Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Bjørn Aarseth :	Bjørn Aarseth :
Forsøk med reindriftsfag i skolen	Geahččaleapmi boazodoallofágain skuvllas
	Sámás : Sara Ellen J. Eira
Bjørn Aarseth med elever på skitur - på 1950-tallet .	Bjørn Aarseth čuoiganmátkkis ohppiiguin 1950-logus .
( Foto : Trygve Madsen )	( Govva : Trygve Madsen )
Bjørn Aarseth var da denne artikkelen blei skrevet rektor ved Karasjok ungdomsskole .	Bjørn Aarseth lei Kárášjoga nuoraidskuvlla rektor go dát artihkal čállojuvvui .
Han var ei drivkraft bak opprettinga av reindriftslinja ved den linjedelte ungdomsskolen og underviste sjøl på denne , blant annet på praktiske fjellkurs .	Son lei okta sis , geat jođihedje barggu álggahit boazodoallosuorggi suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvlii , ja ieš maid oahpahii doppe , earret eará praktihkalaš meahcástankurssas .
For øvrig er han grundigere presentert i Samisk skolehistorie 1 .	Su birra lea muđui dárkileappot muitaluvvon girjjis Sámi skuvlahistorjjá 1 .
I de åra Karasjok ungdomsskole hadde reindriftslinje var dette den eneste utdanninga i reindrift i landet .	Daid jagiid go Kárášjoga nuoraidskuvllas lei boazodoallosuorgi , de lei dát áidna oahppu boazodoalus riikkas .
De erfaringene som blei gjort her , et tiår før reindriftsskolen blei starta , er derfor en viktig del av reindriftsutdanningas historie .	Dat vásáhusat maid dahke doppe , logenár jagi ovdal boazodoalloskuvlla álggaheami , leat dehálaš oasit boazodoallooahpu historjjás .
Den artikkelen som trykkes her , er tidligere trykt i Sámi Ællin / Sameliv , 1961–63 .	Dát artihkal mii dás deaddiluvvo , lea ovdal deaddiluvvon Sámi Ællin / Sameliv girjjážis jagiin 1961–1963 .
Vi viser også til Niillas A. Sombys artikkel i Samisk skolehistorie 1 , der han forteller om sine erfaringer som elev på reindriftslinja .	Muđui čujuhit Niillas A. Somby artihkkalii Sámi skuvlahistorjjá vuosttaš girjjis , mas son muitala iežas vásáhusaid go lei oahppin boazodoallosuorggis .
Undervisning i reindriftsfag er noe nytt her i landet .	Oahpahus boazodoallofágas lea ođas Norggas .
Noen korte kurs har vært holdt i Kautokeino .	Soames oanehit kurssat leat dollon Guovdageainnus .
Samekomitéen av 1956 pekte på at yrkesopplæringen innen reindriften må komme i fastere former .	Sámelávdegoddi ásahuvvon 1956:s oaivvildii ahte oahpahus boazodoalus ferte šaddat čavgadit hámis .
Landbruksdepartementet er i prinsippet enig med komiteen og antar at spørsmålet best kan løses i forbindelse med innføringen av 9-årig skole . ( St.meld. nr. 21 , 1962/63 . )	Eanandoallodepartemeanta lea prinsihpalaččat ovttaoaivilis lávdegottiin ja jáhkká ahte lea buoremus dan čoavdit 9-jagi vuođđoskuvlla álggaheami oktavuođas ( Stuoradiggedieđáhus nr. 21,1962/63 ) .
Det kan kanskje i denne anledning være av interesse å se litt på hvordan de første spede forsøk med yrkesforberedende undervisning i reindriftsfag har løpet av ved den 9-årige skolen i Karasjok .	Soaitá dán oktavuođas leat somá geahčadit movt vuosttaš smávva geahččaleamit ledje boazodoallofága fidnoráhkkanahttin oahpahusas 9-jagi skuvllas Kárášjogas .
Innledningsvis bør det pekes på at reindriftens utøvere på ingen måte har fått del i den utbytte- og velstandsøkning som har funnet sted innen andre landbruksnæringer .	Vuosttažettiin ferte fuomášuhttit dan ahte boazodoallu ii leat ožžon oasi dain buriin maid eará eanandoalloealáhusat leat ožžon , dienas- ja buorredili lassáneami oktavuođas .
Reindriften er riktignok en høyst særpreget næring med arbeidssituasjoner som knapt har sin like i andre yrker , men det ligger likevel nær å karakterisere den som en landbruksnæring og da med fedriften som nærmeste sammenlignbare bransje .	Boazodoallu lea gal hui earenoamáš ealáhus mas leat dakkár bargodilit maid ii sáhte buohtastahttit eará fidnuiguin , muhto sáhttá goitge gohčodit dan eanandoalloealáhussan , mas šibitdoallu lea dat suorgi mainna sáhttá buoremusat buohtastahttit .
Husdyrholdet har de siste mannsaldre gjennomgått en rivende utvikling .	Šibitdoallu lea maŋemus buolvvaid hirbmosit rievdan .
Det er nok å peke på at fra 1900 til 1958 er kjøttproduksjonen økt med 80 prosent og produksjonen av kumelk med 110 prosent .	Dušše dat juo muitala olu go diehtit ahte biergobuvttadeapmi lea lassánan 80 % 1900 ' ja 1958 ' gaskkas , ja mielkebuvttadeapmi fas 110 % seamma áigodagas .
Antall dyr er i samme tidsrom økt med bare 35 prosent .	Muhto dien áigodagas eai leat go dušše 35 % lassánan oamit .
Etter siste krig har tendensen innen storfeholdet faktisk gått i retning av færre dyr og samtidig større produksjon .	Maŋŋel soađi leage šibitdoalus leamaš dakkár vierru ahte eai galgga nu ollu oamit , muhto eanet buvttadeapmi .
Dette er en fantastisk utvikling , og hva den betyr for næringens utøvere i spart arbeid og økt sikkerhet , kan neppe måles i penger .	Dat lea earenoamáš buorre ovdáneapmi , ja ii sáhte mihtidit ruđain man ollu sestet barggu ja man sihkkareabbo dat lea dan ealáhusa olbmuide .
En lignende utvikling burde finne sted også innen reindriften , og den bør komme i gang før det er for sent .	Diekkár sullasaš ovdáneapmi galggašii maid leat boazodoalus , muhto dat fertešii álggahuvvot ovdalgo lea ilá maŋŋit .
Det bedrøvelige forhold er dessverre at utbytteøkningen pr. rein ikke en gang har holdt tritt med den alminnelige prisstigning .	Dat heittot bealli lea dađibahábut ahte dienas juohke bohcco nammii ii čuovo dábálaš haddelassáneamige .
Antall rein er riktignok økt i 1950-årene , men den produktive avkastning pr. rein er sannsynligvis blitt mindre etter overgangen til ekstensive driftsforhold .	1950-logus lea boazolohku lassánan , muhto dienas biergobuvttadeamis juohke bohccos lea jáhkkimis njiedjan maŋŋel go rievddai ekstensiiva boazodoallun .
Det kan ikke herske tvil om at det er landbruksforskningen og landbrukets undervisnings- og veiledningstjeneste som har en vesentlig del av æren for produksjonsøkningen innen husdyrnæringen .	Lea eahpitkeahttá eanandoallodutkama ja eanandoalu oahpahan- ja bagadallanbálvalusa gudni ahte šibitdoalus lea lassánan buvttadeapmi .
Når det gjelder reindriften har det vært en populær overtro at den er en så eiendommelig og usivilisert næring at den ikke kan underlegges vitenskapelig forskning , undervisning eller økonomisk planlegging .	Boazodoalus ges lea leamaš dakkár jáhkku ahte dat lea nu earenoamáš ja eahpesiviliserejuvvon ahte dan ii sáhte dieđalaččat dutkat , oahpahit iige plánet ekonomalaččat .
– Alt skulle være som før , og dermed er reindriften blitt akterutseilt .	– Buot galggai leat nu go ovdal ja danne lea boazodoallu bázahallan .
Likevel forsvarer næringen med glans sin plass i vår samfunnshusholdning , idet reinen som det helårs utebeitende « husdyr » den er , nyttiggjør ellers uproduktive fjellvidder som landet vårt har slik en overflod av .	Liikká bealušta ealáhus roahkka iežas saji min servodatekonomiijas , go gearddi boazu lea « šibit » , mii birra jagi guohtu olgun ja ávkkástallá dakkár duoddariid mat min riikkas leat valjis .
Den aktuelle problemstilling for reindriften er i dag : Hvordan tjene mer pr. rein med mindre slit og med større økonomisk sikkerhet for næringsutøveren ?	Čuolbma mii dál lea áigeguovdil boazodoalus lea : Movt dine eambbo juohke bohcco nammii unnit rahčamiin ja buoret ekonomalaš sihkarvuođain boazobargiide ?
Forskning er i og for seg ikke nok .	Dutkan iešalddis ii leat doarvái .
Reineierne må gjøres aktivt interessert i forskningen .	Boazodolliid ferte oažžut eambbo beroštit dutkamis .
De sitter inne med kolossale detaljkunnskaper oppsamlet gjennom generasjoner .	Sii dihtet ollu bienasta bitnii ja sis lea mearihis ollu máhttu maid leat seailluhan buolvvas bulvii .
Disse må forskerne få del i , så de kan overføres til systematisk kunnskap og veves inn i de erfaringer reinforskningen er kommet til .	Dáid dieđuid galggaše dutkit oažžut , vai sáhtáše fievrredit daid systemáhtalaš máhttun ja čadnot daidda vásáhusaide maid boazodutkamušas leat dahkan .
Resultatene må gjøres kjent for yrkesutøverne i en form som kan forstås , og de nye kunnskaper må omsettes i praktisk reindrift .	Bohtosiid galggašii addit boazobargiide dakkár hámis mii lea ipmirdahtti , ja ođđa diehtu fertešii váldot atnui praktihkalaš boazodoalus .
Dette kan bare skje gjennom en organisert veiledningstjeneste hvor reinsamene selv er aktivt med .	Dát sáhttá dušše dáhpáhuvvat organiserejuvvon bagadallanbálvalusa bokte mas boazosámit leat aktiivvalaččat mielde .
Det er i denne forbindelse viktig at skolene for reinsameungdom gir en slik undervisning i reindriftsspørsmål at denne utvikling fremmes .	Dan oktavuođas lea dehálaš ahte skuvllat addet boazosáminuoraide dakkár oahpahusa boazodoallogažaldagain ahte dát ovdáneapmi ovddiduvvo .
Den yrkesforberedende undervisning for vordende reindriftsutøvere må ta sikte på en bevisstgjøring og verdsetting av de gode samiske tradisjoner innen reindriften og samtidig innarbeide en yrkesinnstilling som er vitenskapelig fundert .	Fidnoráhkkanahtti oahpahus boahttevaš boazobargiide ferte bargat dan nala ahte hukse dihtomielalašvuođa ja árvvusatnima dain sámi arbevierun mat leat buorit boazodoalu siskkobealde ja seammás bargat vai šaddá dakkár jurddašanvuohki barggu ektui mii lea dieđalaččat jurddašuvvon .
Den grunnleggende undervisning må bestå i en systematisk gjennomgåing av reinens biologi , reindriftens arbeidsformer og det landskap den skal praktiseres i .	Vuđolaš oahpahusas ferte leat systemáhtalaš oahpaheapmi bohcco biologiijas , boazodoalu bargovugiin ja dan eanadagas gos galgá bargat .
Omsetningsspørsmål , driftsøkonomi , orientering om nye arbeidsformer og forskningsresultater kommer som en naturlig fortsettelse .	Lunddolaš joatkkan oahpaheamis šaddet gálvojođugažaldagat , doaibmaekonomiija , ođđa bargovugiid smiehttan ja dutkanbohtosat .
Det er å håpe at undervisningen kan bibringe de unge en aktiv interesse for forskningen og for å finne frem til mer lønnsomme driftsmetoder , samtidig som de har et våkent øye for de gode samiske tradisjoner .	Ferte sávvat ahte oahpahus maiddái buktá aktiivvalaš beroštumi dutkamii ja dasa ahte gávnnahit bargovugiid mat leat eambbo gánnáhahttit .  Seammás galget sii beroštit buriin sámi árbevieruin .
Ut fra disse intensjoner er det i de senere år drevet undervisning i reindriftsfag ved Karasjok linjedelte ungdomsskole som omfatter de tre øverste klasser i den 9-årige skole .	Dáid áigumušaid vuođul leage daid maŋemus jagiid oahpahuvvon boazodoallofágain Kárášjoga suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvllas , mat leat golbma maŋemus jagi 9-jagi skuvllas .
Den første begynnelse ble gjort i 1956 da faget « flyttsamekunnskap » ble innført i framhaldsskolen i Karasjok med et 108 timers kurs fordelt på 18 uker á 6 timer .	Das lei álgu 1956:s go « johttisámemáhttu » ( flyttsamekunnskap ) álggahuvvui joatkkaskuvllas ( framhaldsskuvllas ) Kárášjogas .  Dan kurssas lei 108 diimmu oahpahus , mii juhkkojuvvui 18 vahkkui , ja lei 6 diimmu vahkkui oahpahus .
Framhaldsskolen for flyttsamer var 2-årig , og det var forutsetningen at disse timene det ene året skulle brukes til samfunnskunnskap og helselære .	Joatkkaskuvla lei 2 jagi johttisámiide , ja lei eaktun ahte nuppi jagi galget dát diimmut adnot servodatohppui ja dearvvašvuođaohppui .
En bredt opplagt prøveplan ble utarbeidet av skoleinspektør Lind Meløy , og lærer Per Lyngstad startet høsten 1956 opp med den første undervisning i faget .	Skuvlahoavda Lind Meløy ráhkadii viiddis geahččalanplána , ja oahpaheaddji Per Lyngstad álggahii vuosttaš oahpahusa dán fágas 1956:s .
Han ble året etter avløst av undertegnede som siden har vært betrodd det videre arbeid med opplegget for undervisningen i flyttsamekunnskap .	Jagi maŋŋel álggii vuolláičálli , gii lea dan rájes beassan bargat johttisámemáhtu oahpahusain .
I 1958 gikk Karasjok kommune i gang med linjedelt ungdomsskole .	1958:s álggahii Kárášjoga gielda suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvlla .
Ved velvillig imøtekommenhet fra Forsøksrådet for skoleverket og Kirke- og Undervisningsdepartementet ble det gitt adgang til å opprette en egen reindriftslinje for 7. – 9. skoleår , – foreløpig er dette den eneste reindriftslinje i landet .	Buorredáhtolaš vuollegašvuođain addui Skuvladoaimmahaga geahččaladdanráđi ja Girko- ja oahpahusdepartemeantta bokte lohpi álggahit sierra boazodoallosuorggi 7. – 9. skuvlajagiide , - mii dál vuos lea áidna boazodoallosuorgi riikkas .
Reindriftslinjas fjellkurs 1959 , ved Ytre Billefjord i Porsanger .	Boazodoallosuorggi meahccekurssa 1959 , Gorbovuonas , Porsáŋggus .
Bjørn Aarseth og veterinær Sven Skjenneberg veier en slaktet kalv .	Bjørn Aarseth ja šibitdoavttir Sven Skjenneberg vihkkeba njuvvon miesi .
Elevene på bildet er Per Eira og Johannes Sara .	Oahppit govas leaba Per Eira ja Johannes Sara .
( Foto : Virginia Davidson / Norsk folkemuseum )	( Govva : Virginia Davidson / Norsk folkemuseum )
Allmenn praktisk reindriftslinje , populært kalt R-linjen , har samme fagkrets og leseplaner i allmennfagene som allmenn praktisk linje ( Y-linjen ) , bortsett fra engelsk .	Dábálaš praktihkalaš boazodoallosuorggis , nu gohčoduvvon R-suorggis , leat dábálaš fágain seamma fágat ja lohkanplánat go dábálaš praktihkalaš suorggis ( Y-suorggis ) , earet eŋgelasgiella .
Dette fag , som er frivillig på Y-linjen , har på R-linjen avgitt sine timer til norsk , samfunnskunnskap og det nye faget flyttsamekunnskap , som er en direkte oversettelse av svenskenes « nomadkunnskap » .	Dat fága lea eaktodáhtolaš Y-suorggis , muhto R-suorggis leat dát diimmut biddjon dárogielfágii , servodatohppui ja ođđa fágii , johttisámemáhttui , mii lea njuolga jorgaluvvon ruoŧŧelaččaid « nomadkunnskap » .
Skoletiden på reindriftslinjen avviker en del fra det vanlige mønster .	Skuvlaáigi boazodoallosuorggis lea veahá eará go dábálaš minstaris .
Elevene har 27 uker på skolebenken ( november – juni ) .	Ohppiin lea 27 vahkku oahpaheapmi skuvllas skábmamánus geassemánnui .
I tillegg kommer 4 uker fjellkurs ( feltstudiekurs ) i juli – august .	Lassin dasa lea 4 vahkku meahcceskuvla ( gieddeoahpahuskursa ) suoidnemánus borgemánnui .
Dessuten har elevene plikt til å delta minst 7 uker i praktisk reindrift hver høst ( august – november ) .	Muđui lea ohppiin geatnegasvuohta oassálastit unnimusat 7 vahkku praktihkalaš boazodoalus juohke čavčča ( borgemánus gitta skábmamánnui ) .
Denne utplasering kan skje i foreldrenes reindrift , og det er i praksis gjerne blitt slik at foreldrene eller nære slektninger er deres læremestere i de travle høstmåneder når der foregår så mye innen reindriften .	Dát bargu sáhttá leat váhnemiiddis boazodoalus , ja duohtadilis leage nu ahte váhnemat dehe lagas fuolkkit leat sin oahpaheaddjit čakčat go boazodoalus lea hui ollu hommá .
Flertallet av elevene har arbeidet 10–12 uker i reindriften hvert år .	Eanas oassi ohppiin leat bargan 10–12 vahkku boazodoalus juohke jagi .
Foran arbeidsperioden får de utlevert en lang liste over oppgaver som skal stimulere dem til å gjøre iakttagelser som de igjen skal avgi rapport om på skolen .	Juohke bargoáigodaga ovddabealde ožžot oahppit guhkes čállosa mas leat bargobihtát mat galget movttiidahttit ohppiid dahkat fuomášumiid .  Daid birra galget oahppit skuvllas čállit raportta .
Det er av særlig betydning at de samler materiale og får et noenlunde felles erfaringsgrunnlag til videre bearbeidelse i skoletimene .	Lea erenoamáš dehálaš ahte sii čohkkejit materiála ja ožžot sullasaš vásáhusaid maiguin barget viidáset skuvladiimmuin .
Det er også en forutsetning at elevene ved utplassering om høsten skal lære og få øving i arbeidsformer som ikke kan integreres i skolens virksomhet .	Lea maid eaktun ahte go oahppit leat čakčat gieddebarggus dahje bargohárjehallamis , de sii besset oahppat ja hárjehallat dakkár bargovugiid maid ii sáhte skuvladoaimmain čađahit .
Rapportskjema vil stadig minne dem om at dette er en viktig læretid og en del av deres utdannelse .	Raportaskovvi muittuha ohppiid ahte dát lea dehálaš oahppanáigi ja oassin sin oahpus .
Foreldrene er gjerne interessert i å ha elever på dette alderstrinn ( 13 –16 år ) hjemme i høstflyttetiden , fordi det er størst behov for arbeidskraft nettopp da .	Váhnemat háliidit ahte mánát mat leat gaskal 13 ja 16 jagi leat ruovttus čakčajohttináiggi go juste dalle dárbbahuvvojit bargonávccat boazodoalus .
I faget flyttsamekunnskap har vi i noen grad kunnet nyttiggjøre erfaringer fra Sveriges nomadskolor hvor dette har vært orienteringsfag i barneskolen i en årrekke .	Johttisámemáhttofágas leat sáhttán atnit ávkin daid vásáhusaid maid Ruoŧa bealde nomadskuvllain leat dahkan .  Doppe lea dát fága leamaš birasfágan mánáidskuvllas máŋggaid jagiid .
Den linjedelte ungdomsskolen arbeider imidlertid på høyere klassetrinn .	Suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvla bargá fas alit luohkkácehkiin .
Våre elever har sannsynligvis større kjennskap til reindriften hjemmefra , og siden de har valgt en yrkesbetont linje , er det naturlig at vår undervisning tar sterkere preg av yrkesopplæring , spesielt i 9. klasse .	Min oahppit leat ruovttus oahpahuvvon boazodollui ja dáidet dasto dovdet eanet boazodoalu , ja go leat válljen suorggi mii bargguid deattuha , de lea lunddolaš ahte oahpahusas vuhtto nana fidnooahpahus , earenoamážit 9. luohkás .
For å illustrere hva undervisningen har gått ut på , skal her summeres opp de hovedemner som ble behandlet i faget flyttsamekunnskap skoleåret 1961/62 :	Vai čájehivččii mii oahpahusas lea leamaš , de sáhttit dás čoahkkáigeassit makkár váldofáttát leat johttisámemáhttofágas leamaš skuvlajagi 1961/62 :
7. klasse ( 3 timer pr. uke i 27 uker ) : Reinens utbredelse , særtrekk , krav til naturen .	7. luohkás ( 3 diimmu vahkkui , 27 vahkku ) : Ealu lávdan , mihtilmasvuohta , gáibádus ealáhahkii .
Alminnelig zoologi , reinens plass i det zoologiske system , slektninger .	Dábálaš zoologiija , bohcco sadji zoologalaš vuogádagas , sogalaččat .
Reinen – landskapet – mennesket .	Boazu – eanadat– olmmoš .
Tilpassing , naturlig utvalg , naturens og menneskets innvirkning på reinstammen .	Heiveheapmi , lunddolaš válljenmunni , luonddu ja olbmo váikkuhus boazonállái .
Reinens anatomi og fysiologi ( bred behandling ) .	Bohcco anatomiija ja fysiologiija ( viiddis meannudeapmi ) .
Reinens mat ( elementært om reinbeite ) .  Reinens sykdommer , særlig om parasittsykdommer og forebygging av sykdommer .	Bohcco biebmu ( álggolaččat ealáhaga birra ) Boazodávddat , earenoamážit luhtehasdávddaid ja dávddaid eastadeami birra .
Reingjeteryrket , betydning , krav til kunnskaper , innsikt , ferdigheter .	Guođoheaddjifidnu , dehálašvuohta , gáibádusat máhttuide , ipmárdussii , gálggaide .
Gjeting og driving av rein i ulike landskapstyper og forskjellige årstider .	Guođoheapmi ja johttin ealuin iešguđetlágan eatnamiin ja jahkeáigodagain .
Intensiv og ekstensiv reindrift – elementær oversikt .	Intensiiva ja ekstensiiva boazodoallu – vuđolaš oppalašgeahčastat .
Litt driftsøkonomi .	Veahá doaibmaekonomiija .
Reinmerking og merkesnitt – første gangs gjennomgåing .	Bohcco merken ja mearkasánit – vuosttaš geardde oahpahus .
Andre reindriftsfolk og villreinjegere – etnografi .	Eará boazodoalloálbmogat ja goddebivdit – etnografiija .
8. klasse ( 3 timer pr. uke i 27 uker ) : Om behov for orden og administrasjon innen næringen .	8. luohkás ( 3 diimmu vahkkui , 27 vahkku ) : Dárbu ortnegii ja hálddahussii ealáhusas .
Skjematisk oversikt over reindriftsadministrasjonen , Reindriftens ordning i Finnmark , distriktsinndeling , beitetid og flyttebestemmelser , statistikk over reinantall , avkastning , aktuelle problemer for reindriftsadministrasjon .	
Reindriften i resten av Norge , distriktsinndeling , utbredelse og antall , flyttinger og andre særtrekk ved driften .	Skemáhtalaš čilgehus boazodoallohálddahusas .  Boazodoalu vuogádat Finnmárkkus , orohatjuohku , guohtunáigi ja johttinmearrádusat .
Problemer .	
Norsk tamreindrift ved aksjeselskaper i Sør-Norge .	Boazodoallu oasusovttastumis Lulli-Norggas .
Reindriften i Karasjok reinsogn , detaljert om hvert distrikt , flytteveier , grenser ete .	Boazodoallu Kárášjoga boazosuohkanis , vuđolaččat juohke orohaga birra , johttingeainnut ja ráját jna. .
Inntegning på kart 1:100000 .	Tevdnet kártii 1:100000 .
Elevenes rapporter om høstflyttinga .	Ohppiid raporttat čakčajohtimis .
Gjennomgåing og kommentar .	Guorahallat ja kommeanttaid oažžut .
Reindriften i Norden , historisk oversyn over framveksten .	Boazodoallu Davviriikkain , historjjálaš ovdáneami geahčastat .
Flyttsamer – skogsamer – elvesamer .	Johttisámit , vuovdesámit ja johkasámit .
Organisasjoner for samene i de nordiske land .	Searvvit dehe organisašuvnnat sámiid várás Davviriikkain .
Reindriften i Sverige .	Boazodoallu Ruoŧas .
Reindriften i Sovjet-Samveldet .	Boazodoallu Sovjetlihtus .
Reindriften i Alaska .	Boazodoallu Alaskas .
Reinens anatomi og fysiologi , repetisjon og nytt detaljstoff .	Bohcco anatomiija ja fysiologiija , geardduheapmi ja ođđa dieđut .
Slakteutvalg og slaktelære , hovedvekt på økonomi og hygiene .	Njuovvanbohcco válljen ja njuovvanoahppu , ekonomiija ja ráinnasvuohta deattuhuvvo .
Gjeterhunden .	Guođohanbeana .
Stell og dressur .	Beatnaga dikšu ja oahpaheapmi .
Forbedring av reinhundrasen .	Boazobeananáli buorideapmi .
Rovdyrene og reindriften , ulv , jerv , gaupe , rev , ørn og ravn .	Boraspiret ja boazodoallu , gumpe , geatki , rieban , goaskin ja gáranas .
9. klasse ( 5 timer pr. uke i 27 uker ) : Mer om reindriftens administrasjon i praksis .	9. luohkás ( 5 diimmu vahkkui , 27 vahkku : Eambbo boazodoalu hálddahusa birra duohtadilis .
Flyttsamers og formenns adm.  plikter , utferdigelse av skjema etc. , registrering av merke .	Johttisámiid ja ovdaolbmuid hálddahuslaš geatnegasvuođat , skoviid deavdin jna. , mearkka dieđiheapmi .
Reinmerkelære , repetisjon og nytt stoff .	Oahppu bohcco bealljemearkkain , geardduheapmi ja ođđa dieđut .
Lappefogdens årsmelding om reindriften i Finnmark .	Boazodoallohoavdda jahkedieđáhus Finnmárkku boazodoalu birra .
Kommentarer .	Kommeanttat .
Reindriftens muligheter i Finnmark , vurdering av muligheter for økning av reinantallet eller øking av avkastningen tross reduksjon av reinantallet .	Boazodoalu vejolašvuođat Finnmárkkus , boazologu lasiheami vejolašvuođaid árvvoštallan , dehe dietnasa lassáneapmi vaikko unnida boazologu .
Betydning av beitegransking og veterinærforskning .	Guohtuniskama ja šibitdoavtterdutkama árvu .
Om vitenskapelig forskning og forsøk innen reindriften .	Dieđalaš dutkan ja geahččaleamit boazodoalus .
Referat av noen forsøk .	Referáhtat soames geahččalemiin .
Reinens energibehov , ernæringslære .	Bohcco energiijadárbu , biebmooahppu .
Tamreinens beiteproblemer og beitebehov .	Bohcco guohtunváttisvuođat ja guohtundárbbut .
Avlsutvalg , – opprydding i reinflokken .	Nálleválljen – ealu čorgen .
Reinrase etter markedets behov .	Boazonálli márkana dárbbu mielde .
Reinflokkens sammensetning ( alder / kjønn ) og omløpstid .	Makkár bohccot ealus leat ( ahki / sohkabealli ) , eallingierdu .
Næringsstoffer i reinkjøtt .	Biebmoávdnasat bohccobierggus .
Foredling og markedsføring av reinkjøtt .	Bohccobierggu reiden ja márkanfievrredeapmi .
Repetisjon av sentrale avsnitt i 7.  – 9. års pensum .	7.–9. jagiid lohkanmeari guovddáš osiid geardduheapmi .
Terminologi innen reindriften i Finnmark ( samisk ) .	Finnmárkku boazodoalu terminologiija ( sámegiella ) .
Kulturhistorie – reinnomadismen .	Kulturhistorjá – boazonomadisma .
Lesing i Vorren & Manker : Samekulturen .	Lohkamuš Vorren ja Manker : Samekulturen .
På 9. klassetrinn er behandlingene av emnene mer detaljert , og det legges mer vekt på arbeidsoppgaver for elevene .	9. luohkás oahpahuvvojit dárkileappot oasit , ja bargobihtát ohppiide deattuhuvvojit .
Denne årsprøva i reindriftskunnskap fra 1968 viser at reindriftslinja kom ganske langt faglig .	Dát jahkegeahččaleapmi 1968:s čájeha ahte boazodoallosuorgi doalai viehká alla dási .
Språket er ellers norsk - men i beskrivelsen av reinmerkesnitt måtte man bruke samisk !	Muđui lea dárogiella fágagiellan , muhto fertejedje sámegillii čilget náhpaid !
Årsprøva er laga av Bjørn Aarseth og hadde havna i arkivet til Skoledirektøren i Finnmark , der vi fant den ved Statsarkivet i Tromsø .	Bjørn Aarseth dat lei ráhkadan geahččaleami , mii lei vurken Finnmárkku skuvladirektora arkiivvas .  Doppe gávnnaimet dan Romssa stáhtaarkiivvas .
Siden vi kom i gang har vi hatt en viss progresjon i undervisningen fra klasse til klasse .	Dan rájes go álggiimet lea mis leamaš vissis progrešuvdna oahpahusas luohkás luohkkái .
Det har imidlertid skjedd en god del nytt innen reindriften de aller siste årene , spesielt omkring veterinærforskningen , beitegransking og driftsøkonomisk kartlegging .	Boazodollui leat daid maŋemus jagiid ollu ođđa áššit boahtán , earenoamážit šibitdoavtterdutkama ja guohtuniskama oktavuođas ja doaibmaekonomiija kártemis .
Vi har derfor ikke villet binde undervisningen for sterkt til et bestemt pensum for hver klasse , men har gjort bruk av nytt stoff etter hvert som det ble tilgjengelig .	Dan dihte eat leat áigon čatnat oahpahusa dihto lohkanmearrái iešguđetge luohkás , muhto geavahan ođđa lohkamuša dađistaga go dan sáhttá oažžut .
Det kan ha skjedd samtidig på alle klassetrinn .	Dat sáhttá dáhpáhuvvan oktanis buot luohkáin .
Lærestoffet har derfor skiftet litt fra år til år , særlig i 9. klasse hvor vi i 1963 fører ut det 3. årskull .	Danne lea oahpu sisdoallu veahá rievdan jagis jahkái , earenoamážit 9. luohkás , mii 1963:s geargá 3. jagiin .
Men målsetting og hovedtema har vært det samme , for alle kull .	Mihttomearit ja váldofáttát goitge leat leamaš seamma , juohke buolvvas .
Det har vært til stor nytte at en i undervisningen stadig har kunne vise til og arbeide videre med de praktiske erfaringer fra sommerens feltstudiekurser .	Lea leamaš stuora ávkin go sáhttá geasi gieddeoahppokurssaide čujuhit ja bargat viidáseappot praktihkalaš vásáhusaiguin .
Vi har nå 4 kurssomrer med i alt 6 fjellkurs bak oss og skulle dermed ha grunnlag for å trekke opp linjene for permanente kursopplegg .	Mii leat dál čađahan 4 geasi kurssaid , oktiibuot 6 meahccekurssa , ja de galggašii leat doarvái vuođđu álgit lágidit bistevaš kurssaid .
Kursene holdes fra ca. 25. juli og i fire uker framover .	Kurssat álget birrasii suoidnemánu 25. b. ja bistet 4 vahkku .
De er obligatoriske for de elever som samme år skal begynne i 8. og 9. klasse på R-linjen .	Dát leat geatnegahtton kurssat sidjiide geat seamma jagi álget 8. ja 9. luohkáide R-suorggis .
Første året ( 1959 ) hadde vi bare en klasse på kurs og brukte da Karasjok , Billefjord-området ( distr. 16 ) og Ifjordfjellet ( distr. 13 ) som kurssteder .	Vuosttaš jagi ( 1959 ) lei dušše okta luohkká kurssas ja dalle lei Kárášjoga – Billávuona guovlu ( orohat 16 ) ja Lágesduottar ( orohat 13 ) kursabáikin .
Året etter hadde vi 8. og 9. klasse på felles kurs i Karasjok og i Vestgaissene ( distr. 16-17 ) .	Jagi maŋŋel lei 8. ja 9. luohkáin oktasaš kursa Kárášjogas ja Oarjegáissáin ( orohagain 16-17 ) .
Erfaringene med to klassetrinn på samme kurs var ikke bare gunstige , og i 1961 hadde vi atskilte kurs for klassene .	Vásáhusat dáinna guvttiin luohkáin eai lean dušše buorit , ja 1961:s jugiimet dáid luohkáid .
8. klassen var på vestsiden av Porsanger og i Vestgaissene ( distr. 16 ) , mens 9. klasse var på østsiden av Porsanger og i østgaissene ( distr. 14 og 13 ) .	8. luohkká lei oarjjabealde Porsáŋggu ja Oarjegáissáin ( orohagas 16 ) , ja 9. luohkká ges lei nuorttabealde Porsáŋggu ja Nuortagáissáin ( orohagain 14 ja 13 ) .
De første dagene var begge klasser i Karasjok .	Vuosttaš beivviid ledje goappašat luohkát Kárášjogas .
Sommeren 1962 hadde vi de samme kursopplegg med noen forbedringer , og vi mener nå å ha funnet fram til kursmåter som kan brukes i noen år framover .	1962 geasi doalaimet seamma kurssaid , muhto de leimmet veahá buoridan , ja oaivvildit dál ahte leat gávnnahan kursavugiid maid sáhttit doallat moadde jagi ovddosguvlui .
For at elevene skal få et bredere oversyn over reindriften og de ulike arbeidsformer er det nødvendig at de får følge med arbeidet i flere reinflokker og beiteområder .	Vai oahppit viidábut oidnet boazodoalu ja iešguđetlágan bargovugiid , de lea dárbbašlaš ahte besset čuovvut bargguid máŋgga ealus ja guohtoneatnamis .
Forutsetningen er at hvert kurs omfatter minst to reinflokker .	Lea eaktun ahte juohke kurssa olis fitnet unnimusat guovtti ealu luhtte .
De som har vært med på fjellkursene de to siste årene , har således fått praktisere i fem reinflokker på ulike beiteområder , og de har dessuten hatt ekskursjon til høst- og vinterbeiter .	Sii geat leat leamaš meahccekurssain dan guokte maŋemus jagi leat beassan hárjehallat bargat viđa ealu luhtte iešguđetge guohtoneatnamis .  Sis leat maid leamaš oahppomátkkit čakča- ja dálveorohagaide .
Hva vi ellers gjør på disse kursene har vært en kilde til forundring for mange .	Máŋggas leat imaštallan maid mii muđui dahkat dáin kurssain .
De som selv har deltatt i kursene , stiller seg meget velvillige i sine vurderinger .	Sii geat ieža leat oassálastán dáin kurssain leat iežaset árvvoštallamiin leamaš hui duhtavaččat .
Samarbeidet med flyttsamene har på et eneste unntak nær vært meget godt , og skolen får hvert år henvendelser fra andre flyttsamegrupper som gjerne vil ha kurset til sitt sommerbeite .	Ovttasbargu johttisápmelaččaiguin , earet ovttain , lea leamaš buorre , ja juohke jagi oažžu skuvla fálaldagaid eará siiddain geat háliidit kurssa sin geasseorohahkii .
Elev på reindriftslinjas fjellkurs lærer å binde rein .	
Ved Ytre Billefjord i Porsanger .	
( Foto : Virginia Davidson / Norsk folkemuseum )	
Endel emner for undervisning og arbeidsøving nevnes her : Orientering – med og uten kart og kompass .	Soames fáttát oahpahusas ja bargohárjehallamis namuhuvvojit dás : Meahccedádjadeapmi – sihke kárttain ja kompássain ja daid haga .
Førstehjelp ved ulykker i fjellet .	Heahteveahkki lihkohisvuođain meahcis .
Leirordning og leirhygiene .	Leairaortnet ja leairabuhtisvuohta .
Beitedistriktenes geografi og utnytting i reindriftens tjeneste .	Orohagaid guovlu ja dan guovllu ávkkástallan boazodollui .
Grenser , flytteveier , naturlige knutepunkter .	Rájit , johtingeainnut , lunddolaš deaivvadanbáikkit .
Reinens trekkvaner i forskjellige områder og metoder ved samling og driving .	Bohcco johttindábit iešguđetge guovllus , ja čohkken- ja vuojehandábit .
Reinsamling , gjeting og driving av rein til samleplass .	Čohkken , guođoheapmi ja vuojeheapmi dohko gosa čohkkejit ealu .
Gjenkjenning av rein , lassokasting og øremerking .	Bohcco dovdan dehe áican , njoarosteapmi ja merken .
Feltslakting , oppretting av feltslakteplass , avliving , slakting av kalver og hygienisk behandling av kjøttet .	Fealtanjuovvan , fealtanjuovvanbáikki ceggen , goddin , misiid njuovvan ja biergguid ráidnasit gieđahallan .
Partering av kalveskrotter , hygienisk og økonomisk .	Miessegorudiid rihtten ráidnasit ja ekonomalaččat .
Bruk av kastreringstang .	Gáldendoaŋggaid geavaheapmi .
Matstell i fjellet , brødbaking i sametelt , stell av kjøtt og fisk for salting og røyking .	Biebmoráhkadeapmi meahcis , láibun lávus , bierggu ja guoli sálten ja suovastuhttin .
	Meahci šattuid ávkkástallat .
Utnytting av fjellets nyttevekster .	Ee. lávu ja luovi ceggen ja sirdin .
Oppsetting og flytting av sametelt , forrådsstilaser etc. .	
Litt fiskeribiologi , bruk av forskjellige fiskeredskaper .	Veahá guolástanbiologiija , iešguđetlágán guolástanrusttegiid geavaheapmi .
Geologi – plantelære – plantesamfunn , synfaring av beiter og utregning av beiteverdi , synfaring av overbeitede steder .	Geologiija – šaddodieđa – šaddoservodat , guohtumiid geahčadeapmi ja guohtunárvvu rehkenastin , geahčadanmátki báikkiide maid leat badjelmeari guhton .
Samling og pressing av planter .	Šattuid čohkken ja vuožuheapmi .
Fjellvandringer i studieøyemed ( flere døgn , uten telt og sovepose ) , ordning av natteleie ute , løvhytter , vindskjermer o. l. .	Meahccevánddardeapmi oahppama várás ( máŋga jándora , lávu ja gávnniid haga ) , láhččit olggos idjadansaji , ráhkadit lastagoađi , cegget bieggasuoji jna. .
Ekskursjon til viktige knutepunkter for reinflyttinga , steder av kulturhistorisk betydning ( gamle melkegjerder , fangstgraver etc. ) .	Oahppomátki dehálaš čohkkenbáikkiide johttingeainnus , báikkiide main lea kulturhistorjjálaš mearkkašupmi ( dološ bohččingárddiide , bivdorokkiide jna. )
Under fjellkurset for 9. klasse søker en å bygge videre på forrige års kurs .	9. luohká meahccekurssa geahččalit hukset ovddit jagi kurssa nala .
Om en av praktiske grunner ikke kan rekke over et undervisningsemne på 8. klasses kurs , passer en på å få det med neste år .	Jus 8. luohká kurssas ii leat praktihkalaš sivaid geažil ollen ovtta fáttá oahpahit , de váruha ahte dat fáddá šaddá nuppi jagi mielde .
Et utkast til arbeidsplan for fjellkursene ble våren 1959 sendt forskjellige instanser innen reindriftsadministrasjonen og flyttsamenes organisasjon til uttalelse .	Meahccekurssa bargoplánaevttohus sáddejuvvui 1958 giđa gulaskuddamii iešguđetlágán ásahusaide boazodoallohálddahusas ja johttisápmelaččaid organisašuvnnas .
Selvfølgelig ble utkastet også drøftet med flyttsamer .	Diehttelas ahte dán evttohusa ságastalle maid johttisápmelaččaiguin .
Samtlige stilte seg positivt .	Buohkat ledje mielas dása .
Forsøksrådet for skoleverket godkjente det praktiske opplegget for kurset i brev av 18/8 1959 og uttalte da bl. a. : « Selve innholdet i kurset virker gjennomtenkt og underbygd og ser ut til å konsentrere seg om vesentlige emner som vil få stor betydning for elevene i deres yrkesarbeid .	Skuvladoaimmahaga geahččalanráđđi ( Forsøksrådet for skoleverket ) dohkkehii reivvestis beaiváduvvon 18/8 1959 praktihkalaš oasi dán evttohusas , ja čállá ee. ná : « Dán kurssa sisdoallu orru dárkilit jurddašuvvon ja ákkastuvvon ja orro čiekŋudeame dehálaš osiide mat mearkkašit ollu ohppiid barggus .
	Go lea johttisámemáhttu duogážin , de gal sáhttá ollu vuordit dákkár kurssas . »
Med flyttsame-kunnskapen som bakgrunn er det grunn til å vente seg mye av dette kursopplegget . »	Boazodoallosuorggi meahccekurssa oahppi oahppá gárrat bohccuid . Gorbovuona lahka , Porsáŋggus , 1959 .
	( Govva : Virginia Davidson / Norsk folkemuseum )
Med denne tillitserklæring i ryggen har vi så fra år til år søkt å forbedre kursoppleggene til vi foran 1963-kursene står med planer som vi anser tilfredsstillende , men ikke endelige .	Dáinna luohttámušduođaštusain leat mii de jagis jahkái geahččalan buoridit kurssaid nu ahte ovdalgo1963-kurssaid álggahit , de lea mis dohkálaš plána , vaikko dat ii leat loahpalaš .
I konklusjonen til rapporten fra det første fjellkurset i 1959 skrev undertegnede bl. a. : « I faget flyttsamekunnskap og i særlig grad i fjellkurset beveger vi oss på områder hvor vi skolemessig sett har få eller ingen erfaringer å bygge på .	Loahppacealkagis raporttas maid vuosttaš meahccekurssa maŋŋel čálii 1959:s lea vuolláičálli čállán ee. « Johttisámimáhttofágas ja earenoamážit meahccekurssain leat mis skuvlla dáfus hui unnán vásáhusat maid nala sáhttá hukset viidáseappot .
Vi må derfor regne med at det vil gå noen år før vi har funnet fram til det mest hensiktsmessige opplegg .	Danne fertet rehkenastit moadde jagi dasa ahte gávdnat vuohkkaseamos oahpahusvugiid .
I mellomtiden bør ikke kurset være bundet til bestemte kurssteder eller bestemte arbeidsformer .	Dan botta ii berre kurssa čatnat dihto báikkiide dehe dihto bargovugiide .
En må prøve seg fram – med omtanke – og i samarbeid med flyttsamer og andre sakkyndige . »	Ferte geahččaladdat – fuolalašvuođain – ovttasráđiid johttisápmelaččaiguin ja eará áššedovdiiguin . »
Et av de største problemene ved innføring av reindriftsfag var å skaffe lærerkrefter som kunne ta undervisningen på skolen og dessuten lede fjellkursene .	Okta dain stuorámus hástalusain go álggaheimmet boazodoallofága lei gávdnat oahpahannávccaid mat sáhtte oahpahit skuvllas ja maiddái lágidit meahccekurssaid .
I mangel av noen bedre måtte undertegnede påta seg dette .	Go ii lean buoret , de fertii vuolláičálli váldit badjelasas dan barggu .
Oppgavene har vært interessante og lærerike , men på grunn av de uløste oppgaver hele den linjedelte ungdomsskolen sto overfor , har det alltid blitt for liten tid til overs for arbeidet med denne spesielle linje .	Barggut leat leamaš miellagiddevaččat ja ollu lea oahppan das , muhto go olles dan suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvllas ledje barggut mat eai lean čovdojuvvon , de lea álo leamaš beare unnán liigeáigi bargat dainna earenoamáš surggiin .
I 1960 fikk skolens lærerstab en verdifull tilvekst ved lærerinne Kirsten Ravna Porsanger som er av flyttsameslekt og er oppvokset i reindriftsmiljøet .	1960:s oaččui skuvlla oahpaheaddjijoavku divrras veahki oahpaheaddjis Kirsten Ravna Porsangeris , gii lea johttisámisogas ja bajásšaddan boazodoallobirrasis .
Vi har delt undervisningen i flyttsamekunnskap mellom oss og har ledet hvert vårt fjellkurs , hun med 9. klasse på Østfjellet og undertegnede med 8. klasse på Vestfjellet .	Moai letne juogadan oahpahusa johttisámemáhtus ja letne goabbat meahccekurssaid lágidan , son 9. luohká nuorttabealde ja mun 8. luohká oarjjabealde . Muđui letne váldán vehkkeoahpaheddjiid oahpahussii maid sii máhtte bures .
Ellers har vi trukket inn i undervisningen hjelpelærere som var flinke til å undervise på sine områder .	
Nevnes bør særskilt : Dyrlege Sven Skjenneberg , beitekonsulent Erling Lyftingmo , kaptein Knut Spilling , idrettskonsulent Odd Hagen , flyttsamene Elen Marie Anti og Anders Bær jr. .	Dás ferte earenoamážit namuhit šibitdoaktára Sven Skjenneberg , guohtunoaivadeaddji Erling Lyftingmo , kapteainna Knut Spilling , valáštallanbagadalli Odd Haugen , johttisápmelaččaid Ellen Marie Anti ja Anders Bær jr. .
Ellers har vi benyttet en rekke andre flyttsamer som rådgivere og hjelpelærere .	Muđui leat geavahan eará johttisápmelaččaid ráđđeaddin ja veahkkeoahpaheaddjin .
Under fjellkursene benytter vi flyttsamer fra de respektive beiteområder .	Meahccekurssaid áiggi ávkkástallat johttisápmelaččaid mat gullet daidda orohagaide gos ain leat .
Et meget følbart problem i reindriftsundervisningen har vært mangelen på lærebøker .	Váttisvuohta maid leat dovdan bures , lea go váilot oahppogirjjit .
En har plukket stoff av fagskrifter , pressen , håndbøker og private notater .	Leat čoakkašan fáttáid fágačállosiin , áviissain , giehtagirjjiin ja priváhta čállosiin .
Men sjelden har en funnet noe som var skreddersydd til vårt bruk .	Hui hárve leat gávdnan maidege mii leat juste heivehuvvon min atnui .
Landslaget for tamrein ved Ingvald Brudeli har gjort en meget prisverdig innsats på opplysningssektoren ved å utgi boka Norsk Tamreindrift og tidsskriftet Fjell-Nytt .	Landslaget for tamrein ( Boazoriikkasearvi ) lea Ingvald Brudeli bokte dahkan buori barggu bajásčuvgehussuorggis go leat almmuhan girjji Norsk tamreindrift ja áigečállaga Fjell-Nytt .
Ved siden av Reindriftsbladet som utgis av Norges Reindriftsamers Landsforening , kan disse gi oss verdifullt stoff til undervisningen .	Earret Reindriftsbladet ( Boazodoallobláđđi ) nammasaš áigečállaga man Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi almmuha , de addet namuhuvvon čállagat mávssolaš oahpponeavvuid oahpahussii .
Svenska Renforskningens skrifter har også vært gode håndbøker for lærerne .	Svenska Renforskningena ( Ruoŧa boazodutkan ) čállosat leat leamaš buorit veahkkeneavvut oahpaheddjiide .
Beitekonsulent Lyftingsmo har skrevet en kort og grei beitelære for reindriftslinjen , og dyrlege Skjenneberg er på det nærmeste ferdig med manuskriptet til sin lærebok om Rein og reindrift ( ca. 200 sider pluss billeder ) .	Guohtunoaivadeaddji Lyftingsmo lea čállán oanehis ja álkis guohtunoahppogirjjáža boazodoallosuorgái , ja šibitdoavttir Skjenneberg lea measta geargan giehtačállosiin Rein og reindrift nammasaš oahppogirjjiin ( sullii 200 siiddu ja govat ) .
Disse tiltak betyr verdifulle skritt fram mot løsningen av lærebok-problemet .	Dát barggut mearkkašit ollu go galget čoavdit oahppogirjevátnivuođa váttisvuođaid .
Etter konferanse med landbrukssjef Bartholdsen og undertegnede har Sven Skjenneberg også utarbeidet en plan for et 3 måneders spesialkurs for lærere på reindriftslinja .	Maŋŋel konferánssa eanandoallohoavddain Bartholdseniin ja vuolláičálliin lea Sven Skjenneberga ráhkadan plána golmma mánnosaš erenoamáškursii boazodoallosuorggi oahpaheddjiide .
Det er grunn til å vente seg meget av dette .	Das gal sáhttá ollu vuordit .
Hvis de skoler som tenker å sette i gang reindriftsundervisning , sender lærere til kurset , vil det kunne få betydning for reindriftsnæringen i hele landet .	Jus dat skuvllat mat áigot álggahit boazodoallooahpahusa sáddejit oahpaheddjiid dákkár kursii , de dat váikkuhivččii boazodoaloealáhussii oba riikkas .
Det er visstnok tanken å legge dette kurs til en landbruksskole .	Lea várra jurdda dán kurssa bidjat soames eanandoalloskuvlii .
I denne sammenheng melder spørsmålet seg om et skolested for videre opplæring i reindriftsfag , altså en overbygging for reindriftslinjene ved linjedelte ungdomsskoler , slik at ungdom som ønsker det , kan få et 10. frivillig skoleår der .	Dasto čuožžila gažaldat skuvlabáikkis boazodoallosuorggi joatkkaoahpus , nappo dakkár mii hukse boazodoallosuorggi nala mii lea suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvllas .  Dasto besset sii geat háliidit , eaktodáhtolaččat vázzit 10. luohká doppe .
Heimeyrkeskolen for samer i Kautokeino utpeker seg her som det naturlige sted , forutsatt at lærerkrefter for denne undervisning kan skaffes .	
Selv om reindriftsfaget nå er etablert i den linjedelte ungdomsskolen , er dermed ikke problemene løst .	Ruovttufidnoskuvla sámiide Guovdageainnus lea lunddolaš báiki dasa , jus fal oahpahannávccaid sáhttá oažžut .
Det må stadig foregå en vekst fram mot mer hensiktsmessige og dagsaktuelle former for undervisning .	Vaikko boazodoallosuorgi leage sajáiduvvan suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvlii , de ii leat čoavdán buot váttisvuođaid .
	Ferte čađat leat ovdáneapmi ávkkálaš ja áigeguovdilis oahpahanmálliin .
Det oppstår også organisatoriske problemer .	Gártet maid organiseremis váttisvuođat .
Faget flyttsamekunnskap har hittil tatt engelskens plass på fagfordelingsplanen .	Boazodoallofága lea dán rádjái váldán eŋgelasgiela saji fágajuohkinplánas .
I fjor ble imidlertid engelsk innført i 6. klasse i flyttsameskolen , og da bør elevene få fortsette med dette på reindriftslinja .	Diibmá álggahuvvui eŋgelasgiella 6. luohkkái johttisámeskuvllas , ja de berrejit oahppit beassat joatkit dainna maiddái boazodoallosuorggis .
Dette skoleår har flyttsamekunnskap i 7. klasse måttet avgi 2 av sine 3 uketimer til engelsk .	Dán oahppojagi leat johttisámeoahpus váldán guokte diimmu golmma diimmus vahkkui eŋgelasgillii .
Vi har løst problemet på den måten at flyttsamekunnskap ( 1 t. ) er lagt under samme lærer som har biologi ( 2 t. ) og geografi ( 2 t. ) i klassen .	Mii leat dán rádjái čoavdan dan dainna lágiin ahte leat bidjan johttisámemáhtu ( 1 diimmu ) seamma oahpaheaddjái go das geas lea biologiija ( 2 diimmu ) ja geografiija ( 2 diimmu ) luohkás .
Ved samkjøring av lærestoff fra botanikk og zoologi samt geografi med etnografi , håper vi likevel å få gjennomført det meste av 7. klasses pensum i flyttsamekunnskap .	Go ovttas oahpaha botanihka ja zoologiija ja maiddái geografiija ovttas etnografiijain , de sávvat ahte dainna lágiin čađahuvvo eanas oassi 7. luohká johttisámemáhtu lohkanmearis .
Vi må nå finne frem til en løsning for de elever som vil lese engelsk i 8. klasse på reindriftslinja neste år og eventuelt senere i 9. klasse .	Dál fertet gávdnat lohkamuša daidda ohppiide 8. luohkás geat háliidit boahtte jagi lohkat eŋgelasgiela boazodoallosuorggis , ja maŋŋel 9. luohkás .
Fagtrengselens spøkelse brer seg nå også over reindriftslinja !	Fágagáržžádusa ballu lea čuohcan maiddái boazodoallosuorgái !
For det enkelte årskull kan det være så få flyttsamebarn i Karasjok at det ikke blir nok elever til egen reindriftslinje .	Muhtin jagiid sáhttet leat nu unnán johttisámemánát Kárášjogas ahte eai deavdde olles luohká boazodoallosuorggis .
De som vil ha yrkesforberedende opplæring i 9. klasse , må kunne få en egen gren for reindrift .	Sii geat háliidit fidnoráhkkanan oahpahusa 9. luohkás , galget sáhttit oažžut sierra suorggi boazodoalus .
Men hva med reindriftsfaget for disse i 7. og 8. klasse ?	Muhto movt lea boazodoallofágain dáin ohppiin 7. ja 8. luohkáin ?
Og hva med den praktiske trening hos foreldrene eller på fjellkurs når elevene skal være på skolebenken fra august til juni ?	Ja movt šaddá dainna praktihkalaš hárjehallamiin váhnemiid luhtte dehe meahccekurssas go oahppit galget leat skuvllas borgemánus geassemánnui ?
Om de interesserte parter viser den samme forståelse og velvilje som hittil , skulle det tross alt være mulig å finne frem til brukbare løsninger .	Jus berošteaddji bealit čájehit seamma beroštumi ja buorredáhtu go dán rádjai leat dahkan , de livččii ain vejolaš gávdnat heivvolaš čovdosiid .
En bør ikke vike tilbake for særordninger som har livets rett , selv om de betyr en belastning for skolens administrasjon .	Ii berre hilgut sierra ortnegiid mat leat seailluhanveara , vaikko dát čuhcet skuvlla hálddašeapmái .
Det er naturlig å følge forbindelseslinjene for faget flyttsamekunnskap også nedover i skolen .	Lea maid lunddolaš čuovvut oktavuođalinnjáid vulosguvlui skuvllas johttisámeoahpu fágas .
En tenker da på heimstadlæren og orienteringsfagene i barneskolen .	Dás jurddaša ruovttudoallooahpu ja o-fága ( luonddufágaid ja servodatfágaid ) birra mánáidskuvllas .
Her har Sveriges nomadskolor solide tradisjoner som vi kan øse av .	Ruoŧa sámeskuvllain leat das nana árbevierut maid mii sáhttit ávkkástallat .
Flyttsameskolen bør ha sin egen læreplan i heimstadlære ( l. – 3. klasse ) .	Johttisámeskuvllas berre leat sierra oahppoplána ruovttudoallooahpus ( 1.–3. luohkás ) .
I likhet med heimstadlæren i andre skoler skal den med heimen som sentrum gjøre barna bedre kjent med livet omkring dem , lære dem visse arbeidsformer og legge grunnlaget for den senere opplæring i orienteringsfagene .	Nu go eará ruovttudoallooahpuin eará skuvllain galgá dát fága , mas ruoktu lea guovddážin , oahpasnuhttit mánáid iežaset lagasbirrasii , oahpahit sidjiide dihto bargovugiid ja dahkat vuođu maŋitáiggiid servodat- ja birasoahpu oahpahussii .
For flyttsameskolen må følgelig heimstadlæren hente mye av sitt stoff fra samenes liv , deres arbeid , redskaper og omgivelser , fra dyreliv og vekstliv i fjellet .	Johttisámeskuvla ferte ruovttudoalloohppui viežžat dieđuid sámiid eallimis , sin bargguin , biergasiin dehe reaidduin ja birrasis , elliin ja šattuin meahcis .
Et forslag til læreplan i heimstadlære for flyttsameskolen ble utarbeidet av undertegnede for noen år siden og prøvet i småskolen .	Vuolláičálli lea moadde jagi áigi čállán evttohusa johttisámeskuvlla ruovttudoallooahpa oahppoplánii , mii lea geahččaluvvon smávvaskuvllas .
Saken ble dessverre skjøvet til side for mer påtrengende oppgaver på ungdomsskoletrinnet .	Dát ášši šattai dađibahábut duvdiluvvot eret losit bargguid geažil nuoraidskuvlladásis .
For orienteringsfagene i 4.–6. klasse ( geografi , historie , samfunnskunnskap og naturfag ) bør det også være adgang til mindre avvik i lærestoffet , slik at det kan bli utvidet heimstadlære eller « nomadkunnskap » som det kalles i Sverige .	Servodat- ja birasoahpu 4.-6. luohkáide ( geografiija , historjá , servodatoahppu ja luonddufága ) berre sáhttit rievdadit veahá , nu ahte sáhttá šaddat viidát ruovttudoallooahppu , dehe « nomádaoahppu » , manin Ruoŧas dat gohčoduvvo .
Det kan enten skje ved at en legger særlig vekt på det som er aktuelt for elevenes eget miljø eller ved at det avgis l time pr. uke til « samekunnskap » som orienteringsfag med bl. a. kulturhistorisk stoff .	Dan sáhttá dahkat jogo nu ahte earenoamážit deattuha dan mii lea oahppi lagasbirrasis dehege várrejuvvo juohke vahkku okta diibmu « sámiohppui » mii lea servodat- ja birasoahppu , mas ee. lea kulturhistorjjálaš fáddá .
Svenskenes plan i nomadkunnskap gir gode holdepunkter .	Ruoŧŧelaččaid plánas « nomadkunnskapas » ( johttisámemáhtus ) leat buorit dovdomearkkat dasa .
Det er grunn til å understreke at reindriftsfaget ikke står isolert i skolen og stjeler tid fra den ordinære fagkrets .	Ferte deattuhit ahte boazodoallofága ii leat áibbas sierra skuvllas ja suoláda áiggi dábálaš fágain .
Vesentlige biprodukter av det yrkesmerkte fag kommer de andre fag til gode .	Dehálaš liigeoasit dán fidnomerkejuvvon fágas bohtet buorrin eará fágaide .
Det brukes mye arbeidsbok i faget , og elevene får stadig arbeidsoppgaver som de skal løse .	Adnojit ollu bargogirjjit dán fágas , ja oahppit ožžot dávjá bargobihtáid maid galget čoavdit .
De må bruke faglitteratur .	Sii fertejit atnit fágagirjjálašvuođa .
Dette kommer faget norsk til gode .	Dát boahtá ávkin dárogielfágii .
Tilskuddet blir ikke mindre av at det stadig leses om og skrives om ting som elevene er interessert i og har kontakt med i heimelivet .	Lassioahppu ii šatta unnit go duos dás ain lohkat ja čállit daid áššiid birra main oahppit beroštit ja main lea oktavuohta sin ruovttuide .
Den grundige behandling av reinsdyret , reinsykdommer og parasitter gir vesentlige tilskudd til kunnskapene i biologi og fysiologi .	Vuđolaš oahpahus bohcco , boazodávddaid ja luhtehiid birra , lasiha máhtuid biologiijas ja fysiologiijas .
Ernæringslæren og slaktelæren kommer faget heimkunnskap til gode .	Biebmooahppu ja njuovvanoahppu boahtá buorrin ruovttudoalloohppui .
Geografifaget får tilskudd fra flyttsamekunnskap på alle klassetrinn og fra fjellkursene .	Geografiija fága oažžu lasáhusaid johttisámeoahpus buot luohkkádásiin ja meahccekurssain .
Kursene dekker også visse emner i kroppsøving .	Kurssat maid gokčet osiid lášmmohallanfágas .
Fagene regning , historie , samfunnskunnskap og tegning får også sin del gjennom de mange emner og aktiviteter reindriftsfaget spenner over .	Fágat rehkenastin , historjá , servodatoahppu ja sárgun ožžot maid gokčojuvvot osiid daid ollu fáttáid ja doaimmaid bokte mat leat boazodoallofágas .
Dette yrkesmerkte fag kan derfor i høy grad også sies å være allmenndannende med elevens egen heimekultur som utgangspunkt .	Sáhttá roahkka lohkat ahte dát fidnomerkejuvvvon fága dahká ohppiid buotbeallásažžan mas vuolggasadji lea sin ruoktokultuvra .
Ellen Marie Anti var reindriftssame og deltok som lærer i reindriftslinjas fjellkurs .	Ellen Marie Anti lei badjeolmmoš ja searvvai boazodoallosuorggi meahccekursii oahpaheaddjin .
Her fyrer hun opp bålet i lavvoen .	Dá son dahká dola árranii .
I bakgrunnen Kirsten Anne Turi .	Duogážis Kirsten Anne Turi .
Bildet er tatt nær Indre Billefjord i Porsanger , 1959 .	Gorbovuona lahka , Porsáŋggus , 1959 .
( Foto : Virginia Davidson / Norsk folkemuseum )	( Govva : Virginia Davidson / Norsk folkemuseum )
I hvilken utstrekning reindriftsfaget indirekte styrker de andre fag er det umulig å si med sikkerhet .	Lea veadjemeahttun dadjat juste man muddui boazodoallofága doarju daid iežá fágaid eahpenjuolgadit .
Det bør kanskje nevnes at reindriftslinja ved årsprøver og avgangseksamen får de samme oppgaver som allmenn praktisk linje .	Dás soaitá fertet namuhit ahte jahkegeahččalemiin ja loahpalaš eksámenis ožžot seamma bargobihtáid go dábálaš praktihkalaš suorggis .
Gjennomsnittsresultatene har hittil ligget på omtrent samme nivå for begge linjer , selv om R-linjen har 11 uker kortere skoletid pr. år .	Gaskamearálaš bohtosat leat sullii seamma dásis goappašat luohkáin , vaikko R-suorggis leat 11 vahkku oanehit skuvlaáigi jahkái .
Flere forhold kan her spille inn , bl. a. at R-linjen har færre elever i klassene , men ett og annet tyder på at de gjennom reindriftsfaget har fått et visst praktisk grep når det gjelder å bruke skolekunnskapene .	Dása sáhttet leat ollu sivat , omd. ahte R-suorggis eai leat nu ollu oahppit , muhto juoga goitge čájeha dan ahte sii leat boazodoallofága čađa ožžon vissis praktihkalaš máhtu atnit skuvladáidduideaset .
En kan med noen rett bruke utrykket : « Spesialutdanning er den beste allmenndanning . »	Lea goit veahá riekta dadjat « erenoamáš oahppu dahká buoremusat ohppiid buotbeallásažžan . »
Som en konklusjon på denne utgreiing kan vel sies at en del er gjort for reindriftsundervisnmgen .	Loahppacealkámuššan dán čállosis sáhttá lohkat ahte oassi lea juo dahkkon boazodoallooahpahussii .
Mye står igjen , men en del av det ugjorte er innen synsvidde .	Ain váilu ollu , muhto das gal lea oassi olámuttos .
I en travel oppbyggingstid for skolen kunne det være fristende å skyve denne oppgaven fra seg og vente på at bedre kvalifiserte folk skulle gjøre grunnarbeidet .	Huksenáigodagas , go lea álo hoahppu , de livččii álki duvdilit dán barggu eret ja vuordit dassážii go bohtet eanet oahppan olbmot geat barggaše vuođđobargguid .
Noen måtte imidlertid gjøre begynnelsen – og dumme seg som amatører ofte gjør .	Muhtin fertii goitge álggu dahkat – ja čurbošit nu go aiddoálgit dávjá dahket .
Så får korrektivene komme etter hvert .	De fertejit njulgehusat boahtit dađistaga .
Landbruksundervisningen trengte også en modningstid og gjennomgår visst ennå forbedringer .	Eanandoallooahpahus dárbbašii maid láddanáiggi ja dan leat várra ain buorideame .
Det vil være for mye å vente at den grunnundervisning som er gitt i den linjedelte ungdomsskolen , skal gi praktiske resultater i reindriften med en gang .	Livččii beare ollu vuordit ahte dat vuođđooahpahus mii lea addon suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvllas , addá dakkaviđe bohtosiid duohtadilis boazodoalus .
Kimene til mer rasjonelle tenkemåter er imidlertid lagt og vil forhåpentlig slå ut i praktisk handling når disse elever er modne menn og kvinner med innflytelse i sine reinbyer .	Gálggat / čuolmmat jurddašit ulbmillaččat leat goitge biddjojuvvon , ja sávvamis dát bohtet oidnosii duohtadili daguin go dát nuorat leat rávisolbmot ja váikkuhišgohtet iežaset siiddain .
En utvikling som ikke lar seg stanse er begynt .	Ovdáneapmi man ii šat sáhte bissehit lea álggahuvvon .
Det er all grunn til å tro at den kommende generasjon av flyttsamer vil finne nye og mer lønnsomme former i sine fedres tradisjonsrike næring .	Lea ágga jáhkkit ahte boahtte buolva johttisápmelaččat gávdnet ođđa ja eanet gánnáhahtti vugiid sin áhčiid rikkis árbevirolaš ealáhusas .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2