nuværende politiske engagement som en gammel bjørn, der helst vender ryggen til, når der er ballade på den politiske hjemmefront. Han har med andre ord mistet sit politiske dræberinstinkt, der er så afgørende, hvis man vil forblive på toppen, lyder skudsmålet. Men her handler det ikke kun om den aktive fremtid. Det handler også om et ærefuldt eftermæle. Kun en retssag Jonathan Motzfeldt fylder han 70 år til september, og efter mere end 35 år i politik kan han se tilbage på en imponerende karriere, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Men i flæng kan det nævnes, at han var den første, der præsenterede ideen om et grønlandsk hjemmestyre, som nu afløses af det næste aktuelle skridt: selvstyre. Han var sammen med LarsEmil Johansen og Moses Olsen politiske frontkæmpere tilbage i 1970-erne og dermed med til at lægge de byggesten, samfundet hviler på i dag. Selv om han i flere år har høstet et magert stemmetal ved landstingsvalgene, har Jonathan en folkelig popularitet, der er uden sidestykke. Det kom til udtryk, da han i juli 2006 blev hasteindlagt på Dronning Ingrids Hospital og efterfølgende fløjet til Island for at blive behandlet på hospitalet i Reykjavik for en nyreforgiftning, der krævede dialysebehandling. Mens han svævede mellem liv og død, holdt hele befolkningen bogstaveligt talt vejret. Man mærkede en national samhørighed, der udsprang af et fælles følelsesmæssigt fokuspunkt. Denne gang er det imidlertid ikke kroppen Jonathan Motzfeldt skal genvinde kontrollen over. Hvis den detroniserede landstingsformand vil renses for de alvorlige sex-anklager, må han anlægge retssag mod kvinden og tilbagevise hendes anklager. Det bliver formentlig en beskidt sag om alkoholtåger og påstand mod påstand. Alt det private vasketøj kommer en tur gennem mediemøllen. Men der er ingen vej uden om. !AG05_2008 07-1 Nu kommer globaliseringen for alvor til Nuuk En kinesisk venskabsby, et kæmpe eksportmarked og fokus på klimaændringer er nogle af fordelene ved Winter Cities konferencen Af Lotte Petersen Nuuk I weekenden får Nuuk besøg af cirka 150 prominente gæster fra Canada, USA, Norge, Estland, Litauen, Rusland, Korea, Japan og Kina. Det sker som led i en konference ved navn Winter Cities Nuuk, der skal sætte fokus på klimaændringer i arktis. Konferencen holdes af WWCAM, der er et netværk af borgmestre fra byer med koldt vintervejr verden over. Borgmestrene fra 13 byer i de ni lande deltager i konferencen, der skal munde ud i en hensigtserklæring kaldet Nuuk deklarationen. Borgmestrene skal hver især komme med en handleplan for, hvordan de i løbet af de næste to år vil arbejde på at tage hånd om klimaproblematikken, fortæller projektleder i Nuup Kommunea Trine Kamp Larsen og fortsætter: Næste gang WWCAM holder konference skal borgmestrene samle op på, om de har nået deres mål. Klimaforandringer er både et varmt emne og aktuelt som led i det internationale polarår 20072009. Det er også på denne baggrund, at Nuuk er blevet udvalgt til at stå for konferencen, der er den 13. i rækken. Erhvervsfremstød Winter Cities Nuuk skal dog ikke kun skabe samarbejde om politiske målsætninger. Erhvervssamarbejde mellem byerne spiller en lige så central rolle. Som en del af Winter Cities bliver der afholdt en international messe for produkter, know-how og kultur i Inussivik ved navn EXPO. 39 aktører fra de indbudte lande vil have boder, hvor de præsenterer deres virksomhed. Alle de institutioner, der deltager på EXPO har på en eller anden måde noget at gøre med klimatiske forandringer i Arktis. EXPO åbner fredag eftermiddag for særligt indbudte, mens offentligheden kan komme ind lørdag og søndag i dagtimerne. Der ligger et stor potentiale i EXPO, da byerne i Winter Cities netværket tilsammen har 70 millioner indbyggere. Venskabsby Under sidste afholdelse af Winter Cities fik Nuuk en kinesisk venskabsby ved navn Changchun. I løbet af weekenden skal borgmester Nicolai Heinrich holde et møde med Changchuns borgmester, hvor de diskuterer samarbejdsmuligheder indenfor kultur og turisme. Et af de emner, som Nuuk og Changchun allerede har diskuteret, er muligheden for at producere grønsager i et arktisk klima: Kunstner Kujooq alias Peter Kristensen har været med i Changchun. Han har deltaget i et skulptursymposium, hvor han lavede drivhuskunst, fortæller Trine Kamp Larsen. Kina er et af de lande i verden, der har størst økonomisk vækst. Derfor kan samarbejdet med Changchun blive en stor fordel for Nuuk, siger hun. Borgmesterens hjertebarn At få Winter Cities til Nuuk var noget, som afdøde borgmester Agnethe Davidsen gik meget op i. Desværre får hun nu ikke selv mulighed for at deltage i arrangementet: Nicolai Heinrich er blevet kastet ind i projektet. Men alting var stort set på plads, da han trådte til. Han har heldigvis bakket meget op om konferencen og ønsket at arbejde videre med den, fortæller projektleder Trine Kamp Larsen. De almindelige borgerne i Nuuk skal ifølge hende også føle, at de er en del af Winter Cities Nuuk. Derfor har Nuup Kommunea blandt andet valgt at fremrykke kulturnatten, så den også løber af stablen her i weekenden. Vinter er en ressource Netværkets overordnede formål er, at byernes borgmestre skal mødes og lære af hinanden primært hvad angår teknologier, der er tilpasset vinterforhold. »Vinter er en ressource og en styrke« er netværkets slogan. Foreningen holder konferencer hvert andet år. Den første blev holdt i Sapporo i Japan i 1982. Det er også her, at foreningen har sit hovedkvarter. Og Sapporos borgmester er dens formand. Nuuk har deltaget helt fra starten, men har ikke tidligere afholdt konferencen. Byplanlægning, vintertransport, snerydning, genbrug og turisme er blandt de emner, der har været diskuteret på konferencerne i årets løb. I weekenden vil borgmestrene udover klimaforandringer diskutere børn og unges levevilkår i arktis samt bæredygtig udvikling, som er undertemaer på årets konference. !AG05_2008 08-1 Rift om efterskolepladserne i Qaqortoq Over 150 har søgt optagelse Sulisartut Højskoliats efterskole, men der er kun plads til 80 elever Af Ludvig Siegstad Qaqortoq Over 150 skoleelever har søgt om plads på den midlertidige efterskole i Qaqortoq, der skal ledes af Sulisartut Højskoliat. Det er elever, som afslutter folkeskolen i år, der har mulighed for at søge plads på skolen. Sulisartut Højskoliat, der har indsat en inspektør med ansvar for efterskolen og kollegierne, har prioriteret elever, som har afsluttet 10. klasse i folkeskolen. Når de 80 elever begynder på deres et-årige ophold på efterskolen, vil de blive inddelt i fire klasser men ikke som kender det fra folkeskolen, i 11. eller 12. klasser. Undervisningen bliver nemlig baseret i fire forskellige linjer eller moduler, som hver klasse skal igennem for at opnå et optimalt erfaringsgrundlag, siger Sulisartut Højskoliats forstander, Kaj Lyberth. Det drejer sig om følgende linjer: Idræt, musik, kunst og friluftsliv. Ved de relevante fag skal undervisningen foregå enten i sportshallen eller på folkeskolen eller på Sydgrønlands Gymnasium og Niuernermik Ilinniarfik, handelsskolen. Dansk og engelsk På skemaet har det danske og det engelske sprog førsteprioritet. Det faglige fokus for en grønlandsk efterskole skal ligge på sprog, med førsteprioritet på dansk og engelsk. Det grønladske sprog har anden prioritet, siger Sulisartut Højskoliats forstander. Den tredje prioritering kan ligge i fag, der dels kan tiltrække unge, og dels er rettet mod væksterhverv i Grønland, eksempelvis turisme, fortæller Kaj Lyberth, der iøvrigt ikke er overrasket over, at der ligger så mange ansøgninger. Det beviser bare, at der er behov for en efterskole i Grønland, hvor eleverne kan opholde sig i vante omgivelser. Formål Der sigtes mod at hver enkelt elev gives muligheder for, ud fra egne forudsætninger, at udvikle sig fagligt og menneskeligt mod en højere forståelse for eget værd og selvstændig stillingtagen. Det står at læse i efterskolens værdigrundlag og formål. Der aflægges ikke eksamen, når skole året slutter. Vi har ikke lagt meget vægt på at give eleverne karakterer. Vores vigtigste opgave er, at de udvikler sig personligt, sådan at de også selv føler, at de vitterligt har udviklet sig på alle måder, siger højskoleforstanderen, og understreger, at eleverne vil få et bevis på, at de har gennemført skolegangen. Elevbetaling Det koster den enkelte elev 731 kroner om ugen at tage efterskoleopholdet i Qaqortoq. Af beløbet dækker hjemmestyret de 281 kroner, mens de resterende 450 kroner skal betales af forældrene. Når skoleåret begynder efter sommerferien i år vil omkring 10 skolelærere være blevet ansat på efterskolen. !AG05_2008 10-1 Første skridt til Kangerlussuaq En 1700 meter lang vej til campingpladsen ved heliporten omfatter nyt erhvervs og industriområde der koster Sisimiut kommune 12 millioner kroner Tekst og foto: Marianne Langvardt Sisimiut Sisimiut Kommune gennemførte torsdag morgen i sidste uge en 5000 kubikmeter stor sprængning til en ny vej til det nye erhvervs og industriområde langs den sydlige bred af Ulkebugt. Hermed er det først skridt til en meget længere vej til Kangerlussuaq taget. Men vejen til Kangerlussuaq har endnu ikke fået den endelige politiske godkendelse. Men det er et vigtigt signal kommunen hermed sender til de nye industrier, aluminiumsgiganten Alcoa og mulige olieselskaber, at Sisimiut kommune sikrer rum til den nye industri, der automatisk følger med de store mineindustrier, siger borgmester Hermann Berthelsen, Siumut. Sammen med sin udvalgsformand for Teknik og miljøudvalget Kristian Lennert (S), skulle han have trykket på »tænd« apparatet, men af sikkerhedsmæssige årsager måtte politikerne undvære oplevelsen. Også til glæde for turismen Det signal, som borgmester og udvalgsformand ønsker at sende de store mineselskaber, (ikke at forglemme turismen, red.), er, at der både kommer luftvejsforbindelse og kystvejsforbindelse til Kangerlussuaq fra Sisimiut. Det betyder, at al transport bliver let og billig. Vejen til Kangerlussuaq vil desuden medføre en øget turisme. Hermann Berthelsen forestiller sig en række små campingpladser med hytter på strækningen, der rummer naturoplevelser af de helt store, både for lystfiskeri og jagt. Og de store selskaber spørger ikke om pris. De vil vide, hvor eller hvornår tingene skal etableres, så det gælder om at være på forkant, siger Hermann Berthelsen. Kommunen går forrest Første bygherre har allerede meldt sig til en del af det nye industrikvarter, der bliver bygget på udsprængningsmateriale fra den nye vej, og andre sprængnings projekter i byen. Det er Sisimiut Kommune. Som kommune vil vi gerne gå forrest. Vi opfører en helt ny entreprenørplads i den nye udstykning. Det betyder, at vi samler alle mindre entreprenørpladser i byen på denne nye plads, og får dermed automatisk bedre arbejdsforhold. Det drejer sig ikke kun om arbejdsforholdene på selve pladsen, men også indretningen bliver bedre for medarbejderne, der for første gang kan indrette sig i et folkerum, siger Kristian Lennert. Den eksisterende entreprenørplads skal sættes til salg. Den del, der kaldes »Dybet« mellem den nuværende Entreprenørplads og Bygge og Anlægsskolen forventes omlagt til Grønt område. Kristian Lennert venter, at den nye entreprenørplads er klar til indvielse i 2010. Arbejdet ventes påbegyndt i 2009. !AG05_2008 10-1 Rigtige mænd sover ikke Rigtige mænd lyder som Tarzan, når en rigtig stor sprængning er lykkedes. Hos Polar Entreprice satte de i glædesbrøl, da 5000 kubikmeter løsnede sig fra fjeldet Tekst og foto: Marianne Langvardt Sisimiut Det var hundekoldt og mørkt, da de to første advarselssignaler lød klokken 7.00 torsdag morgen i sidste uge, og umiddelbart derefter to lysglimt, inden det store brag fra 165 sprængstofhuller løsnede knap 5000 kubikmeter fjeld. Da havde sprængstofansvarlig Jens Peter Skovgaard også kaldet Tarzan sammen med sine to kolleger Angut Martinsen og Heinrich Kleemann uafbrudt arbejdet sammen med sine to andre kollegaer siden foregående dag samme tid. For der trængte vand ned i hullerne, som frøs til is, så det var umuligt at anbringe sprængstoffet. Men vi har vores metoder, så det lykkedes os at tø hullerne op, fortæller Jens Peter Skovgaard. Altid kompliceret om vinteren Sprængning på denne tid af året er altid kompliceret. Hullerne fyldes altid med vand, og det tager tid at sikre, at sprængstoffet alligevel kan fungere. Netop denne sprængning var ekstra omfattende. 5000 kubikmeter er et stort stykke i en by. Det svarer til ca. 180 kvadratmeter. Almindeligvis plejer man at sprænge nogle få kvadratmeter, så derfor var forberedelserne til denne sprængning tilsvarende omfattende, forklarer han. Forberedelserne stod på fra klokken 07.00 onsdag morgen, og holdet arbejdede uafbrudt med at holde hullerne fri for vand for at sikre, at sprængstoffet fungerede. Først klokken 07.00 næste morgen, torsdag, var området klar til sprængning. Sejrsbrølene fortalte tilskuere uden for sikkerhedszonen på ca. 600 meter, at den var vellykket. Får nok sovet senere Det lykkes senere på formiddagen at få fat på Jens Peter og hans kolleger. Da var de stadig på arbejde. Arbejdstidsregler? Er det »en by i Grønland«? Nej, men vi får nok sovet i nat, siger Jens Peter Skovgaard. !AG05_2008 13-1 Angu på rampen (CSL) Angu Motzfeldts andet album »Burning Blue Skies« udkom i Grønland i starten af december, og nu er tiden ved at være moden til en pladeoffensiv i Danmark og den øvrige verden. Vi forhandler i øjeblikket med flere større selskaber og regner med en afgørelse i næste uge. Pladeselskaberne har vist enorm interesse. Især efter at en af Europas største radiostationer har givet Angus plade topkarakter på sin hjemmeside melodicnet.com, fortæller Ejvind Elsner, direktør for Atlantic Music, der er tilfreds med pladesalget i Grønland, hvor cd’en hidtil kun er udkommet. Den har solgt rigtigt godt. Det er den mest sælgende cd fra vores pladeselskab, lyder meldingen fra salgsstederne, siger Ejvind Elsner. Angus første cd fik enorm anmelderros i den danske presse og blev indstillet til adskillige priser. !AG05_2008 14-1 Pioner på larvefødder BJ Entreprise har sammen med XL-BYG Arctic Import hjemført et nyt vidunder af en gravemaskine med borerig til fjeldboring Tekst og foto: Marianne Langvardt Sisimiut Partner i BJ Entreprise, Jeppe Mortensen, har sammen med XL-BYG Arctic Import været på besøg i Finland, og med sig hjem havde han et nyt vidunder, en Komatsu gravemaskine påmonteret en Exca Drill borerig til fjeldboring. Når maskinføreren træder op i den nye gravemaskine »Komatsu PC 138U«, pioner i Grønland, befinder han sig i et komfortabelt maskinhus med køleskab, velaffjedrede stol, koppeholder, varme. Udenfor kan det være 30 graders frost, men inde i maskinhuset er der lunt og behageligt, og alligevel får han udrettet mere, end maskinføreren med en almindelig gammeldags borerig kan klare. BJ Entreprise tog fredag det splinternye redskab i brug. Komatsuen, der påmonteret ExcaDrill kan udføre boringer til sprængning i op til ni meters dybde, er den første af sin art i Grønland. Inden gravemaskinen plantede sit fjeldbord for første gang i et grønlandsk fjeld ved den nye udstykning Akia i Sisimiut, havde den taget turen hele vejen fra Finland, hvor den blev produceret hos den finske producent ExcaDrill. Med sig på turen havde den designer og montør hos ExaDril, Tommy Puurunen. Han sørgede for, at fjeldboret kom godt i gang, efter et par fødselsvanskeligheder. Kulden var værre, end maskinen er vant til under finske forhold, men kaburator sprit fik tøet »dyret« op, og lørdag blev de første huller til den første sprængning af en klippeblok på vejen boret. Et multidyr Der er rigtig mange fordele ved den her maskine, siger Jeppe Mortensen. For det første rummer den flere funktioner på en gang, nemlig at bore, grave og læsse. For det andet arbejder fjeldboret langt hurtigere, end den gamle borerig, blandt andet fordi den har en større rækkevidde, siger han. Sammenholdt med, at der kun er behov for en maskinfører til alle funktionerne, betyder investeringen, at firmaet også sparer på arbejdskraften, forklarer Jan Vestergaard fra XL-BYG Arctic Import. Det er vigtigt at arbejde med de bedste og sidst udviklede arbejdsredskaber. Det tiltrækker en god arbejdskraft. Derfor satser vi på, at vores maskiner er nye. Vi vil gerne være først med det sidste. Det giver god økonomi, at vores maskiner altid er i gang. Vi undgår helst de dyre døde perioder. Den nye multimaskine bør være et godt bud på anlægsopgaven og byggemodningen på det næste projekt på Akia, siger Jeppe Mortensen. Komatsuens første arbejde i Grønland bliver anlæggelse af 1,5 kilometer lang vej i Sisimiuts nye bydel Akia. Her skal der også nedlægges fire kilometer rør. !AG05_2008 15-1 Moskusoksejagt indledt For første gang tillades drivning af moskusdyr ved Kangerlussuaq Af Ludvig Siegstad Kangerlussuaq For første gang tillades snescootere til drivning af moskusokser som en forsøgsordning i bestemte jagtområder ved Kangerlussuaq. Tilladdelsen til drivning er givet blandt andet for at effektivisere moskusoksejagten og for at få en forbedret kødkvalitet. Dog understreger direktoratet for fangst, at drivning kun må ske i ganske bestemte jagtområder. Det er erhvervsfangere, som bor i Ilulissat, Aasiaat, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk kommuner, der ønsker sig at deltage i moskusoksejagten i Maniitsoq kommune, der udsteder licens til at jage moskusokser ved Kangerlussuaq fra 15. januar til 10. marts. Direktoratet for fangst har stillet en række krav til afvikling af drivningen. Herunder planlægning af indfangstområde, drivrute og rasteplads for dyrene undervejs til slagteriet. For erhvervsfangere med licens, som skal jage i Maniitsoq kommune ved Kangerlussuaq, gælder at man må nedlægge dyr uden øvre kvote. Dog er der et jagtområde, hvor fangerne kun må befinde sig i en kortvarig periode når de jager. 400 moskusokser Det jagtfrie område i Sisimiut kommune ved Kangerlussuaq er udvidet i år, hvor den nordvestlige grænse er rykket mod syd. I Sisimiut kommune ved Kangerlussuaq må erhvervsfangere og fritidsjægere fra Sisimiut og Kangaatsiaq tilsammen nedlægge 400 moskusokser, ligeledes i perioden mellem 15. januar og 10. marts. Kvoten fordeles med 290 moskusokser til Sisimiut kommune og 95 dyr til Kangaatsiaq kommune. De resterende 15 okser tildeles trofæjægere. Kommunerne fordeler selv de tildelte kvoter mellem kommunens erhvervsfangere og fritidsjægere. !AG05_2008 15-2 Chips og brød giver måske brystkræft Ny forskning viser, at der kan være en sammenhæng mellem kræft og opvarmede fødevarer med stivelse såsom kartofler og kornprodukter Af Christian Schultz-Lorentzen Danmark Brød, ovnbagte kartofler og kaffe øger måske risikoen for brystkræft. Det viser nye forskningsresultater fra DTU Fødevareinstituttet og Kræftens Bekæmpelse, som er offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Cancer. Stegte, bagte eller grillede fødevarer med stivelse, der varmes op til over 120 grader, danner det kemiske stof akrylamid, der ifølge forskningen kan have sammenhæng med kræft. Men der dog er ingen grund til at smide brødet eller kaffen i skraldespanden endnu, siger overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse til Ritzau. Der er ikke påvist et direkte link mellem de fødevarer og brystkræft. Det er kun en indikation. Derfor skal der flere undersøgelser til, før vi skal holde op med at spise ovnkartofler eller knækbrød, siger hun og understreger, at især cigaretter danner store mængder akrylamid i blodet. Derfor er det første, at man holder op med at ryge, siger hun. Dyreforsøg har tidligere vist, at akrylamid er kræftfremkaldende. Denne undersøgelse er ifølge DTU den første, der viser en sammenhæng mellem akrylamid og brystkræft hos mennesker. Forsker Pelle Thonning Olesen fra DTU peger også på, at undersøgelsen ikke slår fast, at akrylamiden i fødevarer øger risikoen for kræft. Det er for eksempel usikkert, om den observerede effekt på brystkræft i stedet er relateret til andre kemiske forbindelser, der dannes sideløbende med akrylamid under varmebehandling af fødevarer. Det er også usikkert, om en del af akrylamiden strammer fra andre kilder end fødevarer. !AG05_2008 18-1 Gratis internetvideoer Ny hjemmeside tilbyder timesvis af film, skabt af oprindelige folks filmskabere og instruktører Af Nicolai stampe Qvistgaard Canada I sidste måned blev et nyt projekt skudt i luften. En gratis internetportal som tilbyder hundrede af timers film, skabt af oprindelige folks filmmagere. Hjemmesiden startede den 17. december, og indeholder mere end hundrede videoer fra Canada, Grønland, Grækenland, Sverige og Mexico. Yderligere er alle Isuma. TV’s som internetportalen hedder egne filmudgivelser at se, lige fra »Atanarjuat The Fast Runner« til »The Journals of Knud Rasmussen«, samt de populære historiske serier »Nunavut« og en lang række andre dokumentarserier. Isuma.Tv tilbyder og inviterer alle oprindelige folks producere og filmmagere til at lægge deres værker ind på siden, så materialet bliver tilgængeligt for alle, til privat brug. Selskabet betaler dog ikke royalties til til folkene bag filmene. Til gengæld er der information at finde, om de enkelte filmproducenter og deres værker, i tilfælde af, at besøgende ønsker at købe et værk fra denne. Isuma.Tv er en gave til publikum, siger Norman Cohn fra Isuma Distribution International Inc. Overhale det etablerede Norman Cohn fortæller, at Isuma begyndte med ideen om at lægge film direkte ud på internettet, og dermed hoppe udenom de etablerede TV-selskaber såsom APTN (Aboriginal Peoples Television Network) og CBC (Canadian Broadcasting Centre), som sjældent, hvis ikke, viser produktioner fra Isuma. Vi har aldrig solgt en udsendelse til CBC, fortæller Norman Cohn. Og derfor gik de i gang med at udvikle internetportalen, som også har til formål at skabe et globalt netværk af ligesindede filminstruktører og publikum. Det er vores job at bevise, at det ikke er inuits og oprindelige filmskaberes egen skyld, at der aldrig bliver vist noget af deres arbejder og værker, siger Cohn. Virksomheden Isuma har investeret al egenkapital i det nye projekt. For at få internetsiden til at løbe rundt modtager de gerne donationer. Vi tror på at Isuma.Tv har en stor værdi. Gå ind og besøg siden, se mange mennesker og kulturer der deler meninger. Det er en værdi i sig selv. Man bør betale lidt, hvis man sætter pris på sådanne værdier. På hjemmesiden findes en »Donate«-knap, hvor det er muligt at bidrage med pengebeløb. Norman Cohn pointerer, at store globale webportaler såsom You Tube og eBay, også startede i det små, men voksede sig store på baggrund af netværk og folks fælles interesser. Dyr internetforbindelse Folk fra Nunavut-områderne vil nok være dem, der indtil videre har størst interesse i at bruge portalen. Men de vil også være dem, der har sværest ved at få adgang til de mange film tilbud. Det skyldes, at internetforbindelserne i de fleste Nunavut samfund er for langsomme. De er hurtigere end tidligere, men stadig for langsomme. Ikke engang lav hastighedsversioner af videoerne på Isuma.Tv er det muligt for dem at downloade, fortæller Cohn. En 27 dollars internetforbindelse i Montreal koster tilsvarende 400 dollars i Nunavut, slutter han. Han håber på, at oprindelige folks investorer med tiden, vil få øjnene op for vigtigeden af at investere i internettet og nye medier. KNR-TV har fornylig indgået aftale med Isuma.Tv om udveksling af programmer. For at se hjemmesiden, gå ind på: www.isuma.tv !AG05_2008 18-2 Første dag (CSL) Juliane Henningsen – IA’s nye folketingsmedlem – er for alvor ved at rykke ind på kontoret på Christiansborg. Her afløser hun som bekendt partiformanden Kuupik Kleist, der er ved at pakke det sidste ned. Allerede fra førstedagen kimede telefonen flittigt. Ikke mindst er der rift om Juliane Henningsen som foredragsholder mange steder i Danmark. Så intet tyder på tomme sider i den unge politikers kalender. !AG05_2008 19-1 Kommende skøjteprinser og prinsesser Nu har den aktive ungdom også mulighed for at gå til kunstskøjteløb Af Nicolai Stampe Qvistgaard Nuuk Til alle de friske drenge og piger der er i stand til at trodse den bidende kulde, er det nu muligt at gå til skøjtning. Det skorter bestemt ikke på aktivitets tilbud til den grønlandske ungdom. Som det seneste nye i en lang række tilbud af sport og idræt, kan Nuuks børn nu lære at stå på kunstskøjter. Hver mandag og torsdag klokken 16.30 mødes en flok entusiatiske børn med deres skøjteinstruktør Anne Vestergaard. På isbanen ved siden af Godthåbhallen står der blandt andet spring og piruetter på dagsordenen. Anne arbejder til daglig som Fysioterapeut på Dronning Ingrids Hospital, og har tidligere i Danmark dyrket kunstskøjteløb på eliteplan. Hun er i den forbindelse vant til at arbejde med og lede foreninger. Børnene får oparbejdet en god balance og styrke. De vil med tiden også blive mere graciøse og få en god koordination, fortæller Anne Vestergaard. Skøjteri er bestemt ikke noget ukendt fænomen her i landet, men det er nyt, at et reelt organiseret hold med instruktør nu kan tilbydes børn og unge. !AG05_2008 19-2 Færøernes vinderbog Lidt for lang Af Hans A. Lynge Elin á Rógvi: Måneskin Illustreret af Janus Guttesen Oversat til dansk af Solveig Debes 94 sider, pris 175,00 kroner Milik publishing, 2007 »Måneskin« hedder den bog, som færingerne har valgt som vinderbog ved Nordboks forfatterkonkurrence, som blev afviklet sidste år. Forfatteren er Elin á Rògvi. Selvom betingelserne for konkurrencen foreskriver et bestemt sidetal, har det færøske bedømmelsesudvalg foretrukket et manuskript, der er dobbelt så langt som det foreskrevne. Bogen handler om en splittet familie, hvor moderen har to teenage børn, en dreng og en pige, hjemme, mens faderen er flyttet til et andet hus og har truffet en del forskellige kvinder. Børnene har en ven, der stammer fra Bulgarien. Hele bogen igennem fortælles familiens gøren og laden i en hel dag. Den starter med morgenmaden, derfra videre til skolen, hvor en af lærerne pludselig er blevet berømt ved at vinde en malerkonkurrence. Men det udstillede maleri er pludselig blevet væk, og børnene begynder at lede efter det. Bogen har en overraskende slutning. Efter min opfattelse er bogen lidt for langtrukken. De lokale færøske forhold er måske genkendelige for de færøske læsere, men er lidt vanskelige at forestille sig, når man ikke kender forholdene i Tórshavn. Bogen er velegnet til unge fra 14 til 18 år. Den er oversat til dansk af Solveig Debes og illustreret af Janus Guttesen. !AG05_2008 20-1 Moderne geologi på lokalmuseerne Hele landet (LP) En ny vandreudstilling om Grønlands geologi åbnede i mandags på Narsaq museum. Udstillingen er lavet af Aasiaat museum, der har fået hjælp af Grønlands geologiske undersøgelser, GEUS. Narsaq museum, der har udstillingen frem til 8. februar, supplerer selv med særegne mineraler fra området. Herudover vil museet afholde en mindre stenmesse for smykkekunstnere og Narsaq stenklub holde et fyraftensforedrag om smykkesten, mens udstillingen er på tapetet. Udstillingen fortæller om geologisk udvikling, forskningshistorie, mineralforekomster/minedrift og olieefterforskningen her i landet. Ud over Narsaq skal udstillingen vises i Paamiut, Nanortalik, Sisimiut, Qeqertarsuaq, Qaqortoq og Aasiaat i løbet af det kommende år. !AG05_2008 22-1 Valgkamp med Gud som censor Færingerne har modtaget en folder, hvori de seks lagtingspartier der stiller op til valget lørdag, er vejet på den gudelige vægt Ritzaus Bureau Færøerne Harme og vrede har bredt sig på Færøerne efter samtlige husstande inden lagtingsvalget på lørdag har modtaget en folder med angivelse af, hvor kristelige de seks opstillede partier er. Brevet er leveret med posten uden afsenderadresse, og ifølge folderen er det republikanske parti med Høgni Hoydal i spidsen det mest ukristelige parti, færingerne kan stemme på. Når det gælder blandt andet Socialdemokratiet, hvor lagmand Joannes Eidesgaard er formand, fremgår det af folderen at ca. en trediedel af partiets politik indeholder kristelige livsværdier, mens det lille Centerparti derimod som det eneste parti fuldt og helt er kristent. Utilfredsheden over denne måling af partierne på den gudelige vægt er blevet større, efter det færøske postvæsens advokat har meddelt, at det ikke vil blive oplyst, hvem der har leveret folderen til postvæsenet og betalt for at få den bragt ud til alle husstande. Ifølge loven må postvæsenet ikke levere forsendelser, der er ulovlige, usømmelige eller ærekrænkende. Leder af Centerpartiet Jenis av Rana, der netop kører på, at Færøerne skal ledes efter de kristne livsværdier, gør det samtidig klart, at hans partiapparat ikke står bag. Jenis av Rana beklager derimod folderen. Kvindefald Den meget lave repræsentation af kvinder i Færøernes Lagting er ligeledes kommet i fokus under valgkampen. Af Lagtingets nuværende 32 medlemmer er kun tre kvinder, svarende til 9,4 procent. Til sammenligning udgør antallet af kvindelige landspolitikere i de øvrige nordiske lande godt 41 pct. Når det gælder Færøernes Landsstyre regering er samtlige ministerposter besat med mænd. Det er en alvorlig trussel mod demokratiet. Og det er jo en af grundene til, at færøske kvinder, der får sig en uddannelse i udlandet, ikke flytter hjem igen. Vores samfund er ikke tillokkende for veluddannede kvinder. Det kommer ikke blot til at betyde noget for befolkningstallet, at kvinderne i den fødedygtige alder bliver væk. Det kommer også til at betyde noget for samfundsudviklingen, viden og økonomien, siger Eydgunn Samuelsen socialdemokrat og formand for den tværpolitiske sammenslutning Demokratia, der arbejder for ligestilling på det politiske område. Eydgunn Samuelsen mener, at en af grundene til, at så få kvinder hidtil har gjort sig gældende, er, at vælgerne har større tillid til, at mænd kan skaffe tunneler og veje til lokalområderne, hvor de er valgt. Men det er også et problem, at der mangler kvindelige forbilleder på de ledende poster i samfundet. Eydgunn Samuelsen bliver skuffet, hvis ikke det lykkes at få mindst seks-syv kvinder valgt ind i det færøske Lagting ved det kommende valg, hvor tre af de store partier har opstillet 40 procent kvinder, skriver Ritzaus bureau. !AG05_2008 22-2 Præsident George W. Bush. Bush kræver billigere olie OPEC kan hjælpe den globale økonomi med øget olieproduktion Ritzaus Bureau Saudi-Arabien Efter appeller fra præsident George W. Bush sagde Saudi Arabien tirsdag, at det vil øge olieproduktionen, hvis det kan forsvares. Vi vil øge olieproduktionen, når det er berettiget i henhold til markedskræfterne. Det er vores politik, sagde olieministeren i verdens største olieproducerende land, Ali al-Nuaimi, tirsdag. Forinden havde Bush i Riyadh indtrængende appelleret til saudiaraberne om at bidrage til at tæmme de stigende oliepriser. Den amerikanske præsident fremsatte samtidig meget skarpe advarsler til Iran og advarede Teheran mod enhver provokation i det olieeksporterende Mellemøsten. OPEC må forstå, at det vil hjælpe, hvis der kommer mere olie på verdensmarkedet, sagde Bush ved et pressemøde, efter at han også tidligere havde gjort det klart, at OPEC må handle for at få de »meget høje oliepriser« bragt ned. Efter den amerikanske præsidents udtalelser faldt oliepriserne, som kort efter nytår nåede op på 100 dollar per tønde. Det næste OPEC-møde skal finde sted i februar. Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, som også er på rundrejse i Mellemøsten, sagde mandag, at oliepriserne bør ligge på omkring 70 dollar per tønde. Da Bush havde besøg af den saudiarabiske konge for tre år siden i Texas kostede en tønde olie 54 dollar. !AG05_2008 23-1 Check konen eller manden Hongkong Var det virkeligt fyraftensøl med kollegaerne, der gjorde, at manden kom alt for sent hjem? Den slags spørgsmål får titusindvis af folk i Hongkong nu sikre svar på ved hjælp af en ny service, der gør det muligt at følge sin partners bevægelser via deres mobiltelefon. Det koster 3,5 dollar (ca. 17 kr.) om måneden at abonnere på »Follow Me, Follow You«, som giver mulighed for at søge på en persons nøjagtige placering ud fra signaler fra mobiltelefonen. Tjenesten kan kun bruges, hvis begge parter accepterer det, rapporterer avisen South China Morning Post. !AG05_2008 23-2 Afghanistan skræmmer Pres fra familien og flere dræbte danskere får soldater til at melde fra til Afghanistan, siger soldatertalsmand Ritzaus Bureau Danmark Forsvaret må også fremover forvente stribevis af afbud på kommende hold, der skal til Afghanistan. De pårørende bliver mere nervøse og vil derfor presse på for at soldaterne skal blive hjemme, lyder det fra Hærens Konstabel og Korporalforening, HKKF. Jeg tror, at man bliver nødt til at acceptere det her som en grundpræmis, siger formanden for HKKF, Flemming Vinther. Han understreger, at et øget pres fra familierne på dem, der skal afsted er en naturlig konsekvens, når der er meldinger om hårde kampe, og danske soldater bliver dræbt i Afghanistan. Senest to soldater den 29. november. Alle soldater gør op med sig selv en ekstra gang, om det nu er det, de vil. Og der er ingen tvivl om, at de får en ekstra snak med familien hjemme ved spisebordet når de tager på weekend, siger soldaterformanden. Der mangler 21 soldater på det hold, som om få dage skal til Afghanistan. Det var planlagt at 550 soldater skulle afsted, men antallet bliver 529. I forsvaret mener man også, at stigende bekymring blandt de pårørende spiller ind. Men når jeg spørger soldaterne, så er de trygge og faste i blikket, siger brigadegeneral ved Oksbøl-lejren, Peter Bartram. Han mener, at forsvaret kan blive bedre til at oplyse familierne om, hvad soldater laver. For eksempel, at de er med til sikre at piger kommer i skole. Hvis de pårørende kan få forståelsen for, at det faktisk er det, som deres kære er med til, tror jeg, at de pårørende vil acceptere at der er en risiko, siger Peter Bartram. Brigadegeneralen mener til gengæld, at der er tilstrækkelig fokus på risikoen ved at tage afsted. Erhvervslivet I et forsøg på at løse problemet har forsvaret bebudet, at det fremover vil lave større hold, så der er plads til frafald. Ifølge HKKF kan det være en nærliggende løsning. Men Flemming Vinther mener også, at forsvaret skal sætte ind på en anden front. De rutinerede soldater skal have bedre mulighed for at bruge erfaringerne fra Afghanistan i et civilt job i Danmark. Vi skal have fokus på, at soldaterne rent faktisk kommer hjem med en masse positive og meget brugbare kompetencer for eksempel i forhold til det private erhvervsliv, siger Flemming Vinther. Men ifølge soldaterformanden skal forsvaret lære at oversætte de erfaringer, soldaterne får ved at være udsendt, til et sprog, som erhvervslivet kan forstå. Selv om der mangler folk på det kommende hold, går det ifølge forsvaret og Flemming Vinther ikke ud over soldaternes sikkerhed. Færre folk vil dog kunne mærkes i form af længere tid mellem hvileperioderne. Der er jo en masse opgaver, som skal løses ud over at være i direkte kamphandlinger, lyder det. !AG05_2008 23-3 Olieeventyr i Norge truet Norge Mangelen på nye, store oliefund på den norske sokkel vækker bekymring på regeringsgangene i Oslo. Den norske sokkel ændrer sig. Vi er ikke længere en olienation i vækst, sagde den norske olie og energiminister Åslaug Haga, da tallene over olieforekomsterne i 2007 blev fremlagt i mandags. Olieproduktionen falder nemlig hurtigere end hidtil antaget. Samtidig er klimaudfordringerne enormt komplekse, og oliebranchens egne fremtidsprognoser kaldes for ambitiøse, skriver Ritzau. Siden rekordåret 2004 er den norske olieproduktion faldet med over 10 procent til 237,8 millioner kubikmeter i 2007. !AG05_2008 24-1 Illit isummat / Din mening Er ledelsen af kommunens forvaltning for teknik og miljø på vej til Danmark? Af Henrik Leth, kst. direktør, Grønlands Arbejdsgiverforening Åbent brev til borgmesteren i Nuuk. Direktøren for Teknik og Miljø i Nuup Kommunea, Ove Neumann sagde officielt farvel til Grønland den 5. december. Nu udbydes store dele af hans ansvarsområde som konsulentopgaver, der vil kunne løses fra Danmark. Hr. Borgmester Nikolaj Heinrich! Allerførst vil GA ønske dig og din familie et godt nytår. Og vi skal samtidig beklage, at vi må ulejlige dig med et problem, som har naget os den seneste tid. Men vi er nødt til at spørge direkte, om ledelsen af kommunens forvaltning for teknik og miljø er på vej til Danmark. Det der nager os er en annonce under overskriften »Nuup Kommunea søger konsulent og projektbistand«. Det heddet videre i annoncen: »Nuup Kommunea udbyder hermed opgaven med projekt og områdebistand samt rådgivning i forbindelse med kommunens infrastrukturmæssige udbygning, der omfatter planlægning og gennemførelse af blandt andet følgende opgaver: • Ny lufthavn i Nuuk • Innovationsbygning i Nuuk • Boliger, herunder byfornyelse af Tuujuk/Lille Slette • Havneudbygning i Nuuk • Forundersøgelser til aluminiumsværk i Nuuk • Nyt forbrændingsanlæg i Nuuk. Konsulentbistanden skal desuden omfatte medvirken til fremdriften af arbejdet indenfor byudviklingen, herunder by og sektorplanlægning, i nært samarbejde med medarbejderne i byplanafdelingen i Forvaltningen for Teknik og Miljø. Samtlige opgaver løses med reference til Teknisk Forvaltnings ledelse og kommunens ledelse. Citat slut og så langt så godt! Det, der imidlertid giver anledning til bekymring fremgår ikke af annoncen, men det fremgår klar at udbudsmaterialet. Her står der nemlig klart skrevet: »Konsulenten behøver ikke at have basis i Nuuk/Grønland, men det vil være nødvendigt, at pågældende i perioder opholder sig her i byen, ligesom det nødvendigt med kontakt til udenlandske samarbejdspartnere«. Det kan godt være, at vi i GA læser udbudsmaterialet som fanden læser biblen, men for os at se, ser det nærmest ud til at stillingen som chef for teknik og miljøforvaltningen i Grønlands største kommune er sendt i licitation med gode chancer for at havne i Danmark. Hr. Borgmester! – Her i GA undrer vi os meget over i en tid med grønlandiseringen øverst på den politiske dagsorden og på tærsklen til selvstyre, at Nuup Kommunea risikerer at sende det omfattende opgavekompleks til Danmark med x-millioner kroner af skatteborgernes penge vedlagt. Det kan godt være, at vi i GA tænker lidt gammeldags, men vi synes, at kommunen hurtigst muligt skulle se at finde en ny chef for teknikog miljøforvaltningen, der kan tage hånd om den daglige ledelse og i øvrigt uddelegere eller udlicitere de omfattende infrastrukturelle opgaver til herværende skattepligtige rådgivningsfirmaer. Dem har vi mange af, og de har alle årelang erfaring med arktiske teknikker og planlægningsopgaver inden for bygge og anlægssektoren. De er lige ved hånden. De betaler deres skat her i landet. Og så hører det med i billedet, at de deltager aktivt i uddannelsespolitikken inden for flere fagområder. Vi forstår heller ikke, at kommunen udsætter sig for at komme i konflikt med næringslovgivningen og i øvrigt bevæger sig ud på et juridisk skoleridt i gråzoneområdet omkring ekstern delegation af forberedende opgaver i forbindelse med myndighedsudøvelse. Vi troede, at man på Rådhuset havde lært af erfaringerne fra Virksomheden Nuuk. Men midt i alt det, vi ikke forstår i GA, så glæder det os, at kommunen i forbindelse med dette udbud i millionklassen åbenbart er indstillet på at handle hurtigt. Det fremgår nemlig af udbudsmaterialet, at konsulentaftalen forventes påbegyndt umiddelbart efter udbudsfristens udløb torsdag den 20. december kl. 14.00. En foruddiskonteret disposition, der godt kan give anledning til at tro, at der er tale om licitationsfiflerier på højt niveau. Så hurtigt har kommunen aldrig før reageret på en udbudsrunde. Normalt tager det flere uger og somme tider måneder at træffe afgørelser i licitationssager. Hr. Borgmester! – Vi håber, at du midt i juletravlheden vil tage dig tid give os en god forklaring på de spørgsmål, vi har rejst i brevet. Med venlig hilsen P.b.v. !AG05_2008 25-1 Omsorgssvigt – en løsning vil kræve ressourcer! Af Gruppen for Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv Landsstyret har hele 2007 ført en kampagne for at sætte fokus på omsorgssvigt. Formålet med kampagnen har været at sætte fokus på og viderebringe information om seksuelle overgreb på børn samt at udbyde kurser for fagfolk om emnet. Landsstyret betegner selv kampagnen som vellykket (nanoq.gl fra den 14. november 2007) – men hvad har succeskriterierne været? – og har kampagnen haft et relevant formål? År 2007 har i høj grad været et år, hvor der blev sat fokus på, hvor massive de sociale problemer er i dagens Grønland. Kampagnen har uden tvivl været med til at sætte de sociale problemer på dagsordenen. Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv kan dog ikke lade være med at undre sig over, hvorfor succesen ikke følges op af landsstyret i år 2008. Hvis succesen ikke følges til dørs, mener vi at landsstyrets fejldisponerer deres ressourcer. Kampagnen har været med til at sætte skub i debatten omkring omsorgssvigt og dermed gjort emnet mindre tabubelagt. Det er en rigtig positiv udvikling! Det betyder bl.a., at der er flere tilfælde af omsorgssvigt, som bliver indberettet, men er der hænder nok til at tage fat på de massive sociale problemer, som vi alle er vidner til? Arbejdsbyrden i kommunerne, skolerne, daginstitutionerne og socialforvaltningerne øges, men er der personale nok i de offentlige institutioner til at løfte opgaven? Hvis kampagnen om omsorgssvigt skal følges til dørs skal der handlinger bag. Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv vil gerne høre, hvad landsstyret har tænkt sig at gøre, for at føre succesen fra 2007 videre i det nye år. Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv afholder stiftende generalforsamling onsdag den 23. januar 2008 kl. 19 i Radiofjeldets festlokale. Gruppens formål er at arbejde for et bedre liv for børn og deres familier. Gruppen er upolitisk. !AG05_2008 26-1 Vi skal ikke have en sydløsning Af Ane Egede Mathæussen, medlem af Nuuk kommunalbestyrelse, medlem af erhvervsudvalget Svar til Peter Barfoeds brev. Da jeg under min opvækst har rejst Nuuk omegn tyndt, finder jeg Peter Barfoeds påstande om en sydløsning rigtigt manipulerende. Du skriver i dit brev, at en udvikling mod syd er den bedste og billigste. Som stedkendt i Grønland skal jeg melde ud, at det vil være billigst at føre planerne i Akia ud i livet, hvor en international lufthavn har de bedste muligheder, og vi kan oprette hvilke som helst arbejdspladser uden mangel på vand. Selvfølgelig kan der uden problemer bygges en atlanthavn på Akia, hvor skibe, der skal igennem Nordvestpassagen, kan holde transit. Til næste år bliver Nordvestpassagen åbnet for sejlads, og forskerne har i den forbindelse regnet ud, at flere og flere skibe vil sejle gennem Nordvestpassagen i takt med at isen smelter. Det er regnet ud, at i 2050 vil 50 millioner containere blive sejlet gennem Nordvestpassagen. Gennem Nordvestpassagen vil man anvende isbrydere, men på skibstrafikken sydpå vil det ikke være nødvendigt at anvende isbrydere, hvor transportomkostningerne vil blive meget mindre. I dag får vi næsten alle vore varer i Danmark, og vi ved alle, at Danmark er et af de dyreste lande i Europa, og spørgsmålet bliver, hvorfor vi skal hente vore varer i de dyreste lande? Når vi begynder at handle med Kina, kan vi begynde at købe de billigste varer i verden. Alting bliver billigere, og enhver får mulighed for at bygge sig en bolig til en billig penge på Akia. Sydløsningen viser, at der under alle omstændigheder skal bygges etagehuse (ved sydløsningen). I dag kan vi se priserne i Qinngorput. Enhver person med SIK-løn har ingen jordisk chance for at betale disse priser, om end han/hun sparer op hele livet. I 1950’erne ville folk fra Nuuk flytte til Akia på grund af vandmangel i Nuuk. Men en dansk ingeniør lavede Qallussuaq til et vandreservoir, men i dag er Qallussuaq allerede blevet for lille til at forsyne Nuuk med vand. Fra næste år kan vi indhandle 150.000 tons torsk årligt, og vi kan ikke bygge en fabrik her i Nuuk, da vand er en mangelvare her i byen. Hvis vi begynder at bygge på øerne vil vi møde forhindringer fra starten. Disse skal også forsynes med vand, og som nævnt ovenfor kan Qallussuaq ikke forsyne med vand. Der vil blive flere tunnelbygninger, hvilket selvfølgelig vil blive dyrere. Der kan sagtens bygges en tunnel til Akia, som nordmændene kan bygge, da de har gode erfaringer med tunnelbyggerier, hvilket du og jeg ved. Du har sammen med os rejst i Norge sammen med Teknisk Udvalg i 2002, og vi sejlede også med en færge, selvom det blæste en del. Alle disse oplysninger har vi erhvervet os. Hvis borgerne skal vælge den billigste, bedste med de bedste muligheder skal de vælge Akia/Nordlandet. !Ag05_2008 28-1 Alt i balance Redaktionen er bekendt med skribentens navn Dette er delvist hentet på internettet, og dér har det mange skribenter: Der var engang i Himmeriget, hvor Gud havde været forsvundet i seks dage. Den syvende dag fandt Ærkeenglen Gabriel Gud, liggende i skyggen for at hvile sig. Han spurgte Gud: »Hvor har du været?« Gud kiggede på ham med et selvtilfreds udtryk og pegede nedad gennem skyerne. »Se, Gabriel. Se hvad jeg har skabt«. Ærkeenglen Gabriel kiggede uforstående og sagde: »Hvad er det?« »Det er en planet«, svarede Gud, »Og jeg har skabt liv på den. Jeg vil kalde den Jorden, og det vil blive et fantastisk sted med perfekt balance«. »Balance?« spurgte Gabriel, stadig forvirret. Gud forklarede nu, mens han pegede på forskellige dele af Jorden. »For eksempel, Nordeuropa vil blive et sted med masser af muligheder og velstand, men koldt og barsk, mens Sydeuropa vil blive lidt mere fattigt og langt mere behageligt. Noget godt og noget at kæmpe imod. Perfekt balance, som du kan se«. »Nogle lande har jeg givet overflod af vand, og andre lande er tør ørken«. »Nogen skal kæmpe for at undgå oversvømmelser, andre skal slide for at skaffe sig vand. Men altid er der balance«. Gud pegede videre: »Dette land vil blive ekstremt varmt og fugtigt, mens dette land vil være mere køligt, men med en frodig sommer og en lang mørk og våd vinter. Som du ser så udligner det hele sig i smuk balance«. Ærkeenglen, som var dybt imponeret over Guds arbejde, pegede nu på en stor hvid ø og sagde, »Hvad er det her for noget?« »Oh«, svarede Gud. »Denne ø har jeg valgt at kalde Grønland, det mest vidunderlige sted på jorden. Der er lyst hele døgnet om sommeren, og om vinteren er der smukt hvidt overalt. Folk der kan more sig med at lege i sneen. Utallige rensdyr i fjeldene giver alle nok at spise, og i havet omkring og i de vidunderligt smukke fjorde med endeløse mængder af sæler, fisk og rejer«. »Menneskene i Grønland bliver smukke, de mest intelligente og med stor humoristisk sans. De bliver ekstremt sociale, hårdt arbejdende og sætter sig høje mål og vil uddanne sig, og over hele verden vil de blive berømte for deres store indsigt i de store sammenhænge. De vil være fredselskende og mådeholdne«. Gabriel gispede af undren og forundring. Da han havde tænkt sig lidt om spurgte han: »Jamen Gud, hvad så med balancen. Du sagde jo der skulle være balance!« Gud svarede med et listigt smil: »Vent til du ser hvem jeg har sat i landsstyret!« !AG05_2008 29-1 Kære Stephen Heilmann Af Lars Lennert-Sandgreen, direktør, KNR Jeg vil på vegne af Grønlands Radio ønske dig tillykke med din fortjenstmedalje der meget fortjent er dig tildelt af Grønlands Hjemmestyre i juletiden. Du har været med helt tilbage fra den tid Grønland og grønlænderne begyndte at have noget at være fælles om – KNR radio. En tid hvor den nyere grønlandske identitet på ny begyndte at tage form, og hvor radiostationen var alles kulturelle samlingspunkt. En periode du har været med til at forme og som den dag i dag er blevet et fundament for os alle i KNR. At ethvert land og ethvert folk har brug for en public servicestation som fælles grundlag, har du altid vist fra starten. Det har været og er stadig dit kald og du har klaret det til UG+, da du i dag nærmest er blevet til en institution i KNR. Du er klog af sind og et vidende menneske som vi alle i KNR drager stor fordel af. Der er desværre længere og længere imellem personligheder, der har de samme talenter og egenskaber som du besidder. Jeg har selv haft den store fornøjelse at have dig som en nær kollega, derved at du til vores alles tilfredshed, i en årrække har virket som chef for radioen. Når vi i trange år har været nødsaget til at gribe til sparekniven, har du altid været god til at finde forslag til løsninger på sådan en måde, at det rammer dine medarbejdere og KNR mindst muligt. Du har altid været konstruktiv anlagt, løsningsorienteret og går aldrig i selvsving. Korrekt sprogbrug i KNR er noget vi lægger vægt på. I den forbindelse har du også løftet opgaven, med at skulle være stationens særligt udvalgte sprogkyndige, såfremt en medarbejder skulle blive i tvivl om, hvordan og hvor ledes et korrekt grønlandsk ord eller budskab skal skrives, udtrykkes eller udtales. Nu skal du fremover heldigvis til at lave udsendelser på basis af en produktionsaftale vi har indgået. Det er jeg meget glad for at vi kan, og vi er nok mange der glæder os til at høre dine kommende og spændende programmer. Jeg vil benytte lejligheden til også at sige tak til din kone Regine, der i din lange karriere i KNR har støttet dig. Tak fordi du igennem alle disse år har været en støtte for Stephen og hans virke i KNR. Stephen – tillykke – jeg ønsker dig og din kone alt godt i fremtiden. !AG05_2008 30-1 HÅNDBOLD: Aqigssiaq ruster sig stærkt hos mændene Klubben har samlet de stærkeste spillere og brugte hele december til en turnering Af John Jakobsen Maniitsoq Håndboldklubben Aqissiaq har afholdt en juleturnering for herrer i hele december. I denne sæson er alle herrespillerene fra sidste års Kâgssagssuk flyttet til Aqissiaq. Netop for at styrke sammenholdet i klubben, siger Klaus Geisler fra Aqigssiaq til AG. Og det er der kommet et meget spændende og stærkt hold ud af. En god blanding af unge og gamle spillere, samt et par stærke spillere fra Sisimiut gør, at Aqissiaq bliver et spændende hold at følge. Turneringen startede med at alle byens herrespillere trak lod om hvem der skulle være på de tre hold, og de blev jævnt fordelt. Turneringen blev spillet to gange om ugen, lige fra starten af december frem til lørdag den 5. januar, hvor der var finale. Der blev vist stor interesse fra hele byens befolkning. Samtidig med, at de spillere som kom langvejs fra, og som var hjemme på juleferie fik lov til at være med i turneringen, mens de var her. Det er samtidig en turnering som skulle holde spillerne klar gennem den fede julemåned. Finalen stod mellem hold II og hold III, og det blev en meget jævnbyrdig finale, hvor hold III trak det længste strå, og vandt kampen med 34-33. Kampens helt store spiller var den kun 16 årige Piitannguaq Møller, som scorede 9 mål, men også stod meget stærkt i forsvaret. En spiller, som man kan forvente meget af i fremtiden. En anden spiller, som man også kan fremhæve på hold III er deres meget unge målmand, Isak Olsen, som gennem hele turneringen har stået meget stærkt i målet, og han er kun 13 år. På hold II kæmpede især Dennis Rasmussen godt, og han fik scoret ialt otte gange, slutter Klaus Geisler. Kampens tal Hold II - Hold III 33-34 Hold III: Piitannguaq Møller, 9, Hans Siverth Petersen og Ole Martinsen, 6, Jens Karl Olsen, 5, Kristian Petersen, 3, Miki Rosing og Maligiaq Lyberth, 2 mål samt Nuka Otto Thomsen, 1. Hold II: Dennis Rasmussen, 8, Klaus Geisle, 6, Frederik Enoksen 5, Ludvig Olsen, Malik Johnsen og Qillaq Ingemann, hver 4, og Timo Kristiansen, 1. !AG05_2008 30-2 Angutimmarik Kreutzmann mødte AG’s Hans Noahsen i Aalborg Aalborg(JJ) I midten af december blev det afgjort, at supertalentet i håndbold, Angutimmarik Kreutzmann, blev kåret til »Årets Idrætsmand« i Grønland 2007. På samme tid spillede hans danske klub, Bjerringbro Silkeborg, i den danske HåndboldLiga i Aalborg mod AaB med Joachim Boldsen. Hverken Angutimmarik Kreutzmann eller Aqqalu Sørensen deltog i kampen, som AaB vandt med 32-30. Til gengæld lykkedes det AG’s annoncemand at få taget et billede af Angutimmarik. Hans Noahsen så kampen, og fik da også en sludder med Angutimmarik Kreutzmann og den grønlandske håndbolddommer, Poul Olsen, der bor i Aalborg, og som også var ude at se kampen. Her ser du to af Hans Noahsen’s billeder på det ene ses Angutimmarik Kreutzmann sammen med Poul Olsen. !Ag05_2008 31-1 Skiskydning: Glemte at sætte patroner i geværet under World Cup Skiskyderen Øystein Slettemark kom ud for en sjov men underlig oplevelse og var et pænt stykke fra OL-kravet i Tyskland Af John Jakobsen Ruhpolding Byen Ruhpolding i Tyskland lagde løjpe til årets femte World Cup konkurrence i skiskydning. Mændene skulle igen ud på 10 kilometer sprintløb med to indlagde skydninger. Skiskydning i Ruhpolding er næsten ligeså populært som i Oberhof, og mere end 19.000 mennesker havde samlet sig omkring løjpen for at se mændene løbe. Jeg startede på løjpen samtidig med, at nordmanden Frode Andresen, en af verdens hurtigste løbere, lige var ved at gå ud på sin anden runde, siger Øystein Slettemark. Mine ski var umiddelbart fantastisk gode, og jeg fulgte Andresen meget let, når det gik lige ud. Opad tabte jeg en smule, men ikke mere end, at jeg indhentede ham nedad igen. Det føltes helt fantastisk, at følge med en af verdens bedste løbere. Nu viste det sig efter løbet, at alle havde meget gode ski på første runde, men at de blev fyldt op med skidt fra løjpen, og derfor blev meget langsommere senere i løbet. Men jeg gik alligevel mit bedste langrend i år og var blot 2,59 minutter langsommere end hurtigste løber, den tredobbelte OL-vinder fra Torino 2006, tyskeren Michael Greiss, som vandt løbet meget overbevisende. Igen var min sidste runde den bedste, der havde jeg den 72. bedste løbstid. Min skydning blev en lidt irriterende oplevelse efter, at jeg har leveret meget god skydning under træning, og i indskydningen til dagens konkurrence. Det sagde bare klik Da jeg skulle til at skyde min første liggende skydning fik jeg et klik på det første skud. Da jeg tjekkede mit magasin viste det sig, at det slet ikke var patroner i det. Heldigvis havde jeg et ekstra magasin med, men det tog selvsagt unødig tid at lade om. Jeg forsøgte at ikke lade mig stresse af det, men lidt stresset blev jeg nok alligevel, for jeg skød forbi på de to første skud, men klarede at finde roen, og ramte de tre sidste. Da jeg var færdig med mine to strafrunder, så jeg en af mine konkurrenter, som startede et halvt minut bag mig, 100 meter foran mig på løjpen. Han er normalt en bedre skiløber end mig, men jeg klarede i løbet af de 3,3 kilometer at indhente ham. Det var jeg meget godt tilfreds med. Vi kom samtidig ind til den stående skydning, og fordi jeg er venstreskytte blev vi stående »face to face« lige ved siden af hinanden. Dette stress klarede vi begge dårligt, han skød tre forbiere og jeg skød hele fire forbiere. Efter at vi begge blev godt »rundtosset« i strafrunden kom han ud på sidste runde 6 sekunder foran mig. Jeg klarede at indhente ham, og at gå fra ham med 25 sekunder på den sidste runde, hvilket var fem sekunder for lidt til at slå ham siden han startede et halvt minut efter mig. Totalt set et langrend jeg må sige mig godt tilfreds med, men to skydninger under middel. Nu glæder jeg mig meget til, at komme op i 1500 meters højde i Antholy, Italien. I den tynde fjeldluft har jeg for vane at have en af sæsonens bedste løb. Men skal det blive rigtigt godt, så må også skydningen fungere, slutter Øysten Slettemark. !AG05_2008 32-1 Alle landstingsmedlemmer møder op Der er indkaldt flere suppleanter til det ekstraordinære landstingsmøde Af Ludvig Siegstad Nuuk Landstingets bureau forventer at alle landstingsmedlemmer deltager i det ekstraordinære møde på fredag den 18. januar. Bureauet har i de sidste dage haft travlt med at kigge på, hvem der nu skal indkaldes som suppleant for landstingsmedlemmerne. Der er nemlig sket flere ændringer siden tingets sidste møde. Hos Atassuts seks mandater er Kristian Jeremiassen indtrådt i stedet for Ellen Christoffersen, og Emilie Olsen er nu suppleant for landsstyremedlem Siverth K. Heilmann. Siumut Hos Siumut indtrådte landsstyremedlem Tommy Marø som landstingsmedlem efter Agnethe Davidsens dødsfald. Han har søgt orlov fra tinget, og Isak Davidsen er derfor indkaldt som suppleant. Jens-Lars Fleischer er sygemeldt, så Ole Thorleifsen er nu indkaldt til at deltage i det ekstraordinære landstingsmøde. Otto Jeremiassen, borgmester i Kangaatsiaq, og som er suppleant for Aleqa Hammond, kan ikke nå frem til Nuuk inden fredag, så nu er Kalistat Lund indkaldt til mødet fra Narsaq. Jonathan Motzfeldt deltager som menigt medlem, når han officielt er trådt tilbage som landstingsformand i begyndelsen af mødet. Siumut har 10 mandater. IA og Demokraterne Der er ikke sket de store ændringer hos Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe på otte mandater. Folketingsmedlem Juliane Henningsen har orlov og erstattes af Aqqaluaq Egede, Narsaq. Demokraterne forventer at samtlige seks deltager på mødet. Kattusseqatigiit Partiats ene medlem Anthon Frederiksen når også frem til mødet fra Ilulissat. Dagsordenen Når det ekstraordinære landstingsmøde er åbnet og dagsordenen godkendt, hedder næste punkt »Valg af formand for Landstinget«. Derefter vælges næstformændene, og Landstingets præsidium vil være blevet dannet. Sidste punkt hedder valg af medlemmer til udvalgene, der foregår for lukkede døre. Ifølge forretningsordenen skal man som valgt landstingsformand have opnået mere end halvdelen af stemmerne fra de tilstedeværende i salen altså et absolut flertal. Er stemmerne lige foretages ny afstemning. Landsstyrekoalitionen bestående af Siumut og Atassut har kun én enkelt stemme mere end oppositionens 15 mandater. Ved redaktionens slutning havde landsstyrepartierne endnu ikke besluttet sig for deres kandidat. !AG05_2008 32-2 Demonstration for mødre under uddannelse Nuuk Elever fra handelskolen i Nuuk, Niuernermik Ilinniarfik, arrangerer på fredag klokken 15.00 en demonstration under sloganet »Bedre muligheder for mødre under uddannelse«. Mange elever i dag er mødre, og kommer fra en anden by for at tage en uddannelse her i Nuuk, siger de studerende. Institutionspladser koster mødrene 5.000 kroner om måneden per barn, og det mener initiativtagerne er for meget for mødre, der skal leve af uddannelsesstøtte. Demonstration starter på Niuernermik Ilinniarfik og ender ved landstingssalen. !AG06_2008 02-1 En syg historie Det var en katastrofe, da landsstyret trods af alle advarselssirener i sin tid hjemtog sundhedsvæsenet for lynhurtigt at skære i budgettet og ødsle en del af de vigtige sundhedsbloktilskudspenge væk på andre formål. En uansvarlig sugerørsmetode, der lige siden har begrænset vores sundhedsvæsens økonomiske råderum. Det er grunden til, at det grønlandske og danske sundhedsvæsen har bevæget sig stadigt længere væk fra hinanden, så grønlandske patienter ofte til ubehagelig undren for dem selv pr. automatik ikke mere tilbydes samme optimale behandlingsmetoder som danske patienter. Sådan er det naturligvis ikke for vores velbjergede medborgere, som blot lader stå til. De kan betale sig for alverdens behandlinger på privathospitaler. Eller lade den offentlige kasse stå for udskrivningen, hvis man ellers er tilstrækkeligt højt på strå. Nøjagtigt, som vi i dette klasseopdelte samfund oplever en stadig større forskel på rig og fattig, er vi heller ikke på lige fod, når det gælder helbredsmuligheder. Pengepungen bestemmer. Dermed ikke sagt, at vi lader alle i stikken. Der kommer da folk gennem nåleøjet til livsvigtige behandlinger i Danmark. Til gengæld er de som oftest alene. I ensomhed må patienterne slås med bekymringerne over de ofte meget alvorlige og livstruende sygdomme, de lider af. Den offentlige pengekasse er ikke sådan at vriste op, når det gælder økonomiske tilskud til familieledsagere til almindelige patienter. Det til trods for, at al forskning og erfaring viser, at syge mennesker kommer sig hurtigere, når de er i de bedst mulige rammer. Modsat sygner mange hen, når længslen efter ens kære og det vante er for stor. Der er derfor god grund til, at der i denne tid indsamles underskrifter, så det fremover måske bliver nemmere for patienter at få ledsagere med til Danmark. Det ordnes imidlertid ikke kun med en flybillet og et helt eller delvist betalt ophold. Det kræver også, at man legalt kan tage fri fra sit arbejde i kortere eller længere tid. Indrømmet, at det ikke er nogen nem samfundsopgave at løse. Men vi har ikke råd til at lade være. Så længe vi ikke selv har sygehusfaciliteterne og sådan vil situationen være i rigtig, rigtig mange år men må sende vores medborgere og familiemedlemmer tusindvis af kilometer væk, så må samfundet naturligvis tage ansvaret for, at de er i de bedste rammer og får de optimale muligheder for helbredelse. Derfor er det mildt sagt på høje tid, at politikerne kommer ud af tornerosesøvnen. Ja, egentlig er det ufatteligt, at det ikke er sket for længe siden. Landsstyret ynder at tale om de kommende mineralog oliemilliarder lige ned i landskassen. Det ville imidlertid klæde politikerne, hvis de forlod deres selvforførende virkelighedsflugt og til en forandring fik løst nogle af de basale problemer, befolkningen lider under. !AG06_2008 02-2 Ny doku-bog om Grønland (CSL) Efter de danske dokumentarfilm »Flugten fra Grønland« og Anne Wivels »Menneskenes land min film om Grønland«, der alle havde stærkt fokus på de negative sider af samfundet, er der nok mange, som har spændt sikkerhedsselen. Men måske venter der et mere afbalanceret signalement i journalisten og forfatteren Marianne Krog Andersens bog »Grønland: Mægtig og afmægtig«, der udkommer til april på Gyldendals Forlag. Ifølge forlaget rapporterer Marianne Krogh Andersen fra alle yderkanter, har talt med høj og lav, grønlændere og danskere og tager temperaturen på Grønland i dag. En bog, hvor der tilsyneladende tegnes et ærligt, kritisk, begejstret og bekymret billede af et samfund med enorme problemer og fantastiske muligheder. !AG06_2008 02-3 Opbakning til Færøkoalition Færøerne (CSL) Selv om Færøernes knagende landsstyrekoalition efter lørdagens lagtingsvalg mistede et mandat, har de tre partier Socialdemokratiet, Sambandspartiet og Folkeflokken stadig et solidt flertal på 20 ud af Lagtingets 33 mandater. Lagmand Joannes Eidesgaard fra Socialdemokratiet vil nu tage en snak med de to øvrige partier i den gamle koalition. Men allerede på valgaftenen lå det klart, at ingen af partierne ville udelukke muligheden for at indgå i en anden landsstyrekoalition med deltagelse af nogle af de tre hidtidige oppositionspartier Republikanerne, Centerpartiet eller Selvstyrepartiet, skriver Ritzau. Flere kendte, garvede politikere opnåede ikke genvalg. Blandt dem, som faldt var folkeflokspolitikerne Òli Breckmann og Bjarni Djurholm. I alt syv kvinder blev lørdag valgt ind i Lagtinget. Det svarer til en kvinderepræsentation på ni procent, mens den i de øvrige nordiske lande er på godt 40 procent. !AG06_2008 02-4 AG stiger i pris (SS) Som følge af stigende portopriser over en længere periode på den ene side og faldende portostøtte til avisdistribution på den anden samt almindelige prisstigninger generelt i Grønland ser AG sig nødsaget til at hæve prisen på avisen til 23.50 kroner med virkning fra 1. februar. Prisstigningen gælder for både løssalgs og abonnementsaviser på papir. Et abonnement sendt på den elektroniske avis koster 10,50 kroner pr. forsendelse fra 1. februar. !AG06_2008 03-1 Motzfeldt-sag i slowmotion Politimesteren sendte først kvindes klagesag til Rigsadvokaten i sidste uge Af Christian Schultz-Lorentzen København Det er ikke et højt tempo i sagsbehandlingen, der præger Nuuk Politi, når det gælder udleveringen af sagsakterne til Rigsadvokaten i forbindelse med en 30-årig kvindes alvorlige sexanklager mod Jonathan Motzfeldt og Jens Jakobsen, leder af Inerisaavik. Først i sidste uge modtog Rigsadvokaten sagens akter fra politimesteren i Nuuk halvanden måned efter at kvinden klagede til Rigsadvokaten, fordi Nuuk Politi har afvist at rejse straffesag mod de to, Motzfeldt og Jakobsen, der afviser alle beskyldninger og nu vil renses for anklagerne.Vi modtog først i sidste uge en ordentlig postpakke fra politimesteren i Nuuk. Nu skal rigsadvokaten til at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen. Selv om halvanden måned kan virke som lang tid, er det trods alt ikke unormalt i den slags sager. Politiet skal samle papirer sammen, der skal skrives resumerer, printes ud og meget mere, forklarer Mikkel Thastrum, informationsmedarbejder hos Rigsadvokaten, som forventer, at sagen på grund af sin aktualitet og offentlige bevågenhed ikke vil havne nederst i bunken hos statsadvokaten. En hurtig sagsbehandling hos Rigsadvokaten trods julen kunne ellers have givet svar på mange vigtige spørgsmål. I stedet har sagen rullet som en lavine med dramatiske konsekvenser. I sidste uge valgte Jonathan Motzfeldt efter politisk pres at gå frivilligt som landstingsformand, fordi sexanklagerne skader Grønlands omdømme. Selv har den 69-årige siumutter fra starten erklæret sig uskyldig, ligesom Nuuk Politi ikke har fundet grundlag for at rejse sigtelse. Utroværdig Siden er det kommet frem, at kvinden, der er ansat i Landstingets Bureau, i et tidligere ansættelsesforhold i Grønlands Turist og Erhvervsråd er kommet med alvorlige og urigtige beskyldninger mod sin arbejdsgiver Stig Rømer Winther. Det skete fem uger efter, hun selv havde sagt op, og der stilles nu spørgsmålstegn ved hendes egen troværdighed. Stig Rømer Winther henvendte sig i fredags til politiet med sin viden. Jeg har selv prøvet at blive beskyldt af kvinden for noget, jeg ikke har begået. Hun gik endda ikke til mig med sin klage, men til bestyrelsen. Det var meget ubehageligt og måske en episode, der fortæller noget om hende og dermed kan have betydning for den nye sag. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at jeg ikke har interesse i at forsvare nogen eller tage part i sagen. Jeg er egentlig ligeglad. Jeg er på vej ud af landet til nyt job i Danmark. Men jeg var nødt til at gå til politiet. Jeg kan ikke leve med at ligge inde med en måske afgørende viden, som aldrig kom frem, forklarer Stig Rømer Winther. AG har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kvinden, der var utilfreds med blandt andet det psykiske arbejdsmiljø i Grønlands Turist og Erhvervsråd. En anklage, som både ledelse og medarbejdere har afvist. !Ag06_2008 03-2 Regler for plejefamilier bliver ikke ændret Nuuk (LP) Landsstyret for familieområdet Arkalo Abelsen har ikke planer om at ændre reglerne om godkendelse af plejefamilier. Ifølge ham indgår alderen på kommende plejeforældre allerede i kommunens vurdering af ansøgeres egnethed. Han mener derfor ikke, at der er behov for en aldersgrænse. Landsstyremedlemmet vil heller ikke kræve, at plejeforældrenes personlige profil skal undersøges nærmere, end de bliver i dag: »Landsstyret finder det ikke nødvendigt, at en psykolog vurderer kommende plejefamilier. Et sådan krav vil endvidere forsinke godkendelsesprocessen betydeligt, da der er stor mangel på psykologer i kommunerne«. Begge dele forarger plejefamilieforeningen. Hvis der ikke er tid til en psykologtest, bør der ifølge formand Ellen Sofie Chemnitz minimum være en lægelig udtalelse eller en dybdegående samtale med de kommende plejeforældre: Hvis processen skal ske så hurtigt, som Arkalo Abelsen siger, viser der jo, hvor desperate man er i systemet, skriver hun. Ellen Sofie Chemnitz mener heller ikke, at Arkalo Abelsens begrundelse for ikke at hæve aldersgrænsen er holdbar, når han skriver, at en 20 årig bør kunne tage en mindre søskende i pleje: »Denne form for anbringelse hedder i daglig tale slægtsanbringelse, og den kan der tages højde for i lovgivningen«, skriver hun. !AG06_2008 04-1 Bjørnen er gået delvist i hi Den ekstraordinære landstingssamling blev som ventet følelsesladet med mange lovord til Jonathan Motzfeldt Af Stina skifte Nuuk Det skortede ikke på de store flotte ord, da Jonathan Motzfeldt sent fredag eftermiddag trak sig tilbage som landstingsformand. Landsstyreformand Hans Enoksen var bevæget: Det er utroligt, at du kan stå her, stærk som en stor bjørn. Det giver også os styrke til at komme videre. Du har altid fundet det vigtigt, at respektere andre mennesker. Du har engang sagt til mig: »Lige meget, hvor meget vi »slås og skændes« politisk, så vil vi altid være venner«, det har jeg taget til mig. Jeg håber du fortsat beholder din ærværdighed ude i befolkningen. Stemningen i landstingssalen blev ikke gjort mindre spændt af, at avisen Sermitsiaq på sin hjemmeside kort før åbningen af den ekstraordinære samling skrev, at kvinden, der har anmeldt Jonathan Motzfeldt og Jens Jakobsen for sex-chikane tidligere har fremsat lignende ukorrekte beskyldninger mod en tidligere arbejdsgiver. (Læs side 3, red). De fleste politikere var vidende om hjemmesidens indhold, men den blev ikke nævnt med et ord. Ingen kom ej heller ind på selve sagen fra tingets talerstol udover Demokraternes Per Berthelsen, der blev stoppet af Jonathan Motzfeldt, der gjorde opmærksom på, at Demokraterne kun skulle oplyse navnet på den kandidat de ville pege på til landstingsformandsposten. Det var i øvrigt også Demokraterne, der ikke ville godkende Isak Davidsen, der var indkaldt som suppleant for Tommy Marø. Isak Davidsen havde anmodet om at trække sig som suppleant i august sidste år, anmodningen har dog aldrig været behandlet i Landstinget, som skal godkende en sådan. Efter afstemning kunne Isak Davidsen sætte sig hos sine partifæller i Siumut. Mindedes Agnethe Davidsen Landstingets medlemmer begyndte mødet med et minuts stilhed for landstingmedlem og borgmester i Nuuk, Agnethe Davidsen, der afgik ved døden i november 2007. Vi har mistet et dyrebart og højt anset medlem. Æret være hendes minde, sagde Jonathan Motzfeldt ved mødets åbning. Som ventet stillede landsstyrekoalitionen op med Ruth Heilmann, Siumut, som sin kandidat, mens oppositionen opstillede Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Ruth Heilmann blev valgt som landstingsformand med 15 stemmer for, mens 13 stemte imod. Demokraternes Palle Christiansen var af trafikale problemet forhindret i at møde op, så partiet og Siumut havde indgiået aftale om, at Vittus Mikaelsen skulle forholde sig passiv, når der skulle stemmes i tinget. Da Jonathan Motzfeldt, i øvrigt ganske kort, havde bedt om at træde tilbage, var lovordene mange, da partiordførerne godkendte hans ansøgning. Kampfællen LarsEmil Johansen sagde: Du har ønsket at træde tilbage, selv om der er ikke er stillet krav om det ved en retssag. Jeg vil gerne sige, på vegne af mange siumutter, at vi tror på dig, og har tillid til dig. Og det vil vi gerne fastholde indtil det modsatte bliver modbevist. De tunge oplevelser gør én stærkere. Og jeg er overbevist om, at denne oplevelse vil styrke dig. Vi er kammerater og venner med dig, og vi elsker dig, sagde LarsEmil Johansen. Jonbathan Motzfeldts stemme var meget bevæget, da han sagde »tak« til ordførerne. Den store bjørn steg ned og satte sig i salen. Dog er han ikke gået helt i hi. Han er bl.a. blevet formand for Landstingets fiskeri, fangst og landbrugsudvalg og for erhvervsudvalget, samt næstformand for udenrigs og sikkerhedspolitiske udvalg. !AG06_2008 04-2 Ruth skriver historie Nuuk(AS) Ruth Heilmann blev i fredags med en enkelt stemmes flertal valgt som Landstingets formand, og blev dermed landets første kvindelige landstingsformand. Jeg må indrømme, at jeg tænkte ikke så meget på køn da jeg besluttede mig for at stille op, men jeg tager det da som et tegn på mere ligestilling i det politiske liv vi er vant til at have mandlige formænd, siger den 62-årige Ruth Heilmann. I politik tænker vi nok ikke så meget på køn og kønnenes fordeling, men det vil da nok kunne mærkes, da jeg vil fortsætte mit arbejde med fokus på familielivet og det sociale arbejde. Ruth Heilmann skal sidde sammen med første næstformand, Ane Hansen (IA), anden næstformand Augusta Salling (A), tredje næstformand Per Berthelsen (D) og fjerde næstformand Vittus Mikaelsen (S) i Landstingets Formandskab. !AG06_2008 04-3 Længere forårssamling Nuuk (LS) Landstingets planlagte samling fra 15. februar udskydes til 4. marts. Samlingen løber frem til 14. marts, hvor der holdes pause til efter påske og efter afholdelse af kommunalvalget. Samlingen genoptages 22. april og forventes at slutte omkring 8. maj. Udskydelsen og forlængelsen skyldes ønske fra landsstyreformanden. Ønsket er begrundet med behovet for behandling af forslag vedrørende den næste fase i samarbejdet med Alcoa, argumenterer landsstyreformanden. Forslaget drejer sig om placeringen af et smelteværk og principbeslutning om ejerskabsmodellen for vandkraftværker for selve alumiumsværket, siher Hans Enoksen. !AG06_2008 05-1 Større åbenhed om sex-chikane Sex-chikane på arbejdspladsen findes næste ikke, siger fagforeningerne Af Alice Sørensen Nuuk I kølvandet på den kontroversielle og omtalte sag om den mangeårige toppolitiker og tidligere landsstyreformand Jonathan Motzfeldts og Inerisaavik-leder Jens Jakobsens påståede seksuelle krænkelser mod en hjemmestyreansat kvinde, har AG spurgt de forskellige fagforeninger om antallet af sager om sex-chikane. Ingen af de fagforeninger, som AG har talt med, har tal på antallet af henvendelser om sex-chikane på arbejdspladsen. Antallet er ikke stort, men fælles for flere fagforeninger er, at de mener, at emnet ikke er så tabubelagt som før i tiden. Der er nogle enkelte sager hvert år, siger sekretariatsleder på Atorfillit Kattuffiat (AK), Hans Peter Sikemsen, som siger at antallet svinger fra år til år. Før i tiden var enmet meget tabubelagt, men i de seneste år har der været mere åbenhed om emnet. Jeg kan sige, at vi i dag oftere får henvendelser om sex chikane fra vores medlemmer, også fordi folk ved, at de får hjælp og rådgivning fra os. Også folkeskolelærernes fagforening, Imak, får henvendelser fra medlemmer om sex-chikane. Større åbenhed og debat om sædelighedsforbrydelser har gjort at sex-chikane ikke er så tabuiseret som før i tiden. Men om antallet er stigende eller faldende er det meget svært at sige noget om, siger Imak-formand, Sivso Dorph. I gennemsnit har der været totre henvendelser om året, siden jeg startede som formand for SIK i år 2000, siger Jess G. Berthelsen. Jeg opfatter det ikke som et tabu-emne og det er heller ikke mit indtryk, at vores medlemmer opfatter det som sådan. Vi undersøger altid nøje, hvilke muligheder vi har, og når vi ikke selv kan vurdere sagen, får vi vores advoter til det, slutter Jess G. Berthelsen. Ikke hos sygeplejerskerne Vi har aldrig fået henvendelser om sex-chikane i de sidste seks år, hvor jeg har siddet som formand, siger Birtha Bianco fra Peqqissaasut Kattuffiat, sygeplejerskernes organisation. Jeg har ikke indtryk af, at sexchikane er et tabu-emne blandt vore medlemmer. Blandt andet fordi sygeplejersker er en gruppe som er god til at snakke om sådanne ting. Men der findes dog mange sager om mobning, vold og samarbejdsproblemer, derfor har vi ikke tænkt os at indlede undersøgelser på sex-chikaneområdet. Vi vil hellere bruge vore resurser de steder, hvor der er problemer, slutter Birtha Bianco. Behandles som blufærdighedskrænkelser Vi behandler sager om sex-chikane under kriminallovens paragraf 56, blufærdighedskrænkelse, fordi de ikke indberettes særskilt, så jeg kan ikke sige noget om antallet af sager om sex-chikane, men det sker meget sjældent, siger stationsleder i Nuuk, Bent Heiselberg. Hvis jeg skulle sige hvor mange sager der har været, skulle jeg undersøge hvert enkelt sag om blufærdighedskrænkelse og det har jeg ikke tid til, slutter Bent Heiselberg. Ifølge politiets virksomhedsberetning for 2006 blev der anmeldt 177 sager om blufærdighedskrænkelse, hvoraf 130 blev sigtet og 27 blev henlagt på grund af bevisets stilling. I henholdvis 2005 og 2004 var der 107 og 153 anmeldelser. !AG06_2008 05-2 Justitsminister ind i Motzfeldt-sag Dansk Folkeparti utilfreds med politiets tavshed i omstridt sex-sag Af Christian Schultz-Lorentzen København Søren Espersen, Grønlandsordfører for Dansk Folkeparti og medlem af den grønlandsk danske selvstyrekommission, blander sig nu i sagen omkring Jonathan Motzfeldt, der beskyldes for at have forgrebet sig seksuelt på en fuldmægtig fra landstingets bureau under en sammenkomst i hans hjem sidste år. En anklage, han pure afviser, men som i sidste uge kostede ham posten som landstingsformand. Motzfeldt har blandt andet forsvaret sig med, at politiet ikke har rejst sigtelse mod ham. Men vicepolitimester i Grønland, Morten Nielsen, vil overfor pressen hverken be eller afkræfte, om der har været eller verserer en straffesag mod Jonathan Motzfeldt, idet han henviser til sin tavshedspligt. Et argument, Søren Espersen ikke tager for gode varer. Derfor rejser han nu sagen overfor justitsminister Lene Espersen i form af et paragraf 20-spørgsmål. Det er efter spørgerens opfattelse helt normalt, at politiet ikke mindst når det drejer sig om højtstående politikere inden for Rigsfællesskabet besvarer spørgsmål fra pressen og optræder med åbenhed om strafferetlige sager som den aktuelle, hvor en kvinde har politianmeldt Jonathan Motzfeldt for seksuelt at have forulempet hende. Det er ligeledes spørgerens opfattelse, at politiet ikke kan henholde sig til tavshedspligten, når det netop gælder højtstående politikere som Jonathan Motzfeldt, som udover sin position som landstingets formand yderligere besidder formandsposten i den grønlandsk danske selvstyrekommission, lyder begrundelsen fra Dansk Folkeparti. !AG06_2008 06-1 Hjemlængsel kan forstærke sygdom Patienter på Det Grønlandske Patienthjem har oplevet landsmænd, der opgav livet hurtigere, fordi de ikke havde familien tæt på Af Christian Schultz-Lorentzen København Jeg har set folk, der led så voldsomt af savn, at de mistede gnisten til livet for hurtigt. Der var blandt andet en mand, som hele tiden savnede sin familie i Grønland. Han døde selvfølgelig af sin sygdom, men det var helt klart, at ensomheden i et fremmed land også afkortede hans liv. Sådan fortæller en 49-årig kvinde på Det Grønlandske Patienthjem i Brønshøj ved København. AG er på besøg for at høre patienternes holdning til, at det bør være nemmere at få pårørende med til sygdomsbehandlingen i Danmark. Et ønske, som foreløbig har fået 2000 grønlændere til at skrive under på et krav om bedre forhold for patientledsagelse gerne i form af etableringen af et pensionat i København. Tanken om et pensionat er rigtig god. De syge har et stort behov for at have familiemedlemmer omkring sig, så får man mere styrke til at leve videre. Det er tydeligt at mærke, hvordan folk liver op, når de får besøg, fortæller fire patienter mellem 45 og 75 år, som ønsker at være anonyme, og denne formiddag sidder omkring en sofaplads på en af Patienthjemmets gange. Det er særligt svært at være alene, når man lider af en alvorlig og livstruende sygdom. Her har man blandt andet et stort behov for at snakke med en om, hvad lægen egentlig sagde. Men der er bare ikke nogen, fortæller de fire patienter, hvoraf den ene har været på Patienthjemmet i to år og kun har fået et besøg. Tunge tanker Patienthjemmets leder, Stine Kilime Hansen er ikke i tvivl om, at det er en fordel for patienterne, at de har familie omkring sig. Det er vores erfaring, at behandlings og sygdomsforløbet forløber bedre for de patienter, som har pårørende omkring sig i kortere eller længere tid. Som personale kan vi aldrig erstatte den intimitet og fortrolighed, man har til et nært familiemedlem. Dertil skal man huske, at patienternes ængstelse oftest er stærkest om natten, hvor de er alene og uden noget personale. Her er de overladt til deres tanker helt alene, siger Stine Kilime Hansen. Patienthjemmet råder i dag over 45 senge og må i overbelægning indkvartere patienter på pensionater og hoteller i Københavnsområdet. Når der er plads kan pårørende bo på Patienthjemmet, men må til enhver tid vige pladsen, når der kommer patienter til. Og det sker konstant, og betyder, at mange pårørende kommer til at flytte ind og ud. Dertil kommer, at de ofte heller ikke kan være på et hotel i en længere sammenhængende periode, men også her må skifte rundt. De pårørende kommer ned til Danmark for at støtte deres kære, men meget af tiden risikerer de at gå med utilfredshed over, at de hele tiden er på usikker grund med deres bosituation. Patienten påvirkes også negativt, fordi han eller hun ikke kan forstå, man ikke kan lade dem bo sammen med deres pårørende, siger Stine Kilime Hansen. Flere senge Patienthjemmet i Brønshøj har stort set haft problemer med overbelægning, siden man flyttede ud fra Hellerup. Der planlægges en udbygning, som vil tilføre Patienthjemmet yderligere 15 sengepladser. Planen er allerede godkendt af Københavns kommune. Nu afventer man blot svaret fra hjemmestyret. Udvidelsen vil imidlertid ikke løse pladsproblemerne for de pårørende, der stadig risikerer at blive kastebolde, mens de forsøger at støtte deres måske alvorligt syge familiemedlemmer. En mulighed ville måske være, hvis man en gang for alle lavede en helhedsplan, da det er den almindelige opfattelse, at Grønland i mange år fremover kommer til at sende patienter til behandling i Danmark. Juliane Henningsen, folketingsmedlem for IA, vil dog først have undersøgt en anden løsning. Lars-Emil Johansen og jeg er enedes om at undersøge muligheden for den såkaldt jydske model. I dag betaler staten for flere lejligheder i København, som jyske pårørende kan bruge, når familiemedlemmer er indlagt på Rigshospitalet. Det var måske en løsning. Men Grønland har hjemtaget sundhedsvæsenet det har Jylland ikke? Hvis modellen ikke kan overføres til de grønlandske pårørende, er det et spørgsmål om økonomisk prioritering fra landstingets side. Hvordan det politisk ser ud, ved jeg ikke, men det er vigtigt, at syge har mulighed for at få deres pårørende med til Danmark, siger Juliane Henningsen. !AG06_2008 07-1 Rutine og regelmæssighed er vigtige redskaber Af Lotte Petersen Den store tilslutning til konferencen i Ilulissat viser, at mange har brugt viden om autisme og ADHD Ilulissat Der er stort behov for viden om børn med ADHD og autisme her i landet. Langt flere end forventet har vist interesse for den konference, som PPR-nord (Pædagogisk/psykologisk rådgivning i Nordgrønland) og Ilulissat kommune holder om emnet fra onsdag til fredag i denne uge. Vi har 80 tilmeldte, og der er folk på venteliste. Vi havde kun tænkt os at invitere folk fra Nordgrønland, men der har også været interesse fra andre byer, siger skolepsykolog i PPR-nord, Bente Støvring. Deltagerne er folk, der til dagligt har med børn at gøre, der viser tegn på ADHD og autisme. Det er lærere, pædagoger og timelærere. Nogle af dem kommer fra en bygd, hvor der er et enkelt barn med koncentrationsproblemer, som de har fået til opgave at tage sig af. Deltagerne kommer fra Ilulissat, Upernavik, Uummannaq, Qeqertarsuaq, Narsaq, Aaasiaat, Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk. Vi regner med at holde en ny konference indenfor et år, så andre interesserede også får muligheder, fortæller psykologen. Indsigt og netværk Konferencens formål er, at fagfolkene skal blive klogere på de opgaver, de har med autistiske og ADHD-forstyrrede børn. De skal lære at forstå bestemte handlinger, så de ved, hvordan de skal reagere overfor børnene, siger Bente Støvring og fortsætter: Vi håber også, at deltagerne kan bruge hinanden til at skabe et netværk. På fredagen vil der blive sat tid af til at deltagerne kan udveksle telefonnumre og e-mail adresser. Alle deltagerne får udleveret informationsmateriale om lidelserne, der for første gang er oversat til grønlandsk. Stor forskel Der er stor forskel på ADHD og autisme. ADHD er ikke et handikap, men en hjernedysfunktion, der kan behandles medicinsk. Alligevel er den pædagogik, man skal bruge til de to typer af børn, meget ens: Autistiske børn er indbyrdes meget forskellige. Men de har det tilfælles, at de ikke er i stand til at fungere socialt, og de har brug for rutine og regelmæssighed, fortæller Bente Støvring og fortsætter. I modsætning til autister kan ADHD børn komme til at fungere normalt, men de har langt hen ad vejen brug for den samme pædagogik. Autister kan ikke lære at klare sig selv. De har brug for eneundervisning. Herigennem kan læreren eller pædagogen afgøre, hvilke tiltag der skal forberedes til, når barnet bliver voksent. Aspergersyndromet, der er autisme med intelligens indenfor et særligt område, bliver også diskuteret på konferencen. Samme symptomer Nogle omsorgssvigtede eller ensomme børn udviser samme adfærd som ADHD børn, selvom deres hjerner egentlig er normale. Hvis de afholder sig fra social kontakt, kan de ifølge Bente Støvring, udvikle dysfunktioner i hjernen, der ligner dem hos ADHD-børn. Det skyldes, at hjernens aktivitet er meget afhængigt af barnets erfaringer. Medicin kan ikke hjælpe disse børn, men de kan have glæde af en pædagogik, der ligner den, som bliver brugt hos ADHD børn. Sociale krav er overgreb Der findes ingen særlige skoler for hverken børn med autisme eller ADHD her i landet. Men Bente Støvring er heller ikke sikker på, at det er det, der er behov for: Hvis det kan lade sig gøre, er det bedst, at autistiske børn kan blive i lokalmiljøet. Dem, der tager sig af barnet skal forstå det for at bestemme, hvordan de skal tage sig af det. Hvis børnene bliver mødt uden forståelse, risikerer man, at de bliver udsat for overgreb. Mange forældre kræver for eksempel, at deres barn skal være socialt og følelsesmæssigt nærværende, inden de finder ud af, at der er noget galt med det. Det er voldsomt for en autist at blive udsat for den slags krav, som vedkommende ikke er i stand til at leve op til, fortæller Bente Støvring. Man bliver simpelthen nødt til at kigge på hvert enkelt barn og støtte det ud fra de krav, som netop det barn har. !AG06_2008 10-1 Plejefamilier mangler opbakning Vi får ikke handleplaner, jævnlige hjemmebesøg eller obligatoriske kurser, siger formanden for plejefamilieforeningen Af Lotte Petersen Nuuk Formand for plejefamilieforeningen Ellen Sofie Chemnitz er vred over, at socialdirektør Vibeke Møller Jensen, og landsstyremedlem for familier, Arkalo Abelsen, ikke har planer om at gøre noget for at forbedre forholdene for plejefamilier. Det passer ikke, når socialdirektøren i Nuup Kommunea siger, at alle plejefamilier får besøg minimum en gang om året. Flere medlemmer af foreningen har ikke haft hjemmebesøg i op til fem år, siger hun. Når det kommer til udarbejdelse af handleplaner, som kan følge de enkelte børn, mener Ellen Sofie Chemnitz også, at Nuup Kommunea svigter sit ansvar: Vi får ikke de handleplaner, som der står i loven, at vi skal have. Jeg har aldrig fået en handleplan i de 21 år, jeg har været plejemor, og jeg kender kun en plejeforælder, der har fået det. Andet plejefamiliedødsfald Det er ikke første gang, at et barn dør i en plejefamilies varetægt. I foråret 2005 døde et 2-årigt barn, mens det var i pleje, fortæller Ellen Sofie Chemnitz: Barnet havde en sygdom, der krævede, at det blev anbragt på en institution, men det skete ikke. På trods af det tragiske dødsfald dengang, har Nuup Kommunea ifølge hende ikke gjort noget for at hindre en tragedie som den i forrige uge: Den her unge pige har slet ikke været klædt på til den opgave. Hun har ikke fået noget opbakning fra kommunen. Vi er rigtig mange plejeforældre, der ligger søvnløse i øjeblikket. Man kan ikke gardere sig mod, at et barn dør hos sin plejeforældre. Men det burde ikke være sket anden gang. Ellen Sofie Chemnitz mener, at socialforvaltningen i Nuup Kommunea er så desperat for at finde plads til byens omsorgssvigtede børn, at det til tider sker under falske forudsætninger: Kommunen har i seks tilfælde anbragt børn hos plejeforældre, der fik at vide, at det var med adoption for øje. Men det viste sig efterfølgende, at de alligevel ikke kunne få lov at adoptere dem, fortæller hun. Det kræver modenhed Både Vibeke Møller Jensen og Arkalo Abelsen afviste mandag i sidste uge, at der er behov for at sætte en lovmæssig aldersgrænse for plejeforældre. Det står Ellen Sofie Chemnitz meget uforstående overfor: Som plejeforælder skal man følelsesmæssigt være moden til at håndtere de biologiske forældre og kravene fra socialforvaltningen. Samtidig skal man være neutral overfor barnet og undgå at tage parti. Hvordan skal man som tyveårig være i stand til at håndtere et biologisk forældrepar på samme alder eller ældre. Jeg har spurgt min adoptivdatter, som fylder atten i denne uge, om hun ville tage sig af problematikker, der ligner dem, jeg har haft med hendes biologiske forældre. Det kunne hun slet ikke forestille sig, at hun ville kunne håndtere, siger Ellen Sofie Chemnitz. Vi vil gerne have, at landsstyremedlemmet og socialchefen i kommunen lytter til os i stedet for bare at sige, at der ikke er noget problem med aldersgrænsen. Vi vil gerne i dialog med Arkalo Abelsen. Det er trods alt os, der har problemerne ind inde på livet, siger hun. Hun undrer sig også over, at plejefamilieforeningen ikke er indbudt til det seminar, der er arrangeret i kølvandet på demonstrationen for bedre børneliv. Obligatorisk kursus Ud over en lovmæssig aldersgrænse på minimum 25 år er det efter Ellen Sofie Chemnitz’ mening afgørende, at kommende plejeforældre kommer på kursus: Der skal også lovgives om, at alle skal have et grundkursus, før de kan blive plejeforældre. Familiedirektoratet har holdt et grønlandsksproget kursus på landsplan. Og plejefamilieforeningen skal sammen med Nuup Kommunea holde et dansksproget kursus. Så der sker en masse gode tiltag, siger hun og tilføjer: Men det er vigtigt, at alle får viden om de problemer et barn, der er fjernet fra hjemmet, kan have, inden de bliver plejeforældre. Derfor skal kurset være obligatorisk. !AG06_2008 11-1 Forbedringer er på vej Arkalo Abelsen vil gerne gøre kurser obligatoriske for plejeforældre og Nuuk kommune arbejder på handleplaner og familiebesøg Af Lotte Petersen Nuuk Landsstyremedlem for familieområdet Arkalo Abelsen, Atassut, kan godt nikke genkendende til, at der bør gøres mere for at støtte plejefamilierne. Men han mener det er Kanukoka, der skal sætte ind: Jeg vil snakke med Kanukoka om kommunernes arbejde med handleplaner. Det er meget vigtigt, at børnene får en handleplan. Kommunerne bør stramme op, så der bliver taget bedre vare på de børn, der anbringes. Socialdirektør Vibeke Møller Jensen henviser til afdelingschef i socialafdelingen Aaja Chemnitz Larsen, da handleplaner og hjemmebesøg er hendes afdeling: Jeg har kun været her et år. Det er svært for mig at udtale mig om ting fra før jeg kom til. Hele året har vi arbejdet med handleplaner. Alle nye anbringelser får en handleplan. Sådan har det været lige siden jeg startede, siger Aaja Chemnitz Larsen. Vi er igang med et stort oprydningsarbejde i gamle sager. Vi er hele tiden i udvikling, og samler op på dem, der ikke tidligere har fået en handleplan. Det skal være mere gennemsigtigt, hvem der har ansvar for hvad, siger hun. Opbakning til kurser Afdelingschefen i Nuuks socialafdeling giver plejefamilieforeningen ret i, at kurser og opkvalificering af medarbejdere er vigtig: Vi har temaaften i januar og holder kursus for kommunens plejeforældre i februar. Jeg er personligt meget for, at kurser og supervision gøres obligatorisk. Vores budget er bygget op omkring lovgivningen. Så hvis det skal kunne lade sig gøre, skal der lovgives på området. Landsstyremedlemmet viser også velvilje overfor denne ide: Det vil nok være en god idé at diskutere obligatoriske kurser for kommunerne. Det er i hvert fald en god idé, at almindelige såvel som akutte plejefamilier får en helt grundlæggende viden om de vanskeligheder, man kan møde som plejeforældre, siger Arkalo Abelsen. Alder er ikke afgørende Landsstyremedlem for familie mener, at der er et ganske udmærkede regelsæt for forvaltningen af plejefamilier. Han vil ikke udelukke dialog med plejefamilieforeningen. Men han mener også selv, at han har den fornødne viden om situationen fra sin tid som ledende skolepsykolog: Modenhed og velegnethed er ikke afhængigt af alder. Det er kun i få tilfælde at meget unge bliver udpeget som plejeforældre. Det er børnenes tarv, at de får lov til at blive på deres hjemsted. Så kommuner bør, så vidt det er muligt, forsøge at finde egnede plejefamilier, der hvor børnene kommer fra, siger Arkalo Abelsen. Dialog Chefen i Nuuks Socialafdeling Aaja Chemnitz Larsen synes det er ærgerligt, at plejefamilieforeningen går gennem pressen i stedet for at gå til hende med problemerne: Ellen er meget velkommen til at komme til os, så vi kan drøfte tingene konstruktivt. Det kan ind imellem være lidt svært at bevare motivationen, når man hele tiden bliver slået oven i hovedet med gamle sager, siger hun. !AG06_2008 11-2 Ny Journalist på AG Nuuk (NSQ) AG fik fra 7. januar en ny medarbejder. Den 50-årige Ludvig Siegstad er uddannet journalist fra Nuuk Journalistskole i 1995. På listen over hans tidligere arbejdspladser kan nævnes KNR, Nuuk TVog Sisimiut TV. Ludvig Siegstad var under sit uddannelsesforløb i praktik på avisen og blev efterfølgende fastansat i 1995. Nu er han tilbage som skrivende journalist og ser frem til et godt samarbejde med avisens læsere og resten af AG´s medarbejdere. !AG06_2008 13-1 Pluskarakter til miljø-indsats Statsrevisorerne er tilfredse med miljøstøtten til 600 projekter i det arktiske område Ritzaus bureau Danmark Siden 1994 har Danmark gennem Miljøstyrelsen brugt næsten en halv milliard kroner på miljøstøtte til det arktiske område, først og fremmest Grønland. Og pengene er brugt tilfredsstillende, konstaterer Folketingets statsrevisorer efter en ny rapport fra Rigsrevisionen. Miljøstøtten til Arktis (kaldet Dancea) har haft stor betydning for at løse miljø og naturproblemer i Grønland, og samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og de grønlandske myndigheder har været godt, påpeger statsrevisorerne. Spørgsmålet om klimaændringer har været højtprioriteret, og andre indsatsområder har været sundhed, biologisk mangfoldighed og lokale miljøforhold. Knapt 600 projekter har fået støtte i perioden 1994-2007, og de fleste af pengene er kanaliseret via Arktisk Råd, som blev dannet i 1996. Rådet består af de otte arktiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Rusland, Canada og USA. Baggrunden for samarbejdet var en voksende bekymring for det arktiske miljø og en mistanke om, at vind og havstrømme førte farlige stoffer fra de industrialiserede lande til arktis. Et af de væsentligste resultater af arbejdet i Arktisk Råd er den såkaldte ACIA-rapport fra 2004, der beskriver den accelererende opvarmning af de polare områder og følgerne for naturen og de flere millioner mennesker, der bor der. !AG06_2008 14-1 Beboerdemokratiet skal styrkes Vi må have en sammenslutning for lejere i offentlige boliger, siger formand for boligafdeling på Radiofjeldet Af Ludvig Siegstad Nuuk Det er på tide, at lejerne organiserer sig og danner en sammenslutning. Beslutningerne kan ikke blive med at blive taget hen over hovedet på lejerne. Vi vil gerne høres af politikerne, siger Uvdloriannguaq Hansen, som er formand for beboerforeningen på Radiofjeldet i Nuuk. Det er forskasteligt, at vi ikke engang er repræsenteret i INI A/S´s bestyrelse. Under alle omstændigheder bør lejerne have en repræsentant i selskabets bestyrelse. Repræsentanten kan på vegne af 12.300 lejere i det offentliges boliger påvirke arbejdet i INI´s bestyrelse. Og når Landstinget laver ændringer på lejeforordningen bliver vi heller ikke hørt. Det skal ændres, siger Uvdloriannguaq Hansen. Formanden for beboerforeningen på Radiofjeldet mener, at beboerforeningerne bør indkaldes til et møde, hvor vilkårene for lejere i offentlige boliger drøftes. Stiftes På mødet kan vi så danne sammenslutningen for lejere, siger Uvdloriannguaq Hansen, og mener, at det er boligselskabets opgave at arrangere et landsdækkende møde for boligafdelingers bestyrelser. Huslejen i Hjemmestyrets boliger stiger gennemsnitligt med 1.755 kroner i år. Huslejen er steget to gange bare i løbet af dette her år, og det skyldes, at der er begået administratonsfejl hos INI A/S, siger Uvdloriannguaq Hansen. Da vi ikke har en organisation, kan vi ikke ændre på eller påvirke beslutninger, der allerede er taget, siger Uvdloriannguaq Hansen. Landstingsforordning for leje af boliger blev ændret i 2005. Almindelige lejere har alt for lidt at skulle have sagt, når der foretages høringer. Det er kun INI A/S og andre organisationer, som få tilsendt høringer fra direktoratet. Og på vegne af lejerne er det kun INI A/S, som giver høringssvar, uden at have indhentet kommentarer fra afdelingsbestyrelserne. Og det kan man ikke kalde for beboerdemokrati, fortæller Uvdloriannguaq Hansen, og understreger at en eventuel organisation ville have peget på, og fået indflydelse på, planer for vedligeholdelse og renovering af boliger. Vedligeholdelse Det skal bemærkes, at hjemmestyret i sin tid fik overdraget boligmassen gratis. Henstillingerne til vedligeholdelse er steget med 1,5-2,5 procent i de senere år. Og det er beboerne via deres huslejer, der har været med til at betale til vedligeholdesespuljen. Hvor er de mange millioner kroner blevet af, kunne man spørge politikerne om, siger Ulloriannguaq Hansen. Kontakt Det skønnes, at der er omkring 12.300 offentlige udlejningsboliger. Kontakten til myndighederne og medierne vil blive styrket ved oprettelse af en sammenslutning for lejerne. Og de lokale boligafdelingers bestyrelser vil være ryggraden i organisationens virke, siger Uvdloriannguaq Hansen. Mangeårige formand for beboerforeningen i Nuuk-bydelen Fiskerbyen, Anders Kielsen, er enig i Ullorianguaq Hansens betrgtninger. Der er mange afdelingsbestyrelser spredt rundt omkring i byerne, og de har ikke noget egentligt samlende organ. Derfor vil jeg meget gerne være til at arbejde for dannelse af en landsdækkende organisation, siger Anders Kielsen. !AG06_2008 15-1 TNI-elever er vrede Unge enlige mødre under uddannelse kan ende i økonomisk ruin Af Nicolai Stampe Qvistgaard Nuuk I fredags gik elever fra Niuernermik Ilinniarfik på gaden for at demonstrere for »bedre vilkår for mødre med børn under uddannelse«. TNI elever med børn kan ikke længere få tilskud til institutionspladsen, når de er på skoleophold i Nuuk. Børn fra kysten, hvis forældre er under uddannelsesophold i Nuuk, bliver som oftest passet på Tikiusaaq Egmontgårdens Kollegiums pasningsinstitution. Her er samtlige børn fra kysten. Så længe den studerende har adresse i en anden kommune end Nuuk, bliver barnet henvist til Tikiusaaq. For forældre under uddannelse med fast adresse i Nuuk, gælder helt andre regler. Her er satsen for en offenlig institutionsplads indkomstbestemt og eksempelvis førsteårselever på SU på KNI-uddannelsen, skal ingenting betale for at få deres barn passet. Fast pris for en plads, per barn på Tikiussaq, er 5.000 kroner. Dog får de fleste enlige forældre, under uddannelse tilskud fra hjemkommunen til denne høje sats, så det bliver muligt for dem at få den økonomiske dagligdag til at løbe rundt, og dermed færdiggøre deres påbegyndte uddannelse. Tvunget til at tage lån Men denne tilskudsordning er nogle kommuner nu gået bort fra, deriblandt Sisimiut. Hvilket efterlader enlige mødre under uddannelse i en økonomisk knibe, hvor de enten skal vælge at stoppe deres uddannelse for at tage et ufaglært arbejde, eller tage et lån i banken eller et lån via Sisimiut kommune, for at betale de 5.000 kroner i børnepasning per barn. Dette er TNI-eleverne fra Sisimiut godt trætte af. Og har i den forbindelse stablet en demonstration på benene. Een af dem er 24årige Marie Olsen Lennert. Hun har en indkomst på cirka 6.200 kroner om måneden. Hvis hun ikke låner de 5.000 kroner hver måned, af enten banken eller Sisimiut kommune, bliver hun tvunget til at tage et job ved siden at studiet. Hvilket vil føre til meget sparsom tid sammen med sønnen. Det er simpelthen for dårligt. Jeg har en søn på tre år, og vil ikke efterlade ham til slægtninge. Jeg vil selv stå for ansvaret og opdragelsen af ham. Samtidig ser jeg det som yderst vigtigt at få gennemført min uddannelse. Det er svært at få de to ting til at hænge sammen. Jeg har været nød til at låne pengene af Sisimiut kommune for at få ham passet her i Nuuk. 5.000 kroner per måned låner jeg og jeg har syv til otte ophold her i byen. Det kommer hurtigt til at løbe op i en formue for at tage en uddannelse. Så jeg har da tit overvejet, om jeg skulle stoppe, fortæller Marie Olsen Lennert. Forældre betaler Situationen tvinger altså de unge mødre til enten at stoppe uddannelsesforløbet eller tage et lån. Andre er heldige og får økonomisk hjælp af familien. Mine forældre betaler 3.000 kroner for en privat dagpleje for min 1-årige søn så længe jeg er på skoleophold i Nuuk, fortæller 22årige Ane Jonanna Zeeb. Men der er for dårligt. Politikerne opfordrer os til at få flere børn, samtidig skriger de op om vigtigheden af at få en uddannelse. Jeg vil meget gerne have min uddannelse, men det er svært at få det til at løbe rundt, med en indkomst på cirka 6.000 kroner og et barn. En døråbner fejrer sine 70 år En sjælden personlighed, en varm ildsjæl er Dorthe Fabricius´ karakteristika Af journalist Naja Paulsen Nykøbing falster Mange folk, grønlandske som danske, der har krydset Dorthe Fabricius' vej, vil nok karakterisere hende som ildsjælen Dorthinnguaq. Hun har personligheden, charmen og varmen af de sjældne, som mange folk med taknemlighed kvitterede for, da hun i fredags den 18. januar 2008 fejrede sine 70 år i Nykøbing Falster. Jeg husker tydeligt den gamle mand, som blev indlagt på den intensive afdeling på Nykøbing Falster Centralsygehus. Han var meget syg, fik et kys på kinden af Dorthe og blev trøstet. Mange uger efter, hvor han var kommet til hægterne igen, hørte jeg ham fortælle: »I den intensive afdeling er sygeplejerskerne så søde. Man får kys og kærlig behandling«. Jeg har mange erindringer af den slags, som alle sammen er Dorthes fortjeneste. Hun er altomfavnende og kærlig over for store som små. Det fortæller veninden gennem 25 år, Kirsten Jepsen, der arbejder på Nykøbing Falster Centralsygehus. Som tidligere kolleger har de to haft stor støtte af hinanden. De deler mange glæder sammen blandt andet ved, at de i deres fritid synger i kor og er aktive i grønlænderforeningen Aqisseq på Sydsjælland. Efter mødet med Dorthe har jeg selv arbejdet mange steder i Grønland som sygeplejerske. Hver gang jeg kom et nyt sted og havde en hilsen med fra Dorthe, blev jeg straks inviteret og lærte nye folk at kende. Hun er en døråbner uden lige, fortæller Kirsten Jepsen. De to veninder er narkosesygeplejersker og har cebap-systemet som deres speciale. Det er en speciel respirator for børn, der bliver født for tidligt. Med denne viden har de rejst rundt i deres elskede Grønland og undervist personalet på nogle sygehuse langs kysten. Vejen til uddannelsen Dorthe Fabricius er født og opvokset i Qaqortoq, som datter af afdøde Ove og Bolethe Mikkelsen. Faderen, der oprindeligt kom fra Sisimiut, fik sin uddannelse som smed i Danmark og blev placeret i Qaqortoq, da han vendte hjem til Grønland. Her fik de otte børn, hvor to døde som små. Som den »hjemvendte« datter fik jeg masser af kærlighed og omsorg. Mine forældre mistede nemlig min store søster, som jeg er opkaldt efter. Denne tradition var en del af kulturen og forpligtede, fortæller Dorthe med et glimt i øjet i erindringen om forældrene og opvæksten. Forpligtelsen ligger i, at forældrene ønskede, at Dorthe skulle have en uddannelse. Derfor blev forstanderen for Efterskolen i Qaqortoq opsøgt, fordi efterskolen var et vigtigt adgangskort til en uddannelse, der nærmest kun var beregnet til grønlandske unge mænd. Vi var kun tre piger i klassen. Problemet kom efter skoleårets afslutning: Hvad skulle jeg så? Forstanderen opsøgte overlægen på sygehuset, så jeg kunne komme i lære som sundhedsassistent. Overlægen nølede først, da uddannelsen dengang primært var beregnet til unge grønlandske kvinder fra bygderne. Dorthe, som allerede dengang kunne dansk, opsøgte selv overlægen og fik sin vilje. Snart rejste hun rundt som tolk, når lægen skulle på bygdebesøg. I 1957 rejste hun til Danmark og startede som sygeplejeelev på Roskilde Amtsygehus. Aktive kvinder Velkommen igen, lyder en glad stemme, der tager imod sin snart 76-årige veninde fra Nuuk, der netop er ankommet med tog til Nykøbing Falster for at være med til at fejre 70 årsdagen. Så snart gæsten er i bilen, fortæller værtinden, at de bare lige skal hjem med bagagen og hilse på ægtemanden Thomas for straks at køre videre. Vi skal ud og spise grønlandsk mad hos Judithe. Bordet mangler intet, da veninderne ankommer til Judithes landsted. En flok midaldrende grønlandske kvinder tager pænt imod, tydeligvis glade og velfornøjede. Der er sælkød, hvalkød og fugle på bordet, som var Judithe gift med en fanger. Et par timer efter går turen til Sakskøbing, hvor de glade mennesker skal til bankospil. Vi har et godt fællesskab og hjælper hinanden, lyder meldingen fra kvinderne, som alle kommer forskellige steder fra i Grønland, men som i deres unge dage har mødt danske mænd og flyttet sammen med dem til Sydsjælland. Dorthe har været primus motor for deres forening Aqisseq, der blev dannet i 1995. Foreningen har omkring 70 medlemmer og er velkendt i området for deres gode arrangementer og korsang. Alle deltager aktivt i foreningslivet. Netop derfor er vi økonomisk veletablerede og populære i egnen. Vi laver udstillinger, foredrag og kulturelle aktiviteter, fortæller Dorthe, som fik ideen til at danne foreningen fra en anden grønlænderforening, der var etableret i Nordvestsjælland. Som dag og nat Ægteparret Dorthe og Thomas Fabricius har kendt hinanden i 31 år. Selvom parret er forskellige som dag og nat, hersker der ingen tvivl om, at der eksisterer dyb respekt og kærlighed mellem de to. Hjemmet vidner om, at ægtemanden er forskeren, der hænger i bøger, forelæsningsnotater og analyser, mens hustruen er den udadvendte, omsorgsfulde og nysgerrige, der ikke er bange for at udforske horisonten på en anden måde. Jeg har tre børn fra et tidligere ægteskab, som i mine unge dage var meget kræsne over for de få mandlige bekendtskaber, jeg har haft. Men Thomas ham kunne de godt lide og det var gensidigt. Han blev en god far for dem, fortæller Dorthe. Året 2007 har ellers budt på megen modgang for ægteparret og familien. Thomas' gamle far døde, barnebarnet kom ud for en alvorlig trafikulykke, men overlevede heldigvis, og midt i det hele fik Thomas konstateret prostata-cancer. Det har sandelig ikke været nemt, men vi er enige om, at sådan er livets gang. Vi må håbe på det bedste og nyde tiden, så længe vi har hinanden, lyder meldingen. Måtte ikke tage hjem Da Dorthe i sin tid blev færdig med sin uddannelse som sygeplejerske var målet ellers, at hun skulle tilbage til Grønland. Dengang var det Ministeriet for Grønland der bestemte alt. Da jeg blev udlært, søgte jeg straks en stilling i Alluitsup Paa, men fik afslag af ministeriet med den begrundelse, at alle skulle have mindst to års erfaring, før de blev sendt til Grønland. Men en dansk sygeplejerske, som blev udlært samtidig med mig, fik en stilling kun et halvt år efter vores eksamen. Jeg blev vred, for jeg ville jo så gerne hjem igen. I mellemtiden var Dorthe blevet gift og fik tre børn med korte mellemrum. De første tre år arbejdede hun i Institutionen for Respirationslammede poliopatienter på Hans Knudsens Plads i København, fordi hun vidste, at der kom mange polioramte, grønlandske patienter dér. Men da hun er typen, der kan lide udfordringer rejste hun til Frankrig og blev ansat som sygeplejerske i Nordisk Katolsk Selskab i Lourdes. Efter to år rejste hun videre til Rumænien og tilbragte næsten et år der. Tilbage i Danmark blev hun skilt og blev enlig forsørger for sine børn. Hvad gjorde man så? Jeg havde mit faste arbejde, men tog ekstra jobs ved siden af for at klare det hele. Men årene rundt omkring har virkelige været givtige, både fagligt og sprogligt. Jeg kom desværre aldrig tilbage til Grønland. Jeg måtte respektere, at børnenes far ikke ønskede, at jeg skulle rejse så langt væk med dem. Grossisten Dorthe Dorthe er taknemlig for, at disciplin og læring var vigtige ingredienser i forældrenes opdragelse, som kun havde været til gavn for hende. Hun lægger heller ikke skjul på, at det måske ikke var gået så godt, hvis hun ikke havde haft barnepigerne Ajarsivasik, som hun arvede fra sit barndomshjem og den danske Ninna. De passede børn og hjem for hende, mens hun tjente pengene til husholdningen. Da børnene blev store, tog Dorthe en beslutning. Hun vil være selvstændig og etablerede sig som grossist. Det kørte bare derudad, da hun blev forretningskvinde på fuldtid. Snart havde hun et netværk af kun grønlandske privathandlende. Når de kom til messer i Danmark, indlogerede hun dem hjemme hos sig, sørgede for forplejningen og kørte Danmark rundt med dem. Det var imponerende, fortæller veninden Kirsten Jepsen. Et par købmænd fra Qeqertarsuaq og Qasigiannguit har heller aldrig glemt, hvor stor en nytte Dorthe Fabricius har været for deres virksomhed. De to ældre kvinder har taget den lange vej til Nykøbing Falster for at fejre Dorthe på hendes fdødselsdag. Som grossist kunne jeg jo tage hjem til Grønland en gang imellem og indhente det forsømte, slutter Dorthe Fabricius med et stort smil. !AG06_2008 20-1 Det grønlandske sprog skal styrkes ved fælles indsats Af Hanne Rasmussen, stud. scient adm. Ja, det er meget svært at lære grønlandsk selv om man bor i Grønland, dette kan skyldes forskellige omstændigheder, som jeg oplister i det følgende: 1. Der er meget dårlige muligheder for at lære grønlandsk på aftenskoler og lignende. 2. Grønlandsk er et svært sprog, både fordi det er meget anderledes, men også fordi der indenfor sproget er mange forskelle, alt efter hvor i landet man kommer fra. 3. Mange grønlændere har det med at stille meget høje krav til folk, som prøver at tale grønlandsk. Dem som forsøger sig med et gebrokkent grønlandsk, bliver grint af, skældt ud og latterliggjort. Og det får mange til at blive flove over sig selv, og går derefter i stå. 4. Vi kender vel alle lidt til arbejdet i det offentlige? Dem som kommer herop bliver i regelen sat til at arbejde lige så snart de er landet, og så skal de sætte sig ind i mange forskellige ting, samtidig med at de skal passe deres arbejde. De skal omstille sig til en helt anden tankegang, kultur, arbejdsrutiner osv. Og når der er så meget at tage sig til i forvejen er det ikke nemt at begynde at lære det grønlandske sprog helt af sig selv! To ting der skal gøres anderledes: 1. Bedre undervisning: Jeg tror, den bedste vej frem for et grønlandsktalende Grønland er en effektivisering af undervisningen i skolerne, og så skal vi give tilkaldte grønlandskundervisning når de kommer til landet. Derudover skal der være meget bedre muligheder for aftenskoleundervisning. Det er i mine øjne den rigtige vej, ikke den grønlandisering, som landsstyret fører nu. Jeg synes det er lidt arrogant at sige at de tilkaldte »bare skal tage sig sammen« og lære sproget, når de kommer herop for at arbejde. Hvis de nu bare fik kurser inden de startede i deres jobs, ville de være meget bedre rustet til at passe deres arbejde og fortsætte med at lære sproget, HVIS de havde fået et grundkursus. 2. En holdningsændring: Den grønlandsktalende del af befolkningen; skal være mere tålmodig og hjælpsom overfor de, som ellers gerne vil tale sproget. Og så lade dem som taler grønlandsk »forkert« gøre det i fred, for ellers kan de jo ikke få det lært vel? Og så huske, at man ikke sådan lige uden videre taler flydende grønlandsk fra den ene dag til den anden. Det ville da være rart hvis man kunne få konstruktiv kritik i stedet for bare at blive kaldt alverdens skældsord. Den dansktalende del af befolkningen; skal begynde at forsøge sig mere på grønlandsk, for et sted skal man jo starte. Jeg kan sammenligne det med engelsk. Når man lærer engelsk, kan man tale lige så dårligt engelsk som man nu gør, og folk hjælper én i stedet for at rakke ned og skælde ud. Derfor er der efterfølgende mange i hele verden, som kan tale engelsk i dag. Langtidsplan: Selvfølgelig skal de, som kun kan grønlandsk også have muligheder for at videreuddanne sig og lære nye sprog. Men faktum er jo desværre stadigvæk, at vi ikke har nok veluddannede grønlændere, som taler grønlandsk til at besætte alle de højere poster i samfundet, og derfor har vi stadig brug for udenlandsk arbejdskraft. Og for fremtiden ville den bedste investering være at sikre, at vores børn bliver dobbeltsprogede allerede i folkeskolen. Og langt ude i fremtiden, når vi selv kan klare os som land, kan vi jo begynde at se mod andre lande som mulige uddannelsessteder, og så kan vi jo begynde at gå over til engelsk som andet sprog i stedet for dansk. Men det kræver en gennemtænkt langtidsplan, og ikke ligesom nu. Så nu er det op til vores politikere at få lagt en holdbar plan for sproget/sprogene i Grønland, og at se ud i fremtiden, og så ellers droppe alle disse uduelige hovsaløsninger. Vi skal have en ordentlig sprogpolitik, som kan være til gavn for Grønland, og som vil være en investering i fremtiden! !AG06_2008 26-1 At opfatte det grønlandske sprog som hovedsprog har ikke noget med had eller diskrimination at gøre Af Edvard Geisler, Ilulissat Hvilke sprog vil det være bedst at kommunikere med og give de bedste oplysninger om, til gavn for samfundet her i landet? Hvis vi ærligt vil besvare dette spørgsmål, uden beskyldninger af forskellige art, vil svaret være: Det grønlandske sprog. At prioritere det grønlandske sprog i dette land kan ikke opfattes som nogen kujonagtig handling eller for populisme. Det er en appel til borgerne her i landet om at forstå og kunne sproget. En appel med varme følelser, der kommer fra hjertet, så de allerfleste af borgerne her i landet kan forstå hinanden. Denne appel har ikke noget som helst med had eller diskrimination at gøre, hvis man ikke er egoist i sine tanker. Man har lyst til at spørge, hvor længe skal vi nedprioritere vores medborgere i vore handlinger, der taler og forstår kun grønlandsk? Er det på sin plads, at man kun forsvarer sproget dansk i en uendelighed og kunne sige; hvis du ikke forsvarer sproget dansk, så hader du medmennesket og diskriminerer vedkommende i det daglige. Hvis du tænker således, har du dit ego i dig selv. Hvorfor skal vi fortsat diskriminere vore medborgere, der kun taler grønlandsk, og vi taler om de allerfleste medborgere her i landet. Er det nu forkert at kunne sige, at vi gerne vil have, at de allerfleste borgere her i landet kunne tale sammen og kunne forstå hinanden ved at bruge det grønlandske sprog? Eller skal mindretallets egoisme florere igen i de næste adskillige årrækker, uden hensyn til de mange medborgere, der kun taler grønlandsk. Hvis vi ikke handler og tager et ansvar, kommer vi ingen vegne. Hvem vil tage ansvar og tage handling, hvad kravet om det grønlandske sprog angår. De, der ikke tør at handle eller de der beskylder os for at være hadske og diskriminerende personer? Nej, deres ego vil altid forhindre en handling, der ellers er til gode for alle borgere her i landet. Jeg vil gerne med positive briller sige til alle, der ellers beskylder os for at være hadske og for at være populister; at kunne lære og forstå det grønlandske sprog vil åbne døre til en af vore »guldlagre«, nemlig grønlandske bøger, som kan give os mange gode oplysninger om vort kære land. Bøger der kulturelt og malende fortæller os om Grønland i gammel og nyere tid. Desværre går mange af vore medborgere glip af denne mulighed, en mulighed der ellers har mange positive effekter til følge. Det er en af de mange fordele ved at kunne forstå og læse grønlandsk, og det har intet som helst med had eller populisme at gøre. At kunne sproget grønlandsk har også noget med det at være verdensborger at gøre, selv om nogle personer er af den opfattelse, at det grønlandske sprog ikke hører til nder verdenssamfundet. Nogle påstår, at forsvare det grønlandske sprog er det samme som selvhævdelse og ultranationalistisk tankegang. Jeg vil sige; det grønlandske sprog i sig selv er en erkendelse af, at vi er verdensborgere i verdenssamfundet. Nogle vil gerne fortælle os, at da vi ikke er så mange, kan sproget grønlandsk ikke bruges i verdenssamfundet. Dertil vil jeg sige; selv hvis Grønland har 10 indbyggere, vil jeg opfatte mig som verdensborger, én der kræver respekt for min afstamning. Respekt der også gives til andre folkeslag. Godt nyt år og venlig hilsen. !AG06_2008 27-1 Hvem har et ansvar? Af Gruppen for Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv Mange børn i Grønland er anbragt uden for hjemmet enten på et børnehjem eller hos en plejefamilie. Men mange børn må ligeledes vente på at blive anbragt, grundet pladsmangel på børnehjemmene og et alt for lavt antal af plejefamilier. Det betyder, at nogle børn må leve under utrygge forhold, efter bedste evne. Hvis ansvar er det så, at disse børn får en tryg opvækst? Forældrenes? Borgernes? Det offentlige? Som udgangspunkt må det primære ansvar altid være forældrenes. Børns velfærd må primært sikres af deres forældre og af den nærmeste familie de har ansvaret for børnenes tryghed og udvikling. Men for nogle forældre er ressourcerne desværre mindre. Forældrene kan som børn selv have levet i skyggen af vold, svigt og afmagt, eller andre omstændigheder kan gøre, at forældrene i en periode ikke kan løfte opgaven at drage omsorg om familiens mindste og hvem har så et ansvar? Som borger er det ens ansvar at melde tegn på omsorgssvigt, det kan være mistanke om alkoholmisbrug, vold, seksuelle overgreb etc. Man kan måske tænke, at det ikke er ens ansvar, det er jo ikke ens egen familie og man vil ikke blande sig i andres liv. Men nogle gange er det nødvendigt, at være talerør for børn, for undlader man at melde sin mistanke, kan et barn meget vel lades i stikken. Men desværre er al omsorgsvigt ikke synligt for det utrænede øje, og hvem har så ansvaret? Skolerne samt dag og døgninstitutionerne påtager sig i dag et stort socialt ansvar for børnenes ve og vel. På skolerne er der de fleste steder ansat en rådgivningslærer, mens der andre steder socialrådgivere tilknyttet, og hvor der er ressourcer til det, gør skolerne og institutionerne sammen med socialforvaltningen en stor indsats for omsorgssvigtede børn. Men som det er nu afhænger tilbuddene til omsorgssvigtede børn af, hvilke institutioner de er tilknyttet. I nogen grad afhænger et barns offentlige sikkerhedsnet således af tilfældighed hvis ansvar er det? Meeqqat Inuunerissut/ Bedre Børneliv ønsker en samfundsdebat om, hvordan vi synes omsorgssvigt bedst takles? Hvilken indsats skal der til for, at børn i familier med sociale problemer undgår anbringelse uden for hjemmet? Hvordan kan og bør man støtte op om disse familier, så de sikres den rette hjælp? Hvem har et ansvar? Meeqqat Inuunerissut/ Bedre Børneliv afholder stiftende generalforsamling onsdag den 23. januar 2008 kl. 19 i Radiofjeldets Festlokale. Gruppens formål er at arbejde for et bedre liv for børn og deres familier. Gruppen er politisk uafhængig. !AG06_2008 30-1 Håndbold: Herrelandsholdet er netop nu samlet i det jyske Nye ansigter på vej ind i varmen landsholdet spiller fire træningskampe under samlingen Af John Jakobsen For et år siden deltog det grønlandske herrelandshold i håndbold med stor succes i sin tredje VMslutrunde. Det blev til én sejr ved VM, nemlig sejren over Australien. Nu skal der arbejdes henimod de Pan Amerikanske mesterskaber, som jo er en VM-kvalifikation. De spilles til sommer i USA, og hvorfra de tre bedst placerede kommer til VM. Grønland er på ny kommet ind i den internationale varme problemet nu er bare den hjemlige »rodebutik« som forbundet er inde i. Efter reglerne skulle Grønlands Håndbold Forbund have afholdt sit ordinære repræsentantskabsmøde i juni sidste år. Det er endnu ikke afholdt og forbundet har netop nu ingen formand. På eget initiativ kører herrelandsholdet videre og de er som nævnt samlet i en træningslejr i Danmark netop nu. Vi kan ikke rigtig gøre noget ved forholdene i GHF men vi kan sørge for, at herrelandsholdet stadig er intakt, siger landstræner Jakob Andreasen til AG. Vi har holdet samlet i næsten en hel uge, og der trænes to gange dagligt. Det gælder både fysisk og spiltræning. Samtidig vil jeg også bruge tiden på personlige samtaler, og vi skal nok få noget positivt ud af denne samling. Vi spiller fire træningskampe mod modstandere fra henholdsvis 1. divison og så fremtidens danske hold, Albertslund/Glostrup, hvor Hans Peter Motzfeldt jo spiller i denne sæson. Netop hans klub kan blive den vanskeligste modstander, selvom de spiller i 3. division. Nye talenter på vej... Foruden træningen vil der blive tre fællesmøder, og en personlig samtale med evaluering fra VM sidste år. Jeg har fået analyseret alle seks kampe fra VM, så jeg dermed kan snakke med den enkelte spiller om deres præstation og rolle i Tyskland, slutter Jakob Andreasen. I aftes, efter denne avis’ deadline, spillede landsholdet mod Odder. I aften, tirsdag, er modstanderne Silkeborg Voel, mens Stoholm er modstanderen på onsdag. Torsdag slutter man af i Glostrup, hvor Albertslund/Glostrup er modstanderen, og Hans Peter Motzfeldt vil spille på sit klubhold. Landsholdet under samlingen ser således ud: Aqqaluk Peter Larsen, Silkeborg Voel, Jens Bang, Nûk, Rasmus Andersen, GSS, Miilo Rosing, Silkeborg Voel, Danny Brandt, GSS, Erik Motzfeldt, Silkeborg Voel, Andreas Lorentzen, Silkeborg Voel, Angutimmarik Kreutzmann, Bjerringbro Silkeborg, Minik Dahl Høegh, Silkeborg Voel, Jakob Larsen, GOG Svendborg, Rasmus Larsen, Odense, Hans Peter Motzfeldt, Albertslund/Glostrup, Eqalunnguaq Kristiansen, Silkeborg Voel, Aqqaluk Sørensen, Bjerringbro Silkeborg, og Muusa Osterholm Søholm. !AG06_2008 30-2 Petrus Brønlund klar til atter at kæmpe om GM-guld i bordtennis Nuuk(JJ) Bordtennisspilleren Petrus Brønlund, der sidste år blev fanget i doping-fælden under GM, er nu atter klar til at kæmpe om GM-medaljer. Den talentfulde bordtennisspiller fik af Grønlands Idræts Forbund en karantæne på tre måneder, men bordtennisforbundet øgede straffen til to år. Det er en usædvanlig hård straf, da indtagelsen af hash ikke er præstationsfrembringende. Det har Grønlands Bordtennis Union nu erkendt, og har med øjeblikkelig virkning ophævet straffen for Petrus Brønlund, der således nåede at sidde udenfor i 10 måneder. Det betyder, at Petrus Brønlund må træne igen og han kan stille op ved påskens GM i Paamiut. Samtidig er forbundets landstræner, Karl Peter Olsvig, trådt tilbage som landstræner øjeblikkeligt. Han har ikke den fornødne tid som det kræver, og dermed står forbundet uden landstræner her kort før Arctic Winter Games i Yellowknife i Canada. !AG06_2008 32-1 Otte nye socialrådgivere Nuuk Jeg vil rose jer for jeres viljestyrke, stædighed, nysgerrighed og målrettet indsats uden disse karakteregenskaber er det svært at gennemføre en så lang uddannelse, sagde socialrådgiveruddannelsens konstituerede rektor, Lis Mona Jensen, blandt andet til de nye socialrådgivere, fredag 18. januar, som havde gennemgået uddannelsen i 3 1/2 år. Rammen for uddelingen af uddannelsesbeviserne var det nye universitet, Ilimmarfik. De nye socialrådgivere har i de sidste tre uger gennemført deres uddannelse i de nye bygninger, mens størstedelen af studietiden har foregået i det gamle sygehus ved kolonihavnen. De nye socialrådgivere er: Susanne Møller, Grethe Siegstad, Ane Louise Løvstrøm, Flavia Sethsen, Marie Filemonsen, Sussi S. Jensen, Thara Broberg og Mikol Lyberth. !AG06_2008 32-2 Vinterbyer lover at skåne miljøet Nuuk (LP) præsident for wintercity-netværket WWCAM, Fumio Ueda, og bormester i Nuuk, Nikolaj Heinrich, underskrev søndag middag den såkaldte Nuuk-deklaration, der forpligter borgmestrene i netværket til at gå ind i kampen mod global opvarmning. Winter Cities netværket skal i de næste to år fastsætte fælles mål for reduktion af CO2 og drivhusgasser. kommunalbestyrelserne i Wintercity-byerne skal i samme periode hjælpe borgerne med tiltag, der kan bevare lokale energiressourcer og skåne miljøet. Byerne skal forsøge at gøre sig uafhængige af fossile brændstoffer ved fremme brugen af vedvarende energi. Borgmestrene i netværket skal forsøge at inddrage andre vinterbyer i deres lande og give dem information om, hvordan de kan modvirke global opvarmning. WWCAM har oprettet en miljøarbejdsgruppe, der skal sørge for, at byerne i netværket tager deklarationen alvorligt og forsøger at leve op til målsætningerne. !AG06_2008 32-3 Velbesøgt kulturnat Kysten (LP) Lørdag aften blev der holdt kulturnat i de fleste byer og flere bygder langs kysten. Mange steder var kulturnatten et stort tilløbsstykke som her på museet i Aasiaat, hvor en del af byens borgere benyttede lejligheden se eller gense historiske billeder fra byen. I Nuuk var mange mødt op for at se de nyindrettede lokaler og det nye bibliotek i Universitetsparken Ilimmarfik. Aasiaat, Ilulissat, Nuuk, Kangaatsiaq, Maniitsoq, Nanortalik, Narsaq, Nuuk, Paamiut, Qasigiannguit, Qaqortoq, Qeqertarsuaq, Sisimiut, Ukkusissat, Upernavik, Qaarsut, Ikerasasak og Kangersuatsiaq deltog i kulturnatten. !AG20_2008 02-1 To drabsforsøg i Østgrønland To er tilbageholdt for drabsforsøg med kogende suaasat og hammerslag ved tindingen Af Lotte Petersen Østkysten Det har været en travl weekend for politiet på østkysten. Både i Ammasalik og i Ittoqortoormiit måtte betjentene rykke ud til to makabre drabsforsøg. I bygden Tiniteqilaaq ved Ammassalik, bankede en 54årig mand en jævnaldrene kvinde i hovedet med en hammer. Det skete natten til lørdag ved halv to tiden. Et af slagene var ved tindingen, og det bragte kvinden i livsfare. Hun blev indlagt på sygehuset, men kom efterhånden udenfor livsfare, oplyser stationsleder Kristian Singertat. Gerningsmanden og den forurettede er ikke relaterede. Kvinden var på besøg hos manden, da overfaldet skete, og de havde begge drukket. Manden er nu sigtet for drabsforsøg og tilbageholdt i fire uger. Kogende suaasat I Ittoqortoormiit hældte en 42-årig kvinde lørdag eftermiddag kogende suaasat (kødsuppe) ud over en 21årig kvinde. Den unge kvinde blev alvorligt forbrændt. Hun kan stadig (mandag formiddag red.) være i livsfare, da der har været problemer med at få hende evakueret på grund af snestorm i Ittoqortoormiit, oplyser Kristian Singertat. Den 42-årige kvinde er nu tiltalt for drabsforsøg, og er ligeledes tilbageholdt i fire uger. Politiet efterforsker stadig sagen og kan derfor ikke udtale sig om, hvad motivet kan være. !AG20_2008 02-2 TB-skyggen - igen Mens politikerne tordner af sted i selvstyresporet og et moderne Grønland i femte gear, eksisterer der en anden og stærkt bekymrende virkelighed, som koldt og kynisk sætter realiteterne i relief i dagens Grønland. En ny undersøgelse viser, at Grønland er fuldt ud sammenligneligt med underudviklede lande i Afrika, når det gælder udbredelsen af tuberkulose, der ellers stort set er udryddet i den vestlige verden. Retfærdigvis må man sige, at landsstyret har iværksat en national strategi for bekæmpelse af den tidligere så frygtede og dødbringende sygdom. Men hvordan kunne det komme så vidt, at sygdommen, der stort set var udryddet i Grønland i slutningen af 1980’erne, har kunnet udvikle sig med en så faretruende hast? Det er der naturligvis flere svar på. Ikke mindst skal man finde årsagen i de sociale vilkår og den ekstreme boligmangel i nogle byer. Et af de mere ubehagelige svar er også, at landsstyret begyndte at skære og anvende en betragtelig del af bloktilskuddet til sundhedsvæsnet på andre opgaver, da man hjemtog det økonomisk tunge område fra Danmark. Det betød blandt andet et farvel til den obligatoriske vaccine og en række andre forebyggende initiativer. En hjemtagelse, der i øvrigt helt generelt har medført, at det danske og grønlandske sundhedsvæsen har udviklet sig i to stadig mere forskellige retninger med Grønland som discountmodellen. Herhjemme skal en række patienter for eksempel visiteres til en række behandlinger, som ellers er helt rutine at gå videre med i andre lande. Vi skal til gengæld først måles, vejes og vurderes ud fra en økonomisk betragtning. Det er til gengæld godt, at landsstyremedlem Arkalo Abelsen har mandsmod til at tage kontakt til den danske sundhedsminister om et samarbejde omkring en tuberkulosestrategi. Alene i Nuuk er 13 procent af skolebørnene smittet af viruset. Der er al mulig grund til at samle alle gode kræfter om en fælles indsats. Og netop når det gælder det fælles, kommer vi ikke uden om det personlige ansvar. Hvis vi nogensinde skal have tuberkulosen anstændigt under kontrol, må vi hver især yde en indsats, så vi kommer alle smittekilder til livs. Her på redaktionen der selv har været ramt af en mindre tuberkulose epidemi er derfor opfordringen klokkeklar: Få checket dit helbred, hvis du har den mindste mistanke. Man kan ikke nødvendigvis undgå at blive smittet. Men man sørge for, ikke at smitte andre. !AG20_2008 03-1 SIK har ikke styr på hvor mange der kan strejke Dagligvarebutikker, rengørings og byggebranchen vil blive påvirket af en mulig strejke, men SIK ved ikke hvor mange Af Lotte Petersen Hele landet SIKs formand Jess G. Berthelsen kan ikke sige, hvor mange medlemmer, der reelt kommer til at deltage i en mulig strejke fra den 19. marts. Det skyldes, at forbundets medlemskartotek ikke er opgjort i forhold til, hvem arbejdsgiverne er. SIK formanden siger at det vil være dagligvarebutikkerne, rengørings og byggeribranchen, der vil blive ramt. Det vi håber på er, at strejkevarslet kan hjælpe os med at indgå en aftale, siger han. Grønlands Arbejdsgiverforening har dog ikke den store frygt for, at strejken skal blive en realitet: Det er ikke vores opfattelse, at strejken vil få vanvittig store konsekvenser, siger GAs direktør, Henrik Leth. I langdrag Årsagen er, at GA ikke vil imødekomme SIKs krav om, at arbejdsgiveren skal indbetale midler til Oplysnings og Uddannelsesfonden og til Feriefonden. Så længe GA ikke ændrer mening, ønsker SIK ikke at fortsætte overenskomstforhandlingerne for sine medarbejdere. Bidrag til fondene er et ultimativt krav fra SIKs lokalafdelinger. GA er dog helt afvisende overfor at inddrage betaling til fondene i forhandlingerne. Overenskomstforhandlingerne mellem SIK og GA har nu været i gang i to år, og i onsdags udsendte SIK en strejkevarsel fra med virkning fra den 19. marts. SIKs udmelding om at stoppe forhandlinger, indtil foreningen har fået opfyldt sine ultimative krav, fik GA til at indklage SIK for voldgiftsretten. Voldgiftsretten har afgjort, at SIK skal fortsætte forhandlingerne. Det har fået SIK til at varsle strejke. Lockoutvarsel Som en reaktion på strejkevarslet udsendte GA i fredags en pressemeddelelse, om at arbejdsgiverforeningen vil møde strejken med lockout, med virkning fra den 22. marts: Vi sender medarbejderne hjem. Man kan selvfølgelig sige, at det ikke har den store betydning, hvis de allerede strejker. Men det er et middel vi kan bruge for at undgå, at SIK forhaler processen, siger Henrik Leth. Lockoutet kan bruges, hvis SIK kun vælger at lade medlemmerne strejke i bestemte byer, eller hvis de trækker strejkevarslet tilbage i sidste øjeblik,. Lockoutet vækker ikke den store frygt hos SIK: Det havde vi ventet, så vi tager det med sindsro. Ligeså meget som vi har ret til at strejke, har de ret til at give lockoutvarsel, siger Jess G. Berthelsen. !AG20_2008 03-2 Civilsag mod Lars-Emil Johansen genoptaget GA har kæret beslutningen om at genoptage sagen om folketingspolitikerens betaling af flybilletter til 15.000 kroner Af Bikki Reimer og Lotte Petersen Nuuk I løbet af denne uge vil Landsretten afgøre, om Lars-Emil Johansen kan få genoptagt sagen om blandt andet de 15.000 kroner, som Lars-Emil Johansen, ifølge Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) har brugt uretmæssigt. Lars-Emil Johansen advokat Aviâja Helms har bedt om at få sagen genoptaget, hvilket hun har fået medhold i. GA har dog kæret afgørelsen. I denne uge vil Landsretten beslutte, om genoptagelsen skal stå ved magt. Sidste forår idømte Nuuk Kredsret i en civilretssag, LarsEmil Johansen til at betale pengene tilbage til Grønlands Arbejdsgiverforening. Lars-Emil Johansens udestående med det daværende trawlerorganisation APK, stammer fra hans tid som formand for rederiforeningen. De 15.000 kroner skulle være brugt til blandt andet, en returrejse til Danmark: Det handler om en billet, som daværende formand i APK betalte på grund af sygdom i min familie. Jeg bad efterfølgende direktøren om at modtage min tilbagebetaling. Jeg skylder ikke GA noget, siger Lars-Emil Johansen. Lars-Emil Johansens advokat Aviaja Helms siger, at sagen bør genoptages, da der i første omgang har været en forkert vejledning fra Lars-Emil Johansens tidligere advokat. Derimod mener GA’s advokat, Karsten Karstensen, at en genoptagelse af sagen, ikke vil føre til et nyt resultat. !AG20_2008 04-1 Pirat-terapeuter skal begrænses Psykologer vil have ordnede faglige forhold Af Christian Schultz-Lorentzen Grønland Selv om medlemmerne af Den Grønlandske Kreds af Dansk Psykolog Forening ikke kan hive konkrete skrækeksempler op af lommen, frygter man alligevel for borgernes mentale sikkerhed. Det skyldes, at titlen psykolog ikke er beskyttet lovgivningsmæssigt i Grønland, ligesom psykologerne har kendskab til, at der er et relativt stort marked for terapeuter, der opererer uden tilstrækkelig faglig kompetence. Der findes en gråzone på terapeutmarkedet, hvor en del tilbyder personlig udvikling uden at have en tilstrækkelig, faglig baggrund. Det vil vi gerne til livs. Ligesom vi ønsker, at titlen psykolog bliver beskyttet, så man ikke kan kalde sig det uden at være underlagt de lovmæssige og etiske regler, der er et væsentligt grundlag for udøvelsen af psykologarbejdet. Det gælder jo om at beskytte borgerne, som ofte søger behandling for dybe og vanskelige problematikker, siger Karen Marie Nathansen, formand for Dansk Psykolog Forenings Grønlandskreds, der netop har afholdt sit årlige møde i Nuuk. Foruden at efterlyse en psykologlov mener psykologerne også, at det er nødvendigt med et lønløft, såfremt man skal kunne tiltrække og fastholde personale. Desuden efterlyses der mere supervison til kvalitetssikring af psykologernes arbejdsmetoder, som det næste år vil få særligt fokus på de selvmordstruede. !AG20_2008 05-1 Vi er på niveau med Indien og Afrika når det gælder TB Undersøgelse blandt skolebørn i Nuuk viser, at 13 procent af børnene har TB-virus i sig Af Lotte Petersen Hele landet Selvom vi helst vil sammenligne os med europæiske lande, ligger vi stadig på niveau med Indien og lande i Afrika, når det gælder udbredelsen af tuberkulose. Det kom frem, da Departementet for Sundhed i fredags gjorde status på den nationale strategi for bekæmpelse af tuberkulose, der nu har været igang i lidt over et år. Hele 12,9 procent af børnene fra 1., 10. og 11. klasserne i Nuuk er smittet, mens den generelle tal på kysten er 10,7 procent. Indtil videre har Departementet for Sundhed undersøgt 459 børn ialt, hvilket er 25 procent af alle elever på de tre klassetrin. Det er nok til at sige, hvor mange der er smittede i de forskellige årgange. De præcise tal for de mindre kommuner kommer senere: Procenten stiger jo ældre børnene bliver. Det tyder på, at mange af dem er udsat for smitte igennem mange år, siger landsstyremedlemmet for familier og sundhed, Arkalo Abelsen. Ikke alle smitter Selvom rigtig mange børn bærer tuberkulosesmitten, har kun to af dem udviklet sygdommen. De fleste af børnene bærer virusset uden at være syge og uden at kunne smitte andre. Departementet for Sundhed anbefaler dog, at alle smittede børn bliver behandlet uanset, hvor stor deres risiko for at udvikle sygdommen er. Tuberkulose var næsten udryddet i slutningen af 1980’erne, men da hjemmestyret stoppede med at vaccinere og lave forebyggende initiativer, vendte den tilbage. Problemer i Sydgrønland Landsstyrets nationale strategi for bekæmpelse af tuberkulose er frem til 2012. I 2005 og 2006 fik hjemmestyret fondsmidler til at lave en undersøgelse blandt skolebørn i sydgrønland og Tasiilaq. Den viste, at over 17 procent af børnene i Narsaq og Nanortalik var smittet, mens knap 10 procent var smittet i Tasiilaq og Qaqortoq. Efter denne undersøgelse gik det op for landsstyret, at der var behov for en national strategi på området. Nu har landsstyret fra første januar 2008 ansat en tuberkulose sygeplejerske, der har ansvaret for Sydgrønland. Hun skal undersøge alle børn i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik kommuner: Det største problem i Sydgrønland er den dårlige infrastruktur. Det er svært for børnene i bygderne at komme til byen og blive undersøgt. Til september sejler en båd ud til samtlige bygder i Sydgrønland og tager røntgenbilleder af børnene, fortæller Arkalo Abelsen. Personalemangel Landsstyremedlem Arkalo Abelsen, lover, at vil han vil få landsstyret til at afsætte flere penge af til sundhed i næste års finanslov. Ifølge ham er de økonomiske midler dog ikke det største problem i den nationale strategi: Vi mangler kvalificeret fagpersonale, som vi kan bruge pengene på. Jeg har kontaktet sundhedsministeren, der er åben for at yde hjælp til gennemførelse af tuberkulosestrategien. Boligmanglen gør det svært Landsstyremedlemmet fortæller, at de sociale vilkår på kysten og problemerne med at få en bolig i de større byer, har stor betydning for, at det står så galt til: Man kan spørge, hvad årsagen er til, at tallene er så høje her i Nuuk. Mange flytter til byen uden at have en lejlighed. Mange steder bor der rigtig mange mennesker i små lejligheder. Når man bor så tæt bliver mange smittet, siger Arkalo Abelsen. Ligesom boligforholdene er dårlig ernæring, rygning, alkohol og dårlig hygiejne med til at øge risikoen for smitte. !AG20_2008 06-1 Nye sundhedshjælpere Nuuk (NSQ) De fire kvinder Ester Berthelsen, Dina Kuitse, Taannguaq Levisen og Inger Larsen, kunne fra i fredags kalde sig sundhedshjælpere. Dimissionen foregik på Peqqissaanermik Ilinniarfik, hvor der i dagens anledning også var arrangeret sjov underholdning. Canadiske Lucy Tulugarjuk optrådte med tromme og strubesang og de to skuespillere Makka Kleist og Else Danielsen underholdt med forskellige sketches. De fire nye sundhedshjælpere, der afsluttede deres uddannelse med et flot 11-tal, var glade og rørstrømske over den overståede tid på sundhedshjælperuddannelsen. !AG20_2008 06-2 Mange kommer ikke med i uddannelsesstatistikken Der er ingen reel opgørelse over, hvor mange der færdiggør en uddannelse Af Lotte Petersen Hele lande Departementet for uddannelse og forskning kritiserer Greenland Development for at skrive, at kun en tredjedel af befolkningen har en kompetencegivende uddannelse. Ifølge departementets egne oplysninger har over 42 procent af arbejdsstyrken, befolkningen mellem 25 og 54 år, en kompetencegivende uddannelse. I virkeligheden kritiserer landsstyret sig selv. Greenland Development har nemlig fået oplysningerne fra en kilde, der burde være troværdig. Tallene kommer oprindeligt fra økonomidirektoratet: Jeg ved, at de har tallene fra politisk økonomisk beretning fra 2005. Økonomidirektoratet har lavet en forfærdelig brøler. De har nemlig ikke har medregnet de personer, der indgår i det danske uddannelsesregister, siger departementets uddannelseskonsulent, Robert Mossing. Det danske uddannelsesregister har registreret de personer, der er uddannet i Danmark og som boede her i landet den første januar 2004. Og når de bliver regnet med, er tallene væsentlig højere. Kun støttemodtagere De udregninger, departementet for uddannelse og forskning selv laver, ligger dog også i underkanten af, hvordan den virkelige situation ser ud. Selv når personerne i det danske uddannelsesregister bliver regnet med, er nogle af de veluddannede udeladt. Her i landet er der nemlig ikke opgørelser over, hvor mange der reelt færdiggør en uddannelse. Der findes kun et uddannelsesstøtteregister, der opgører, hvor mange der modtager uddannelsesstøtte. Departementet skriver, at folk, der er uddannet udenom det officielle grønlandske uddannelsesstøttesystem ikke er medregnet. Så tallene er sansynligvis højere: Det er ikke nogen hemmelighed, at flere af de 12 kandidater og 5 bachelorer, der er blevet færdige i år, enten har taget uddannelsen for egen regning eller har fået deres arbejdsgiver til at betale, siger Robert Mossing. Ikke alle giver kompetence Selv blandt de studerende, der modtager uddannelsesstøtte, er det ikke alle, der tæller med i de beregnede 42 procent. Kompetencegivende uddannelser er erhvervsuddannelser, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. De gymnasiale uddannelser og andre studieforberedende uddannelser tæller til gengæld ikke med, i landsstyrets beregninger af uddannelsesniveauet. Spørgsmålet er om de burde regnes med som kompetencegivende uddannelser: Nogle timelærere har kun en studentereksamen. Så bruger de deres uddannelse i praksis, selvom den ikke tæller med som kompetencegivende, siger Robert Mossing. Hvorvidt det i virkeligheden er over halvdelen af befolkningen, der har en uddannelse, hvis alt bliver regnet med, kan Robert Mossing dog ikke svare på: Jeg kan slet ikke udtale mig om, hvor mange procent, der reelt har en uddannelse her i landet. Men det er nok ikke oppe omkring eksempelvis 80 procent, siger han. !AG20_2008 07-1 Slut med massefyringer uden varsel Der skal udarbejdes et lovforslag, der kræver varslingspligt. Demokraterne er imod de vil ikke blande sig Af Lotte Petersen Hele landet Fremover kan alle her i landet måske sikre sig mod at komme i den meget ubehagelige situation, som de ansatte i Arctic Umiaq Line stod i for et år siden. Dengang blev medarbejderne fyret fra den ene dag til den anden, og det har desværre ikke været et enestående eksempel. For at forebygge gentagelser af den slags situationer besluttede Landstinget onsdag i sidste uge, at store virksomheder skal have pligt til at varsle sine medarbejdere i forbindelse med masseafskedigelser. Landstingets erhvervsudvalg går nu igang med at udarbejde et lovforslag, der bagefter skal i høring hos arbejdsmarkedets parter og kommunerne. Intet særsyn Beslutningen om, at der skal kræves varslingspligt, er truffet efter, at Siumuts landstingsmedlemmer i efteråret fremsatte et beslutningsforslag: Det er ikke et særsyn i vort land, at der i virksomheder med mange ansatte sker afskedigelser af flere medarbejdere samtidigt, skrev partigruppen dengang. Disse uvarslede afskedigelser påvirker naturligvis de ansatte, mens den offentlige sektor bliver påvirket økonomisk, og det er meget svær at komme over, skrev de i beslutningsforslaget. Høring afvist Sammen med beslutningsforslaget lavede Siumuts et udkast til lovforslag, der var ment som en inspiration til landsstyret. Da forslaget blev behandlet første gang i efteråret, bad en samlet opposition om, at få forslaget i høring sammen med udkastet til lovforslag. Derfor blev den videre behandling af forslaget udskudt til forårssamling. Ikke desto mindre endte erhvervsudvalget med at afvise en høring af beslutningsforslaget. Årsagen var, at Siumuts udkast ikke levede op til de formelle krav til et lovforslag. Samtidig påpeger erhvervsudvalget, at et lovforslag skal behandles selvstændigt og ikke som del af et beslutningsforslag. Demokrater blander sig ikke Jens B. Frederiksen, der er Demokraterne repræsentant i erhvervsudvalget, var som den eneste i udvalget imod forslaget. Han mener, at opsigelsesvarsler skal forhandles ved overenskomster og ikke besluttes af Landstinget: Demokraterne ønsker ikke, at vi blander os i, hvad arbejdstager og arbejdsgiver kan indgå af aftaler. Såfremt lønmodtager vil sikre sin fremtid, har vedkommende flere muligheder. Vedkommende kan lade sig repræsentere af en fagforening eller indgå en individuel kontrakt med sin arbejdsgiver, skrev han som begrundelse. !AG20_2008 08-1 Den omstridte Ilimmarfik blev indviet I fredags blev den nye universitets tilblivelse fejret Af Nicolai Stampe Qvistgaard Nuuk Der er delte meninger om den, Ilimmarfik. Nogle mener, at den er blevet til, på bekostning af de nedslidte folkeskoler, mens andre mener, at den er absolut tiltrængt for de uddannelsesinstitutioner, der til dagligt på kæmpe med pladsmangel. I fredags blev den så indviet officielt, universitetet. Folk var mødt talstærkt op fra fjern og nær til den den officielle fejring. Universitetsdirektør Estrid Janussen var tovholder under dagens program der blandt andet bød på musikalske indslag, taler og en smagsprøve på en forelæsning. Hjemstedet for udvikling Nordisk koncertkor indledte indvielsen med smuk korsang efterfulgt af landsstyremedlemmet for uddannelse og forskning, Tommy Marø, som holdt tale. Vi vil bestræbe os på, at Illimarfik blive hjemstedet for en udvikling, som får vores åndelige og menneskelige ressourcer til at blomstre. Vi håber derfor, at Ilimmarfik bliver den altid sprudlende kilde til vores åndelige, mentale og fysiske udvikling, sagde han blandt andet. Lederen af Sprogsekretariatet Carl Chr. Olsen, var blandt talerne: Vores forfædre har altid sagt: Skal man nå frem til en destination, skal man se fremad og se tilbage af og til for ikke at gå på afveje. Vi oplever en tid, som giver os inuit en masse spændende udfordringer som også berører vor identitet som mennesker. Og dog har vi ikke mangel på nye spændende udfordringer. Hvem siger eskimoer og inuit er forskellige mennesker, og, at det historiske forløb i Arktis ikke er kontinuitet med skiftende teknologiske innovationer? Hvem siger de har talt et andet sprog? spurgte Carl Chr. Olsen i sin tale. I dagens anledning var professor Frank Darnell fra University of Alaska blevet inviteret, også han kom på talerstolen og ønskede Ilimmarfik god vind i sejlende. Må forskning og lærdom på dette universitet være med til at fastholde den grønlandsk kultur, lige så solid som stenen landet står på. Indvielsen af Ilimmarfik blev rundet af med fløjtespil af Arnannguaq Gerstrøm, og en smagsprøve på en universitets forelæsning ved ph.d Karla Jessen Williamson med titlen »Min himmel: Bæredygtig forskning«. På siderne her præsenterer vi den omstridte universitetspark i billeder. !AG20_2008 10-1 Peqatigiinniat i 100 år Den fællesskabssøgende forening har i dag 220 medlemmer over hele landet Af Bikki Reimer Nuuk Et af landets første foreninger, Peqatigiinniat, har 100 års jubilæum den 13 marts. På trods flere års økonomiske vanskeligheder, kører foreningen stadig i »Illu Qaqortoq Det hvide hus«, som Nuuk borgerne kalder det, på Organip Aqqutaa. Det startede som en bibeltime, hos den afdøde kateket, Niels Lynge i 1903, hvor der også blev drøftet, hvordan livet kan leves på en sundere måde, fortæller Magnus Larsen, der har været medlem af Peqatigiinniat i 35 år. Han er i dag pensioneret præst og har skrevet to bøger om foreningen, som blev udgivet i 1999 og 2003. Med et ønske om en mere foreningspræget arbejde, opstartede S.W. Schultz-Lorentzen, Steffen Møller, Niels Lynge og Sejer Abelsen foreningenm Peqatigiinniat. Ingen socialhjælp Foreningens store passion var, at hjælpe forældreløse og enlige mødre. Foreningen hjalp også til i de perioder fangsten var dårlig for fangerne. Så hver gang der blev indhandlet al slags fangst, blev en vis del af indkomsten lagt til side, enten til velgørende formål, eller til fangernes dårligere tider. Der var også et tidspunkt, hvor borgerne og medlemmerne i Peqatigiinniat lavede konebåde og kajakker til de mindrebemidlede, så enlige mødre kunne tage på ammassat fangst, og børnene kunne tage på fangst i deres kajakker. Foreningens kvindelige medlemmer tjente penge til foreningen ved at sælge de ting de havde syet. I dagens travle tider er bingo spil vores eneste mulighed for, at tjene penge til foreningen, fortæller Magnus Larsen. Fra religion til debat Da foreningen kom ordenligt igang omkring 1908, udviklede det sig til et debat forum for de omkring 300 borgere i Nuuk. Ved foreningens første generalforsamling, samme år, deltog omkring det dobbelte antal af byens borgere, da mange kom for fra bygderne for at deltage i mødet. Det var jo en meget stor begivenhed dengang, netop fordi, foreningen tog sig af sociale problemer, fortæller Magnus Larsen. Der var overkateket Jonas Petersen fra Qasigiannguit, der i 1925 satte gang i debatten om landets status som koloni, ved at sætte spørgsmålstegn over kolonimagthaverne. Han skrev i et læserbrev i Peqatigiinniats eget blad, hvor han spurgte, om det ikke snart var på tide, med øget selvbestemmelse. Det var et spørgsmål ingen turde at stille på det tidspunkt, så der må have været nogle hæftige debatter dengang. Det var en meget farligt emne at tage op, omkring kolonitiden, men overkateketen gjorde det. Derfor kan man sige, at Peqatigiinniat har været meget med i udviklingen, opdragelsen og nytænkningen, helt tilbage fra 1920’erne, fortæller Magnus Larsen. Børn og foreningslivet I dag har Peqatigiinniat i Nuuk startet Nutaraq foreningen for børn som har til formål at bidrage med opdragelsen af børn og deres udvikling i samfundet. Børn er en vigtig del af befolkningen, derfor skal de også have en foreningen. I dag har Nutaraq 29 medlemmer. Vi arrangerer en komme sammen hver søndag eftermiddag, hvor vi snakker om forskellige ting, og laver arrangementer for børn mellem tre og 15 år, siger Magnus Larsen. Det er hårde tider for alt slags foreningsarbejde. Alene i vores forening, har vi udgifter til 145.000 kroner hvert år. Vi kan leje vores hus til borgerne, til al slags formål, men det er primært bingospil der får foreningens økonomi til at køre. Uden den indtjening vi får hver søndag, hvor folk kommer og spiller bingo, ville vores økonomi se helt forfærdelig ud, slutter. !AG20_2008 12-1 Kvindedagen markeret med et brag Nuuk (LP) Der var udsolgt i Katuaq da en række sjove, smukke og kendte kvinder inviterede til en underholdende markering af Kvindernes Internationale Kampdag, lørdag eftermiddag. Om formiddagen var 8. marts-gruppen på pladsen foran Brugsen, hvor de blandt andet delte klistermærker ud til de forbipasserende. I Katuaq viste en række kvinder fra skuespillerforeningen, Kaiska, et show med fokus på kvinders forhold med titlen »Kvinderne, Satiren og Sangen«. Mændene blev dog ikke glemt: Vi må huske at vise solidaritet med mændene, der i øjeblikket gennemgår en svær tid, sagde konferencier Henriette Rasmussen under eftermiddagens show. !AG20_2008 13-1 Et kig i historiske billeder Det er altid hyggeligt at kigge i et fotoalbum, derfor har vi dykket ned i Arktisk Instituts fotosamling der kan ses på www.arktiskebilleder.dk. I perioden 2004-2006 blev Jette Bangs fotografier tilgængeliggjort på hjemmesiden, som del af projektet »Tilbageføring af Jette Bang samlingen til Grønland.« På hjemmesiden findes knap 12.000 fotografier, taget af Jette Bang. Hun rejste som 22-årig og nyuddannet reklamefotograf for første gang til Grønland i 1936. Hun formåede på sin første tur langs vestkysten at skabe varme og nærværende billeder af folk og deres livsbetingelser. De ældste billeder i hele fotosamlingen er fra 1860’erne og der er et stort antal billeder fra ekspeditioner, ekspeditionsliv, etnografika og koloniliv før og efter 1900. Fotosamlingen består af omkring 55.000 beskrevne negativer og omkring 150 albums. Her på siden bringer vi et udpluk af dem. !AG20_2008 14-1 Vi skal være velforberedte Af Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat Der er store behov for forandringer i den grønlandske administration. I dag er det alt for besværligt og tidskrævende at importere udenlandsk arbejdskraft. Maniitsoq er lige blevet valgt som den heldige vinder af Alcoa projektets mulige placering. Jeg ser på den grønlandske økonomi og ser et land som er dybt afhængig af kongeriget Danmarks økonomiske bloktilskud på tre milliarder hvert år. Vi er med andre ord et af de lande som ikke har et økonomisk bæredygtigt fundament endnu. Det er ved at ændre sig. Der er stor fokus på aluminiumssmelteren som måske skal stables på benene. Det besluttes til forårssamlingen. Der har lige været et seminar hvor eksperter fra Canada, Island, Sverige og Norge er kommet med deres bidrag til hvordan minedrift vil påvirke et samfund. Hvad der alt sammen skal tages højde for. Der er hele aspektet om forurening af vores smukke sårbare natur. Der er aspektet om den demokratiske sammensætning i den pågældende by hvor minen skal være. Det er besluttet at den bygges i Maniitsoq og så vil byen vokse med 50 procent. Men når man læser pressemeddelelsen om seminaret fra hjemmestyret, skal man så læse, at Grønland er handlingslammet hvad angår dette store projekt og den store mulighed? Jeg hørte Kim Kielsens afslutningstale, hvor vendinger som »for Jer (udefrakommende) synes Alcoa projektet som en dråbe i havet, men for os synes det som en brusende flod som svømmer over sine bredder«. Det er et stort projekt for Grønland. Ja, men det er også en mulighed for en ny vej hvor Grønland kan komme ud af den bistand, som bloktilskuddet er! Her er der mulighed for at Grønland kan genere en kapital som er levedygtig og rentabel. Grønland skal starte et sted. Der er allerede forundersøgelser i gang til fire andre miner rundt omkring i Grønland og der er otte oliefelter som også bliver undersøgt. Det er den vej Grønland er på vej imod. Der er røster om at Grønland ikke skal satse på mineindustri, men i stedet lokke højteknologi til landet. Vi har gode muligheder for at producere miljørigtig energi som kan bruges konstruktivt til produktion af for eksempel højteknologi. På sigt er det da rigtigt at Grønland kan lokke med billig energi og lave skatter. Men hvis man gjorde det nu, ville man skabe en afgrundsdyb kløft mellem den veluddannede arbejdskraft, som skulle lokkes til landet og det uddannelsesmæssige niveau vi har her i landet. Det ville skabe splid og misundelse og det har vi ikke brug for i Grønland. Der har været nok konflikter bare mellem de veluddannede danskere i landet og uuddannede grønlændere. Alcoa vil kunne generere kapital til samfundet og oven i købet også arbejdspladser til dig og mig. Sådan et projekt som ligger placeret på Grønlandskortet, hvor befolkningstætheden er relativt høj, vil gøre det interessant at tage en uddannelse og for de som allerede har en uddannelse, er det en mulighed for at tage hjem fra udlandet og tage medansvar for samfundets udvikling. Men i opstartsfasen skal der importeres arbejdskraft fra udlandet fordi arbejdskraften ikke findes i Grønland! I dag kan det tage flere år bare at få opholdstilladelse. Det er ikke holdbart. Af nytårstalen kan man se at Siumut kun er interesseret i at bruge arbejdskraften herhjemme. Finn Karlsen troede at han bare kunne flytte 700 fangere fra hele landet til minedriften. Det har KNAPK sagt tydeligt fra til! De multinationale selskaber har vendt deres interesse mod Grønland og vores råstoffer. Vi har gode muligheder og samfundet kan nyde godt af interessen. Der bliver skabt mange nye arbejdspladser, men de fleste vil blive besat af udlændinge. Fordi vi ikke har uddannet personale nu. Det skal kræves at selskaberne forpligter sig til at uddanne grønlandsk personale til virket i landet. På den måde vil Grønland langsomt få opbygget en ressourcestærk arbejdskraft på benene. Der skal indføres en greencard-ordning for den fremmed arbejdskraft som vil komme til landet. Vi skal tage imod de fremmede arbejdskrafter velforberedt! Grønland skal ej udvikle zenofobi (angst for fremmede ligesom dansk folkeparti i Danmark), fordi vi ikke er beredte og udvidende. Fremmede er velkomne men på vores betingelser og vilkår og med respekt for vores kultur, natur og befolkning. !AG20_2008 14-2 Dømmende og forskelsbehandlende menneskesyn Af Maja Chemnitz Frederiksen Vores landsstyreformands udtalelse i radio og tv om at indføre brugerbetaling i sundhedsvæsenet er foruroligende og skræmmende. Et lignende forslag blev stillet for år tilbage af daværende landsstyremedlem for sundhed Edvardt Geisler at et så uigennemtænkt forslag atter stilles i år 2008 hører ingen steder hjemme. Forslaget kan måske umiddelbart give en økonomisk gevinst, svarende til at tisse i bukserne når man fryser, men på længere sigt vil det være en samfundsmæssig og menneskelig katastrofe. Der er mange farlige faldgruber i sådan en ordning som Asii C. Narup allerede har været inde på: Hvem skal vurdere hvad der er selvforskyldt? Skal det være læger, socialrådgivere, politikere? Skal det bero på et sundhedsfagligt, økonomisk eller menneskeligt skøn? Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvor forskelligt det ville falde ud. Hvem skal vurdere hvem der er de »rigtigt« syge som landsstyreformanden omtaler? Hvordan håndteres en situation hvor den »selvforskyldte« syge ikke har råd til betaling? Det er helt korrekt at vi har urimeligt mange aborter men problemet løses bestemt ikke ved at indføre brugerbetaling. Man tør slet ikke tænke på konsekvensen af et barn der fødes uønsket på grund manglende økonomisk mulighed for abort. De problemer der måtte opstå i kølvandet på sådan et uønsket barn i en familie med dårlig økonomi kan få uoverskuelige samfundsmæssige konsekvenser, økonomiske såvel som menneskelige. Problemet vil aldrig nogensinde opstå for de der har økonomisk mulighed for at betale, atter skal de svageste betale den højeste pris og dermed er risikoen for en yderlig skævvridning af vores samfund skabt. Vi har alle, som Asii C. Narup har udtalt, ret til at blive behandlet i sundhedsvæsenet og blive behandlet lige. Man lærer ikke befolkningen at tage ansvar for egen sundhed ved dom og straf. Et dømmende og forskelsbehandlende menneskesyn som ligger til grund for sådan et forslag der blev fremsat, må aldrig blive gældende for vores samfund. !AG20_2008 15-1 Tryghed boligforhold Af Erik H. K. Heilmann, Nuuk Alle borgere skal have mulighed for at modtage tilbud på almennyttig bolig uden at skulle vente i op til 28 år. Således skal der også sikres boliger som alle, uden skelen til indkomst, kan betale sig til. Når vi via Grønlands Statistik ser på den antan af boliger der er i den kommende vest/øst storkommune, kan vi se, at der i hele kommunen er ca. 7.600 i 2003 og ca. 7.900 i 2006, hvoraf tilgangen primært er fra Ammassalik og Nuuk og ingen tilgang i Paamiut og Ittoqqortoormiit. Ivittuut er ikke medtaget i statistikken, hvorfor jeg ikke ser på dem særskilt. Efter svar på min spørgsmål, som blev besvaret 24. september 2007 i kommunalbestyrelsen er der oplyst, at der alene i Nuuk er et behov for opførelse af ca. 2.000 boliger, hvis der skulle kunne stilles bolig til rådighed for borgere over 25 år og, at der er et behov for opførelse af ca. 2.500 boliger, hvis der skal kunne stilles bolig til rådighed for borgere over 20 år. Nuup Kommunea har i sit budget for 2007 og 2008 besluttet, at opføre indtil 200 almennyttige boliger, hvoraf de første 48 nu bygges ved Akunnerit. Men set i forhold til boligbehovet er disse ikke nok. Der skal bygges mange flere, år efter år bare for, at ventelisten ikke skal blive endnu længe. Dette skyldes, at befolkningstilvæksten efter Grønlands Statistik for Nuuk er på ca. 200 om året mens den reelle tilvækst snarere ligger på ca. 300 årligt. Jeg ved godt, at de problemer, jeg er optaget af, ikke kan løses fra den ene dag til den anden, men jeg tror på, at hvis der er et medlem af kommunalbestyrelsen, der dag efter dag, måned efter måned vil prioritere dette område, så vil det lykkes at ændre tingene. !AG20_2008 24-1 Arctic winter games: Åbningsceremonien foregik i ungdommens toner De 20. Arctic Winter Games fik en god start med en absolut godkendt åbningsceremoni Af John Jakobsen Yellowknife Det er ikke bare Arctic Winter Games der kan fejre jubilæum i Yellowknife i Canada. Det kan Grønland også idet vi deltager for 10. gang og AG har været en del af legene i samtlige år. Vejret er perfekt i Yellowknife og efter ankomsten i lørdags, kunne deltagerne bruge søndagen til at træne og finde ud af, hvor de skal konkurrere. Søndag aften foregik så den store åbningsceremoni i Multiplex Arena. Der var totalt udsolgt, hvilket vil sige 2.000 tilskuere og på isen 2.000 atleter. Underholdningen gik i gang og der har tidligere været en del kritik af, at disse ceremonier var for lange. De blev så kortet ned til at skulle vare en time men i år røg den igen op på over halvanden time. Det var lidt hårdt for atleterne, men underholdningen var i top og der er mange ting der skal være med i sådan en åbningsceremoni. Når så også den canadiske Premiere minister, Stephen Harper, havde meldt sin ankomst så skulle sikkerheden også være helt i top. Hip-hop sanger satte prikken over i’et Legenes melodi blev præsenteret den er rigtig god og iørefaldende og hedder »Right Here, Right Now«. Der var trommedans, en populær canadisk sangerinde, Leela Gilday, der har modtaget flere priser. Ilden som skal være tændt under legene blev tændt. Arctic Winter Games’ flag blev hejst. Atleter og dommere lovede at der skulle konkurreres i en fair-play ånd. Og så sluttede det hele med et brag nemlig i nutidens muskalske tone. Aaron Hernandez, en 26årig hip-hop sanger fik hele hallen op i det røde felt. Han havde en fantastisk dygtig dansegruppe med og det sluttede således med et brag han var en oplevelse. Og de unge atleter vågnede helt op.... Arctic Winter Games er i gang nu skal der kæmpes om medaljer til den helt store guldmedalje »Let the Games begin Arctic Winter Games is open« sagde Gerry Thick, formanden for den internationale commitee.