Mannasinie edtja gïelem vedtedh?
Saemiedigkien sveerjesne lea raerievedtems funksjovne sveerjen politiken systemesne. Demokratijesne jienebelåhkoe mierede. Unnebelåhkoeh eah gellien aejkien nuepieh utnieh mieriedidh demokratiske tjåahkojne. Saemiedigkie gååvnese juktie saemide gïelem vedtedh. Datne veeljh guhte dov saadth-almetjem edtja årrodh.
Saemiedigkie lea saemiej gïele sveerjesne. Gåessie ij gïelem vedtedh, dïhte seamma goh jeatjah åadtjoeh politiske saadth-almetjh veeljedh. Jis gïelem vadtah dle dov gïelem faamosne jïh saemiedigkien politiske otnjegem veeljh.
Saemiedigkien veeljememoenehtse datnem haasta öövtiedimmiem stuvredh – dov gïelem joekehts darjoeh!
Sijjie åssjalommesidie
Saemiedigkien lïhtsegh öövre goh saemien siebredahken guelmeste vuesiehtieh. Mijjen leah ovmessieh duekieh jïh dååjrehtsh. Nännoes saemiedigkien tjïrrh lea nuepiem buerebe jeatjahdehtemh åadtjodh. Saemiedikie lea seamma aejkesne sijjie ovmessieh åssjalommesidie, akte demokratiske åårgane. Digkiedimmieh tjoeverieh jåarhkedh gaajhkh saemiej bööremessi gaavhtan.
Gïelem vedtedh
Veeljeme biejjien lea suehpeden 19b. 2013. Datne edtjh veeljemepaehperh veeljeme-byjjesfaamoste åadtjodh dov påaste-tjaalesäjjan.
